Kendelse af 07-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet en rengøringsvirksomhed, som er startet som enkeltmandsvirksomhed den 1. oktober 2003 i branchen almindelig rengøring i bygninger.

SKAT har indkaldt dokumentationsmateriale hos klageren, men har efter det oplyste ikke modtaget alt det ønskede materiale.

Der er udsendt 5 forslag til ændringer fra SKAT, da materiale i sagen er modtaget løbende efterhånden som forslagene med ændringer er sendt ud.

SKAT har blandt andet konstateret, at virksomhedens omsætning med E/F [virksomhed1] ikke er indtægtsført, ligesom fakturaer udstedt til E/F [virksomhed1] har samme fakturanummer, som fakturaer udskrevet til [virksomhed2] og [virksomhed3]. SKAT har på den baggrund tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag.

SKAT har foretaget ændringer vedrørende både moms og indkomst for årene 2009 og 2010, og ændringerne er specificeret således:

SKAT har ifølge klagerens repræsentant ikke overholdt officialmaksimen, ligesom der ifølge repræsentanten er henvist til dokumenter, som ikke har været forelagt for hverken klageren eller repræsentanten.

Ved den elektroniske indsendelse af selvangivelsen for indkomstårene 2009 og 2010 har klagerens revisor taget forbehold for årsregnskabet.

SKAT og indehaveren/repræsentanten har ifølge SKATs beskrivelse af sagsforløbet haft skriftlig korrespondance om sagen 41 gange i perioden fra den 05-04-2011 til den 30-11-2012, herunder har SKAT udsendt 5 forslag til ændring af skatteansættelsen og momstilsvaret, da der løbende er indsendt dokumentation.

Ved udsendelse af forslag nr. 1 til ændring af indkomsten og momstilsvaret den 20-09-2011 har SKAT vedlagt 6 bilag til specifikation af ændringerne. Ved de efterfølgende forslag til ændringer er disse bilag ikke fremsendt på ny, men SKAT har blot henvist til bilagene.

Efter SKATs udsendelse af forslag nr. 4 til indehaveren/repræsentanten skiftede indehaveren til en anden repræsentant. Den nye repræsentant bad om ”aktindsigt i alt materiale, som SKAT er i besiddelse af vedrørende min klient”.

SKAT gav den nye repræsentant aktindsigt, bl.a. i materiale som SKAT havde modtaget fra den tidligere repræsentant. Repræsentanten fik ikke tilsendt bilagene til SKATs forslagsbreve.

SKATs bilag 1-6, som SKAT har henvist til i forslag og afgørelser, indeholder følgende:

Bilag 1: Moms- og skatteopgørelse for indkomståret 2008

Bilag 2: Opgørelse over indsætninger på konto [...67] for 2008

Bilag 3: Moms- og skatteopgørelse for indkomståret 2009

Bilag 4: Opgørelse over indsætninger på konto [...67] for 2009

Bilag 5: Moms- og skatteopgørelse for indkomståret 2010

Bilag 6: Opgørelse over indsætninger på konto [...67] for 2010

Virksomhedens nye repræsentant har ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen fået fuld aktindsigt i sagens bilag.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 90.991 kr. i indkomståret 2009 og 98.032 kr. i indkomståret 2010. Herudover har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2010 med 128.000 kr.

Indkomsten for 2009

SKAT har opfordret klageren til at indsende virksomhedens regnskabsmateriale for 2009 og 2010 til kontrol. Materialet er ikke modtaget i fuldt omfang hos SKAT. Klageren har dermed ikke opfyldt sin dokumentationspligt, og indkomsten er derfor fastsat skønsmæssigt.

Da SKAT ikke har modtaget materiale for indkomståret 2009, har SKAT rekvireret bankkontoudtog i klagerens og hans ægtefælles samt deres børns pengeinstitutter. Ved størstedelen af bankindsætningerne er der henvist til fakturanumre. Virksomheden er klagerens eneste indtægtskilde i de relevante indkomstår.

SKAT har foretaget ændringer af indkomsten på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonto. De opgjorte bankkontoindsætninger er sammenholdt med den oplyste omsætning i årsregnskaberne for virksomheden, som ikke kan afstemmes. Der har været større indsætninger, end der er angivet som omsætning i virksomheden i 2009.

SKAT har konstateret gentagne indsætninger fra E/F [virksomhed1], og har derfor rettet henvendelse til E/F [virksomhed1] for at få dokumenteret samhandlen mellem klageren og E/F [virksomhed1].

På baggrund af de modtagne fakturaer fra E/F [virksomhed1] og oplysninger om indsætninger på virksomhedens bankkonto har SKAT opgjort virksomhedens omsætning for 2009 til 630.546 kr. inkl. moms, svarende til 504.437 kr. ekskl. moms.

Gennemgangen af fakturaerne har endvidere vist, at virksomheden har omsætning, som ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen. Dette kan konstateres ved, at fakturaer som er udskrevet til E/F [virksomhed1] har samme fakturanummer, som fakturaer udskrevet til [virksomhed2] og [virksomhed3]. Der er dermed udeholdt omsætning med 64.540 kr. ekskl. moms.

Virksomheden har for 2009 angivet en samlet salgsmoms på 95.182 kr. svarende til en omsætning på 380.728 kr.

Klagerens revisor har i brev af 02-02-2012 til SKAT oplyst, at 69.810 kr. ekskl. moms vedrører indkomståret 2008.

Den af SKAT opgjorte omsætning udgør herefter (504.437 kr. – 69.810 kr.) i alt 434.627 kr., og differencen udgør herefter (434.627 kr. – 380.728 kr.), i alt 53.899 kr. ekskl. moms.

Indkomsten for 2010

SKAT har for indkomståret 2010 ikke modtaget årsregnskab, kontospecifikationer, bilagsmateriale m.v. med undtagelse af dokumentation for fremmed arbejde og kørselsfradrag.

Virksomheden har for 2010 angivet en samlet salgsmoms på 174.039 kr. svarende til en nettoomsætning på 696.156 kr. Ved indsendelse af selvangivelse har klageren oplyst en nettoomsætning på 751.776 kr.

På baggrund af indsætninger på klagerens bankkonto med reg. nr. [...] og konto nr. [...67] har SKAT foretaget en kontrol af virksomhedens omsætning, som ikke kan afstemmes med den selvangivne. Der er større indsætninger på bankkontoen end der er angivet som omsætning i virksomheden.

Der er ved størstedelen af indsætningerne henvist til fakturanumre og til virksomheden, som er klagerens eneste indtægtskilde. SKAT har derfor lagt bankindsætningerne til grund ved opgørelsen af omsætningen i virksomheden og har forhøjet omsætningen med differencen.

De opgjorte bankindsætninger udgør 1.062.259 kr. inkl. moms, svarende til 849.808 kr. ekskl. moms.

Virksomheden har foretaget fradrag for fremmed arbejde med 440.240 kr., og SKAT har anmodet om de underliggende bilag for denne udgift.

Virksomhedens revisor har oplyst, at han i forbindelse af gennemgangen for 2010 er blevet opmærksom på, at det oplyste fradrag for fremmed arbejde er forkert. Det korrekte beløb udgør 537.440 kr. ekskl. moms.

SKAT har modtaget dokumentation for fremmed arbejde for følgende:

Herudover er der modtaget dokumentation for fremmed arbejde udført i 2012 af [virksomhed6] S.M.B.A. for 185.600 kr. og tilhørende moms 46.400 kr.

Det har ikke været muligt at afstemme fremmed arbejde med indsendt dokumentation, da SKAT fortsat ikke har modtaget årsregnskabet for 2010 og kontospecifikationer til brug for afstemning. SKAT har derfor taget udgangspunkt i det selvangivne fradrag for fremmed arbejde og indsendt dokumentation.

For [virksomhed6] S.M.B.A. vedrører fakturaerne indkomståret 2012. Det er ikke dokumenteret, at udgiften på 185.600 kr. med tillæg af moms, 46.400 kr., vedrører 2010. SKAT har derfor ikke godkendt fradrag vedrørende dette beløb.

Klagerens repræsentant har fremsat en række formalitetspåstande. SKAT har ifølge klagerens repræsentant ikke overholdt officialmaksimen, ligesom der ifølge repræsentanten er henvist til dokumenter, som ikke har været forelagt for hverken klageren eller repræsentanten.

SKAT og klageren/repræsentanten har ifølge SKATs beskrivelse af sagsforløbet haft skriftlig korrespondance om sagen 41 gange i perioden fra den 05-04-2011 til den 30-11-2012, herunder har SKAT udsendt 5 forslag til ændring af skatteansættelsen og momstilsvaret, da der løbende er indsendt dokumentation.

Ved udsendelse af forslag nr. 1 til ændring af indkomsten og momstilsvaret den 20-09-2011 har SKAT vedlagt 6 bilag til specifikation af ændringerne. Ved de efterfølgende forslag til ændringer er disse bilag ikke fremsendt på ny, men SKAT har blot henvist til bilagene.

Efter SKATs udsendelse af forslag nr. 4 til klageren/repræsentanten skiftede klageren til en anden repræsentant, som ligeledes søgte aktindsigt i sagens bilag. Dette blev kun delvist imødekommet af SKAT, da samtlige bilag efter det oplyste tidligere var sendt til klagerens tidligere repræsentant i forbindelse med anmodning om aktindsigt.

Klagerens nye repræsentant har ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen fået fuld aktindsigt i sagens bilag.

SKATs udtalelse til klagen

Klageren har den 22. juni 2012 skiftet repræsentant, som anmodede om udsættelse og aktindsigt og oplyste, at klageren havde afleveret mapper med bogføringsmateriale til SKAT. SKAT har dog ikke modtaget mapper med bogføringsmateriale fra klageren.

SKAT fremsendte alt materiale, som var modtaget fra klagerens revisor, til den nye repræsentant.

Repræsentanten udbad sig den 13. september 2012 aktindsigt i skatteansættelserne for klagerens samarbejdspartnere, [virksomhed7] og [virksomhed8], hvilket SKAT afslog den 21-09-2012.

Repræsentanten har anført, at SKATs ansættelse er ugyldig som følge af, at bilag som SKAT har udarbejdet, ikke er udleveret til repræsentanten. Det fremgår dog af forslag nr. 2 til ansættelsen af 12-01-2012, at disse bilag tidligere er fremsendt til klageren og hans revisor. I forslag nr. 3 og 4 har SKAT oplyst, at disse bilag er udsendt tidligere, hvorfor de ikke udsendes igen.

Repræsentanten har desuden anført, at flere fakturaer er indtægtsført i indkomståret 2008, og derfor ikke skal indtægtsføres igen i 2009. Dette kan SKAT bekræfte, og SKAT har efter gennemgang af kontospecifikationer for 2008 konstateret, at fakturaer på 49.763 kr. og 37.500 kr. er indtægtsført i 2008, og SKAT har derfor tilbageført disse, således at de ikke indgår i kendelsen af 30. november 2012, som er afgørelsen i nærværende sag.

Efterfølgende er det konstateret, at et beløb på 3.120 kr. ligeledes er indtægtsført i 2008, og denne faktura skal derfor udgå af forhøjelsen. Momstilsvaret vedrørende denne faktura udgør 624 kr.

En indsætning på 8.337,50 kr. den 21-01-2009 indgår ikke på kontospecifikationen eller bogføringen for 2008. SKAT fastholder derfor, at beløbet skal indtægtsføres i 2009.

For 2009 er der indsendt et bilag vedrørende småanskaffelser, som SKAT indstiller godkendt fratrukket ved indkomstopgørelsen med 355 kr., hvorimod afgiftstilsvaret skal forhøjes med 71 kr.

Der er endvidere for 2009 indsendt et bilag, som viser, at der skal foretages en regulering på 1.436 kr., hvormed indkomsten skal nedsættes.

For 2010 har klagerens repræsentant anført, at fakturaer fra [virksomhed2] forfaldt månedsvis i årene 2008 og 2009, og det samme er tilfældet for 2010. Endvidere viser en gennemgang af fakturamaterialet, at der forekommer 12 enslydende fakturaer fra [virksomhed2] på 2.600 kr. ekskl. moms. SKAT indstiller derfor repræsentantens regulering imødekommet, således at ansættelsen nedsættes med 20.800 kr. vedrørende indkomsten for 2010.

Sammenfattende har SKAT indstillet deres afgørelse korrigeret således:

2009

2010

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelsen er ugyldig.

Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at overskud af virksomhed skal nedsættes til 328.578 kr. for indkomståret 2009 og 185.261 kr. for indkomståret 2010.

Klageren har drevet en rengøringsvirksomhed siden den 01-10-2003 som personligt ejet enkeltmandsfirma. Han har ingen interesse i at anvende ressourcer uden en deraf følgende indtjening eller at anvende underleverandører, som ikke reelt leverer en ydelse.

Klageren er ordblind og ikke særlig computerkyndig, og dette har haft betydning for måden, hvorpå hans dispositioner fremgår, herunder at der nogle gange har optrådt dobbelte fakturanumre. Han har fået hjælp af sin ægtefælle og halvstore børn med at lave fakturaer – med de fejl, som det måtte medføre. Han taler et forholdsvist pænt dansk, men kun i forhold til almindelige ord.

Ovenstående har betydning bl.a. når klageren bliver mødt med et krav fra SKAT og en redegørelse på 19 sider, hvoraf han intet forstår. Klageren har forstået, at SKAT mener, at han har gjort noget forkert, men det mener han ikke, at han har. Han har i alle årene betalt sin revisor for at sikre, at der blev bogført efter gældende regler, samt fået udarbejdet skatteregnskaber og selvangivelser.

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at den bl.a. er baseret på 2 bilag udarbejdet af SKAT for indkomståret 2009, og 2 bilag udarbejdet af SKAT for indkomståret 2010. Disse bilag er ikke vedlagt den endelige klage – de var heller ikke vedlagt den kopi af afgørelse, der blev sendt til klagers nye rådgiver.

SKAT er bekendt med, at klageren den 22-06-2012 havde antaget anden rådgiver jf. vedlagte mail fra hans advokat til SKAT. Advokaten henviser til forslag af 12-06-2012, men som det fremgår af brev fra SKAT af 12-06-2012, så er der ikke medsendt bilag overhovedet; det fremgår direkte af brevet af 12-06-2012 side 4 øverst, at bilag ikke vedlægges.

Klagerens advokat har anmodet om aktindsigt og har via aktindsigt modtaget kopi af forslag til afgørelse af 12-06-2012, men ej heller som led i modtagelsen af aktindsigtsmaterialet har advokaten modtaget de 2 nævnte af SKAT udarbejdede bilag – de var nemlig ikke medsendt brevet af 12-06-2012 jf. ovenfor.

Det gøres gældende, at manglende fremsendelse af bilag, der tillægges vægt ved et forslag til afgørelse og den efterfølgende afgørelse, fratager indehaveren at blive partshørt omkring de pågældende bilag – herunder i forbindelse med et rådgiverskifte.

SKAT har således truffet en for klageren materiel afgørelse ud fra et grundlag, som han og hans nye rådgiver ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger om for at imødegå det af SKAT anførte.

Det følger direkte af forvaltningslovens § 16, stk. 3, at en skatteyder skal kunne gøre sig bekendt med alt det materiale, som indgår ved en afgørelse.

Er dette ikke muligt, har han ikke kunnet varetage sine interesser. Herved er hans retssikkerhed på det skatte-/momsretlige område blevet krænket.

Manglende mulighed for at varetage sine interesser ved indsigt i materiale, som lægges til grund for afgørelsen, er tilsidesættelse af en garantiforskrift jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1.

SKAT er yderligere omfattet af officialmaximen, hvilket betyder, at SKAT af egen drift skal fremfinde forhold, der er til gunst for skatteyderen.

Som følge af officialmaximen stilles der mindre krav til skatteyderen. Dette element har indgået i de politiske overvejelser med gennemførelsen at omkostningsdækningsloven og efterfølgende ændringer. Et vigtigt element i den forbindelse har været, at skattemyndighederne ikke blev presset over i en rolle som skatteyderens modpart.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT opkræver for meget i skat/afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Uanset ovenstående er det et grundlæggende princip, at tvister i skatte-/momssager og/eller afgiftssager skal afgøres så hurtigt i forløbet som muligt, da dette er ressourcebesparende for SKAT og skatteyderen/den afgiftspligtige – og dette betyder, at SKAT skal medvirke til at få en korrekt løsning af tvisten uden at indtage en rolle som skatteyderens modpart. Dette er desværre ikke tilfældet i denne sag.

Da SKAT har tilsidesat indehaverens grundlæggende ret til forudgående at blive partshørt jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, om ethvert forhold, som SKAT finder af betydning for en afgørelse over for klager, har SKAT tilsidesat en garantiforskrift. Da den manglende partshøring i forhold til de i afgørelsen nævnte 2 bilag, er konkret væsentlig, hvorved afgørelsen er ugyldig.

Da SKAT ved den trufne afgørelse heller ikke har tillagt virksomhedens eget regnskabsmateriale/skatteregnskab vægt, har SKAT sat skøn under regel og dette medfører også ugyldighed, idet klageren aldrig kan hæfte eller være ansvarlig for forhold hos tredjemand i forhold til tredjemands samhandel med andre.

Det fremgår af bilag 1, at SKAT hverken har modtaget materiale eller indsigelser fra klager, hvorfor SKAT træffer afgørelse i sagen.

Dette må bero på en direkte, materiel, sagsbehandlingsfejl fra SKATs side, der er konkret væsentlig.

Som bilag 3 fremlægges kopi af mail af 29-09-2011 fra virksomhedens revisor til SKAT, hvoraf fremgår, at en betydelig mængde bilagsmateriale indsendes.

Hvis den materielle begrundelse for at lave ændringer alene er, at man ikke har modtaget materiale og ikke har fået indsigelser, så er skøn sat under regel, hvorved også garantiforskrifter er tilsidesat.

Det følger direkte af forvaltningslovens § 16, stk. 3, at en skatteyder skal kunne gøre sig bekendt med alt det materiale, som indgår ved en afgørelse. Det betyder omvendt, at SKAT har pligt til at sætte sig ind i det materiale, som er indsendt af klager eller dennes rådgiver.

Hvis SKAT ikke forholder sig til det af klager indsendte materiale, kan klager ikke varetage sine interesser. Herved er klagers retssikkerhed på det skatte-/momsretlige område er blevet krænket.

Manglende mulighed for at varetage sine interesser ved indsigt i materiale, som lægges til grund for afgørelsen, er tilsidesættelse af en garantiforskrift jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1. Modsætningsvist betyder dette, at hvis SKAT ikke forholder sig til det indsendte materiale, så fratages klager en mulighed for at blive partshørt.

Da SKAT ved ikke at forholde sig til det materiale, som virksomheden har indsendt, har SKAT tilsidesat virksomhedens grundlæggende ret til forudgående at blive partshørt jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, om ethvert forhold, som SKAT finder af betydning for en afgørelse over for virksomheden – eller som SKAT i dette tilfælde har undladt at lade indgå i sin afgørelse – har SKAT tilsidesat en garantiforskrift. Den manglende partshøring i forhold til det indsendte materiale, er konkret væsentlig, hvorved afgørelsen er ugyldig.

Specifikt vedrørende klage for 2009

Ad regulering af omsætning

SKAT anfører, at man har anmodet om indsendelse af regnskabsmateriale. Som følge af den begærede aktindsigt har rådgiver modtaget kopi af indlevering af den skete bogføring for 2009 med tilhørende kontospecifikationer. Relevante uddrag af bogføring og kontospecifikationer vil blive fremlagt, hvis relevant.

Det er ikke muligt at “snyde” med tal i et bogholderi, da det dobbelte bogføringsprincip anvendes. Der skal posteres og modposteres – ellers kan klassekladde ikke blive bogført.

Der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Enhver hævning i bank, der ikke er bogført som en driftsomkostning, er en privat hævning. Er en sådan hævning fra bank posteret på en mellemregning, stemmer kassen. I øvrigt er der ikke krav om et kasseregnskab — vedkommende ejer skal alene kunne redegøre for anvendelsen af midler. Det er sædvanlig praksis for enkeltmandsvirksomheder, at der kan posteres på mellemregning.

Som det også fremgår af de til SKAT indsendte kontospecifikationer er der ikke bogført noget i en “kasse”.

I bedste fald forstår vedkommende sagsbehandler blot ikke, hvordan bogføring i praksis foregår, og hvordan det dobbelte bogholderi skal forstås – hvilket er yderst beklageligt, da vedkommende sagsbehandler herved sætter skøn under regel ved at anføre, at bogføringsloven ikke er opfyldt – og at kasse ikke er afstemt. Når der ikke er en kasse, hvordan kan den så afstemme? Den er vel i bedste fald i 0 (nul) hele tiden.

Uanset at bilag udarbejdet af SKAT vedrørende SKATs opgørelse af omsætning for 2009 ikke er modtaget, tages der ved regulering udgangspunkt i en omsætning på kr. 504.437. Det er oplyst, at beløbet er ekskl. moms.

Virksomheden har selvangivet regnskabstal til en omsætning ekskl. moms til kr. 380.726, og hvis denne måles op mod SKATs omsætning på kr. 504.437, giver dette “yderligere” omsætning ekskl. moms kr. 123.711. Moms af kr. 123.711 udgør kr. 30.927,75.

Det forhold, at der indsættes penge på konto [...67] er ikke ensbetydende med omsætning, der danner grundlag for moms og beskatning. Der er ikke taget højde for, at visse beløb kan udgøre skyldige debitorer for forudgående indkomstår. Som det fremgår af bilag 4, har klagers revisor til SKAT allerede oplyst, at mindst kr. 87.262,50 (kr. 69.810 ekskl. moms og moms kr. 17.452,50), der er indsat på bankkontoen udgør ikke-betalte debitorer fra indkomståret 2008.

I forhold til mulige øvrige indsættelser, kan det oplyses, at klageren i 2009 ikke havde en decideret firmakonto — det har han først fået senere. Klageren overførte penge mellem flere egne konti, hvis han kunne se, at der manglede penge til betaling af f.eks. moms eller en underleverandør. En indsætning af beløb fra privat formue skal bogføres på mellemregning, og en tilbageførsel af tilsvarende beløb også på mellemregning, er uden skattemæssig konsekvens. Der er tale om et udlæg.

SKAT godkender en reduktion af indsættelse med kr. 87.262,50 (kr. 69.810 ekskl. moms og moms kr. 17.452,50), da dette beløb udgør betalinger for fakturaer udstedt i 2008.

SKAT reducerer således den foreløbige forhøjelse med kr. 69.810, hvorved SKATs forhøjelse bliver følgende: kr. 504.437 — kr. 69.810 - kr. 380.726 = kr. 53.901.

Det har ved gennemgang af materialet vist sig at være korrekt, at der er visse fakturaer, som er betalt af E/F [virksomhed1], som ikke er bogført og medtaget i beskatningsgrundlaget.

Der er 4 betalinger, der er indgået på klagerens bankkonto i starten af januar og februar 2009, som udgør udestående, ikke-betalte debitorer fra 2008 og tidligere indkomstår, idet fakturanumre for 2009 uomtvistet starter med 184. Der skal ske reduktion med følgende beløb (inkl. moms).

Af det beløb, der er til yderligere reduktion kr. 11.457,60, fragår kr. 9.166,08 indkomstgrundlaget, mens kr. 2.291,52 skal fragå momstilsvaret for salgsmoms. Regulering vedrørende omsætning bliver således: kr. 504.437 – kr. 69.810 – kr. 380.726 = kr. 53.901 – kr. 9.166 = kr. 44.735. Moms af dette beløb udgør kr. 11.183,75.

Beskatning af et yderligere indkomstgrundlag på kr. 44.735 anerkendes.

Fradrag for småanskaffelser:

SKAT har anerkendt fradrag for kr. 924 til [virksomhed9]. Der fremlægges kopi for køb af småanskaffelse kr. 355. Som det fremgår af bilaget, er der tale om EU-køb. Bilaget er derfor ikke tillagt moms og derfor skal der heller ikke fradrages moms.

Bilaget er fratrukket med kr. 284, hvilket er en fejl, da der er trukket moms af beløbet. Der skal således gives fuldt fradrag for kr. 355, dvs. yderligere 71 kr. samt en tilsvarende forhøjelse af momstilsvaret med 71. kr.

Regulering af indkomstgrundlaget skal ske med følgende beløb: kr. 1.769 – kr. 924 – kr. 355 = kr. 490.

Fejlpostering vedrørende fradrag for varekøb m.v.:

Som det fremgår af udskrift af kontospecifikationer vedrørende konto for varekøb, er der sket en fejlbogføring for kr. 717,80 ekskl. moms.

SKAT har tidligere modtaget kopi at bilaget, men som følge af, at SKAT i forhold til sin regulering tager udgangspunkt i det tidligere af virksomheden selvangivne, skal der ske en korrektion for denne post, idet udgiften i stedet er medtaget som en kreditnota, hvilket både påvirker årets resultat, og nedbringer negativ moms.

Da fejlposteringen først skal nulstilles, skal der ske en dobbelt regulering, idet den første regulering nulstiller den forkerte bogførte post. Herefter vil den anden regulering sikre, at virksomheden får fradrag for udgiften og momsen.

Virksomheden skal i forhold til det oprindeligt selvangivne driftsmæssige overskud fradrage 2 x kr. 718 og have fradrag for negativ moms med 2 x kr. 179,45.

Det samlede endelige driftsmæssige overskud for 2009 vil blive sammenfattet nedenfor.

Når SKAT anfører, at der ikke er indsendt kontrolmateriale, er det positivt forkert, da SKAT har modtaget kopi af kontospecifikationer fra virksomhedens bogholderi. Som følge af anvendelsen af elektronisk bogføringssystem, føres der ikke et særskilt momsregnskab, da bogholderisystemet er indrettet til at føre et sådant regnskab. Det er også den foretagne bogføring, der danner grundlag for momsangivelserne, idet der ved hver bogført bilag sker automatisk regulering for moms.

Brændstof og skattefri erhvervsmæssig befordring i egen bil,

SKAT har anført, at en del af udgifter vedrørende brændstof ikke er godkendt, idet der er tale om private udgifter.

SKAT har opgjort udgifter til brændstof med 5.129 kr. og har fratrukket 351 kr. som privat udgift dækkende cigaretter, slik og drikkevarer m.v. Restbeløbet udgør 4.778 kr., og SKAT har anset 50 pct. heraf som erhvervsmæssige, og fradrag udgør dermed 2.389 kr.

Herefter har SKAT anført, at indkomsten skal forhøjes med 3.029 kr., hvilket må bero på en fejl, da det korrekte beløb må være (5.129 kr. – 2.389 kr.) i alt 2.740 kr.

SKAT har anerkendt fradrag for skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Det fremgår af opgørelse over den årlige kørsel for indkomståret 2009, at der er kørt 8.261 km. Der er dog en fejl i regnearket, idet satsen for 2009 ikke var 3,47 kr., men derimod 3,56 kr.

Der skal derfor indrømmes fradrag for kørsel i egen bil for 8.261 km x 3,56 kr., i alt 29.409 kr.

Reguleringen af indkomstgrundlaget skal derfor rettelig være (51.655 kr. – 29.409 kr.) i alt 22.246 kr.

Fradrag for småanskaffelser

Klageren har foretaget fradrag for i alt 1.769 kr. i småanskaffelser. SKAT har anerkendt fradrag for 924 kr. til [virksomhed9].

Det fremgår af et bilag vedrørende køb af småanskaffelser, at der er tale om EU-køb. Bilaget er derfor ikke tillagt moms, og der skal derfor heller ikke fradrages moms. Bilaget er fratrukket med 284 kr., hvilket er en fejl, da der er trukket moms af beløbet. Der skal således gives fuldt fradrag for 355 kr., og tilsvarende skal momstilsvaret forhøjes med 71 kr.

Indkomstgrundlaget for dette punkt skal dermed reguleres med (1.769 kr. – 924 kr. – 355 kr.) i alt 490 kr.

Fradrag for vægtafgift

SKAT har ikke godkendt fradrag for vægtafgift vedrørende klagerens private bil, hvilket kan anerkendes, hvorefter der skal ske en forhøjelse af indkomstgrundlaget med 1.215 kr.

Telefonudgifter

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til telefon og har anført, at udgiften ifølge kopier af fakturaer til [virksomhed10] udgjorde 2.000 kr.

SKAT har udledt af blandt andet SKM2008.999.SKAT, at der ikke er adgang til fradrag for udgiften, hvilket er forkert.

Ved gennemgang af modtaget aktindsigtsmateriale fra SKAT udgør de samlede telefonudgifter til mobiltelefon i alt 4.500 kr. inkl. moms og dermed 3.600 kr. ekskl. moms. Da disse udgifter er dokumenteret, har klageren krav på fuldt fradrag for 3.600 kr.

Det fremgår af SKM2008.999.SKAT, at erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet.

Det fastholdes således, at klageren har fuldt fradrag for telefonudgifter med 3.600 kr.

Klageren har i 2009 haft adgang til fastnettelefon, ligesom husstanden har haft mindst 3 øvrige mobiltelefoner. Af det fra SKAT fremsendte materiale fremgår bl.a. at der har været foretaget private betalinger til telefon – [virksomhed11] – udover de udgifter, der har været fratrukket i virksomheden.

Fradrag for forsikringer

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til forsikringer, og forhøjelsen på 2.263 kr. kan anerkendes.

Fradrag for reparation og vedligeholdelse

SKAT har ikke anerkendt fradrag for udgifter til dette punkt med 3.150 kr., hvilket kan anerkendes, men alene fordi kvitteringen er bortkommet.

Indkomsten for 2010

Uanset at bilag udarbejdet af SKAT vedrørende SKATs opgørelse af omsætning for 2010 ikke er modtaget, tages der ved reguleringen udgangspunkt i en omsætning på kr. 849.808. Det er oplyst, at beløbet er ekskl. moms.

Virksomheden har selvangivet regnskabstal med en omsætning ekskl. moms til kr. 751.776, og hvis denne måles op mod SKATs omsætning på kr. 849.808, giver dette “yderligere” omsætning ekskl. moms på kr. 98.032.

Det forhold, at der indsættes penge på konto [...67] er ikke ensbetydende med omsætning, der danner grundlag for moms og beskatning. Der er ikke taget højde for, at visse beløb kan udgøre skyldige debitorer for forudgående indkomstår. Som det fremgår af bilag 4, har virksomhedens revisor til SKAT allerede oplyst, at for indkomståret 2009 udgør mindst kr. 87.262,50 (kr. 69.810 ekskl. moms og moms kr. 17.452,50), der er indsat på bankkontoen, ikke-betalte debitorer fra indkomståret 2008.

I forhold til mulige øvrige indsættelser, kan det oplyses, at klageren i 2010 ikke havde en decideret firmakonto – det har han først fået senere. Han overførte penge mellem flere egne konti, hvis han kunne se, at der manglede penge til betaling af f.eks. moms eller en underleverandør. En indsætning af beløb fra privat formue skal bogføres på mellemregning, og en tilbageførsel af tilsvarende beløb også på mellemregning, er uden skattemæssig konsekvens. Der er tale om et udlæg.

Ganske som for 2008 og 2009, indgår der typisk primo det efterfølgende år en del beløb på bankkontoen, som udgør ikke-betalte debitorer fra forudgående indkomstår.

I forhold til den af SKAT beregnede omsætning på kr. 849.808, skal der fragå følgende beløb, der er inkl. moms:

Af kr. 45.300 udgør moms kr. 9.060, som momstilsvaret skal reduceres med, mens indkomstgrundlaget skal reduceres med kr. 36.240.

Der skal altså ske en regulering af indkomstgrundlaget som følger:

Kr. 849.808 – kr. 751.776 – kr. 36.240 = kr. 61.792, hvormed indkomstgrundlaget skal forhøjes.

Virksomheden anerkender således beskatning af et yderligere indkomstgrundlag på kr. 61.792, ligesom et momstilsvar på kr. 9.060 anerkendes.

Delvis nægtelse af fradrag til underleverandører:

[virksomhed6] S.M.B.A.

SKAT har ikke givet fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed6] SMBA med kr. 185.600 ekskl. moms.

De 4 fakturaer, der danner grundlag for nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed6] SMBA er fremlagt som bilag og fakturanumrene angiver, at de er udstedt i 2010.

Vedkommende sagsbehandler fandt det påkrævet at fremsende kopi af de pågældende 4 fakturaer til den kurator, der behandler konkursboet efter [virksomhed6] S.M.B.A.

Kurator fremsendte inkassoskrivelse vedrørende de 4 fakturaer, men havde ikke nøje gennemgået disse. Kopi af inkassobrev fremlægges som bilag 11.

Efter en telefonisk drøftelse med kurator oplyste denne, at man kun ser godt 12 måneder bagud i tid, hvorfor man ikke kunne afkræfte, at de pågældende fakturaer ikke var betalt. Efter en nærmere overvejelse oplyste kurator, at man ikke ville forfølge sagen yderligere, idet man godt kunne se, at fakturanumre var forløbende for året 2010, og det var sikkert, at der ikke var udført arbejder for 2011 og 2012, da selskabet var erklæret konkurs i 2011.

Det er til SKAT oplyst, at fakturaerne er udstedt og modtaget i 2010, og at angivelse af årstallet 2012 skyldes, at fakturaerne er modtaget elektronisk, hvorved der ved print i forbindelse af materialet til SKAT i 2012 er sket en ændring af årstallet for fakturadato og forfaldsdato fra at være 2010 til at være 2012.

Det er til SKAT yderligere oplyst, at [virksomhed6] S.M.B.A. blev erklæret konkurs i 2011, og at konkursboet er afsluttet den 02-10-2012 jf. udskrift fra cvr.dk.

Såfremt SKAT fastholder, at der kan gives fradrag for virksomheden i 2012, og ikke rettelig i 2010, må SKAT bære risikoen for, at der ikke kan ske regulering for vedkommende selskab i 2012.

Det er juridisk ukorrekt at fastholde fradragsret i 2012, når SKAT selv kan konstatere, at selskabet er erklæret konkurs. I givet fald må kurator hæfte for det af selskabet udførte arbejde, herunder at visse arbejder er udført efter ophør af selskabet, og dermed har kurator tilsyneladende drevet ulovlig virksomhed.

Det fastholdes, at virksomheden har fuldt fradrag for udgift til underleverandøren [virksomhed6] S.M.B.A. med kr. 185.600 ekskl. moms.

[virksomhed2]:

SKAT har givet fradrag for udgifter til [virksomhed2] med kr. 10.400 ekskl. moms.

Af det modtagne aktindsigtsmateriale er det konstateret, at SKAT den 20-05-2012 har modtaget dokumentation for 12 udstedte fakturaer fra [virksomhed2] til virksomheden.

Det kan undre, at når der for indkomståret 2008 og 2009 har været 12 løbende månedlige fakturaer, at SKAT ikke også kan lægge til grund, at der er tilsvarende 12 løbende fakturaer for 2010.

Det er kritisabelt, at SKAT ikke egenhændigt har korrigeret sit forslag til afgørelse vedrørende dette punkt.

Det fastholdes, at virksomheden skal have fradrag for udgifter til underleverandør med samlet 12 x kr. 2.600 ekskl. moms eller kr. 31.200.

Samlet fradrag til underleverandører:

Det bestrides i det hele, at SKAT kan foretage regulering vedrørende underleverandører.

Som det fremgår af kontospecifikation vedrørende fremmed hjælp, har virksomheden alene medtaget fradrag for kr. 440.240. Det er således korrekt, som det tidligere er meddelt SKAT fra virksomhedens revisor, at virksomheden skal have yderligere fradrag for fremmed hjælp.

Virksomheden skal således have fradrag for følgende udgifter til underleverandør:

Repræsentantens yderligere bemærkninger

Landsskatteretten har imødekommet begæring om aktindsigt, og ved en gennemgang af dette materiale kan det konstateres, at visse dele af materialet tidligere har været unddraget virksomheden og dennes rådgiver.

Som følge heraf har SKAT tilsidesat en garantiforskrift jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, jf. § 16, stk. 3, idet virksomheden ikke er blevet partshørt korrekt, og som følge heraf har virksomheden ikke kunnet varetage sine interesser.

Det fastholdes derfor, at den trufne afgørelse er ugyldig.

Det er fast praksis, at SKAT ikke ved efterfølgende påklage af de af SKAT foretagne ansættelser, kan foretage yderligere reguleringer med henblik på ”provenuoptimering”, og da slet ikke, når der i forhold til et indkomstår er indtrådt forældelse. Dette er i det hele tilfældet for 2008.

Vedrørende regulering på 8.337,50 kr., hvoraf moms udgør 1.667,50 kr. er det uomtvistet, at denne faktura er udstedt i 2008, hvorfor der ikke for 2009 skal ske regulering heraf.

Det forhold, at bilaget ikke er bogført i 2008 kan ikke føre til et andet resultat, idet SKAT forud for sin afgørelse af 31-07-2012 har indhentet samtlige fakturaer fra virksomhedens kunder og leverandører. Bilag 15 er modtaget fra Landsskatteretten som led i nærværende klagesag.

Bilag 15 er ikke tidligere modtaget via virksomhedens rådgivers begæring om aktindsigt, hvorfor det har været unddraget virksomheden og dennes rådgiver. En garantiforskrift er herved overtrådt.

Det fastholdes, at ansættelsen skal nedreguleres for moms med 1.667,50 kr. eller samlet med 11.457,60 kr.

SKAT har for år 2009 anerkendt fradrag for småanskaffelser med yderligere 924 kr.

SKAT har anerkendt fradrag for udgift til småanskaffelser for 355 kr., jf. bilag 7. Som det fremgår, er der fejlagtigt afløftet moms med 71 kr., som momstilsvaret skal forhøjes med.

SKAT har anerkendt fradrag for udgift til varekøb med 1.436 kr. og regulering af købsmoms med 358,90 kr., og der bør derfor gives et fradrag for købsmoms med 358,90 kr.

Debitorer 2010

Uanset at klagerens rådgiver har modtaget materiale fra Landsskatteretten, er det ikke muligt at følge, hvorfor SKAT har foretaget en forhøjelse af virksomhedens omsætning for 2010.

Det fastholdes, at den til SKAT beregnede omsætning på 849.808 kr. skal fragå følgende beløb, som er inkl. moms:

[virksomhed6] SMBA

Det er et usagligt hensyn og kriterium at foretage en regulering af virksomhedens omsætning og moms ud fra, hvad en medkontrahent har gjort eller ikke har gjort i forhold til at overholde egne forpligtelser efter dansk lovgivning.

SKAT har tilsidesat virksomhedens grundlæggende ret til forudgående at blive partshørt, og dermed er afgørelsen ugyldig.

Klageren kan aldrig hæfte eller være ansvarlig for forhold hos tredjemand.

SKATs afskæring af fradragsret er ulovhjemlet, idet begrundelsen udelukkende er, at en medkontrahent ikke har opfyldt sine forpligtelser. For samme forhold har SKAT vedrørende udgifter til underleverandører for 2008 foretaget en regulering over for medkontrahenten, hvorved klageren fik sine fradrag for udgifter.

At det er anført, at fakturaerne ikke oplyser, hvad ydelserne vedrører, er ikke væsentligt anderledes end ved de øvrige underleverandører, ligesom kvaliteten af de af virksomheden udstedte fakturaer heller ikke er af særlig oplysende grad. Ikke desto mindre vælger SKAT – uanset en ringe detaljeringsgrad – at forhøje virksomhedens indkomstgrundlag. Der er således ikke nogen forskel i forhold til at give virksomheden fradrag for udgifter til underleverandører.

Endvidere kan der ikke nægtes fradrag, når køberen – her virksomheden – hverken vidste eller burde vide, at der var tale om svindel.

Virksomheden har handlet med den forsvarlighed, som kunne kræves, og som det var praksis indtil sager af denne karakter blev kendt for offentligheden. Det er disproportionalt at lægge hele risikoen for tredjemands svig over på virksomheden.

SKAT har desuden anerkendt udgiften, men blot henført denne til indkomståret 2012. Det er uomtvistet, at der er tale om en udskrivningsfejl (autodato), og nogle af datoerne på bilag 10 er ændret fra 2010 til 2012. Når man ser på fakturanumrene, kan man se, at disse vedrører 2010. Tilsvarende er gældende for fakturaer udstedt af [virksomhed4] ApS, hvorfor der er givet fradrag for udgiften og momstilsvaret.

[virksomhed2]

SKAT har fra [virksomhed2] indhentet bilagsmateriale for årene 2008 – 2010, og det undrer derfor, at man ikke automatisk som for 2008 og 2009 giver fradrag på tilsvarende vis.

Det fastholdes, at virksomheden skal have fradrag for udgifter til underleverandør med samlet 12 x 2.600 kr. ekskl. moms eller 31.200 kr., og fradrag for købsmoms med 12 x 650 kr., i alt 7.800 kr.

Yderligere procesindlæg

Repræsentanten har indsendt yderligere indlæg, jf. nedenfor.

”Som det fremgår, har SKAT erkendt, at klager har haft de pågældende underleverandørudgifter – og at samtlige 3 underleverandører er blevet forhøjet med de fra klager indhentede kontroloplysninger.

Det er et klart brud på skattelovgivningens systematik, hvis klager ikke får ret til de af SKAT godkendte udgifter til underleverandør, når SKAT har gennemført forhøjelser for medkontrahenten. Manglende godkendelse af fradrag i det hele for klager vil understøtte en af SKAT praktiseret ulovhjemlet administrativ praksis, der medfører, at SKAT for samme penge 2 gange – først som følge af forhøjelse for modparten, og dernæst ved at nægte klager fradrag.

At SKAT selv i processen har mistet overblikket skal ikke medføre, at Landsskatteretten ikke forholder sig materielt til det foretagne, og Landsskatteretten pleje selv at foretage korrigerende ændringer, hvilket i dette tilfælde vil betyder, at klager skal have de fradrag, som klager har anmodet om.

Af bilag 24 fremgår yderligere, at fradrag af kr. 101.750 skal sker i tillæg til det af klager selvangive – og også af denne årsag er den af SKAT foretagne forhøjelse vedrørende 2008 kr. 101.750 for højt. Der er i forhold til dette forholdt gjort gældende, at klager skal have et yderligere fradrag, da momsen kun udgør 20 % af de samlede udgifter til underleverandøren.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Fremsætter en part under sagens behandling anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Det fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.

SKATs afgørelse anses for truffet efter indhentelse af det fornødne materiale til brug for afgørelsen.

SKAT har ved deres sagsbehandling udsendt i alt 5 forslag til ændringer af virksomhedens indkomst. Imellem disse forslag er der indsendt materiale til SKAT, og SKAT har både forinden udsendelse af forslagene og imellem disse på den baggrund gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente virksomhedens regnskabsmateriale og i øvrigt foretaget de undersøgelser, der må kræves efter officialprincippet, og SKAT foretog herefter de pligtmæssige skøn, jf. i øvrigt praksis i SKM2014.325.ØLR. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig på grundlag af manglende opfyldelse af officialprincippet.

SKAT har ved afgørelsen af 31-07-2012 henvist til de relevante retsregler og til hovedhensynene for skønsudøvelsen samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet.

SKAT har samtidig med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen foretaget en ny behandling af allerede afgjorte spørgsmål og har udsendt en ny afgørelse den 18-10-2012.

Det fremgår af en ombudsmandsudtalelse om SKATs kompetence i verserende klagesager af 09-02-2009, at SKAT i tilfælde af sagens behandling i klageinstansen ikke har hjemmel til at foretage egen sagsbehandling af de påklagede punkter, jf. SKM2009.106.SKAT. SKAT kan således ikke slutte modsætningsvis af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at SKAT skulle have kompetence til at foretage ændringer, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet.

Afgørelsen af 18-10-2012 vedrørende fremmed arbejde udført af [virksomhed8] og [virksomhed7] anses på den baggrund at være en indstilling fra SKAT til ændringer i ansættelsen ved Landsskatteretten.

Klageren og hans tidligere repræsentant er blevet indrømmet aktindsigt og har ved SKATs udsendelse af forslag til ændring fået tilsendt en specifikation af SKATs ændringer. Ved sagens behandling hos SKAT har klagerens nye repræsentant anmodet om aktindsigt og har kun delvist fået tilsendt materialet i sagen. Hun har efter det oplyste ikke rykket SKAT for manglende oplysninger.

Klagerens nye repræsentant har først ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen fået fuld aktindsigt, hvor den ønskede dokumentation er udleveret.

Idet repræsentanten havde bedt om aktindsigt i alt materiale vedrørende klageren, må det anses for en sagsbehandlingsfejl, at SKAT ikke gav repræsentanten aktindsigt i bilagene til SKATs forslagsbreve.

Når der foreligger en sagsbehandlingsfejl, skal der ifølge retspraksis foretages en konkret væsentlighedsvurdering af, om fejlen medfører, at afgørelsen er ugyldig, jf. bl.a. Højesterets dom gengivet i SKM 2001.344.HR og Højesterets dom gengivet i SKM 2006.677.HR.

Det fremgår klart af SKATs forslagsbrev af 12-06-2012 – som repræsentanten var bekendt med – at SKAT henviste til bilag 1-6, samt at bilagene ikke blev sendt sammen med forslaget, fordi bilagene var udsendt tidligere. Repræsentanten henvendte sig ikke til SKAT og bad om bilagene. Hun henvendte sig tilsyneladende heller ikke til klageren eller den tidligere repræsentant, som havde fået tilsendt bilagene, og bad om dem. Det tyder på, at repræsentanten ikke anså det for væsentligt at have bilagene for at kunne varetage klagerens interesser i sagen. Endvidere har Skatteankestyrelsen efterfølgende repareret SKATs manglende opfyldelse af anmodningen om yderligere aktindsigt til den nye repræsentant. Der kan vedrørende reparationsadgang ved den administrative klageinstans henvises til Østre Landsrets dom gengivet i TfS1999,132. Dermed er den mangelfulde aktindsigt ikke en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Klageren har vedrørende spørgsmålet om partshøring og aktindsigt i forhold hos virksomhedens samhandelspartnere fået afgjort dette spørgsmål i Landsskatteretten den 05-07-2013, jf. journal nr. [...], hvortil henvises.

Afgørelsen anses herefter ikke ugyldig.

Realitet

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller den skattepligtige ikke indsender dokumentation til SKAT, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klageren har ikke indsendt dokumentation til SKAT i form af virksomhedens regnskabsmateriale. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af virksomhedens overskud på baggrund af bevægelser på klagerens bankkonto. Der henvises til praksis vedrørende sådanne indsætninger, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905.HR).

2009

Repræsentanten har anført, at omsætningen vedrørende en del af ændringerne, som SKAT har foretaget i 2009, allerede er medregnet i 2008. SKAT har accepteret en del heraf og har nedsat ansættelsen af indkomsten hermed. Der er tale om følgende:

SKAT har indstillet afgørelsen nedsat med yderligere 2.496 kr., da det er konstateret, at dette beløb allerede er medregnet ved opgørelse af omsætningen i 2008, jf. faktura F0182.

Landsskatteretten kan tiltræde dette, og afgørelsen nedsættes med 2.496 kr.

Det er ikke dokumenteret, at et beløb på 6.670 kr. den 21-01-2009 er medregnet i 2008, og på den baggrund anses beløbet at vedrøre 2009 som forudsat af SKAT. Beløbet anses endvidere for at være skatte- og momspligtigt, og på den baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende dette beløb.

Varekøb og småanskaffelser

Repræsentanten har anmodet om nedsættelse af indkomsten med 1.436 kr. vedrørende varekøb, som fejlagtigt er bogført med 717,80 kr. i kredit. SKAT har indstillet afgørelsen nedsat med 2 x 717,80 kr., i alt 1.436 kr.

Repræsentanten har desuden anmodet om fradrag for småanskaffelser med det fulde beløb, 355 kr., idet der ikke skal fratrækkes moms med 71 kr. ved dette EU-køb, hvilket SKAT har indstillet godkendt.

Landsskatteretten kan tiltræde dette. Afgørelsen nedsættes derfor med 1.436 kr. vedrørende varekøb og 355 kr. vedrørende småanskaffelser, som nu er dokumenterede.

Autodrift

Klageren har foretaget fradrag for udgifter til autodrift med i alt 6.665 kr.

Han har ifølge det oplyste fratrukket kilometerpenge for 2009 med 51.655 kr., men SKAT har modtaget en kørebog, hvor der er opgjort kilometerpenge med 28.665 kr., hvorefter SKAT har godkendt 28.665 kr. i henhold til den fremlagte dokumentation. Det fremgår af ligningsvejledningen 2008, afsnit A.F.3.3.3 blandt andet, at selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, efter eget valg kan foretage fradrag med enten faktiske udgifter eller Skatterådets satser.

Der er dermed ikke hjemmel til at foretage fradrag for både faktiske udgifter og Skatterådets satser. Landsskatteretten godkender derfor alene fradrag for udgifter i henhold til kørselsregnskabet.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1428 af 18-11-2008, § 3, udgør den skattefri godtgørelse for indkomståret 2009 i alt 3,56 kr. pr. km, og kørselsgodtgørelsen kan dermed beregnes til 8.261 km a 3,56 kr., i alt 29.409 kr. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med (29.409 kr. – 28.665 kr.) i alt 744 kr.

Det er udokumenteret, at klageren skulle have betalt kørselsudgifter for underleverandørerne, ligesom det ikke er oplyst, hvilke underleverandører i givet fald har modtaget betalingerne.

Landsskatteretten godkender dermed ikke fradrag for faktiske udgifter til autodrift med i alt 6.555 kr. SKAT har godkendt fradrag med 3.029 kr., hvilket stadfæstes, og herudover godkendes ikke fradrag med (6.555 kr. – 3.029 kr.) i alt 3.526 kr. Heraf har SKAT separat beskattet vægtafgift med 1.215 kr., som modregnes, og der resterer herefter (3.526 kr. – 1.215 kr.) i alt 2.311 kr., hvormed Landsskatteretten forhøjer indkomsten yderligere.

Telefonudgifter

Klageren har fratrukket telefonudgifter med 3.600 kr., og SKAT har ikke anerkendt fradrag for nogen del heraf.

Følgende fremgår af SKM2008.999, pkt. 2:

a. Telefon uden for arbejdsstedet

En telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis

a.1. Abonnementsudgift

Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet.

Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat.

a. 2. Samtaleudgift

Anvendelse af den vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.

For erhvervsdrivende, som anvender én eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til 1.840 kr. ekskl. moms.

Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.

Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger 1.840 kr. ekskl. moms, anses hele udgiften for at være privat.

Der kan herefter ikke indrømmes fradrag for abonnementsudgifter, da telefonen anses at være placeret uden for arbejdsstedet.

Der er for Landsskatteretten fremlagt fakturaer fra [virksomhed10] for indkomståret 2009 for i alt 3.600 kr. ekskl. moms vedrørende mobil nr. [...]. Mindsteværdien af privatsamtaler fastsættes til 1.840 kr. ekskl. moms, og der resterer herefter 1.760 kr. til fradrag for samtaleudgifter.

Landsskatteretten nedsætter på den baggrund forhøjelsen med 1.760 kr. vedrørende dette punkt.

2010

Debitorer

Repræsentanten har anført, at en omsætning på 45.300 kr. reelt vedrører indkomståret 2009, idet beløbene, som er indsat på virksomhedens bankkonto, vedrører følgende:

SKATs forhøjelse af virksomhedens omsætning er foretaget på baggrund af indsætninger på bankkontoen, og virksomheden har ikke fremlagt fakturaerne eller bogføring heraf.

Landsskatteretten kan på baggrund af de manglende fakturaer og den manglende dokumentation for bogføring heraf tiltræde, at beløbene beskattes i 2010, hvor beløbene er indsat på bankkontoen, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Fremmed arbejde

Det fremgår af de fremlagte fakturaer vedrørende [virksomhed6] S.M.B.A, at arbejdet er udført i 2012, ligesom der på bilagene fremgår, at arbejdet omfatter ”efter aftale” på 4 stk. fakturaer. Der er ikke fremlagt bogføringsmateriale vedrørende fakturaerne.

Fakturaerne opfylder ikke kravene i bogføringslovens § 9 med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser eller den dato, hvor ydelserne er foretaget eller afsluttet. Der er ikke angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering, ligesom der ikke kan følges et kontrolspor til virksomhedens bogføring.

Virksomheden har ikke løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for ydelserne. Der er ikke fremlagt kontrakter eller aftaler med underleverandører, som kan angive omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom der ikke er fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet er udført. Der kan i det hele henvises til praksis, jf. SKM2014.544.BR.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at fakturaerne har nr. 20100930-1, 20100630-1, 20100530-1 og 20100331-1, som kan indikere, at fakturaerne muligvis vedrører indkomståret 2010.

Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed2] vedrørende drift/vedligeholdelse af gulvvasker, som SKAT har indstillet anerkendt fradrag for med yderligere 20.800 kr. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs indstilling, og afgørelsen nedsættes med 20.800 kr. for punktet ”fremmed arbejde”.

Sammenfattende ændres SKATs ansættelse herefter således:

2009

2010

Beløbet på 128.000 kr. er sammensat således:

I øvrigt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.