Kendelse af 20-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-12-2016

SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2006 og 2007 virksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], med branchekode 747010 ”almindelig rengøring”.

I indkomstårene 2006 og 2007 var klageren desuden studerende, idet han tog et studenterkursus, og han var i de pågældende år hjemmeboende.

Som følge af, at SKAT ikke modtog klagerens selvangivelse for indkomstårene 2006 og 2007 udsendte SKAT den 30. august 2007 forslag til afgørelse for indkomståret 2006 og den 22. oktober 2008 forslag til afgørelse for indkomståret 2007.

Det fremgår af forslagene, at SKAT har foretaget følgende skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2006 og 2007:

SKAT har beregnet beløbene ud fra indberettede oplysninger for 2006 og 2007. SKAT har skønnet virksomhedens overskud ud fra momsangivelser, tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden.

Klageren reagerede ikke på SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2006, og SKAT fastsatte derfor klagerens skattepligtige indkomst ud fra forslaget og dannede hans årsopgørelse for indkomståret 2006 den 24. september 2007.

Den 14. november 2008 selvangav klageren overskud af virksomhed med 0 kr. for indkomståret 2007.

SKAT har beregnet klagerens konterede formueoplysninger ultimo indkomstårene 2005, 2006 og 2007 således:

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2006 til følgende:

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2007 til følgende:

SKAT har efterfølgende kunne konstatere, at klageren har fået udbetalt registreringsafgift i forbindelse med udførsel af et stort antal biler, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale.

SKAT har som følge heraf den 11. marts 2009 anmodet klageren om en opgørelse over det skattemæssige resultat af virksomhed for indkomstårene 2006 og 2007.

SKAT har desuden anmodet om regnskabs-, bogførings- og bilagsmateriale for disse år.

Herudover anmodede SKAT om oplysning om og dokumentation for klagerens formue ved indkomstårenes begyndelse og udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomstårene, herunder om hovedposter i årenes privatforbrug.

SKAT modtog herefter regnskab for indkomståret 2006 for virksomheden, der viste et overskud på 12.674 kr. samt indhentede en liste vedrørende modtaget registreringsafgift, der er udskrevet af SKAT.

Som følge af at klageren ikke indsendte fyldestgørende regnskabsmateriale til SKAT, fremsendte SKAT den 12. juni 2009 et nyt forslag til afgørelse for begge indkomstårene 2006 og 2007, hvor SKAT skønsmæssigt forhøjede klagerens skatteansættelse med henholdsvis 400.000 kr. og 250.000 kr. som overskud af virksomhed.

Den skønsmæssige forhøjelse blev foretaget på grundlag af de foreliggende oplysninger om tilbagebetalt registreringsafgift, indsendte momsangivelser, beregnet privatforbrug, samt at klageren i perioden 6. juni 2007-16. oktober 2007 har været udrejst til Tyrkiet.

Da klageren ikke reagerede på SKATs forslag til afgørelse, ændrede SKAT den 22. juli 2009 klagerens årsopgørelse for indkomstårene 2006 og 2007 ud fra indholdet i forslaget.

Den 1. oktober 2012 anmodede klageren SKAT om aktindsigt i alle sagens dokumenter for indkomstårene 2004-2007, og SKAT imødekom aktindsigten den 5. oktober 2012 og fremsendte årsopgørelse for indkomstårene 2004-2007, breve om forslag til skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007 samt materialeindkaldelse til behandling af indkomstårene 2006 og 2007.

SKAT oplyste samtidig hermed, at fristen for ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, var udløbet, men at klageren kunne søge om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Den 2. januar 2013 anmodede klageren SKAT om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007.

Klageren forklarede over for SKAT i sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse, at han i indkomstårene 2006 og 2007 havde opbygget en skattegæld, da hans overskud af virksomhed var blevet skønsmæssigt ansat af SKAT.

Klageren har samtidig forklaret, at han reelt intet har haft med virksomheden [virksomhed1] at gøre, idet det er broderen, der har stået for den.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 skyldes derfor, at SKAT skal foretage en korrektion i overensstemmelse med oplysningerne, således at overskud for begge indkomstår og den hertil relaterede restskat overføres til broderen.

I forbindelse med klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007 har SKAT modtaget en underskrevet erklæring fra klagerens bror, hvoraf det erklæres, at overskud af virksomhed for indkomstårene 2006 og 2007 vedrører hans virksomhed, og at restskatten for de pågældende år skal henføres til ham i stedet for til klageren.

I klageskrivelsen af den 29. december 2013, fremgår det, at broderen er brugtvognsforhandler og har virksomheden [virksomhed2], cvr-nr. [...2]. Broderen har ved en fejl anvendt [virksomhed1]s cvr-nr. til eksport af biler, hvorfor den tilbagebetalte registreringsafgift er blevet registreret på klagerens virksomhed.

Det fremgår desuden af klageskrivelsen, at det først er i forbindelse med tilsigelse til udlægsforretning ultimo 2012, at klageren blev opmærksom på, at den gæld, der var i virksomheden, skyldtes eksport af biler.

Klageren har ikke forud for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse påklaget SKATs skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2006 og 2007 og har heller ikke inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne.

Den 24. januar 2013 udsendte SKAT deres forslag til afgørelse, og indholdet heri blev videreført til SKATs afgørelse den 18. februar 2013, hvor SKAT nægtede at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007 ekstraordinært.

Ud over erklæringen fra klagerens bror har klageren ikke fremlagt andet materiale til brug for klagesagens behandling.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, ikke er opfyldt.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007 udløb henholdsvis den 1. maj 2010 og den 1. maj 2011. Fristen er således overskredet og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2006 og 2007 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

Det er også SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Du har i 2006 og 2007 været registreret som indehaver af virksomheden [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]). Da det er dig, der har stået registreret som eneindehaver af virksomheden, vil det således også være dig, der er skattepligtig af virksomhedens overskud.

SKAT mødekommer derfor ikke en ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”Den påklagede afgørelse af 18. februar 2013 er bl.a. afsagt på baggrund af følgende betragtninger:

Da en person kan have flere virksomheder, har SKAT (på baggrund af indberetningerne for 2006) haft en formodning om, at skatteyder har drevet virksomhed med eksport af biler og har derfor ved brev af 11. marts 2009 indkaldt regnskabsmateriale m.v. for 2006 og 2007.

Det er specifikt nævnt i dette brev, at SKAT har konstateret, at [person1] i perioden har fået udbetalt registreringsafgift i forbindelse med udførsel af et stort antal biler. Det fremgår ligeledes meget specifikt af det efterfølgende udsendte forslag.

Skatteyder har efterfølgende ikke indsendt fyldestgørende regnskabsmateriale for 2006 og 2007 og hans skatteansættelse blev derfor fastsat i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Da skatteyder ikke reagerede i overensstemmelse med SKATs anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale m.v. har SKAT ikke haft belæg for at tro andet, end at den udbetalte registreringsafgift hidrørte fra skatteyders virksomhed.

Skatteansættelsen vurderes således at være foretaget i overensstemmelse med de oplysninger, som SKAT på daværende tidspunkt har haft til rådighed.

Det fortolkes af SKAT, som om der er tale om [virksomhed1] og ikke [person2] s egen virksomhed [virksomhed2] (CVR-nr. [...2]).

Det samme gør sig gældende for [person2] s indsendte erklæring til SKAT, hvor han skriver, at den opgjorte virksomhedsindkomst reelt vedrører hans virksomhed. Dette fortolkes, på baggrund af selv anmodningen, som om [person2] har drevet virksomheden i [person1]s navn.

SKAT er ikke før nu (ved klagen til Skatteankenævnet) blevet bekendt med, at skatteyders bror fejlagtigt har anvendt [person1] CVR-nr. i forbindelse med eksport af biler.

Da det er [person1], som er registreret som eneindehaver af virksomheden [virksomhed1], har han som erhvervsdrivende et ansvar for at indsende sine selvangivelser rettidigt, reagere på SKATs forslag, hvis han er uenig i skatteansættelsen samt indsende fyldestgørende regnskabsmateriale m.v., når SKAT anmoder herom. Dette er ikke sket.

(...)

Det fremgår af klagen, at skatteyder først i forbindelse med tilsigelse til udlægsforretning ultimo 2012 er blevet opmærksom på, at den gæld, der er oparbejdet, skyldes eksport af biler

Klager gør opmærksom på, at en genoptagelse kan foretages efter enten:

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1:

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 kan SKAT imødekomme en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, hvis der er indtrådt ændringer i det privatretslige eller offentligretslige grundlag for ansættelse.

Anvendelsen af denne bestemmelse kræver, at der er sket retslig præget ændring i det bagvedliggende grundlag for ansættelsen. Det vil sige, at der skal være tale om en ændring ved dom, voldgift, forlig el.lign.

SKAT vurderer ikke, at der i nærværende sag er tale om en situation, der kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

I henhold til reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan en anmodning om ekstraordinær genoptagelse imødekommes, hvis den skønsmæssige ansættelse er sat åbenbart for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse er truffet.

SKAT vurderer ikke, at der i nærværende sag er begået fejl eller foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, som kan begrunde en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelse.

Konklusion

Opsummeret, er der efter SKATs vurdering ikke mulighed for en ekstraordinær genoptagelse efter, hverken Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 eller § 27, stk. 1, nr. 8.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007 skal genoptages ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, eller nr. 8.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Registreringsafgiften på bilerne er fejlagtigt blevet udbetalt til [virksomhed1], hvor de rettelig burde have været udbetalt til [virksomhed2]. Skatteyderen først bliver opmærksom på fejlen ultimo indkomståret 2012, hvilket dog naturligvis ikke ændrer på, at fejlen ikke skal berigtiges.

Man kunne vel med rette også undre sig over, at et rengøringsfirma skulle have virksomhed med eksport af biler.

Endvidere kan det anføres, at alle involverede parter er enige om – og har anerkendt – fejlen, samt at SKAT ej heller derved mister provenu ved at berigtige fejlen.

(...)

Det har således til dato endnu ikke været muligt at efterprøve, om SKAT har lavet fejl i forbindelse med udbetaling af registreringsafgift eller om SKAT indenfor de almindelige frister fik kendskab til fejlen.

(...)”

På mødet mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen forklarede repræsentanten, at årsagen til, at der via klagerens cvr-nr. er foregået eksport med biler, må skyldes, at klagerens cvr-nr. blev misbrugt af broderen. SKAT har således ikke lavet en fejl ved skatteansættelsen, idet det er korrekt, at pengene er indgået på klagerens cvr-nr., men det er ikke klageren, der skal beskattes af beløbet, da pengene rettelig vedrører klagerens brors virksomhed.

Hertil forklarede repræsentanten, at klageren ikke har drevet virksomhed, men blot var registreret under cvr-nr. [...1]. Da klageren ikke har drevet virksomhed, foreligger der heller ikke noget regnskabsmateriale. Det, at SKAT henviser til regnskab for indkomståret 2006 i deres forslag til afgørelse af 12. juni 2009, må være noget, SKAT har fundet på.

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”Ad Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1

Min klient har ikke eksporteret biler og ej heller underskrevet eksportdokumenter m.v.

Det gøres gældende, at registreringsafgiften på bilerne fejlagtigt er blevet udbetalt til [virksomhed1], hvor de rettelig burde være udbetalt til broderens virksomhed, [virksomhed2] – eller slet ikke udbetalt.

At min klient først bliver opmærksom på fejlen relativt sent, ultimo 2012, kan ikke have den konsekvens, at fejlen ikke skal korrigeres. Man måtte vel også hos SKAT undre sig over, at et rengøringsfirma skulle have eksport af biler.

Alle involverede parter har anerkendt fejlen, og det skal samtidig bemærkes, at staten ikke mister noget skatteprovenu ved at berigtige dette forhold.

Ad ugyldighed

Der er anmodet om fuld aktindsigt blandt andet i de relevante dokumenter, som SKAT har modtaget i forbindelse med eksport af biler og tilbagebetaling af registreringsafgift. Dette materiale er endnu ikke modtaget. Dokumenterne blev ej heller fremsendt i forbindelse med de foretagne forhøjelser i 2009.

SKAT er som offentlig myndighed selvsagt forpligtiget til at indrømme min klient partsaktindsigt, herunder fremsende kopi af de dokumenter, der er tillagt betydning i sagen. Dette må stå særligt klart, navnlig når en manglende iagttagelse af dette forvaltningsretlige krav kan komme skatteyderen til skade.

Det har således i nærværende sag ganske enkelt ikke været muligt at efterprøve, om 1) SKAT har lavet fejl i forbindelse med udbetaling af registreringsafgift, eller 2) om SKAT inden for de almindelige frister fik kendskab til fejlen.

Ad Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

SKAT har forhøjet indkomståret 2007 med henvisning til, at der er sket eksport af biler og udbetalt registreringsafgift. Men efter undertegnedes bedste vurdering er der ikke sket eksport af biler i 2007 – og dermed heller ikke udbetalt registreringsafgift. Jeg/vi forstår simpelthen derfor ikke forhøjelsen. Det må antages, at der er tale om en misforståelse.

SKAT har i 2009 forhøjet indkomståret 2006 med yderligere 300.000 kr. med henvisning, at der har været udbetaling af registreringsafgift ved eksport af biler.

Undertegnede er enig i, at CVR-nummeret for [virksomhed1] i 2006 har været anvendt til eksport af biler men forstår ikke, hvordan SKAT når frem til en forhøjelse på 300.000 kr.

Hvis forhøjelsen skulle være baseret på en skønnet eksport af biler, kræver dette udbetaling af registreringsafgift på ca. 6 mio. kr., hvilket ikke er korrekt. Ved at gennemgår bankkontoudtoget for 2006, ses alene en udbetaling på 279.866 kr.

Bruttoavancen ved salg af biler i Danmark er ca. 15 pct. og lidt mindre ved eksport, da SKAT ikke giver fuld refusion på afgiften – men reducerer med 15 %.

Det gøres derfor gældende, at der her er tale om en åbenbart forkert skønsmæssig ansættelse.

(...)

Praksis vedrørende skønsmæssige ansættelse og ekstraordinær genoptagelse

For så vidt angår ekstraordinær genoptagelse som følge af forkert skønsgrundlag kan henvises til SKM 2013.846, hvor ekstraordinær genoptagelse blev accepteret. Dette blev begrundet med, at det fandtes “urimeligt”, at klager skulle bære risikoen for SKAT's urigtige skønsmæssige ansættelse.

Omkring hvornår der forligger forkert skønsgrundlag kan henvises til TfS 1989, 439 VLD. Skatteyderens virksomhed var i 1981 blevet skønsmæssig forhøjet, hvilket Vestre Landsret i sig selv ikke havde indvendinger imod. Imidlertid havde skatteyderen kun drevet virksomhed i 4 måneder i 1981, hvorfor det virkede åbenbart forkert, at overskuddet blev skønnet til samme niveau som for 1979 og 1980, der omfattede en 12 måneders driftsperiode. Skønnet blev derfor tilsidesat.

I TfS 1999, 724 havde SKAT forhøjet indkomståret 1991 skønsmæssigt, hvilket Østre Landsret fandt berettiget. Imidlertid blev skønnets størrelse kritiseret. Østre Landsret bemærkede, at indkomståret 1991 var startåret – og de efterfølgende indkomstår (1992-1997) var ikke blevet tilsidesat af SKAT. Under disse omstændigheder fandt Østre Landsret det besynderligt, at indkomståret 1991 skulle skønnes til et højere overskud end de efterfølgende indkomstår. Skønnet blev derfor tilsidesat.

Se endvidere Østre Landsrets afgørelse af 3. marts 2015, j.nr. B-4041, hvor retten udtalte, at værdiskøn skal ske i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper for saglig forvaltning, herunder lighedsgrundsætningen og princippet om, at en sag skal oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Såfremt disse krav ikke er iagttaget, vil der foreligge en sådan fejl ved værdiskønnet, at fejlen må betegnes som en “objektiv fejl og/eller myndighedsfejl” som omtalt i SKAT's Juridiske Vejlednings afsnit om ekstraordinær genoptagelse.

Udbetaling af registreringsafgift ved eksport

Såfremt man eksporterer biler, kan man få refunderet registreringsafgiften. Køber man eksempelvis en brugt bil til 80.000 kr. og eksporterer den, vil man typisk få omkring 51.000 kr. i tilbagebetalt registreringsafgift, jf. eksempel i Bilag 5.

Opnår man en højere pris ved salget i udlandet end de resterende 29.000 kr., har man altså overskud. Typisk kan man opnå et overskud på 5 pct. af registreringsafgiften, se hertil eksemplet i bilag 5.”

Klagerens repræsentant har fremlagt et regneeksempel på beregning ved eksport af biler, hvor repræsentanten har taget udgangspunkt i hjemmesiden ”[...dk]”:

”(...)

Typisk regneeksempel på eksport af brugt bil til Tyskland til en bil-værdi af 80.000 kr.

Fortjeneste ved eksport kan herefter opgøres således:

Fortjeneste udgør ca. 5 pct. af den udbetalte registreringsafgift ved dyre biler og mindre ved billige biler – da beløb under 7.500 kr. ikke udbetales.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Der vil i så fald være mulighed for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat ekstraordinært foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 1-8.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at der trods de almindelige fristregler i § 26, kan foretages ændringer i skatteansættelsen, såfremt der er indtrådt ændringer i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, bestemmer, at SKAT efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at genoptagelse af skatteansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

En ansættelse efter ovennævnte § 27, stk. 1, kan kun foretages, såfremt en genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Dette fremgår af § 27, stk. 2, 1. pkt.

Foreligger der særlige omstændigheder vil en anmodning om genoptagelse dog fortsat kunne behandles af told- og skatteforvaltningen, selvom fristen er sprunget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb henholdsvis den 1. maj 2010 og den 1. maj 2011.

Klagerens anmodning om genoptagelse blev indgivet den 2. januar 2013, og fristen er derfor sprunget. Der vil således alene kunne ske ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2006 og 2007, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2-7, er ikke opfyldt, hvorfor det må vurderes, om der er indtrådt privatretlige eller offentligretlige ændringer i medfør af § 27, stk. 1, nr. 1, eller om der foreligger særlige omstændigheder i medfør af § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, af indkomstårene 2006 og 2007, idet det ikke er godtgjort, at der er indtrådt en ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen.

Klageren har ikke ved indsendelse af erklæringen fra klagerens bror dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at registreringsafgiften vedrører klagerens brors virksomhed og ikke klagerens.

Landsskatteretten finder heller ikke, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af indkomstårene 2006 og 2007, idet det ikke er godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som bestemmelsen omhandler.

Klageren har således ikke godtgjort, at broderen ved en fejl har anvendt klagerens virksomheds cvr-nr., eller at han ikke har foretaget eksport af biler og dermed skal tilbagebetale registreringsafgift.

Det er desuden ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten for indkomstårene 2006 og 2007 var for høj, henset til de oplysninger SKAT var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt, herunder resultatet af virksomhed for indkomståret 2006. Oplysningerne om privatforbruget taler heller ikke for, at skønnet er for højt.

Klageren fik efter anmodning herom aktindsigt i de dokumenter, som SKAT havde liggende i sagen på tidspunktet for begæringen om aktindsigt, herunder årsopgørelser for 2004-2007, SKATs forslag til afgørelse for indkomstårene 2006 og 2007 samt materialeindkaldelse.

Henset til at SKAT har imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt i sagens dokumenter, og at klageren eller dennes repræsentant ikke efterfølgende har rettet henvendelse til SKAT for at få yderligere dokumenter vedrørende eksport af biler og tilbagebetaling af registreringsafgift, ses det forhold, at disse dokumenter ikke blev fremsendt, ikke at kunne medføre, at afgørelsen på denne baggrund må anses for ugyldig. Såfremt klageren eller hans repræsentant ønskede yderligere oplysninger, kunne de have henvendt sig til SKAT for at få tilsendt de ønskede oplysninger, hvilket ikke er sket. Der er således ikke tale om særlige forhold, der godtgør, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det kan tilføjes, at Landsskatteretten heller ikke finder, at anmodningen om genoptagelse af indkomstårene 2006 og 2007 opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, om, at anmodningen skal fremsættes inden for 6 måneder efter, at klageren har fået kundskab om SKATs ændringer.

Fristen for indgivelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal regnes fra den 22. juli 2009, hvor klageren modtog årsopgørelserne for indkomstårene 2006 og 2007. Det bemærkes i den forbindelse, at det allerede i SKATs forslag til afgørelse af 12. juni 2009 vedrørende forhøjelsen blev oplyst, at årsagen til forhøjelsen skyldtes oplysninger om tilbagebetalt registreringsafgift. Klageren var således allerede på dette tidspunkt vidende om, at dette er baggrunden for skønnet. Da anmodningen blev fremsat den 2. januar 2013, har klageren således ikke rettidigt ansøgt om ekstraordinær genoptagelse.

Der er desuden ikke fremkommet oplysninger om særlige forhold, der begrunder genoptagelse, trods 6-måneders fristens udløb.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.