Kendelse af 29-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Personlig indkomst

Indkomståret 2009

SKAT har nedsat klagerens personlige indkomst med 37.670 kr. vedrørende udgifter til førelse af retssag imod klagerens tidligere arbejdsgiver.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klagerens fradrag forhøjes med 29.710 kr. fra 37.670 kr. til 67.380 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos selskabet [virksomhed1] A/S og blev fritstillet den 5. marts 2007.

I forbindelse med klagerens fratrædelse har han ført en retssag mod selskabet ved retten i [by1]. Sagen har vedrørt spørgsmål om klagerens krav på løn i fritstillingsperioden, provision for en bestemt kunde og godtgørelse for opsigelse i henhold til funktionærloven.

Under sagen var klageren bistået af advokatfirmaet [virksomhed2]. Retten i [by1] afsagde den 6. februar 2009 dom i sagen. Retten fastslog, at klageren havde et krav hos [virksomhed1] A/S på 798.851,75 kr., som skulle modregnes et allerede udbetalt beløb på 597.488 kr., eller i alt 201.353,75 kr. Samtidig skulle [virksomhed1] A/S betale sagens delvise omkostninger med 35.100 kr.

Klageren har efterfølgende den 20. november 2010 ved Byretten i [by2] anlagt sag mod advokatfirmaet [virksomhed2], fordi [virksomhed2], efter klagerens opfattelse, havde begået advokatfejl under sagen mod selskabet. Erstatningsbeløbet var opgjort til 115.542,83 kr. [virksomhed2] havde i denne forbindelse bl.a. nedlagt selvstændig påstand om, at klageren skulle betale et salær med i alt 123.460 kr.

Det fremgår af dommen, at klageren og [virksomhed2] efter hovedforhandlingen i sagen mod [virksomhed1] A/S blev opmærksomme på, at klagerens løn ikke var opgjort korrekt, og at klagerens krav derfor rettelig burde have været 145.252,83 kr. højere end påstået. Det lykkedes ikke [virksomhed2] at få påstanden ændret.

Klageren indgav herefter to klager til Advokatnævnet for dels manglende skriftlig prisoplysning og dels beregningen af det foreløbige salær. Klageren fik medhold i den første klage, mens nævnet ikke fandt, at [virksomhed2]s foreløbige salærberegning på 79.250 kr. var urimelig i forhold til det udførte arbejde.

Den foreløbige salærberegning udgjorde [virksomhed2]s arbejde frem til hovedforhandlingen. Honoraret for udarbejdelse af påstandsdokument og selve hovedforhandlingen var ikke faktureret endnu og udgjorde 93.750 kr. inkl. moms. Sammen med en ubetalt faktura på 20.250 kr. og retsafgiften på 9.460 kr. udgjorde dette [virksomhed2]s selvstændige påstand på 123.460 kr. i sagen.

Byretten i [by2] afsagde dom i sagen den 6. oktober 2011. Retten fandt, at klageren ikke havde lidt et tab, der berettigede til erstatning og [virksomhed2] blev derfor frifundet for kravet. Klageren blev samtidig dømt til at betale salær til [virksomhed2]. Salæret blev skønsmæssigt ansat til 18.750 kr. inkl. moms. Dertil lagde retten den ubetalte faktura på 20.250 kr. og retsafgiften på 9.460 kr., i alt 48.460 kr. plus procesrenter.

[virksomhed2] sendte ved brev af 24. november 2011 en specifikation af salær og omkostninger forbundet med retssagen mod [virksomhed1] A/S. Beløbet er sammensat således:

Klageren har fremlagt kopi af 3 fakturaer fra [virksomhed2]. Den første faktura er dateret den 28. marts 2007, benævnt ”ansættelsesretlig bistand” og lyder på 15.250 kr. inkl. moms. Den anden faktura er dateret den 28. december 2007, benævnt ”opsigelse” og lyder på 43.750 kr. inkl. moms. Den tredje faktura er dateret den 30. juni 2008, benævnt ”juridisk bistand” og lyder på 20.250 kr. inkl. moms. Den juridiske bistand har herefter beløbet sig til 79.250 kr.

Ved indkomstopgørelsen for 2009 har klageren fratrukket udgifter til advokat- og retsomkostninger med i alt 163.220 kr. Beløbet er opgjort således:

Advokatsalæret til [virksomhed2] er opgjort således:

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for advokatomkostninger med 18.750 kr. plus retsafgift til [by1] ret på kr.18.920, i alt 37.670 kr. vedrørende klagerens retssag mod sin tidligere arbejdsgiver.

Der kan godkendes fradrag for afholdte advokatudgifter til sikring af lønnen på 193.364 kr. i 2009 fra tidligere arbejdsgiver, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge det fremsendte fra klageren ses der at være tale om betalte fakturaer i årene 2007, 2008, 2010 og 2011. Der ligger ingen fakturaer for det omhandlende indkomstår 2009.

Opgørelsen af beløbet på 163.220 kr., som den er opgjort ved mail af 25. oktober 2011, er som følger:

Nævnte udgift skal fordeles ud på, hvad der konkret måtte vedrøre opnået lønindkomst i 2009, og den i 2010 anlagte erstatningssag for advokatansvar i [by2] Byret.

I opgørelsen af det anmodede fradrag oven for på 163.220 kr. ses der at indgå udgifter for begge, hvilket anses som forkert. SKAT har derfor ud fra det modtagne materiale prøvet at dele udgifterne op i – udgifter for 2009 – og udgifter, som afholdes efterfølgende.

Hertil kommer, at den opgjorte udgift må anses at være for højt sat.

At den indeholder udgifter, som klageren har fået refunderet, jf. [by2] Byrets dom, hvor det netop fremgår, at det tidligere opkrævede advokatsalær på 79.250 kr. fra [virksomhed2], kun kunne sættes til 18.750 kr. [virksomhed2] kunne ikke løfte bevisbyrden for et sådant salær, og har således skulle tilbagebetale det for meget opkrævede honorar, og nettoudgiften i salær er dermed 18.750 kr.

I opgørelsen indgår den oprindelige udgift til advokatsalær til [virksomhed2] på 79.250 kr. i beløbet på 98.000 kr.

Ud fra byretsdommen skal dette beløb ikke med i opgørelsen. Dommen omtaler, at salæret ikke har kunnet godkendes, og skulle refunderes.

I beløbet på 98.000 kr., er det således nettoudgiften, som kan medregnes. Det salær, som dommen oplyser, kunne opkræves af [virksomhed2] er på 18.750 kr.

Udgiften på 42.500 kr., og som er advokatsalær til [virksomhed3] anses ikke, som fradragsberettiget. Advokatudgifterne hertil, er ikke afholdt i forbindelse med sikring af skattepligtig lønindkomst.

Udgifterne ses at relatere sig til den efterfølgende anlagte sag i byretten i [by2], som vedrørte spørgsmålene om, hvorvidt der kunne gøres advokatansvar gældende mod [virksomhed2], og hvorvidt de opkrævede honorarer var i orden.

Som dommen tillige omtaler i præmisserne blev klageren ikke anset for at have lidt noget tab, hvorfor [virksomhed2] ikke kunne anses som erstatningsansvarlig. Omvendt blev spørgsmålet om tidligere opkrævede salærer nedsat. Et søgsmål herom vedrører privats-/formuesfæren, og kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Et søgsmål af denne karakter ses ikke, at have nogen sammenhæng med erhvervelsen af lønindkomsten. Krav om erstatning grundet advokatfejl, og opgørelse af et salærs størrelse, ligger uden for driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som går på udgifter til at sikre, erhverv og vedligeholde ens lønindkomst. Søgsmålet i [by2] Byret anses, at være sket grundet andre forhold.

Retsafgiften til anlagt sag i [by1] ret tilbage i 2008/2009 på 18.920 kr. kan indgå, da den ses at vedrøre den anlagte retssag mod tidligere arbejdsgiver, og krav om løn derfra. SKAT mangler dog selve dommen fra Byretten i [by1] for at kunne vurdere forholdet nærmere.

Følgende kan herefter fratrækkes i lønindkomsten for 2009:

Den i 2009 oppebårne A-indkomst på kr. 193.364 vil hermed kunne nedsættes til 155.694 kr.

Klageren kan derfor alene fradrage 37.670 kr. i lønindtægten for indkomståret 2009, som opgjort.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes et yderligere fradrag for advokatomkostninger med i alt 29.710 kr.

[by2] Byret har ved dom af den 6. oktober 2011 fastsat [virksomhed2]s honorar til 15.000 kr. plus moms, i alt 18.750 kr. Endvidere har [by2] Byret tilpligtet klageren at betale et opkrævet, men ikke af klageren betalt honorar på 20.250 kr. plus retsafgiften på 9.460 kr., i alt 48.460 kr.

Sagen mod [virksomhed1] A/S startede i 2007 og blev først afsluttet i 2009, hvor klageren fik erstatning. Herefter kørte sagen mod [virksomhed2] om deres honorar i sagen, og først da denne sag blev afsluttet i 2011, kunne der anmodes om ændring af årsopgørelsen for 2009.

Der er henvist til skrivelse af 27. maj 2013 til Landsskatteretten vedrørende opgørelse af honoraret dateret den 24. november 2011 udarbejdet af [virksomhed2].

Af opgørelsen fremgår det, at [virksomhed2]s honorar udgør 67.557,77 kr. Af opgørelsen fremgår, at der er tale om betalinger samt retsafgift i sagen mod [virksomhed1] A/S med betaling af henholdsvis 20.250 kr., 9.460 kr. og 18.750 kr., i alt 48.460.

Klageren har fortsat ikke fået fradrag for beløbene på 20.250 kr. + 9.460 kr., i alt 29.710 kr., som også vedrører retssagen imod klagerens tidligere arbejdsgiver.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af lønmodtagerens indkomst, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Lønmodtagere kan fratrække udgifter til advokatbistand, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. f.eks. SKM2001.473.LSR.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Det fremgår af dommen fra byretten i [by1], at sagen om klagerens fratrædelse i [virksomhed1] A/S i 2007 vedrørte spørgsmål om krav på løn i fritstillingsperioden, provision for en bestemt kunde og godtgørelse for opsigelse i henhold til funktionærloven. Sagen blev afgjort i 2009.

Efter indholdet af den fremlagte salærredegørelse fra [virksomhed2] dateret den 24. november 2011, lægges det herefter til grund, at de omhandlede udgifter på 20.250 kr. og på 9.460 kr., i alt 29.710 kr. til advokat har forbindelse med retssagen mod [virksomhed1] A/S.

På det foreliggende grundlag anses der herefter for så vidt angår disse udgifter også at foreligge en driftsudgift for klageren, der kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der er tale om udgifter, som kan relateres til klagerens indkomst. Klageren skal derved indrømmes et yderligere fradrag på 29.710 kr.

Den påklagede afgørelse ændres dermed.