Kendelse af 29-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], (herefter ”selskabet”). Selskabets hovedaktivitet er anlægsinvestering i aktier og anparter samt fast ejendom og udlejning heraf. Selskabet ejer 100 pct. af anparterne i [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Ejendomsgruppens ejendomme er beliggende i [by2] med ca. 300 lejemål, i [by1] med ca. 20 lejemål samt i [by2] -området med ca. 60 lejemål. Gruppen har kontor i [by1] og i [by3] på klagerens adresse.

Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet, men har modtaget udbytte fra selskabet med 2.000.000 kr. i 2008 og 1.000.000 kr. i 2009 og 2010.

Selskabet har fra den 25. september 2008 stået som bruger og ejer af varebilen BMW X5, reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen er indregistreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Bilen er uden for arbejdstiden parkeret på klagerens private adresse [adresse2], [by3]. Bilen har i perioden september 2008 til maj 2011 kørt knap 27.000 km.

Klageren har den 17. november 2011 afgivet følgende erklæring:

”Aftale om parkering ved bopæl i forbindelse med kørsel til og fra skiftende arbejdssteder – ikke specialindrettede biler

Mellem [virksomhed1] ApS

og [person1]

er det aftalt, at [virksomhed1] ApS´ bil (BMW X5, [reg.nr.1]) kan parkeres ved bopælen uden for normal arbejdstid.

[virksomhed1] ApS´ bil (BMW X5, [reg.nr.1]) må kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel i selskabets tjeneste. Herunder i forbindelse med vagt og tilkald. Bilen må således ikke under nogen omstændigheder anvendes til privat kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel defineres i overensstemmelse med ligningslovens § 9 B, hvorefter følgende anses for erhvervsmæssig kørsel:

Overtrædelse af nævnte retningslinjer vil medføre ophævelse af nærværende aftale og medføre påtale samt beskatning af fri bil i henhold til reglerne herom.

Aftalen kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned. Medarbejderen kan dog opsige aftalen med et kortere varsel, hvis opsigelsen er begrundet i ændring af parkeringsmulighederne på dennes bopæl, dog ikke kortere end 8 dage.

[by3], den 7/11 2011

[person1]

Undertegnede erklærer ved sin underskrift at bilen fra den blev stillet til rådighed og til dags dato ikke er anvendt til formål der ikke er i overensstemmelse med denne erklæring.”

Klageren har indsendt kørselsregnskab til SKAT omfattende perioden fra den 25. september 2008 til den 16. maj 2011.

Klageren har i de omhandlede indkomstår været registreret som ejer af en Ford Mustang, indregistreret første gang i 1969.

Pr. 1. februar 2010 er klagerens ægtefælle registreret som ejer af en Toyota RAV4. Bilen har før dette tidspunkt været ejet af [virksomhed5]. Ægtefællen udgør direktionen i selskabet [virksomhed6] ApS, som ejer [virksomhed5]. Ægtefællen er beskattet af værdi af fri bil frem til overdragelsen.

Selskabet har den 13. april 2012 solgt varebilen BMW X5, reg.nr. [reg.nr.1], til klageren.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, med henholdsvis 45.707 kr., 137.123 kr. og 110.352 kr. for indkomstårene 2008 – 2010.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel, jf. skatteministerens svar i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.584. Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt.

Det fremgår af SKAT´s Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11, at for at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal det opfylde følgende betingelser:

Kørebogen skal være ført dagligt med angivelse af

Bilen er indregistreret til privat og erhvervsmæssig kørsel og må derfor lovligt anvendes til privat kørsel.

Klageren har ikke i de påklagede indkomstår fraskrevet sig rådigheden over bilen til privat brug.

Klageren har ført et kørselsregnskab, som dog er behæftet med så væsentlige unøjagtigheder, at det ikke er muligt for SKAT at kontrollere den erhvervsmæssige relevans af kørslen.

Det fremgår af SKAT´s Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11, at bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed, skal være angivet. Der er konstateret 17 ture, hvor der ikke er angivet noget bestemmelsessted. For alle øvrige ture i kørselsregnskabet er der alene anført et bynavn som bestemmelsessted. Der er varierende kilometerangivelse ved de enkelte ture. Til eksempel er der for februar 2009 anført 6 ture angivet som ”[by3]” med kilometerangivelser på 48 km, 26 km, 41 km, 31 km, 39 km og 46 km. Der er angivet to ture til [by1] med kilometerangivelser på 126 km og 138 km.

På grund af de konstaterede mangler ved kørselsregnskabet finder nævnet ikke, at klageren har fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at BMW X5, reg.nr. [reg.nr.1], alene har været anvendt erhvervsmæssigt.

Der er ikke kommet nye oplysninger frem på mødet med skatteankenævnet, der kan føre til et andet resultat.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, med henholdsvis 45.707 kr., 137.123 kr. og 110.352 kr. for indkomstårene 2008 – 2010.

[virksomhed1] ApS har i de omhandlede indkomstår været ejer af en BMW X5 med indregistreringsnummeret [reg.nr.1]. Bilen er indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel. Arbejdsgiverselskabet er registreret såvel som ejer som bruger af bilen.

Bilen anvendes af klageren til erhvervsmæssig kørsel. Klageren anvender bilen i sit arbejde som administrerende direktør og i sin funktion med tilsyn af selskabernes ejendomme. Der er tale om et væsentligt antal ejendomme og lejemål beliggende i såvel [by3], [by1] som [by2].

Der foregår ikke privat kørsel i den omhandlede bil. Der henvises til klagerens alder, det trafikuheld, klageren har været ude for for nogle år siden, samt de ejendomme, klageren har besøgt. Det er de samme ejendomme, der besøges på turene, og derfor er adressen for ejendommene ikke præcist angivet i kørebogen. Der ville ikke have været problemer med kørselsregnskabet, hvis klageren ikke havde været hovedanpartshaver. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 5. december 2012, j.nr. 12-0189410, hvor der ikke skulle ske beskatning. Kendelsen har momenter i sig, der tyder på, at kendelsen kan lægges til grund i den foreliggende sag.

Der har været ført et kørselsregnskab i hele den omhandlede periode, ligesom der er fremlagt aftale om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel (”Aftale om parkering ved bopæl ...”). Der henvises til fraskrivelseserklæring af 17. november 2011. Erklæringen er således først lavet bagefter. Klageren var ikke klar over, at den burde have været lavet fra dag 1. Bilen har i den omhandlede periode været parkeret ved den private bopæl som følge af, at det ikke er muligt at parkere bilen i forbindelse med selskabets udlejningsejendomme.

Klageren kører hjemmefra til ejendommene i [by3], [by1] og [by2]. Bilen kan ikke holde ved ejendommene i [by3], [by1] og [by2] og holder derfor ved klagerens bopæl i [by3]. Det er stødende for klageren, at han har ført et kørselsregnskab, som tilsidesættes på grund af ikke helt nøjagtig angivet adresse for hver enkelt ejendom. I [by3] kører han rundt for at købe småting til ejendommene. Der er tale om mindre ejendomme i [by3], der ligger spredt. Der bør derfor ikke lægges vægt på kilometerforskellene i [by3]. Det samme gælder ikke ejendommene i [by1] og [by2]. Der er personale i [by1] og [by2], der varetager disse opgaver. Setuppet i [by3] er således ikke helt det samme som i [by1] og [by2].

Med hensyn til antallet af kørte kilometer har bilen ikke kørt 30.000 km om året. Ca. 70 pct. af de kørte kilometer er til [by1] og [by2].

Med hensyn til SKAT´s argumentation har SKAT ved kendelsen anset den omhandlede bil for at stå til rådighed for klageren, og der er i den forbindelse henvist til følgende to hovedpunkter:

SKAT har – som det væsentligste argument i forhold til klagerens manglende sandsynliggørelse af, at bilen ikke anvendes til privat kørsel – henvist til, at det fremlagte kørselsregnskab ikke kan anses for fyldestgørende. Der er især henvist til, at kørselsregnskabet mangler angivelse af bestemmelsessted i 18 tilfælde, og at der er konstateret to regnefejl i perioden.

Med hensyn til skatteankenævnets argumentation har nævnet som sin begrundelse for at fastholde den af SKAT foretagne skatteansættelse henvist til, at har en hovedaktionær råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det er derfor op til hovedaktionæren over for skattemyndighederne at sandsynliggøre, at pågældende er afskåret fra at råde over bilen til privat benyttelse.

Nævnet henviser her til, at det er en konkret bedømmelse, og at der derfor bliver lagt vægt på nøjagtigheden af såvel eventuelle kørebogsregistreringer som de aftaler, som ligger til grund for anvendelsen af bilen.

Ved bedømmelsen har nævnet ikke fundet, at det førte kørselsregnskab kan accepteres som grundlag for, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Nævnet har her fundet manglende angivelse af bestemmelsessted og et varierende antal kilometerangivelser for bl.a. kørsel i [by3].

Med baggrund heri og i at der ikke efter nævnets opfattelse kom nye oplysninger frem på mødet med nævnet, blev ansættelsen fastholdt.

Det er fortsat repræsentantens opfattelse, at klageren ikke skal beskattes af fri bil, idet bilen ikke har været anvendt til og ikke kan anses for at have stået til rådighed for privat kørsel.

Det er repræsentantens opfattelse, at klageren via de givne oplysninger har sandsynliggjort og underbygget denne påstand. Det er således væsentligt at bemærke, at bilen i den nævnte periode fra anskaffelsen i 2008 og indtil maj 2011 har kørt ca. 27.000 km svarende til en årlig kørsel på ca. 9.000 km, og at denne kørsel via det førte kørselsregnskab klart er underbygget som værende erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med besigtigelse m.m. af selskabernes ejendomme – altså ikke privat kørsel.

Repræsentanten er enig med såvel SKAT som ankenævnet i, at beskatningen af fri bil lovgivningsmæssigt hviler på et rådighedsbegreb, og at der principielt kan ske beskatning, uanset om der reelt har været kørt privat i bilen. Der bør dog i den forbindelse også henses til, at det i praksis anerkendes, at såfremt det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at der rent faktisk ikke har været kørt privat i bilen, så skal der ikke ske beskatning af fri bil. Og efter repræsentantens opfattelse er det i modsætning til såvel SKAT som ankenævnet via de fremlagte oplysninger sandsynliggjort, at der ikke har været kørt privat i bilen. Repræsentanten har her især lagt vægt på følgende:

På mødet med ankenævnet redegjorde klageren for den kørsel, der foregår i den pågældende bil, og han lagde i den forbindelse megen vægt på, at stort set hele kørslen sker til de omtalte tre byer – henholdsvis [by3], [by1] og [by2]. Og han redegjorde i den forbindelse også for, at han i forhold til ejendommene i [by3] har tilkaldevagt i det omfang, hans medhjælpere ikke står til rådighed, og deraf af hensyn hertil selvfølgelig havde bilen stående på privatadressen. På mødet opfordrede klageren også til, at man ved afgørelsen henså til, at den væsentligste del af kørslen jo sker til [by1] og [by2]. Endelig henviste klageren til, at han fortsat er påvirket af det trafikuheld, som han var ude for for nogle år siden, hvilket naturligt medfører, at kørslen indskrænkes til det mest nødvendige. Dette var også årsagen til, at han nu kørte rundt i den her omhandlede BMW X5, som efter hans opfattelse var mere sikker at køre i end en almindelig personvogn.

I ankenævnets sagsfremstilling er henvist til Juridisk Vejledning og den beskrivelse, der er deri om beskatning af fri bil. I afsnittet omtales såvel afgørelser (eksempler), hvor der er anset at foreligge rådighed, som hvor der ikke er anset at foreligge rådighed.

Af disse afgørelser hæfter repræsentanten sig især ved byrettens dom i den omtalte SKM2011.2.BR, hvoraf det fremgår, at der ikke sker beskatning i indkomståret 2003 på baggrund af en sælgers anvendelse af bilen, den fremlagte fraskrivelseserklæring og det oplyste om kørte kilometer i en privat bil. Der blev altså her med baggrund i en konkret vurdering ikke anset at foreligge rådighed over bilen til privat kørsel. Det bemærkes, at der i sagen ikke var ført kørselsregnskab.

Det bemærkes, at Landsskatteretten i afgørelse af 5. december 2012 (j.nr. 12-0189410) har taget stilling til beskatning af fri bil i et tilfælde, hvor den erhvervsmæssige kørsel sker til mange forskellige arbejdspladser og derfor falder ind under den særlige bestemmelse i ligningslovens § 9 B, stk. 3. Ud over henvisningen til lovbestemmelsen har Landsskatteretten imidlertid også i sin begrundelse forholdt sig til de konkrete omstændigheder, herunder især de erhvervsmæssige aktiviteter og det, at bilen ikke er blevet set anvendt privat. Der er altså anlagt en konkret vurdering i forhold til spørgsmålet, om bilen har stået til rådighed, uanset at der efter den nævnte lovbestemmelse ikke er lovkrav om at føre et kørselsregnskab.

Det fastholdes derfor, at der ved bedømmelsen af sagen foretages en meget konkret afvejning af de foreliggende oplysninger, herunder også især set i forhold til kørselsmønster og beliggenheden af selskabernes ejendomme. Det at kørselsmønstret ikke omfatter et stort antal adresser som i den nævnte afgørelse af 5. december 2012, medfører efter repræsentantens opfattelse ikke, at der er noget til hinder for, at der anlægges en konkret vurdering af kørselsmønstret. Efter repræsentantens opfattelse er kørselsmønstret i nærværende sag en oplagt indikator på, at den samlede kørsel er erhvervsmæssig, og at der derfor ikke som af SKAT og ankenævnet bør lægges så afgørende vægt på, om der i kørselsregnskabet mangler anførsel af konkrete adresser, især ikke når henses til at kørslen sker til kendte adresser på udlejningsejendommene m.v. Det er også repræsentantens opfattelse, at kørselsregnskabet uanset de påpegede unøjagtigheder giver et ganske glimrende billede af, at den samlede kørsel i bilen er erhvervsmæssig.

Ingen afgørelser imødegår den ovenfor nævnte kendelse af 5. december 2012, j.nr. 12-0189410. En afgørelse, der næsten støtter klagerens opfattelse, er Landsskatterettens kendelse af 19. september 2013, j.nr. 12-0206322. Værdi af fri bil blev nedsat under hensyn til arbejdets omfang m.v.

SKAT og Skatteankenævnet har ikke forholdt sig til det faktiske, herunder omfanget af klagerens erhvervsmæssige aktivitet.

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er ændret med virkning fra den 1. januar 2002. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt.

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af bilen.

Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Firmabiler, registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvis er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, og § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Betingelsen om, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen efter vægtafgiftslovens § 2, er ikke opfyldt.

Bilen er derfor omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, og klageren har bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for hans private brug.

Klageren har efter de foreliggende oplysninger ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at den omhandlede bil ikke har været til fuld rådighed for ham for privat kørsel.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.