Kendelse af 09-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

I har bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:

”Kan det bekræftes, at [x1] bladet, som medarbejderne får tilsendt til deres privatadresse, kan henføres til bagatelgrænsen på 5.500 kr. for alle medarbejdere, jf. LL § 16, stk. 3, 6. pkt.?”

SKAT har besvaret spørgsmålet med et “Nej”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Jeres repræsentant har oplyst, at selskabet [virksomhed1] A/S blev etableret i Danmark i 1968 og nu har en førende position på det europæiske marked for design-tekstiler med anerkendte arkitekter, designere og møbelproducenter i hele verden. I arbejder løbende med at skubbe de æstetiske, teknologiske og kunstneriske grænser inden for branchen, og I har et samarbejde med en række af verdens bedste designere, arkitekter og kunstnere. Der er henvist til yderligere oplysninger på www.[virksomhed1].dk

Jeres repræsentant har oplyst, at samtlige jeres 149 ansatte får magasinet [x1] tilsendt til den private adresse til sikring af, at de kan bestride deres job. Det eneste parameter for at få bladet, er at de ansatte har været fastansat i 3 måneder. Bladets værdi er 512 kr. om året. Jeres produkter er blevet omtalt 30 gange i bladet i 2012. [x1] er Danmarks største førende boligmagasin om indretning, design og shopping til boligen. De bedste journalister, fotografer og stylister sikrer kvalitet og troværdighed. [x1] er altid først med de nyeste boligtrends både i Skandinavien og globalt og har dermed det bedste grundlag for at beskrive fremtidige tendenser inden for bolig, livsstil og interiør. [x1] har således særlig relevans for alle [virksomhed1]s medarbejdere. Der er henvist til yderligere oplysninger på www.[x1].dk.

I tager aktiv del i den nutidige designkultur og finder det helt afgørende, at alle medarbejdere har et klart kendskab til og kan holde sig ajour med udviklingen i branchen. Det er ligeledes vigtigt for jer, at alle medarbejdere kan deltage i den kreative proces, som er helt afgørende for en designvirksomhed som jeres. De kreative ideer kan komme fra alle medarbejdere, eftersom medarbejderne udover at være ansat også er almindelige forbrugere. Samtidig har det en værdi for jer, at samtlige medarbejdere kan bidrage med kreative ideer og forslag. Herudover anvender næsten alle jeres medarbejdere [x1] i direkte arbejdsmæssig sammenhæng, og rådigheden over bladet har en væsentlig betydning for kvaliteten af det arbejde, som medarbejderne udfører.

SKAT har hentet følgende oplysninger om jer på internettet: Produktionen foregår hos væverier og trykkerier i Vesteuropa og Japan. I har en lagerbeholdning på ca. 950.000 m. stof. I sælger bl.a. til cruiseskibe, færger, den sociale sektor, gardin- og møbelstofforhandlere, hotelsektoren. Jeres omsætning var på ca. 400 mil. kr. og bruttofortjenesten på ca. 100 mil. kr. i 2011.

I har til Skatteankestyrelsen oplyst, at selskabets ansatte i DK udgør:

SKATs afgørelse

Generelt

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtiges indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af sparet pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, f.eks. forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16, skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien.

Ligningslovens § 16, stk. 3 er affattet således:

”Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel ... Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3.-5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 5. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3.-5. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:”

Ligningslovens § 16 indeholder, i stk. 3, to bagatelgrænser. Dels bagatelgrænsen for mindre personalegoder, og dels bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Mindre personalegoder

Efter denne bestemmelse beskattes værdien af mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, kun hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2011-niveau).

Mindre personalegoder kan eksempelvis være mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, arbejdsgiverens betaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til en zoologisk have, museum og fribillet til en sportsbegivenhed.

Hvis den samlede værdi af disse mindre personalegoder overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver den ansatte beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb.

For julegaver gælder der det særlige, at værdien af julegaver altid tæller med i vurderingen af, om beløbsgrænsen på 1.000 kr. er overskredet, men julegaver på maksimum 700 kr. bliver ikke beskattet, uanset om den ansatte i løbet af året har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi over 1.000 kr. Er beløbsgrænsen overskredet, bliver de andre smågoder beskattet med det fulde beløb, mens julegaven til en værdi af maksimum 700 kr. ikke er skattepligtig.

Har den ansatte flere arbejdsgivere, gælder beløbsgrænsen for goder fra alle arbejdsgiverne. Dette betyder, at har en ansat flere arbejdsgivere, kan den ansatte alt i alt højst få goder til en samlet værdi af 1.000 kr. pr. år fra disse arbejdsgivere.

Arbejdsrelaterede personalegoder

Efter denne bestemmelse beskattes goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau). For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet.

Tilsvarende gælder det for denne bagatelgrænse, at hvis godernes samlede værdi overstiger beløbsgrænsen beskattes hele den samlede værdi, og ikke kun det overskydende beløb.

Har den ansatte flere arbejdsgivere gælder beløbsgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, der ydes af alle arbejdsgiverne.

I SKM2012.326.SR bekræfter Skatterådet, at værdien af blade og magasiner, som medarbejderne får stillet til rådighed af arbejdsgiveren efter en konkret vurdering, kan henføres til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (5.500 kr. i 2012), jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt.

I den pågældende sag drejede det sig om et dansk udgiverselskab, som stillede blade og magasiner til rådighed for medarbejderne. Der blev spurgt om, hvorvidt disse goder i form af ugeblade og magasiner kunne anses for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3. Skatteministeriet havde udtalt, at der som udgangspunkt skulle foretages en konkret individuel bedømmelse af, hvorvidt de valgte ugeblade og magasiner var stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Man accepterede, at der blev foretaget en samlet bedømmelse for medarbejdere med ens arbejdsopgaver. Der kunne derimod ikke fastsættes en generel fritagelse for at foretage en vurdering af, hvorvidt personalegodet i overvejende grad var stillet til rådighed for arbejdets udførelse.

Det fremgår også af SKM2011.418.SR, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen. I dette svar fra Skatterådet blev der henvist til lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at ”personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes”

Henvisning til lovforarbejder

Bagatelgrænsen blev indført ved lov nr. 437 af 10/6 1997 (L180 1996/97-1), § 1, nr. 2. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgik bl.a. følgende:

”Det foreslås, at der indsættes et beløbsmæssigt væsentlighedskriterium i loven, således at der som hovedregel kun skal foretages beskatning af goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, når godernes værdi fra en eller flere arbejdsgivere årligt tilsammen overstiger et bestemt grundbeløb, der foreslås fastsat til 3.000 kr.

Grundbeløbet omfatter ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. [...].”

Konkret

Alle medarbejdere, som har været fastansat i mere end 3 måneder i virksomheden [virksomhed1] A/S får på sin bopæl leveret magasinet [x1]. Virksomheden betaler abonnementet, som har en værdi på 512 kr. om året.

I har anført, at medarbejderne får magasinet til sikring af, at de kan bestride deres job, og at alle medarbejdere skal holde sig ajour med udviklingen i branchen, samt at alle medarbejdere kan komme med kreative ideer til virksomheden.

SKAT må henvise til, at der skal være en direkte sammenhæng mellem magasinet og arbejdets udførelse for den enkelte medarbejder, hvis godet skal henføres under beløbsgrænsen på 5.500 kr. (2010 niveau) i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

Det er SKATs opfattelse, at I ikke har foretaget en konkret vurdering af den enkelte medarbejders arbejdsmæssige behov for magasinet [x1], idet alle medarbejdere får leveret magasinet til bopælen.

SKAT kan derfor ikke svare ja til, at vederlagsfri levering af [x1] til bopælen for alle jeres medarbejdere er omfattet af bundgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt. (5.500 kr. grænsen).

SKAT skal til jeres kommentarer af 3. januar 2013 bemærke, at ugeblade og magasiner ikke er identiske med aviser. Dette har Skatterådet slået fast i SKM2012.326.SR, hvoraf følgende fremgår:

”Formodningsreglen vedrørende fri avis som anført i styresignalet SKM2011.183.SR specifikt kun kan anvendes vedrørende fri avis og ikke generelt for goder, der eventuelt kan henføres under bagatelgrænsen, jf. SKM2011.418.SR. Ugeblade og magasiner er ikke identiske med aviser og derfor ikke omfattet af formodningsreglen i styresignalet.”

Ovenstående er således SKATs begrundelse for, at styresignal SKM2011.183.SKAT ikke kan anvendes i nærværende sag.

SKAT har derimod anvendt SKM2012.326.SR, som netop omhandler ugeblade og magasiner. Skatteministeriet slår i denne fast, at der skal ske en konkret og individuel bedømmelse, hvorvidt de valgte ugeblade og magasiner er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Det slås også fast, at bagatelgrænsen i ligningslovens § 16 stk. 3, kun finder anvendelse for de medarbejdere, hvor det enkelte magasin netop efter en konkret vurdering kan anses at være stillet til rådighed til brug for den enkelte medarbejderes arbejde.

Jeres opfattelse

Jeres repræsentant har nedlagt påstand om, at I kan undlade at foretage en vurdering af, om enkelte personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

Der er både tale om gennemførte og påtænkte dispositioner, da selskabet også fremadrettet tager stilling til om [x1] skal leveres til samtlige medarbejdere. Dette sker typisk en gang pr. år og gælder for den næste et-årsperiode.

Generelle betingelser

Det skatteretlige udgangspunkt for personalegoder er, at disse må anses for private goder, og medarbejderne skal derfor beskattes af værdien af sådanne private goder, såfremt godets/godernes samlede værdi overstiger 1.000 kr. Overskrides denne grænse, er hele beløbet skattepligtigt. For personalegoder, som arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, gælder en undtagelse. Sådanne arbejdsrelaterede goder skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af godet/goderne overstiger en bagatelgrænse på 5.500 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt. Værdien af arbejdsrelaterede goder omfattet af bagatelgrænsen på 5.500 kr. bliver ikke medregnet ved beregning af, om grundbeløbet på 1.000 kr. er overskredet. Det er således vigtigt for jer, at værdien af [x1] kan anses for et arbejdsrelateret gode og dermed holdes adskilt ved beregning af værdien af andre personalegoder - såsom jule- og nytårsgaver -som I giver til jeres medarbejdere uden direkte arbejdsmæssig sammenhæng.

Indledningsvis bemærkes, at der ikke er uenighed om, at for at et gode i overvejende grad kan anses for at være ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Der skal således foretages en helt konkret vurdering af [x1]s relevans for medarbejderne i forhold til det arbejde, de udfører.

En sådan generel vurdering er blevet foretaget hos [virksomhed1], og det kan med sikkerhed antages, at [x1] har en direkte arbejdsmæssig relevans for de fleste af [virksomhed1]s medarbejdere, idet bladet modtages i [virksomhed1]s interesse, og ingen af medarbejderne går ned i løn for at få bladet leveret. Herudover bliver bladet anvendt i direkte sammenhæng med det arbejde, som medarbejderne udfører hos [virksomhed1].

Af lovbemærkningerne til L 180/1996-1997 fremgår det, at personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten, er goder, der udelukkende eller i overvejende grad opfylder private formål. [virksomhed1] stiller det arbejdsgiverbetalte blad til rådighed for medarbejderne alene ud fra en erhvervsmæssig begrundelse. Som eksempler på medarbejdergrupper, som anvender [x1] i direkte arbejdsmæssig sammenhæng, kan bl.a. nævnes: Direktører, sælgere, kundeservicemedarbejdere, produktudviklere og medarbejdere i marketingafdelingen. Disse medarbejdere bruger bladet aktivt i deres arbejde, da det vurderes som værende af betydning for designudviklingen, den daglige kontakt og rådgivning over for kunder, at disse medarbejdere er ajour med alt, hvad der rører sig i branchen.

Spørgsmålet er herefter, om [x1] har arbejdsmæssig relevans for samtlige af [virksomhed1]s medarbejdere.

Det vil være administrativt tungt og besværligt, hvis [virksomhed1] for hver enkelt medarbejder skulle foretage en helt konkret vurdering af [x1]s arbejdsmæssige relevans. Det er [virksomhed1]s klare holdning, at [x1] er et vigtigt arbejdsredskab for medarbejdere i [virksomhed1] enten direkte eller indirekte. Alle medarbejdere i [virksomhed1] bidrager med ideer og forslag til udvikling, og det er et ønske fra [virksomhed1]s side, at samtlige medarbejdere er velorienterede omkring boligindretning og design.

Det er således [virksomhed1]s opfattelse, at [x1] er omfattet af bagatelgrænsen på 5.500 kr. i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt. Der er en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet for [virksomhed1]s medarbejdere. De medarbejdere, som muligvis ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen, dvs. når bladet ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, skal selv selvangive værdien af frit abonnement på [x1].

Aviser og blade

Der skal i det følgende argumenteres for, at blade og aviser er sammenlignelige personalegoder, og praksis vedrørende aviser bør tilsvarende finde anvendelse for blade og magasiner.

Rent sprogligt er en avis defineret som en “tryksag i større format som udkommer regelmæssigt, henvender sig til et bredt publikum og bringer nyheder, baggrundsstof, debatindlæg, annoncer m. m. som regel i form af et dagblad.”

Et magasin er defineret som et “trykt hæfte som udkommer regelmæssigt, og som indeholder artikler om f.eks. kulturelle, faglige eller videnskabelige emner, ofte inden for et bestemt område.”

Et blad er defineret som et “illustreret magasin, hæfte eller avis der udkommer regelmæssigt.”

De tre ord er også synonymer for hinanden. Blade, magasiner og aviser er naturligvis ikke fuldstændig identiske, men der er intet vedrørende en avis, som uvilkårligt gør den til mere arbejdsrelateret end blade og magasiner. Vurderingen af, om en avis er arbejdsrelateret, bør være den samme, som vurderingen af et blads arbejdsrelevans.

Praksis - Arbejdsgiverbetalt avis tilbudt alle medarbejdere og leveret på medarbejderens bopæl

Det fremgår af styresignalet SKM2011.183.SR, at Skatterådet i 2010 havde afgivet tre bindende svar vedrørende avis, som arbejdsgiveren ønskede at tilbyde alle medarbejdere, og som skulle leveres på medarbejderens bopæl.

I SKM2010.372.SR stillede en kommune lokalavisen til rådighed i en flekslønordning for alle ansatte, der havde vidt forskellige arbejdsopgaver. Skatterådet fandt, at avisen derfor som udgangspunkt ikke kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet. Blandt de ansatte kunne der være nogle, der havde sådanne arbejdsopgaver, at avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad måtte antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og at avisen derfor ville være omfattet af bagatelgrænsen. Finansiering af avisen ved en nedgang i kontantlønnen indgår i vurderingen af, om godet kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet.

I SKM2010.403.SR blev alle medarbejdere i en region tilbudt arbejdsgiverbetalt avis som led i kontantlønnedgang. Skatterådet bekræftede, at der for hver enkelt medarbejder skulle foretages en konkret vurdering af, hvorvidt avisen hovedsageligt var stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Når medarbejdergodet var finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet.

I SKM2010.689.SR blev alle medarbejdere på en virksomhed, som producerede sukkerholdige fødevarer, tilbudt arbejdsgiverbetalte aviser og dagblade for at holde sig sunde og opdaterede, herunder på IT-området. Skatterådet udtalte, at der ikke kunne gives en generel fritagelse for alle medarbejdere, men at det krævede en konkret vurdering af, om en medarbejder havde behov for en avis/tidsskrift i relation til arbejdets udførelse. De nævnte hensyn var et privat anliggende, og medarbejderne skulle derfor beskattes. Når godet finansieredes ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet.

Skatteministeriet udtalte, at de tre bindende svar havde givet anledning til usikkerhed om, hvorvidt en arbejdsgiver altid skulle foretage en konkret vurdering af, om en eller flere aviser kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for den ansatte af hensyn til den enkeltes arbejde og dermed var omfattet af bagatelgrænsen. På den baggrund kom Skatteministenet frem til:

“Hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte en eller flere aviser leveret på medarbejdernes bopæl, er der en formodning for, at avisen eller aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren undlade at foretage en vurdering af om enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen. De medarbejdere, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen, dvs. når avisen eller aviserne ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, skal selv selvangive værdien af fri avis.”

Arbejdsgiverbetalte blade/magasiner tilbudt alle medarbejdere og leveret på medarbejderens bopæl

Situationen i [virksomhed1] er sammenlignelig med situationen i de 3 bindende svar refereret ovenfor.

I SKM 2012.326.SR tiltrådte Skatterådet Skatteministeriets indstilling om, at bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 6 pkt., vil kunne finde anvendelse for de medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin netop efter en konkret vurdering kan anses for at være stillet til rådighed til brug for den enkelte medarbejders arbejde.

Skatteministeriet anfører, at krav fra en arbejdsgiver om, at medarbejderne skal anvende blade i arbejdsmæssig sammenhæng, ikke er usædvanlige for en virksomhed, der udbyder produkter og/eller serviceydelser inden for en bestemt branche.

Formodningsreglen

På trods af at konklusionen i alle de tre bindende svar vedrørende fri avis var, at avisen som udgangspunkt ikke kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet, har Skatteministeriet alligevel valgt at præcisere reglerne for fri avis til gunst for arbejdsgiveren.

Det skal her fremhæves, at [x1] er et væsentligt mere arbejdsrelateret gode for [virksomhed1]s medarbejdere end aviserne var for medarbejderne i de ovennævnte bindende svar.

Det gøres derfor gældende, at formodningsreglen i styrsignalet ligeledes skal finde anvendelse for arbejdsrelaterede blade og magasiner.

En avis er ligesom et blad som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor også som udgangspunkt et skattepligtigt gode. Når en virksomhed stiller en arbejdsgiverbetalt avis til rådighed for medarbejderne alene ud fra en erhvervsmæssig begrundelse, og avisen anses for at have arbejdsmæssig relevans for medarbejderne, skal arbejdsgiveren ikke foretage en konkret vurdering af, om enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af 5.500 kr.s bagatelgrænse.

Selskabets direktør gør opmærksom på, at det er vigtigt, at der ved sagens afgørelse skal ses på den moderne virksomhedskultur, der gør sig gældende i selskabet. Der er tale om en stærk virksomhedskultur, der er inkluderende, hvor der ikke gøres forskel på ufaglærte contra faglærte, men hvor alle bliver behandlet lige, og hvor det er den samlede viden omkring designtekstiler/designarkitektoniske udvikling/udformning, der kommer virksomheden til gode. Udover [x1] bliver selskabets produkter nævnt i [...] (amerikansk pendant til [x1]). Valget faldt på [x1] til selskabets medarbejdere er begrundet i, at det er skrevet på dansk og tegner den danske kultur, og derfor er bladet relevant for selskabets medarbejdere ikke mindst i arbejdsmæssige sammenhænge.

Selskabets repræsentant bemærker, at det er vigtigt at være opmærksom på, at det er selskabets moderne virksomhedskultur, der gør, at [x1] er arbejdsrelateret for selskabets ufaglærte, eksempelvis en lagermedarbejder, der også har arbejdsmæssigt behov for blandt andet at vide, hvor selskabets designtekstiler bliver anvendt.

Til støtte herfor henviser I til artiklen [virksomhed1]: [...] fra [...] Business School om [virksomhed1], navnlig side 2 og side 17:

Side 2, 3. og 5. afsnit:

“management worked to instill an individually-empowered, design oriented culture” ...

“employees were aligned with the company's overall goals”

Side 17:

“We are not a company, we are culture"

“In recent years, [virksomhed1] had transformed from rules-based, hierarchical, highly-centralized organization into one which made "as few rules as possible" and worked on empowering its employees to think and act on their own”

“..a company that trusts its employees so they can make independent decisions”

“If the hey the goal, if they know where we're going, then they are able to make the right decisions and actions”

“Byriel believed that the key to making this unstructured culture work was to have a super clear vision that's implemented all the way down and everybody understands it”

“In return we expect each person to always act in accordance with our basic values and, in do this, to: demonstrate enthusiasm in his/her daily tasks...; be quality oriented in all decisions;; and be proud of being part of our company.”

Ovenstående udsagn understøtter, at det for samtlige medarbejdergrupper er arbejdsmæssigt relevant at vide, hvilken strategi og kultur [virksomhed1] har, hvilke produkter som føres, og hvorledes den enkelte medarbejder kan bidrage med at understøtte udviklingen i den ønskede positive retning.

Medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads, er mere motiverede og motivation fremmer kreativitet og i det hele taget at arbejdet udføres effektivt og ansvarligt. Dette er i virksomhedens interesse og udsendelsen af [x1] til samtlige medarbejdere er derfor arbejdsmæssigt relevant.

Det forekommer yderst bemærkelsesværdigt, at på en arbejdsplads som [virksomhed1], hvor de fleste medarbejdere aktivt og direkte anvender [x1] i deres arbejde, skal arbejdsgiveren alligevel foretage en konkret vurdering af, hvorvidt bladet i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. På en hvilken som helst anden arbejdsplads kan arbejdsgiveren fritages for at foretage en konkret vurdering af godets arbejdsmæssige relevans, så længe der er tale om en fri avis. Vil en arbejdsgiverbetalt avis anses for et arbejdsrelateret gode for [virksomhed1]s medarbejdere - formentlig ikke, men vælger [virksomhed1] at tilbyde fri avis til alle sine medarbejder, så slipper [virksomhed1] for at foretage en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder, hvorimod gratis abonnement på [x1] som rent faktisk er yderst arbejdsrelateret for de fleste af [virksomhed1]s medarbejder skal underkastes en helt konkret og individuelt vurdering. Dette kan umuligt være hensigten med formodningsreglen i styresignalet.

Det gøres således gældende, at såfremt det vurderes, at nogle enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af 5.500 kr.’ s bagatelgrænsen, skal disse medarbejdere selv indberette værdien til SKAT, hvis de i øvrigt ikke bliver omfattet af 1.000 kr.s bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3 pkt.

Landsskatterettens afgørelse

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der både er tale om gennemførte og påtænkte dispositioner. Landsskatteretten skal herved bemærke at, retten efter ovennævnte bestemmelse kun er berettiget til at tage stilling til påtænkte dispositioner.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi.

SKAT har i styresignalet gengivet i SKM2011.183SKAT sammenfattet praksis vedr. ”fri avis” som følger:

”

Betydningen af henholdsvis ”avis”, ”blad”, ”magasin” og ”tidsskrift” er forklaret som følger i blandt andet Politikens store nye Nudansk ordborg: En avis er en samling trykte sider i større format, som indeholder artikler, annoncer m.m. og om udkommer hver dag som dagblad eller en gang om ugen som ugeavis. Et blad er en avis eller et tidsskrift. Et magasin er et uge- eller månedsskrift. Et tidsskrift er et trykt hæfte med artikler som udkommer regelmæssigt; ofte rettet mod en bestemt gruppe læsere.

Efter det oplyste er [x1] et månedligt livsstilsmagasin om indretning, design og shopping til boligen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at [x1] efter en sproglig forståelse hverken er eller kan sidestilles med en avis, da [x1] ud fra det indholdsmæssige, udgivelsesintervaller og målgruppen ikke er helt sammenligneligt med en avis. Det er herefter rettens opfattelse, at der ikke er belæg for at sige, at den i praksis skabte formodningsregel vedrørende ”fri avis”, som er blevet præciseret i SKM2011.183SKAT, også omfatter magasinet [x1].

Efter det oplyste vil alle ansatte i selskabet uanset karakteren af deres arbejdsopgaver få magasinet [x1] leveret på deres bopæl, herunder blandt andre også kantinemedarbejdere, lagermedarbejdere og bogholderimedarbejdere. Det eneste krav de ansatte skal have opfyldt for at få godet er, at de har været fastansat i selskabet i min. 3 måneder.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag for, at selskabet på generel basis kan yde [x1] til samtlige medarbejdere i selskabet. Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse for den enkelte medarbejder, evt. for flere medarbejdere med samme arbejdsopgaver.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse, således at det bindende svar kun gælder for selskabets medarbejderes skattemæssige forhold.