Kendelse af 10-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-12-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S (herefter selskabet), hvori klageren og hans ægtefælle er eneste ansatte. Selskabet har adresse på klagerens bopæl.

Selskabet erhvervede den 7. november 2010 en Audi TT Coupé 3,2 Quattro S-Tronic for 425.000 kr. Der er fremlagt købsaftale af. 7. november 2010 mellem selskabet og sælger af bilen. Bilen var første gang indregistreret den 30. juni 2006.

Selskabet solgte bilen i august 2011 til klageren for 300.000 kr. Der er fremlagt kopi af faktura af 15. august 2011, hvoraf det fremgår, at betalingsforfald var den 31. august 2011. Der er påført på fakturaen, at betaling skete den 26. august 2011.

Det er af klagerens repræsentant oplyst, at bilen efterfølgende er solgt til tredjemand. Der er ikke fremlagt dokumentation for denne overdragelse.

Der er af repræsentanten fremlagt vurderingsrapport af 23. juni 2011 udarbejdet af [virksomhed2] A/S, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

[virksomhed3] udsalgspris439.206 kr.

Maksimal indkøbspris335.583 kr. -6,3 %

[virksomhed3] engros358.133 kr.

Afgivet bud (markedspris)300.000 kr.

Der er endvidere fremlagt udtalelse fra [virksomhed2] A/S af 11. december 2012, hvoraf følgende fremgår:

”Vedr. Spørgsmål til vurdering og værdiansættelse af Audi TT fra 23. juni 2011

Audi TT 3,2 V6 årgang 2006 har ny pris på kr. 805.492,- ekskl. Valgt ekstraudstyr for kr. ca. 174.000,-

Det påsatte ekstraudstyr for kr. 174.000,- har jeg ikke pålagt i min vurdering, da dette ingen påvirkning har for min værdiansættelse.

Bilen er på ingen måde en attraktiv handelsvare, hvilket selvfølgelig har påvirket min vurdering.”

SKAT har fremlagt udskrift fra www.autocom.dk, hvoraf det fremgår, at der den 27. juni 2012 blev afsluttet en auktion over en Audi TT 3,2 V6 Quattro S tronic fra 2006 til en salgspris på 320.000 kr. Det fremgår endvidere, at nyprisen uden udstyr var på 805.492 kr., og at anskaffelsesprisen på ekstraudstyr udgjorde 200.000 kr. Kilometerstand var angivet til 62.630 km.

SKAT har endvidere fremlagt udskrift fra www.bilbasen.dk, hvoraf det fremgår, at der ultimo 2012 var en Audi TT 3,2 V6 Coupé Quattro DSG 2d fra 2006 til salg for 399.900 kr. Det fremgår endvidere, at nyprisen var på 905.000 kr., og kilometerstand var angivet til 64.000 km.

Repræsentanten har udarbejdet følgende forespørgsel vedrørende værdiansættelse af den i sagen omhandlende bil:

”Til rette vedkommende – [virksomhed4]

Værdi af Audi TT 3,2 V6 Quattro S tronic Coup

[virksomhed5] skal til brug for en klagesag ved Landsskatteretten vedrørende værdiansættelse af bil ved overdragelse mellem selskab og hovedaktionær, forespørge til markedsprisen på bilen august 2011.

Landsskatterettens sagsbehandler har efterspurgt en ”second-opinion” – hvorfor [virksomhed5] skal bede om en værdiansættelse på baggrund af nedenstående fakta.

[virksomhed5] anmoder om svar på følgende;

*)Det vil sige ”brugtvogn” indkøbspris fra forbruger – og ikke en videresalgspris !

Fakta om bilen

Ved besvarelsen bedes følgende fakta anvendt (fremgår af slutseddel ved køb af bilen fra 3. mand)

...”

Som besvarelse herpå er der fremlagt mail af 15. januar 2014 fra [virksomhed6] A/S, der bl.a. forhandler Audi, hvoraf følgende fremgår:

”Det er ikke lige den lettest tilgængelige information som [virksomhed5] efterspørger, og derfor er det heller ikke lige efter spørgsmålenes karakter jeg svarer, men det er det bedste/tætteste jeg kommer.

Svarene er under hver enkelt spørgsmål

Spørgsmål 1. Hvilken pris - engrospris - vil en bilforhandler betale for bilen i august 2011? *)Det vil sige "brugtvogns" indkøbspris fra forbruger - og ikke en videresalgspris!

Når vi kigger på bilen som er en højmotoriseret nichebil, vil vi/[virksomhed7] altid være forbeholden for at tage en sådan bil på lager. Grundet det sparsomme antal kunder til disse nichemodeller, vil den skulle indgå i en byttehandel – vi vil ikke købe den i ren handel. Når det er sagt, giver vi altid kunder et købstilbud og i sådan et tilfælde med en model som denne TT Coupe 3.2 ville vi formentlig have givet et købstilbud på denne på ca. 320.000. Grunden til jeg ikke kan være mere specifik er følgende:

Med nichebiler som denne der ikke har kørt særligt langt i perioden er det vigtigt at:

1. få testet bilen grundigt for at mærke hvordan bilen har været kørt

2. gennemse den for brug, både indvendigt og udvendigt

3 sidst men ikke mindst få analyseret drivlinen på bilen, da der kan ligge en stor forskel i pris på dette sted.

Det er også vigtigt at nævne, jeg indsætter her dokumentation her fra Bilinfos brugtbils oversigt tilbage i tid, at TT modellen hos [virksomhed7] har rigtigt mange lagerdage, hvilket gør at man generelt skal tage bilen ind med en stor margin til salgsprisen.

(Dokument er ikke gengivet her)

2. Er der dokumenteret handler for tilsvarende biler i perioden maj-oktober 2011?

Nej vi har desværre ikke et dokumenteret salg på nogle TT 3.2 S-tronic i den periode. Vi har dog et salg af en TT 3.2 S-tronic 2006 model i februar 2012.

Udsalgsprisen på denne med manuelt gear er kr. 393.000. Bilen er fra 2006 og har kørt 64.000. Denne bil har vi købt ind i en pris på 330.000, det var en meget velholdt bil med meget ekstra udstyr fra Audi AGs side. Differencen til en S-tronic er, at om end bilen muligvis ville kunne indbringe en højere salgspris, er der også væsentligt større risici ved automatgearet, og derfor ville vores indkøbspris formentlig have ligget på samme niveau som den viste sag.

3. Har forhandlere nedskrevet værdien af tilsvarende biler i 2011 ved opgørelse af værdi af varelageret - og hvis ja til hvilken værdi er tilsvarende biler nedskrevet?

På dette spørgsmål må jeg være svar skyldig. Jeg har desværre ikke nogen dokumentation for nedskrivning på denne model i 2011, så jeg kan ikke assistere.

Konklusion:

Såfremt jeg skal konkludere noget fra [virksomhed7]s side er Audi TT en nichebil og kan derfor slet ikke vurderes ud fra de internet baserede værktøjer som oftest bruges i disse tilfælde. Bilerne af denne type på den givne baggrund ville i markedet blive handlet i lejet 300.000 og maksimalt 340.000 efter en meget konkret vurdering.”

Det følger af DAF brugtbilkatalog nr. 205 af 15. januar 2011, at en Audi TT 1,8 T 180 Coupé 2-d 5g fra 2006 er prissat til 350.000 kr. Af DAF brugtbilskatalog nr. 218 af 15. marts 2014 fremgår det, at en Audi TT 1,8 T 180 Coupé 2-d 5g er prissat til 241.000 kr. og en Audi TT 1,8 T 225 Coupé Quattro 2-d 5g fra 2006 er prissat til 283.000 kr.

Det fremgår af klagerens R75 oplysninger, at klageren blev registreret som ejer af Audien den 16. august 2011. Det fremgår endvidere, at der er registreret følgende biloplysninger vedrørende selskabet, hvor klageren er hovedaktionær:

SKATs afgørelse

SKAT har fundet, at handelsprisen for bilen mellem selskabet og selskabets hovedaktionær, dvs. klageren burde have været på 400.000 kr., hvormed klageren skal beskattes af differencen på 100.000 kr. som maskeret udbytte.

SKAT har endvidere fundet, at bilen skal anses for at have stået til rådighed for selskabets hovedaktionær i selskabets ejertid, hvormed klageren skal beskattes af fri bil.

Fri bil

Det er SKATs opfattelse, at anskaffelsen af bilen i november 2010 med henblik på ansættelse af en ny medarbejder i foråret 2011, og det efterfølgende salg af bilen til klageren, ikke kan begrunde, at klageren ikke har rådet over bilen i hele selskabets ejertid.

SKAT er af den opfattelse, at klagerens ønske om at køre/anskaffe en ”sportsvogn” har haft indflydelse på selskabets køb af bilen, herunder at bilen efterfølgende blev solgt til ham.

Den omstændighed, at klageren efterfølgende købte bilen ud af selskabet til en for ham gunstig engros pris, kan efter SKATs opfattelse underbygge, at selskabets køb af bilen ene og alene var i klagerens private interesse. Dette sammenholdt med, at selskabet for årene 2008 til 2011 udelukkende havde klageren og hans ægtefælle ansat, underbygger efter SKATs opfattelse ikke, at bilen var købt med henblik på ansættelse af en ny medarbejder, flere måneder efter at bilen blev anskaffet.

Beskatning af værdi af fri bil foretages ud fra en rådighedsbetragtning i ligningslovens § 16, stk. 4, og SKAT har anset selskabets aktionær for at have rådet over bilen i hele selskabets ejertid, uanset om bilen i denne periode har kørt mellem 1.000 – 2.000 kilometer, så har bilen været indregistreret og derfor til rådighed for kørsel.

SKAT har henvist til SKM2009.292:

Skatterådet fandt, at spørger vil blive beskattet af fri bil i hele den periode, hvor bilen – uanset forsikringsmæssige forhold – stilles til rådighed og ikke blot i den periode, hvor bilen anvendes til kørsel. Skatterådet fandt dog samtidig, at spørger ikke vil blivebeskattet af fri bil i de perioder, hvor nummerpladerne er aftagne og deponerede på motorkontoret, således at bilen er afregistreret.

SKAT har fundet, at værdi af fri bil for klageren for november-december 2010 udgør følgende:

Beskatningsgrundlag 425.000 kr., årlig beskatning 100.000 kr., for 2 mdr. 16.667 kr.

Til beskatningen skal tillægges et miljøtillæg, som udgør 5.000 kr. pr. år, idet bilen kører 10,6 km pr. liter benzin. Tillægget udgør for november–december 833 kr.

Den samlede beskatning udgør således 17.500 kr.

Værdi af fri bil udgør for indkomståret 2011 70.000 kr. inkl. miljøtillæg.

Revisors bemærkninger om, at bilen udelukkende er anskaffet til erhvervsmæssige formål, underbygges ikke af sagens faktiske omstændigheder, når der henses til, at

SKAT har bemærket, at

Det er SKATs opfattelse, at disse forhold underbygger, at bilen ikke alene har været tiltænkt en kommende medarbejder men løbende har været til rådighed for klageren og hans ægtefælle.

I hvilket omfang simkort til satellit blev påmonteret efter krav fra forsikringsselskab ændrer ikke SKATs opfattelse af, at bilen har været til rådighed for klageren.

Overdragelsessum for Audi TT

Det er SKATs opfattelse, at klagerens køb af bilen for 300.000 kr. er langt under den pris selskabet ville have solgt bilen til en fremmed for.

Af den fremlagte vurderingsrapport fremgår en udsalgspris på 439.206 kr. og engrospris på 358.133 kr. SKAT har anset, at prisen burde være på 400.000 kr., således at køber og sælger havde delt forskellen mellem vejledende udsalgspris og engrosprisen.

Til at underbygge, at klageren ikke har varetaget selskabets interesser ved at sælge bilen for 300.000 kr. til ham selv, har SKAT henvist til at biler kan handles på Internettet, hvor flere tusinde bilforhandlere kan byde på bilen. SKAT har konstateret, at der på www.autocom.dk den 27. juni 2012 er solgt en sammenlignelig bil for 320.000 kr.

Selskabet har solgt bilen til klageren for 300.000 kr. den 16. august 2011. Når der henses til at prisen på 320.000 kr. er opnået den 27. juni 2012, altså næsten 1 år efter, at klageren har købt bilen for 300.000 kr., ville selskabet, efter SKATs opfattelse, uden tvivl kunne have solgt bilen på aktion (engros pris) til en pris, der ville være højere end 320.000 kr.

SKAT har endvidere konstateret, at der på www.bilbasen.dk ultimo 2012 var en sammenlignelig bil til salg for 399.900 kr.

Revisors bemærkninger om, at bilen er købt uden forhandlergaranti og uden forudgående istandsættelse har ikke ændret SKATs opfattelse af sagen, idet klageren som aktionær i selskabet var bekendt med bilens stand, og derfor vidste, hvilken stand bilen var i, forinden han købte bilen.

SKAT har anmodet SKATs motorafdeling i [by1] om at undersøge bilen yderligere. I den forbindelse har motorafdelingen rekvireret vognkort på bilen. På baggrund heraf er det konstateret, at bilen har ekstraudstyr for 174.465 kr.

Motorafdelingen har oplyst, at bilen fra ny kostede 797.755 kr. og således med ekstraudstyr havde en samlet pris på 972.220 kr.

SKATs motorafdeling har endvidere foretaget en vurdering af bilen på salgstidspunktet mellem selskabet og klageren. Motorafdelingens vurdering er på 441.000 kr.

Det er således SKATs opfattelse, at Motorafdelingen og [virksomhed2] er enige i bilens handelspris.

Idet bilen har ekstraudstyr for 174.465 kr., finder SKAT at kunne tilbagevise revisors bemærkninger om, at bilen ikke er sammenlignelig med de 2 biler SKAT har henvist til.

Bilen fra autocom.dk havde ekstraudstyr for 200.000 kr., og for bilen fra bilbasen.dk var der oplyst en nypris på 905.000 kr.

SKAT finder således, at der er tale om sammenlignelige biler.

SKAT har bortset fra den fremlagte udtalelse fra [virksomhed2] af den 11. december 2012, hvori det oplyses, at [virksomhed2] ved sin vurdering den 23. juni 2011 og ”afgivet bud” ikke har taget hensyn til bilens ekstraudstyr. Vurderingen er foretaget ud fra en nyvognspris i år 2007 på 805.492 kr., medens bilens pris reelt var 972.220 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af parterne anvendte handelspris ved overdragelse af den i sagen omhandlende bil pr. 15. august 2011 skal anerkendes sket på markedsvilkår – og dermed som overdragelse inden for den tolerance, der må gælde ved enhver transaktion, som indebærer et markedsskøn. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at værdiansættelse skal ske efter et af Landsskatteretten selvstændigt udøvet skøn.

Repræsentanten har endvidere nedlagt påstand om, at klageren har tilbagevist formodningen for, at bilen har været til rådighed for ham privat.

Repræsentanten har gjort følgende anbringender gældende:

”At den af selskabet ejede Audi TT ikke har været til rådighed for privat benyttelse af vores kunde i indkomståret 2011

At den omhandlede Audi TT i indkomståret 2011 alene er benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af køretøjet.

At Audien alene har kørt ca. 965 km. i perioden fra selskabets anskaffelse og frem til tidspunktet for salg til [person1].

At vores kunde aldrig er observeret ved privat benyttelse af selskabets Audi TT.

At vores kunde allerede er beskattet af fri bil i indkomståret 2011 af en Mercedes Benz CLS500 som i indkomståret 2011 kørte ca. 12.000 km. - gennemsnit over de seneste 3 1/2 år, hvor der er kørt 42.000 km.

At vores kundes hustru - og dermed husstanden - også privat ejer en Renault Clio, som i indkomståret 2011 kørte ca. 7.000 km.

At vores kundes husstands samlede private kørselsbehov er opfyldt ved kørsel i henholdsvis Mercedes Benz CLS500 og Renault Clio.

At sagen for vores kunde er sammenlignelig med Landsskatterettens kendelse af 5. december 2012 - Landsskatterettens journal nr. 12-0189410 - vedrørende beskatning af fri bil.

At selskabet [virksomhed1] A/S ved overdragelsen af Audi TT til vores kunde har anvendt markedsbaseret pris efter forudgående indhentelse af vurderingsrapport af Audien.

At den omhandlede bil - Audi TT helt konkret er/var en model, som ikke var særligt efterspurgt og dermed en special-bil, som ikke var bærer af nogen særlig efterspørgsel i omhandlede periode. Der er tilmed inden for de sidste år kun solgt ganske få biler af den omhandlede type i Danmark. SKATs prissætning er ikke foretaget ud fra et konkret og sagligt skøn.

At i dommen af 8. februar 2013 fra Retten i [by2], jf. sag BS 10A-2962/2011, blev et af SKAT gennemført skøn med “prisforhøjelse” vedrørende værdiansættelse af en bil solgt mellem interesseforbundne parter tilsidesat - og den sag vedrørte også en specialbil, nemlig en Audi A5 Coupe 3,0 TDI Quattro Tiptronic.”

Repræsentanten har anført, at der var indgået en forhåndsaftale med en kvindelig partner, der skulle stille med viden og forretningsidé, og selskabet skulle stille medkapital m.v. Audien skulle anvendes erhvervsmæssigt af denne partner, og bilen blev udvalgt for sin “blikfangs”-værdi til dette formål.

Af personlige årsager var partneren nødt til at udsætte opstarten af denne nye forretningsidé, hvorfor bilen herefter henstod ubenyttet ved selskabets adresse.

Det viste sig imidlertid, at bilen tog skade af at stå ubenyttet hen, og det var nødvendigt at foretage kørsel til værksted for at vedligeholde bilen - herunder især til vedligeholdelse af det elektriske system.

Bilen har i den periode selskabet har ejet Audien været på værksted 3 gange for at få foretaget almindelig vedligeholdelse og reparation af tyverisikring/overvågning af bilen.

Det er en forsikringsbetingelse, at bilen er udstyret med et avanceret tyveribeskyttelsessystem, der har konstant satellitforbindelse, når bilen står parkeret. For at dette system skal fungere, skal der være en vis mængde strøm på batteriet - og det har derfor af forsikringsmæssige årsager været nødvendigt at køre mindre ture for at oplade batteriet.

Bilens tyveribeskyttelsessystem er udstyret med et sim kort, og det har været nødvendigt at skifte dette kort to gange. Første gang ved overtagelsen af bilen og anden gang efter adskillige fejlmeldinger fra alarmsystemet.

Bilen har fra anskaffelsestidspunktet den 7. november 2010 og frem til salget den. 15. august 2011 alene kørt 965 km. Der er fremlagt kopi af købsaftale af 7. november 2010 med kilometerangivelse på 59.260 km. Ved den efterfølgende overdragelse fra selskabet til klageren var kilometerstanden oplyst til 60.225. km.

Da det stod klart, at samarbejdet med den nye partner ikke ville blive opstartet foreløbigt, og det samtidigt stod klart, at bilen tog skade af at stå ubenyttet hen, besluttede selskabet at afhænde bilen til klageren.

Fri bil

Klageren har siden 2008 haft fri bil – en Mercedes-Benz CLS 500, reg.nr. [reg.nr.1], indregistreret første gang i 2004.

Mercedes-Benz CLS 500 har indenfor det seneste 3 1/2 år kørt 42.000 km., hvilket overvejende har været private kilometer. I årene før, hvor der var mere erhvervsmæssig aktivitet, kørte Mercedes-Benz i gennemsnit 22.000 km. årligt.

Herudover har klageren og hans hustru en Renault Clio, der kører ca. 7.000 km. om året.

Repræsentanten har henvist til en kendelse fra Landsskatteretten af 5. december 2012, hvor der blev givet medhold i, at en hvidplade bil parkeret ved selskabets adresse, der også var hovedaktionærens adresse, ikke var til rådighed for privat kørsel. I denne sag forelå der hverken fraskrivelseserklæring eller kørebog. Der blev lagt vægt på følgende momenter:

I lighed med Landsskatterettens kendelse af 5. december 2012:

Rådighedsbegrebet

Firmabilbeskatning efter ligningslovens § 16 kræver, at der er et gode at beskatte - og dermed at der er en faktisk rådighed.

Uanset rådighedsbegrebet er meget formelt og objektiveret - da er det en grundlæggende forudsætning, at der er en rådighed til privat kørsel.

Der er tilmed en helt almindelig bevisbyrde, der følger af reglen - idet der ikke er lovgivet nogen omvendt bevisbyrde.

Dette betyder, at bevisbyrden er ligefrem, og SKAT skal derfor legitimere sin adgang til at gennemføre en rådighedsbeskatning og gennemføre skatteansættelsesforhøjelser ved at kunne påvise en rådighed.

Beskatningen i denne sag bliver endvidere arbitrær og dermed uhjemlet, når man ser på, at reglen i ligningslovens § 16 også har en begrænsning ved ”rådighed i mindre omfang”, hvor man så må beskatte de måneder, hvor bilen har været til rådighed/anvendt.

I denne sag har Audi TT’en næsten ikke været anvendt - og antallet af kørte kilometer tilsiger, at SKAT da som det mindre i det mere skulle have påvist hvilke måneder, der efter SKATs vurdering måtte antages at være privat kørsel.

Under hensyntagen til sagens faktiske omstændigheder må det anses, at der ikke er en rådighed at gennemføre en bilbeskatning på - idet bilen ikke kan dokumenteres at have været anvendt til privat kørsel.

Sagens omstændigheder taget i betragtning sammenholdt med det helt ekstraordinært lave antal kørte kilometer - og sammenholdt med husstandens øvrige biler til rådighed for den private kørsel - og at klageren allerede ved brug af Mercedes er blevet firmabilbeskattet - da er den private kørsel til fulde beskattet, og der er gjort op med det.

Overdragelsessum for Audi TT

Selskabet valgte i august 2011 at afhænde Audien til klageren. Forinden dette skete lod selskabet bilen vurdere ved autoforhandler [virksomhed2] A/S.

Der er fremlagt kopi af vurderingsrapport af 23. juni 2011, hvori det fastslås, at markedsprisen på en Audi TT Coupé 3.2 Quattro S-Tronic fra 2006 er 300.000 kr., og at den maksimale indkøbspris fra forhandlerens side er 335.583 kr.

Ved vurderingen er ekstraudstyr ikke medtaget i beregningen, dette skyldes at ekstraudstyr ikke har nogen betydning for værdiansættelsen af markedsværdien. Dette er oplyst ved udtalelse af 11. december 2012 fra [virksomhed2] A/S.

Repræsentanten har henvist til dom af 8. februar 2013 fra retten i [by2], hvor der blev afsagt dom i en sag, der ligeledes omhandlede et selskab der afhændede en bil til hovedaktionæren i selskabet. Forinden afhændelsen var bilen blevet vurderet, og handelsprisen var blevet fastslået - den pris som en forhandler ville betale for bilen på det givne tidspunkt - og bilen blev herefter overdraget til denne handelspris.

SKAT underkendte handelsprisen mellem selskabet og hovedaktionæren og fastsatte skønsmæssigt handelsprisen ud fra hvad en tilsvarende bil kunne erhverves til fra en forhandler. De biler SKAT brugte som sammenligningsgrundlag var tilbudt i handel henholdsvist 1 og 1 1/2 år senere.

Retten underkendte det af SKAT foretagne skøn og lagde i den forbindelse vægt på, at der var en tidsmæssig diskrepans mellem de af SKAT fremhævede udsalgspriser fra forhandler og den foretagne handel mellem selskab og hovedaktionær.

Retten lagde endvidere vægt på, at de af SKAT fremhævede udsalgspriser fra forhandlere ikke er umiddelbart sammenlignelige med den pris som hovedaktionæren kunne opnå ved salg til en forhandler.

Dommen fastslår endvidere, at oplysninger fra DAFs brugtbilskatalog ikke er relevante for en sådan sag, idet der også her er tale om handler fra forhandler til forbrugere, og at der således indgår en forhandleravance i prisen.

På dette grundlag og henset til beviserne, fandt retten i [by2], at skattemyndighederne havde fortaget et urimeligt skøn, og at skønnet var baseret på i det mindste ufuldstændigt grundlag.

I lighed med dommen fra Retten i [by2] har SKAT i sin afgørelse af 5. februar 2013 anført, at der ultimo juni 2012 er solgt en tilsvarende bil til 320.000 kr., samt at der i september 2012 er sat en sammenlignelig bil til salg på www.bilbasen.dk til 399.999 kr. - en bil der ved klagens indgivelse endnu ikke var solgt til prisen.

For begge disse biler gælder, at der, jf. dommen fra retten i [by2] dels er tale om priser som bilerne sælges til af forhandlere og ikke til forhandlere, hvorfor disse priser ikke umiddelbart er sammenlignelige med den handelspris, som klageren har fået Audien vurderet til ved et salg til en forhandler. Endvidere er der tidsmæssig diskrepans mellem de af SKAT anvendte udsalgspriser fra forhandlere og den foretagne handel mellem selskabet og klageren.

Tolerance-betragtninger - er hjemmelsrammen for korrektionsadgang tilstede?

SKAT - og skattemyndighederne i det hele taget - har ikke bare en stående hjemmel til at udøve faktiske eller udmålingsskøn efter forgodtbefindende.

Ethvert skøn skal have hjemmelsmæssig baggrund.

Der skal således være et hjemmelsgrundlag for skønnet - og dermed må der være en proportionalitet dels om der berettiget skal skønnes, dels i afvejningen af momenter som baggrund for skønnet og dels i den efterfølgende udmåling af værdiudmålingsskøn.

Dette følger af helt elementære retsgrundsætninger, som sætter grænser for forvaltningsmyndigheders skønsudøvelse, jf. således magtfordrejningsgrundsætningen, lighedsgrundsætningen, proportionalitetsgrundsætning m.v.

Det er som alt andet i ”handelslivet” - at der ikke er nogen pris der er eksakt. Derfor er der i enhver handel en ”ramme for prissætning” - og dette er jo netop værdiusikkerhed som hersker i markedet, hvor der er en ”villig sælger og en villig køber”. Dette skal så igen ses i disses forhandlingsomstændigheder.

Tilsvarende i intern-handler - gælder at disse almindelige værdiusikkerheder skal respekteres - og kun hvor man påviseligt kan sige, at ”markedskræfterne er ude af spil” - og at dette har affødt skæve og manipulerede vilkår - da kan der skønnes.

Repræsentanten har henvist til en artikel af fuldmægtig A. Ramlow fra Landsskatteretten, jf. TfS 1987.433, som viser, at Landskatterettens holdning er, at myndighederne skal respektere helt almindelige ”værdiusikkerhedsforhold” som gælder i det åbne marked - og derfor skal skøn også udøves med forsigtighed, og hvis der ikke er påviselige grunde til at skønne skal man respektere den almindelige tolerance for markedets usikkerhed.

Der er ikke grundlag for det matematiske skøn, som SKAT foretager - idet det ikke har nogen objektive omstændigheder bag sig. SKAT har beregnet en ”basispris og så stabler man en nominel værdiansættelse af noget ekstraudstyr” oven på - uden at tage højde for, at værdien, af dels bil og ekstraudstyr hænger sammen med hvad en ”villig køber” vil give.

Klageren har med sit selskab handlet inden for den helt almindelige markedspris. Der er ikke hjemmel eller begrundelse for det skøn, som SKAT har udøvet.

Repræsentanten har ved brev af 21. april 2015 justeret den nedlagte påstand, således at handelsværdien af den i sagen omhandlende Audi TT skal sættes til 320.000 kr. i overensstemmelse med vurderingen fra [virksomhed6], medmindre Landsskatteretten kan tiltræde, at den mellem parterne anvendte pris har ligget inden for almindelig tolerance for ”normal-området”.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprisen).

Overdragelsessummen for den i sagen omhandlende bil er aftalt mellem selskabet [virksomhed1] A/S og klageren, der er hovedaktionær i selskabet.

Såfremt et selskab sælger et aktiv til hovedaktionæren til en pris under armlængdeprisen, anses differencen mellem armslængdeprisen og den faktiske handelspris for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Der foreligger et salg mellem interesseforbundne parter, og den aftalte overdragelsessum på 300.000 kr. kan derfor ikke uden videre lægges til grund som handelsværdien, jf. bl.a. SKM2003.318.HR.

På baggrund af oplysningerne om selskabets købspris for bilen ca. 9 måneder forud for overdragelsen til klageren, de af repræsentanten fremlagte vurderinger af bilens handelspris, samt de af SKAT indhentede oplysninger om bilens handelspris har Landskatteretten fundet, at bilens handelsværdi på tidspunktet for overdragelse mellem selskabet og klageren kan fastsættes skønsmæssigt til 350.000 kr.

Som følge heraf nedsættes den af SKAT fastsatte handelsværdi med 50.000 kr., og beskatning af maskeret udbytte ændres til 50.000 kr.

Repræsentanten har henvist til en dom fra Retten i [by2] af 8. februar 2013, offentliggjort i SKM2013.268.BR. Det bemærkes, at Østre Landsret ved dom af 8. maj 2014, offentliggjort i SKM2014.380.ØL har omgjort byrettens dom og opretholdt Landsskatterettens skøn over handelsværdien.

For så vidt angår beskatningen af fri bil, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Værdien af fri bil til rådighed for privat benyttelse fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet i at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug, jf. bl.a Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.VL og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i TfS 1999.919.HR.

Selskabet er beliggende på samme adresse som klagerens bopælsadresse, og under disse omstændigheder anses der at være en formodning for, at bilen har været til rådighed for klagerens private benyttelse. Denne formodning anses ikke for afkræftet. Der er herved henset til, at der ikke var andre ansatte i selskabet end klageren og hans ægtefælle, hvorfor der ikke var andre ansatte, der benyttede bilen og dermed afskar klageren for at have rådighed over bilen. Der er yderligere henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for ført kørselsregnskab, dokumentation for, at der er indgået skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug eller lignende.

Det forhold, at bilen har været på værksted flere gange i selskabets ejerperiode, samt det af repræsentanten anførte om bilens få kørte kilometer, ændrer ikke herved.

Det tiltrædes herefter, at klageren beskattes af rådigheden over den pågældende bil i den omhandlede periode. Der er ikke fundet grundlag for at tilsidesætte SKATs beregning af værdien af fri bil.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse med ovenfor.