Kendelse af 09-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har i en årrække været ansat inden for [virksomhed1]-koncernen, hvor han har haft en række ledelsesfunktioner. Klageren er ugift og har ingen børn. Af kopi af klagerens pas fremgår, at han i november 2006 fik en opholds- og arbejdstilladelse til Sydafrika i form af et Corporate permit. Han udrejste fra Danmark den 22. december 2006, jf. cpr-registeret.

Ifølge samme register har klageren været registreret på følgende adresser siden 2003:

Ved kontrakt af 30. oktober 2006 med [virksomhed2] Ltd, underskrevet den 15. november 2006, fremgår det, at klageren blev udstationeret til Sydafrika fra den 18. december 2006 til den 31. december 2008, med mulighed for forlængelse. Ved kontrakt af 3. april 2008, underskrevet den 5. maj 2008, fremgår det, at klageren forlængede sin kontrakt med perioden 1. januar 2008 til den 31. december 2010. Den 10. december 2010 blev kontrakten forlænget med yderligere et år til den 31. december 2011. Den 25. oktober 2011 blev kontrakten forlænget med endnu et år til den 31. december 2012.

Det fremgår bl.a. af kontrakterne, at selskabet stiller bolig til rådighed for klageren. I den forbindelse er der indsendt dokumentation for, at selskabet lejer en bolig på adressen [adresse4], [Sydafrika], lejekontrakt af 27. februar 2006. Af aftalen fremgår, at [virksomhed2] Ltd er lejer, men at ejendommen skal bebos af [person1]. [person1] var en tidligere medarbejder i [virksomhed2] Ltd

Der er fremsendt dokumentation på, at klageren er registreret i det sydafrikanske skattesystem. Desuden er der indsendt årsopgørelser fra SARS (Sydafrikas skattemyndigheder) for indkomstårene 2007 – 2012.

Af bankudskrifter fra klagerens bank i Sydafrika, [finans1], for perioden 2007 - 2012 fremgår, at klageren har haft en bankkonto fra januar 2007. Af udskrifterne fremgår videre, at der er foretaget hævninger på kontoen i Sydafrika. Internationale hævninger fremstår som ”POS International Purchase”.

Det er oplyst, at klageren købte lejligheden beliggende [adresse3], [by3], ved købsaftale af 21. april 2005. Overtagelsesdatoen var den 19. oktober 2006.

Ved lejekontrakt af 22. maj 2007 blev lejligheden udlejet i en tidsbegrænset periode på 2 år i perioden 1. juni 2007 – 31. august 2009. Udlejningen blev formidlet gennem [virksomhed3]. Lejligheden er efterfølgende blevet genudlejet 2 gange på tidsbegrænsede perioder på 2 år. Den 14. december 2012 blev lejligheden udlejet uopsigeligt fra den 1. februar 2013.

Ved købsaftale af 10. januar 2010 erhvervede klageren lejligheden beliggende [adresse5]. Lejligheden blev overtaget den 1. april 2010. Af lejekontrakt af 28. april 2010 fremgår, at den blev udlejet tidsbegrænset til den [...] ambassade i perioden 1. maj 2010 – 31. december 2012. Af lejekontrakt af 22. november 2012 fremgår, at lejligheden blev genudlejet på tidsbegrænsede vilkår til [finans2] A/S i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015.

Der er yderligere fremsendt en erklæring fra klagerens far, hvoraf fremgår, at han bekræfter, at klageren har været bosiddende i Afrika, og at en del af klagerens post er blevet adresseret til farens bopæl pga. generel usikkerhed og langsommelighed mht. postbesørgelse.

Klageren fik arbejde i Holland i 2013, og der er på den baggrund fremsendt lejekontrakt for leje af bolig i [Holland] for perioden 2. januar 2013 – 31. december 2013.

SKATs afgørelse

SKATs vurdering og begrundelse:

”SKAT har gennemgået indsendt materiale og kan konstatere følgende:

Skattepligt i Danmark.

Der foreligger fuld skattepligt for personer der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1. Det følger af den fulde skattepligt, at al skattepligtig indkomst som udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om indkomsten er optjent her i landet eller ikke (Globalindkomstprincippet se statsskattelovens § 4).

Ifølge her foreliggende oplysninger har du to helårsboliger i Danmark. I praksis vil skattepligten efter bopælskriterier være afhængig af, om du har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Skattepligt i Sydafrika.

SKAT har gennemgået det indsendte materiale og kan konstatere følgende:

Selvangivelser og forskudsskemaer er ikke i sig selv nok til at statuere fuld skattepligt i Sydafrika. Der er ikke i øvrigt indsendt materiale der sandsynliggør, at du har taget ophold i Sydafrika.

Dobbeltdomicil.

Hvis en person er fuld skattepligtig til Danmark og samtidig er fuld skattepligtig i et andet land, foreligger der en situation med dobbeltdomicil. Det er DBO’en med det pågældende land, der afgør, om det er Danmark eller det andet land, der har beskatningsretten.

Det er SKATs opfattelse, at der endnu ikke er indsendt dokumentation for, at der forefindes en dobbeltdomicil situation, idet der ikke er indsendt dokumentation for faktisk ophold i Sydafrika, hverken i form af bopæls- og opholdsattest eller anden form for dokumentation der kan sandsynliggøre ophold i form af diverse udgiftsbilag fra Sydafrika eller ansættelseskontrakter.

Konklusion

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er indsendt nok dokumentation til bekræftelse af at der foreligger dobbeltdomicil og du er skattemæssig hjemmehørende i Sydafrika og Danmark får status som kildeland jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Sydafrika artikel 4.

Du anses for fuld skattepligtig i Danmark, som medfører at globalindkomsten jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 skal medregnes i Danmark.

...

Indkomståret 2009 og 2010.

Da du ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse. Se skattekontrollovens § 5, stk. 3, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.

Er den skønsmæssige ansættelse for lav, har du pligt til at underrette SKAT herom. Hvis det kan tilregnes den skattepligtige som forsætligt eller groft uagtsomt, at den skattepligtige har undladt at underrette SKAT om, at skatteansættelsen er for lav, kan det medføre straf. Se skattekontrollovens § 16 og A.C.

Den skønsmæssige ansættelse er foretaget ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse.

Da din lønindkomst i årene 2004 - 2006 har udgjort hhv. 800.000 kr., 864.000 kr. og 1.048.000 kr. er det SKAT opfattelse, at dette er et realistisk skøn.

Da SKAT anser dig for at betingelserne for lempelse efter LL § 33A grundet ophold i udlandet over 6 måneder, med under 42 dage i Danmark inden for en 6 måneders periode, vil den samlede skat, du skal betale, blive sat ned med den danske skat, der forholdsmæssigt bliver beregnet af din udenlandske løn. Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1, c og ligningslovens § 33 A, stk. 1. Såfremt det ikke er korrekt bedes du meddele det til SKAT.

Reguleringen giver samtidig et privatforbrug på ca. 200.000 kr. som anses for værende en tilstrækkelig størrelse.

SKAT har samtidig foretaget reguleringer i overensstemmelse med de af rådgiver indsendte selvangivelser vedrørende udlejning af ejendomme.”

Klagerens opfattelse

Ved klage af 22. marts 2013 har klagerens repræsentant anført følgende:

”A: Vores påstand

Det er vores opfattelse, at [person2] alene skal beskattes i Danmark af overskud fra udlejningsvirksomhed, herunder renteindtægter og -udgifter forbundet hermed, samt udbytte fra danske aktier i de pågældende indkomstår - idet Danmark ikke har beskatningsret til øvrig indkomst.

B. De faktiske forhold

[person2] er ugift og har ikke nogen børn.

Han har i en årrække været ansat indenfor [virksomhed1]-koncernen, hvor han gennem sin karriere har varetaget en række ledelsesfunktioner.

[person2] er dansk statsborger, men har i flere omgange arbejdet i udlandet. Efter en 5-årig periode i Malaysia og Singapore havde han fra 18. august 2003 til udgangen af 2006 en periode, hvor han arbejdede og boede i Danmark.

Indtil vores klient flyttede fra Danmark, lejede han en lejlighed på adressen [adresse1] på [by1].

I løbet af 2006 opstod der drøftelser om udstationering til Sydafrika. I november 2006 blev der underskrevet en endelig kontrakt med et [virksomhed1]-selskab i Sydafrika, [virksomhed4], om at vores klient fra 1. januar skulle indtage en ledelsesstilling i selskabet med base i [Sydafrika], Sydafrika.

Det fremgår af kontrakten (bilag 9 - 12), at selskabet bl.a. skulle stille fri bolig til rådighed for vores klient samt betale en række andre goder, herunder klubmedlemsskab, fri bil osv.

Kontrakten var i overensstemmelse med kutyme i branchen i første omgang tidsbegrænset til 2 år, men blev efterfølgende som forventet forlænget flere gange. Først ved udgangen af 2012 er vores klient flyttet fra Sydafrika, idet han nu har overtaget en fast stilling i Holland og har fast bopæl i Holland.

Den 22. december 2006 fik [person2] kontaktadresse på [adresse2], [by2], hos sin far, og dette har siden været hans danske postadresse i forhold til danske myndigheder.

Sydafrikanske forhold

Ved indgangen til 2007 rejste vores klient til Sydafrika, hvor han i første omgang fik adresse på 101 [adresse6] i [Sydafrika], og senere fik adresse på adressen [adresse4] i [Sydafrika].

Vores klient har i november 2006 fået en opholds- og arbejdstilladelse i Sydafrika i form af et Corporate permit, der er stemplet i hans pas. Dette er efterfølgende forlænget og tilsvarende stemplet i passet - se bilag 7 og 8.

De sydafrikanske skattemyndigheder SARS udstedte 8. oktober 2007 et skatteregistreringsbevis, hvor hans skatte-referencenummer [...] blev givet.

Der vedlægges årsopgørelser fra SARS for de sydafrikanske indkomstår 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011. Indkomståret løber for perioden 1. marts til 28. (29). februar.

Af disse fremgår bl.a., at vores klients indkomst for de sydafrikanske indkomstår var i alt ZAR

2.205.675 i 2009, svarende til ca. DKK 1.412.294. I 2010 var lønnen ca. ZAR 2.465.536, svarende til DKK 1.895.997, og i 2011 var indkomsten ZAR 3.068.924, svarende til DKK 2.270.697.

Der er betalt ZAR 821.000 i sydafrikansk skat i 2009, ZAR 919.418 i 2010 og ZAR 1.154.024 i 2011.

Nationalbankens registrering af den gennemsnitlige vekselkurs mellem ZAR og DKK angiver, at kursen per 100 DKK var 64,03 i 2009, 76,90 i 2010 og 73,99 i 2011.

Vores klient fik ved ankomsten til Sydafrika oprettet en bankkonto i [finans1] i filialen på [adresse7] i [Sydafrika]. Vores klient har siden anvendt et kreditkort fra bankkontoen som betalingsmiddel i Sydafrika og på rejser i udlandet. Se bilag 41, der består af udskrifter af kontoen for perioden mellem ankomsten til Sydafrika og frem til 2012.

I 2010 og 2011 har [virksomhed1] udbetalt bonusbeløb på henholdsvis 137.524 kr. og 142.001 kr. Disse er i overensstemmelse med skattekontrollovens § 7 indberettet til SKAT som udenlandsk indkomst og indgår i sydafrikansk beskatning.

Ejendomme i Danmark

[person2] indgik 21. april 2005 en slutseddel om levering af en nybygget lejlighed på adressen [adresse3]. Lejligheden skulle ifølge skødet leveres 19. oktober 2006, men på grund af byggeforsinkelse, fejl og mangler skete der først overdragelse i december 2006 - og først i marts 2007 var de sidste mangler udbedret. Af samme årsag blev ejendommen først vurderet året efter.

Vores klient blev registreret på adressen, men nåede ikke at flytte ind i den, idet den først blev overtaget på et tidspunkt, hvor det allerede lå klart, at han skulle flytte til Sydafrika. Da lejligheden på [adresse1] blev tømt og møblerne sendt til opmagasinering, boede han kortvarigt på lejlighedshotellet [virksomhed5] på [by3].

Lejligheden blev straks efter den formelle overtagelse sat til udlejning gennem [virksomhed6] (i januar 2007), og siden 1. juni 2007 har lejligheden været udlejet konstant bortset fra tomgangsperioder ved lejerskifte. Se vedlagte lejekontrakter (bilag 22, 23 og 24), der viser, at [adresse3], har været udlejet fra 1. juni 2007 til 31. august 2009, 1. august 2009 til 31. juli 2011, 1. august 2011 til 31. juli 2014 (samme lejer som tidligere kontrakt - denne gang på en 3-årig kontrakt, uopsigelig fra udlejers side) samt 1. februar 2013 - 1. februar 2017, uopsigelig fra [person2]s side.

Med slutseddeldato 10/1 2010 har vores klient desuden erhvervet lejligheden [adresse5] til overtagelse 1. april 2010.

Denne lejlighed har i hele ejerperioden (bortset fra tomgangperioder ved lejerskifter) været udlejet siden overtagelsen. Se også lejekontrakter (bilag 26 og 27) fra 1. maj 2010 - 31. december 2012 (lejer er den [...] ambassade - navnet på beboeren er [person3] jf. kontrakten) og 1. januar 2013 til 31. december 2015, uopsigeligt fra [person2]s side (lejer er [finans2] A/S - navnet på beboeren er [person4] jf. kontrakten).

Landsskatteretten bedes bemærke, at der som kontaktpersoner ved udlejningen dels er opgivet [person5] på en dansk mailadresse samt [person2] med sit sydafrikanske telefonnummer.

Sagens hidtidige gang

Vi har udarbejdet og indsendt [person2]s selvangivelse for 2011, og i den forbindelse blev vi opmærksomme på, at skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og frem var foretaget på et forkert grundlag. Derfor indgav vi den 3. juli 2013 en genoptagelsesanmodning til SKAT.

I slutningen af september rykkede vi SKAT for svar.

3. oktober 2012 modtog vi en anmodning dateret 1. oktober om materiale til oplysning af sagen (bilag 30), herunder

• Skemaet “Attestation af bopæls- og skatteforhold” som skattemyndighederne i Sydafrika skulle udfylde og underskrive..

• Kopi af selvangivelse og/eller årsopgørelse for 2007-2010 fra Sydafrika.

• Beskrivelse af dine personlige og økonomiske interesser i henholdsvis Danmark og

• Sydafrika.

• Dokumentation for udlejning til 3. mand i form af lejekontrakter.

Samme dag sendte vi kopi af skatteregistrering og sydafrikanske selvangivelser for 2007 - 2011 samt forskudsberegning for 2012 - se bilag 31.

4. oktober (se telefonnotat, bilag 32) havde vi en telefonisk drøftelse med sagsbehandleren, hvor vi nævnte, at der efter vores opfattelse var så entydige indikationer på vores klients daglige tilstedeværelse i Sydafrika, at det forekom overdrevent også at indhente en skatteerklæring fra de sydafrikanske skattemyndigheder. Sagsbehandleren svarede til dette, at hun ville vurdere sagen på grundlag af fakta.

Den 5. oktober sendte vi materiale tilbage til SKAT (bilag 33), idet vi forklarede, at der var sendt

Vi bemærkede desuden “[person2] har fået oplyst fra sin sydafrikanske revisor, at SARS med sikkerhed ikke vil attestere en blanket udstedt af SKAT uden videre - så det ville under alle omstændigheder kræve et personligt møde hos skattemyndighederne. Et sådant møde kan muligvis bringes i stand i løbet af 3+ uger, så tidshorisonten før der (måske) ligger en attestation, er i hvert fald 4 uger.

I betragtning af det foreliggende materiale, herunder både registreringsbrevet samt årsopgørelserne (som viser at [person2] betaler skat i Sydafrika, der svarer til op mod en million danske kroner), tænkte jeg om ikke det på nuværende tidspunkt er temmeligt klart dokumenteret, at [person2] betragtes som fuldt skattepligtig til Sydafrika af de sydafrikanske skattemyndigheder?

Lad mig derfor vide, om det i lyset af det samlede materiale fortsat er nødvendigt med blanketten, inden I behandler [person2] genoptagelsesanmodning.”

18. januar 2013 har vi modtaget SKATs første forslag til en afgørelse af sagen (bilag 34).

Vi kontaktede i den sammenhæng SKAT telefonisk den 23. januar og påpegede en række sagsbehandlingsmæssige udfordringer i sagen, herunder det forhold at SKATs passivitet vedrørende nødvendigheden af en erklæring fra de sydafrikanske skattemyndigheder nu umuliggjorde indhentning af denne uden væsentligt besvær. Ligeledes påpegede vi, at der var en række punkter, der ikke var behandlet eller taget stilling til (se telefonnotat - bilag 36).

SKAT sagsbehandler gav tilsagn om at ville revurdere sagen, men 15. februar 2013 har vi blot modtaget et nyt forslag til afgørelse med yderligere beskatning - samt en uddybende begrundelse (bilag 38).

Samme dag bad vi om aktindsigt i sagen, hvilket blev imødekommet med materiale modtaget 22. februar 2013.

Den 27. februar 2013 har vi meddelt SKAT(bilag 40) at vi på baggrund af sagens hidtidige behandling ikke ønskede at bidrage yderligere til sagen, men imødeså en kendelse - og vi har herefter 15. marts 2013 modtaget en afgørelse fra SKAT, dateret 11. marts.

Sagens materiale

Der vedlægges en materialesamling bag denne klage.

Det må nævnes, at ikke hele dette materiale har været fremsendt til SKAT i forbindelse med sagens behandling, idet vi ikke havde forventet et så forholdsvis selektivt valg fra SKATs side af, hvilken dokumentation, der ville blive lagt vægt på, og hvilken, der ikke ville blive tillagt bevismæssig betydning. Bankudskrifter, paskopier og kontraktsgrundlaget med [virksomhed2] er således fremskaffet til Landsskatterettens sagsbehandling.

C. Den påklagede ansættelse

SKAT har ved kendelse af 11. marts 2013 genoptaget skatteansættelserne for 2009 og 2010 samt foretaget en skatteansættelse for 2011.

I den forbindelse har SKAT truffet afgørelse ud fra den synsvinkel, at vores klient har været fuldt skattepligtig til Danmark samt skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. den dansk-sydafrikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I den sammenhæng har SKAT som begrundelse bl.a. anført, at vores klient har to helårsboligheder til rådighed og at der dermed er tilstrækkeligt grundlag for at statuere fuld skattepligt. I den sammenhæng har SKÀT bemærket, at lejekontrakterne alene ses at være påbegyndt i 2010, at der alene ses at være en måneds opsigelse samt at der ikke var nogen personer folkeregistreret på [adresse5].

Med hensyn til skattepligten har SKAT bl.a. bemærket, at selvangivelser og forskudsskemaer ikke i sig selv er nok til at statuere fuld skattepligt i Sydafrika, og at der ikke i øvrigt er sendt materiale, der sandsynliggør, at der er taget ophold i Sydafrika, idet der hverken er indsendt opholds- eller bopælsattest, udgiftsbilag eller ansættelseskontrakter.

SKAT har ud fra dette foretaget skrevet, hvilke ændringer, der foretages.

Dette omfatter en række ændringer af resultatet af virksomhed, idet der delvis tages udgangspunkt i de indsendte regnskaber ved selvangivelsesanmodningen for 2009 og 2010 samt selvangivelsen for 2011.

På baggrund af lønnen indtjent i Danmark i 2004 er udenlandsk indkomst til dansk beskatning under LL § 33 A herefter skønnet til at udgøre 800.000 kr. i henholdsvis 2009, 2010 og 2011 (idet det bemærkes, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget ud fra en realistisk vurdering, fordi selvangivelsen ikke må fremtvinges ved urealistiske høje ansættelser).

Afgørelsen indeholder ikke nogen bemærkninger om ansættelse af ejendomsværdiskat, aktieindkomst, renteindtægter i Danmark, nettoresultat af udlejning af værelse/sommerhus eller anvendelse af virksomhedsskatteordningen for 2011.

Afgørelsen vedlægges som bilag i sammen med årsopgørelserne for de pågældende indkomstår (bilag 2-4).

D. Vores bemærkninger til sagen

Nedenfor gennemgår vi, hvad vi ser som sagens centrale problemstillinger samt hvad der kan anses for dokumenteret i sagen. Desuden gennemgår vi spørgsmålene om vores klients skattepligt i de pågældende indkomstår, vores klients status som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Sydafrika samt ikke mindst de ændringer, som vores vurderinger bør medføre i relation til skatteansættelserne for de pågældende indkomstår.

D.1 Sagens problemstillinger

Som nævnt ovenfor er det vores opfattelse, at [person2] alene skal beskattes i Danmark af overskud fra udlejningsvirksomhed, herunder renteindtægter og -udgifter forbundet hermed, samt udbytte fra danske aktier i de pågældende indkomstår.

I den forbindelse må vi indledningsvis bemærke, at sagens forløb udmærker sig til at have været noget usædvanligt og præget af en sagsbehandling, der hverken for vi eller vores klient har været tilfredsstillende.

Der tænkes her på sagsbehandlerens oplevede indgangsvinkel til både afklaring af sagens faktiske spørgsmål og den løbende kommunikation, men også på SKATs overholdelse af de sagsbehandlingsregler, som følger af skatteforvaltningslovens, forvaltningsloven og almindelig, god forvaltningsskik - eksempelvis ved at kendelsen og årsopgørelserne adskiller sig fra de indsendte selvangivelser på væsentlig flere punkter end de punkter, hvor SKAT havde varslet ændringer/korrektioner. SKAT kan således ikke blot ignorere det selvangivne uden at begrunde, hvorfor det selvangivne ikke lægges til grund, og SKATs afgørelse er derfor desværre behæftet med væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Vi må dog understrege, at vi på det foreliggende grundlag ikke har nogen interesse i, at SKATs afgørelser bliver tilsidesat som ugyldige og at sagen dermed sendes retur til SKAT. Landsskatteretten bedes derfor blot tage stilling til, hvilke indkomster, der er omfattet af dansk beskatning.

I den sammenhæng kan vi konstatere, at der dels er uenighed om vores klients skattepligtsforhold efter kildeskattelovens regler og efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sydafrika, dels er uenighed om opgørelsen af de enkelte punkter i skatteansættelserne.

Vores opfattelse er således

Disse problemstillinger behandles derfor nærmere nedenfor.

D.2 Hvilke fakta kan lægges til grund?

Afklaringen af spørgsmålene om status som hjemmehørende afhænger i høj grad af sagens faktiske forhold.

Vi er opmærksomme på, at SKAT under sin sagsbehandling oprindeligt bad [person2] om at få de sydafrikanske skattemyndigheder til at attestere en blanket 02.034, udstedt af SKAT. I forlængelse af dette har SKAT med henvisning til manglen af denne blanket afvist, at det er dokumenteret, at vores klient overhovedet er skattepligtig i Sydafrika.

Til dette må vi indledningsvis bemærke, at blanket 02.034 er en praktisk foranstaltning, der på mange måder kan afhjælpe en eventuel tvivl om, hvordan udenlandske myndigheder ser på en persons skattepligt i deres land.

Imidlertid må det samtidig konstateres, at der hverken i intern lovgivning eller i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne findes hjemmel til at opstille et formkrav om, at en sådan blanket attesteres af de udenlandske skattemyndigheder, før skattepligt i udlandet anses for dokumenteret.

Derimod skal der i overensstemmelse med almindelige skatteretlige principper foretages en konkret vurdering af de tilstedeværende faktiske oplysninger - hvor blanket 02.034 kan indgå som et af flere momenter.

Som nævnt ovenfor under faktiske forhold har vores klient af sin daværende, sydafrikanske rådgiver blevet informeret om, at de sydafrikanske skattemyndigheder SARS måtte forventes ikke at ville underskrive en attest udstedt af udenlandske myndigheder. Samtidig ville det sædvanligvis fordre et personligt møde hos SARS for på anden vis at få dem til at udstede erklæringer om skattepligten til Sydafrika.

Under behandling af sagen hos SKAT har vi fremlagt henholdsvis skatteregistreringen fra SARS samt de sydafrikanske årsopgørelser for de aktuelle indkomstår. I betragtning af besværlighederne med at indhente erklæringer fra SARS spurgte vi samtidig, om dette var tilstrækkeligt og forklarede om, at der om nødvendigt skulle afholdes et møde med SARS - og understregede, at SKAT gerne måtte vende hurtigt tilbage med en tilkendegivelse af, om det var nødvendigt med en erklæring, idet der typisk ville være 3-4 ugers ventetid samt at vores klient skulle til at flytte til en ny stilling i Holland. SKAT reagerede dog først i januar 2013 - længe efter flytningen til Holland.

Derfor er det ikke umiddelbart muligt uden videre at fremlægge en erklæring fra SARS om vores klients skattepligtsforhold i Sydafrika. Hvis Landsskatteretten finder, at denne er afgørende vigtig for sagens vurdering, hører vi dog gerne nærmere om dette, idet vores klient om nødvendigt vil rejse til Sydafrika og bede om en erklæring fra SARS.

Som nævnt ovenfor er det dog vores vurdering, at der ved sagens behandling ikke kan stilles et egentligt formkrav om fremlæggelse af blanketten, og at der i stedet skal foretages en almindelig bevisvurdering af sagens faktiske forhold.

I den forbindelse fremlægger vi til brug for Landsskatterettens behandling en række bilag til dokumentation af de faktiske forhold:

Efter vores vurdering giver det foreliggende materiale et ganske entydigt billede af:

Hvis Landsskatteretten ikke er enig i denne vurdering, vil vi meget gerne underrettes om dette, idet vi i så fald ved søge at fremsende yderligere dokumentation for de faktiske omstændigheder. Indtil da vil vi dog lægge det ovenstående til grund for vores videre bemærkninger.

D.3 Fuld eller begrænset skattepligt til Danmark?

Ved den oprindelige selvangivelse for 2007 - 2011 er der taget udgangspunkt i, at vores klient var fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende til Sydafrika. Dette var også udgangspunktet i vores anmodning om genoptagelse for skatteansættelserne for 2007 - 2010 samt selvangivelsen for 2011.

I forbindelse med sagens behandling i SKAT har vi dog nærmere vurderet, hvorvidt der overhovedet er grundlag for at anse vores klient for fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende år (herunder i de påklagede indkomstår, som denne sag vedrører) - og er kommet til den konklusion, at vores klients skattepligt i realiteten må anses for bragt til ophør allerede i forbindelse med fraflytningen fra Danmark.

Dette blev kun drøftet sporadisk ved SKATs behandling af sagen, men bør nu tages nærmere stilling til i forbindelse med Landsskatterettens vurdering.

Skattepligt jf. kildeskattelovens § 1.

De følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: “Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: ... personer, der har bopæl her i landet..”

Det skatteretlige bopælsbegreb er ikke klart defineret i skatteretten i denne forbindelse. Ej heller i andre dele af skattelovgivningen, hvor boligbegrebet er væsentligt (eksempelvis ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller ligningslovens § 9 A eller § 9 B) er der fastsat præcise kriterier.

I motiverne til kildeskatteloven, jf. cirkulære 1988, 35, angives det bl.a., at der ved afgørelsen af boligspørgsmålet navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje af bolig eller ved andre foranstaltninger agter at have hjemsted der hvor bopælen etableres.

Der er således tale om et tilknytningskriterium, hvor der både skal lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter.

Således er en folkeregisterregistrering i henhold til skatteretlig praksis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere bopæl et bestemt sted, idet en sådan registrering alene er et af flere momenter, der bør inddrages ved vurderingen.

Eksempelvis følger det af righoldig skatteretlig praksis (vedrørende anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 8), at registrering i folkeregisteret af at være bosiddende et sted ikke i sig selv indebærer, at der skattemæssigt kan statueres at være en bolig til rådighed. Ligeledes vil kortvarige, reelle boligophold i en bolig ikke nødvendigvis indebære, at en ejendom anses som en bopæl, når det ved indflytningen eller i umiddelbar forlængelse af dette står klart, at beboeren alene vil benytte ejendommen til beboelse i en kort periode.

I den sammenhæng må det bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at der gælder et andet boligbegreb i relation til ejendomsavancebeskatningsloven end i kildeskatteloven.

Efter skatteretlig praksis vil det forhold, at man har en fast helårsbolig til rådighed i Danmark, dog normalt indebære, at man anses for at være fuldt skattepligtig hertil jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1 - også selv om man måtte have anden fast bopæl til rådighed udenfor Danmark.

Når det gælder rådighedsbegrebet i relation til KSL § 1 viser skatteretlig praksis også, at udlejning af en helårsbolig ikke i sig selv er tilstrækkelig til at anse den fulde skattepligt for ophørt, uanset at vedkommende i øvrigt er flyttet til udlandet og ikke har anden fast bolig til rådighed i Danmark.

Således vil der sædvanligvis skulle foretages en konkret vurdering af, om skatteyderens øvrige forhold tilsiger, at skatteyderen har haft til subjektiv hensigt at forlade landet på mere end kortvarig basis.

I praksis har SKAT sædvanligvis accepteret, at en person, som udlejer sin danske bolig på en vis, hvor udlejningen er uopsigelig fra udlejerens side i mindst tre år, dermed har dokumenteret en hensigt om langvarigt at fraflytte landet.

Denne retstilstand er eksempelvis bekræftet i Højesterets dom af 3. juni 1992 (TfS 1992.316), hvor en person trods 7 års ophold i udlandet blev anset for fortsat at være fuldt skattepligtig til Danmark, idet han havde en bolig til rådighed i Danmark. Den pågældende bolig havde udelukkende være udlejet på kontrakter af kortere varighed, og skatteyderen havde selv benyttet ejendommen ca. en måned om sommeren hvert år, hvor der var udført vedligeholdelse m.v.

Omvendt er der under alle omstændigheder tale om et skøn, og eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af 10. juni 1998 viser, at også andre forhold kan inddrages i vurderingen. I den pågældende sag var en person flyttet til Schweiz og var blevet fuldt skattepligtig der i forbindelse med en tidsubegrænset ansættelse hos arbejdsgiverens schweiziske koncernselskab, mens hans ægtefælle og børn først flyttede dertil en måned senere grundet skoleforhold. Til trods for, at den hidtidige bopæl i Danmark alene var udlejet på en 2 års lejeaftale, fandt Landsskatteretten, at den fulde skattepligt var ophørt allerede på udflytningstidspunktet.

Derfor vil der ved vurderingen af vores klients skatteforhold skulle tages stilling på baggrund af en vurdering af samtlige forhold i sagen.

Den konkrete vurdering

Ved en konkret vurdering af [person2]s forhold er vi opmærksomme på, at lejlighederne begge generelt har været udlejet på tidsbegrænsede kontrakter, der hverken havde 3 års varighed eller var uopsigelige fra vores klients side (i hvert fald ikke før udlejningen i 2011 fsv. angår [adresse3]). Ligeledes er vi opmærksomme på, at vores klient i hvert fald formelt har været bosat i lejligheden på [adresse3].

Til gengæld mener vi også, at der bør inddrages i vurderingen;

På den baggrund er det vores opfattelse, at de samlede, faktiske forhold, sammenholdt med vores klients adfærdsmønster både før og efter fraflytningen til Sydafrika tilsiger, at det på udflytningstidspunktet var vores klients hensigt at flytte permanent fra Danmark uden aktuelle planer om at returnere til Danmark indenfor en nær årrække.

Derfor er det vores opfattelse, at den samlede vurdering bør medføre, at der allerede i forbindelse med fraflytningen skete et ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da der som nævnt ovenfor samtidig ikke er holdepunkter for at anse den fulde skattepligt for opretholdt efter kriterierne i KSL § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, vil der således alene skulle ske beskatning efter reglerne i kildeskattelovens § 2.

D.4 Skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Sydafrika?

SKAT har ved sin afgørelse lagt til grund, at vores klient er fuldt skattepligtig til Danmark samt ikke mindst skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Hvis Landsskatteretten er enig med os i, at [person2] alene er begrænset skattepligtig til Danmark siden fraflytningen til Sydafrika, er det ikke længere relevant at vurdere, hvorvidt han eventuelt måtte være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i perioden fra 2007, idet dette i givet fald ikke er muligt efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, afsnit 1a, sidste punktum. Skulle Landsskatteretten mod forventning ikke være enig i spørgsmålet om begrænset skattepligt, bliver det derimod nødvendigt at vurdere status efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten nærmere.

I den forbindelse er det væsentligt dels at tage stilling til, hvad der faktuelt er rigtigt og forkert i sagen, dels at foretage en vurdering af hvilke skatteretlige konklusioner, der kan træffes på baggrund af fakta.

Nedenfor vil vi dels gennemgå det faktuelle grundlag, dels den skatteretlige vurdering.

Status som skattemæssigt hjemmehørende?

Det følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, at enhver indkomst som en fuldt skattepligtig person oppebærer, skal indgå i den danske, skattepligtige indkomst.

Dette er dog bl.a. modificeret i forbindelse med dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor Danmark har accepteret en begrænset adgang til beskatning i de situationer, hvor det er aftalelandet, der er domicilland, og hvor Danmark alene er kildeland efter overenskomstens regler.

Ved vurderingen af dette spørgsmål kan vi indledningsvis konstatere, at artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sydafrika (bekendtgørelse nr. 7 af 29/1 1996 af overenskomst af 21/6 1995 med Sydafrika til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter) angiver:

“I denne overenskomst betyder udtrykket “en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”:

2. I tilfælde hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

Artiklen, der svarer til tilsvarende bestemmelser i næsten alle Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, indebærer, at der skal ske vurdering af den skattemæssige status efter en prioriteret række af kriterier – dvs. at kriteriet i stk. 2 b først er relevant, hvis kriterierne i stk. 2 a ikke giver entydigt svar, kriteriet i c først er relevant hvis kriteriet i b ikke giver entydigt svar osv.

Vi må indledningsvis bemærke, at det første kriterium i den prioriterede liste i artikel stk. 2, for vurdering af status som hjemmehørende er, at vedkommende har fast bopæl til rådighed.

Artiklens tekst er i al væsentlighed i overensstemmelse med OECD-modeloverenskomsten, og i den sammenhæng må det bemærkes, at der ikke automatisk er et sammenfald mellem artiklens begreb rådighed over bolig og så forståelsen af rådighedsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der er således tale om et internationalt begreb uafhængigt af internretlige bopælsbegreber (se eksempelvis Vogel/Lehne: Dobbelbesteurungsabkommen, 5. udgave, margin nr. 180 til artikel 4).

Dette er da også anerkendt af de danske skattemyndigheder, idet Told- og Skattestyrelsen i SKM 2002.438 TSS bl.a. udtalte

“I henhold til kriterierne i art 4, er der afgørende, hvor der er bolig til rådighed. I overenskomstens forstand er der bolig til rådighed, hvis en bolig af varig karakter kontinuerligt er til rådighed. En udlejet bolig i Danmark vil - dog afhængigt af udlejningsperioden - næppe være en bolig, der er kontinuerligt til rådighed. En udlejningsperiode på 8 måneder må normalt antages at medføre, at der ikke er en bolig til rådighed i Danmark, og at personen - under forudsætning af, at der er en bolig til rådighed i udlandet i overenskomstens forstand - vil være hjemmehørende i det andet land.”

Da der på baggrund af de faktiske oplysninger i denne sag ikke kan være tvivl om;

vil der derfor allerede på baggrund af boligkriteriet i artikel 4, stk. 2, litra a være tale om, at vores klient er skattemæssigt hjemmehørende i Sydafrika.

Ydermere må vi bemærke, at skulle der alligevel blive anlagt det synspunkt, at [person2] har bopæl begge steder, ville der jf. 2. led af artikel 4, stk. 2, litra a, i stedet skulle lægges vægt på, hvor vores klient har sine stærkeste personlige og økonomiske interesser.

I den sammenhæng må der lægges vægt på, at [person2] hverken har ægtefælle eller børn, men at han til dagligt arbejder og bor i Sydafrika.

Han har og anden familie i Danmark, men har ligeledes haft venner og daglig omgangskreds i Sydafrika. Han har udøvet sine fritidsinteresser i Sydafrika i det omfang, hans arbejde har tilladt det. I det omfang, at det er muligt at statuere hvor hans personlige interesser er, vil dette derfor være Sydafrika, der utvivlsomt fylder mest i vores klients hverdag. Dette afspejles også af det faktum, at vores klient før opholdet i Sydafrika kun boede i Danmark i få år, og at han efter opholdet er rejst videre til et tredje land.

Med hensyn til de økonomiske forhold har vores klient en vis form for netto-formue i Danmark (lejlighederne minus gæld) og en beskeden lejeindtægt samt enkelte aktieudbytter. Imidlertid er hans væsentligste økonomiske interesser dog i Sydafrika, hvor han hvert år fast har oppebåret en ikke ubetydelig, årlig indkomst.

Således vil der efter en samlet vurdering næppe være tvivl om, at hans personlige og økonomiske forhold samlet peger i retning af, at hans center for livsinteresse i de pågældende år lå i Sydafrika - og at der i hvert fald ikke kan være tale om, at hans center for livsinteresser primært er i Danmark.

Endelig må vi bemærke, at skulle de ovenstående kriterier ikke i sig selv entydigt pege i retning af domicil i Sydafrika, ville det næste tie braker kriterie være opholdskriteriet i artikel 4, stk. 2, litra b. Dette ville eksempelvis være relevant, hvis det ikke fandtes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at vores klient faktisk havde fast bopæl i Sydafrika.

I den sammenhæng kan vi henvise til de fremsendte kopier af vores klients kontoudskrifter fra hans bank, hvoraf det entydigt fremgår hyppige og løbende hævninger fra kortet i Sydafrika, mens der alene er få og sporadiske hævninger i Danmark. Da der ikke er grundlag for at antage, at [person2] har udlånt sine kreditkort til andre, bør hævningsmønstret med al ønskelig tydelighed anses at dokumentere hans tilstedeværelse i Sydafrika.

Det vil således reelt først være, hvis vores klient anses for at have bopæl i Danmark, hans center for livsinteresse ikke med sikkerhed kunne fastsættes til Sydafrika og hans faktiske ophold i Sydafrika ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at det kan være relevant at anvende statsborgerkriteriet i artikel 4, stk. 2, litra c.

Da hver af de tre første kriteriet om henholdsvis bolig, center for livsinteresse samt ophold efter vores opfattelse hver især til fulde er opfyldt, er der dog ikke tvivl om, at vores klient efter artikel 4 i den dansk-sydafrikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sydafrika.

Skulle vores klient blive anset for fuldt skattepligtig i Danmark, vil han derfor med henvisning til dobbeltbeskatningsoverenskomsten alene være skattepligtig til Danmark af de indkomster, som Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten er tillagt beskatningsretten af som kildeland.

D.5 De faktiske ændringer

Uanset om Landsskatteretten finder, at [person2] er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt eller af status som skattemæssigt hjemmehørende i Sydafrika, indebærer det en række ændringer af de skatteansættelser, som SKAT har foretaget.

I realiteten vil ændringerne af vores klients skattepligtige indkomster være de samme for de påklagede indkomstår uanset om det følger af reglerne for begrænset skattepligtige eller for personer skattemæssigt hjemmehørende i Sydafrika, idet der er sammenfald af, hvad Danmark kan beskatte efter de to regelsæt.

Skatteansættelserne bør beløbsmæssigt ske i overensstemmelse med de selvangivelser, der er dels blev indsendt ved genoptagelsesanmodningen, dels ved selvangivelsen for 2011.

Nedenfor gennemgås kort de ændringer, der efter vores opfattelse bør ske for de enkelte indkomstår i forhold til de seneste årsopgørelser

Løn fra udlandet:

Vores klient har i 2009 oppebåret en løn på i alt ZAR 2.205.675 (opgjort efter sydafrikanske regler) svarende til ca. DKK 1.412.294. I 2010 var lønnen ca. ZAR 2.465.536, svarende til DKK 1.895.997 og i 2011 var indkomsterne ZAR 3.068.924, svarende til DKK 2.270.697.

Det må lægges til grund, at denne løn er oppebåret ved arbejde for det sydafrikanske selskab der ikke har fast driftssted i Danmark. Dermed vil der alene kunne ske beskatning i Danmark i det omfang at vores klient har arbejdet mere end 183 dage i Danmark i den pågældende periode - hvilket dog tydeligvis ikke er tilfældet. Dermed har Danmark ikke beskatningsret til denne indkomst jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1 og artikel 15 i DBO’en.

Det må bemærkes, at [virksomhed1] i overensstemmelse med skattekontrollovens § 7 har foretaget en indberetning på 137.524 kr. i 2010 og 142.001 kr. som udbetalt løn, der ikke skulle beskattes i Danmark.

SKAT har ikke nærmere begrundet, hvorfor denne udbetaling tages med på årsopgørelsen for 2010, men udelades for 2011. Da denne indkomst relaterer sig til arbejdet udført i Sydafrika for koncernen, er der dog ikke skattepligt af denne i Danmark, og beløbet skal derfor heller ikke medregnes for 2010.

Renteindtægter

Der er tale om renteindtægter fra en bankkonto i Danmark, og indtægten er således ikke relateret til erhvervsmæssig virksomhed. Sådanne renteindtægter skal ikke beskattes for begrænset skattepligtige, idet der ikke er hjemmel til dette i KSL § 2, og ligeledes vil beskatningsretten alene være tildelt Sydafrika jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 1, som angiver “Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne, kun beskattes i denne anden stat”

Ejendomsværdiskat

Vi har ved bilag til selvangivelsen specificeret, at ejendommen [adresse3] var udlejet i hele 2009, men SKAT har i sin årsopgørelse alligevel medregnet fuld ejendomsskat for hele indkomståret.

Tilsvarende er der for 2010 og 2011 specificeret, at begge ejendomme var udlejet hele året.

SKAT har ikke nærmere begrundet, hvorfor selvangivelserne ikke er taget til følge på dette punkt, og det forekommer umiddelbart paradoksalt, at SKAT gerne lader hele den selvangivne udlejningsindkomst komme til beskatning uden samtidig at ændre ejendomsværdiskatten. Vi vil dog nøjes med at konstatere, at det følger af ejendomsværdiskattelovens § 1, at ejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt, ikke er omfattet af reglerne — og derfor bør denne skat falde bort.

Aktieindkomst

Der er indført en aktieindkomst på 31.537 kr. for 2010, mens der er selvangivet 0 kr.

SKAT har ikke nærmere begrundet, hvordan eller hvorfor dette beløb er indregnet på årsopgørelsen, men ud fra de personlige skatteoplysninger i Skattemappen på SKATs hjemmeside ser det ud til at være et beløb opgjort som gevinst ved salg af aktier.

Uanset om [person2] er begrænset skattepligtig eller skattemæssigt hjemmehørende, har Danmark ikke beskatningsret til avancer på aktier eller andre værdipapirer jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6 samt dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, modsætningsvis. Derfor bør dette beløb udgå af skatteansættelsen.

En indkomst på 5.232 kr. er selvangivet for 2011. Denne indtægt vedrører udbytter fra [virksomhed8].

SKAT har ikke nærmere begrundet, hvorfor dette beløb ikke er med på årsopgørelsen. Udbytter er som udgangspunkt skattepligtige i Danmark efter LL § 16 A. Det følger af KSL § 2, stk. 1, nr. 6 samt dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, at Danmark kan beskatte udbytte fra danske selskaber. Danmark har derfor beskatningsret til denne indkomst - idet det dog må bemærkes, at der alene skal beskattes 15 % skat jf. artikel 10, stk. 2.

Nettolejeindtægt ved sommerhus/værelse

SKAT har ikke nærmere begrundet denne ændring, der slet ikke er nævnt i SKATs afgørelse. Vi anser det for mest sandsynligt, at der er tale om en decideret indberetningsfejl, idet der ikke i øvrigt i sagen synes holdepunkter for, at vores klient skulle have haft en sådan indkomst. Vi formoder, at SKAT er enig i, at dette beløb skal udgå af årsopgørelsen.

Virksomhedsordningen

Der er for 2011 indgivet en selvangivelse med angivelse af, at virksomhedsskatteordningen ønskes anvendt.

SKAT har i sin afgørelse uden nærmere begrundelse indberettet tallene i overensstemmelse med reglerne i af kapitalafkastordningen. Desuden har SKAT udgangspunkt i samme kapitalafkast på 58.500 kr. som for 2010.

Idet SKAT ikke af egen drift kan bestemme, hvilken ordning der skal anvendes, bør dette ændres. Samtidig bør der tages udgangspunkt i et kapitalafkastgrundlag på i alt 1.079.449 kr., baseret på nettoaktivgrundlaget i virksomheden primo 2011, således af kapitalafkastet udgør 2 % af dette, 21.489 kr. jf. VSL8.

Nødvendige ændringer - Sammenfatning

Sammenfattende kan vi derfor konstatere, at der i overensstemmelse med de talmæssige bemærkninger skal ske ændringer af skatteansættelserne på følgende punkter jf. de talmæssige bemærkninger ovenfor:

Indkomståret 2009

• Renteindtægter

• Indkomst fra udlandet

• Ejendomsværdiskat

Indkomståret 2010

• Renteindtægter

• Indkomst fra udlandet

• Ejendomsværdiskat

• Aktieindkomst

Indkomståret 2011

• Renteindtægter

• Indkomst fra udlandet

• Ejendomsværdiskat

• Aktieindkomst

• Nettolejeindtægt fra udlejning af sommerhus/værelser

Uanset om Landsskatteretten måtte finde, at vores klient alene er begrænset skattepligtig eller skattemæssigt hjemmehørende i Sydafrika, bør Landsskatteretten således efter vores opfattelse pålægge SKAT at korrigere skatteansættelserne, så de er i overensstemmelse med det selvangivne/vores genoptagelsesanmodning på disse punkter jf. også bilag 5,

D.6 Vores sammenfattende vurderinger

Ved en gennemgang af det ovenstående er det således vores sammenfattende vurdering af sagen:

Derfor bør Landsskatteretten ændre SKATs afgørelse, så der i forhold til den foretagne skatteansættelse for 2009, 2010 og 2011 således skal ske en korrektion af SKATs skatteansættelser med udgangspunkt i de selvangivelser, som blev indgivet ved genoptagelsen for 2009 og 2010 samt selvangivelsen for 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, når indkomsten er omfattet af kildeskattelovens § 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved hans flytning til Sydafrika den 1. januar 2007.

Retten har lagt vægt på, at klageren indgik en aftale om ansættelse i selskabet [virksomhed2] Ltd for en periode på 2 år med mulighed for forlængelse, at forlængelsen blev effektueret 3 gange efterfølgende, at arbejdet må have forudsat klagerens tilstedeværelse i Sydafrika, at klageren ifølge sit pas havde visum i perioden 22. november 2006 – 31. december 2008, at klageren har haft en bolig stillet til rådighed i Sydafrika af selskabet, jf. ansættelseskontrakten, at klagerens lejlighed i Danmark blev lejet ud til tredjemand gennem et udlejningsbureau og har været udlejet kontinuerligt fra den 1. juni 2007, at klageren har betalt skat af sin løn i Sydafrika siden 2007, at klageren bortset fra lejlighederne i [by3] og nogle få danske aktier ikke ses at have haft økonomiske interesser af betydning i Danmark, at klageren ifølge bankkontoudskrifter ses at have opholdt sig primært i Sydafrika i de påklagede år, og at klageren fortsat opholder sig og arbejder i udlandet.

Klageren skal således alene anses for at være begrænset skattepligtig af indkomster omfattet af kilde-skattelovens § 2, sammenholdt med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Sydafrika og Danmark, herunder indtægter ved udlejning af danske ejendomme, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og udbytte af danske aktier, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

For så vidt angår den talmæssige opgørelse anmoder Landsskatteretten SKAT om at foretage en beregning efter ovenstående retningslinjer, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om Landsskatterettens Forretningsorden.