Kendelse af 20-02-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Sagens emne

SKAT har afvist, at restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1997-2001 er forældet.

Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Du deltog i 1990'erne i en række projekter udbudt af G1 A/S. Deltagelse i disse projekter betød, at SKAT ændrede din skatteansættelse for en række indkomstår. SKATs afgørelser blev påklaget til skatteankenævnet, og der blev anmodet om henstand, mens klagesagerne verserede.

Der blev senest bevilliget henstand den 3. september 2004. For indkomstårene 1994-1996 blev der bevilliget henstand indtil den 1. september 2006. For indkomstårene 1997-2001 blev der bevilliget henstand indtil den 1. september 2008, eller til sagerne blev afgjort i det administrative klagesystem.

Henstanden vedrørende indkomstårene 1994-1996 blev ophævet den 30. september 2006, og henstanden vedrørende indkomstårene 1997-2001 blev ophævet den 30. september 2008.

Skattecenteret oplyste ved brev af 18. januar 2007, at din restance bestod af følgende:

Din årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 1997 med kørselsdato den 12. januar 2007 udviste overskydende skat på 461.506 kr.

Ved afgørelse af 30. januar 2007 modregnede Skattecenteret din overskydende skat for 1997 til dækning af følgende restancer:

Skattecenteret rykkede den 19. april 2007 for indbetaling af 22.696,00 kr. vedrørende restskat for indkomstårene 2003, 2004 og 2005.

Ved brev til Skattecenteret af 29. maj 2007 protesterede din repræsentant over den fremsendte rykker med henvisning til, at restskatterne allerede var betalt. Repræsentanten anmodede SKAT om at bekræfte, at dine restancer for indkomstårene 1994, 1995, 1996, 1997, 2003, 2004 og 2005 var endeligt indbetalt ved SKATs modregning den 30. januar 2007.

Den 15. maj 2009 sendte din repræsentant en mail til en medarbejder i SKAT med følgende indhold:

"Som aftalt under vores behagelige møde, vil du påtage dig at gennemgå min klients skattebetalinger og skatteforhold med henblik på, at vi forhåbentlig kan nå frem til en sikker overbevisning om, at det beløb der bliver opkrævet nu også er det rigtige.

Jeg tillader mig også at bekræfte, at du i givet fald formulerer det i en mail eller brev, som vi kan anvende overfor de centrale skattemyndigheder, med henblik på muligvis at få delvis eftergivet en del af de mange renter, der er tilskrevet under den lange sag, blandt andet under hensyn til, at vi allerede i efteråret 2006 har rettet henvendelse til SKAT med henblik på at modtage en opgørelse over hvad min klient skyldte. På baggrund af de oplysninger der blev meddelt min klient i januar 2007 om gældens størrelse og den foretagne modregning var min klient af den opfattelse, at han maksimalt skyldte ca. kr. 22.000.

Såfremt dette var blevet endeligt afklaret i foråret 2007 kunne de mange renter der er tilskrevet været undgået, hvis vi havde fundet en afklaring på et langt tidligere tidspunkt."

Ved mail af 19. maj 2009 meddelte den pågældende medarbejder din repræsentant, at det tog lidt længere tid end beregnet at lave redegørelsen. Hun arbejdede på sagen og havde fået ryddet op i 1997.

Ved brev til SKAT af 6. juli 2010 henviste din repræsentant til, at du havde modtaget en årsopgørelse, som afstedkom et krav om betaling af 67.545 kr., og anførte hertil, at du ikke havde nogen gæld til SKAT, og hvis der måtte være gæld, var den forældet. Repræsentanten oplyste endvidere, at det synes at fremgå af opgørelsen, at der på trods af, at sagen var berosat, fortsat blev tilskrevet renter og AM-bidrag.

Ved brev af 29. juli 2010 bekræftede Skattecenteret modtagelsen af brev af 6. juli 2010 og oplyste, at det ville blive besvaret hurtigst muligt.

Ved mail til din repræsentant af 21. december 2010 meddelte medarbejderen i SKAT følgende:

"Jeg vil lige kort redegøre for, hvad jeg har (haft) med denne sag at gøre.

Efter vores møde her i Y1, sørgede jeg for at omkonterer den store overskydende skat vedr. indkomståret 1997, så i hvert fald dette indkomstår var uden restancer. Jeg flyttede derfor nogle penge fra ældre indkomstår, 1994, 95 og 96. Disse tre gamle indkomstår har ikke længere restancer, disse er forældede.

Der er imidlertid stadig restancer fra og med indkomståret 1998 og helt frem til 2009. Jeg har ingen forudsætninger for at redegøre for hvorfor der er restancer, da jeg kun har med det rent inddrivelsesmæssige at gøre. Men jeg har videregivet det ligningsmæssige til M.A., som også sidder her i huset og i øvrigt tidligere har haft med sagen at gøre i forbindelse med klagen til Skatteankenævnet.

Hvisi har yderligere inddrivelsesspørgsmål, skal jeg bede jer stille dem til Personinddrivelsen i Y2, da jeg kun har at gøre med restanter, som har enkeltmandsvirksomheder. Det ligningsmæssige kan i få svar på hos M.A."

Den 27. maj 2011 fastsatte SKAT Inddrivelsescentret en betalingsordning vedrørende din skattegæld, hvorefter du skulle betale 12.000 kr. pr. måned. I brevet var gælden opgjort således:

Den 8. juni 2011 sendte din repræsentant en mail til SKAT med følgende indhold:

"Jeg har fra min klient A modtaget skrivelse af 27. maj 2011, som min klient imidlertid først har modtaget for nogle dage siden fra SKAT Inddrivelsescentret i Y2.

Overskriften er fastsættelse af betalingsordning, og det synes at fremgå, at min klient har en gæld til SKAT stor kr. 937.822, hvor man tilbyder min klient en afdragsordning.

Jeg undre mig meget over SKAT's fremgangsmåde, og tillader mig at henvise til, at jeg nu gennem mere end 2 år har korresponderet med Skattecenteret uden at der er kommet nogen afklaring.

Jeg henviser således til, at jeg havde et møde med Skattecenteret v/L.I. den 13. maj 2010, men at der tidligere er pågået korrespondance og telefonsamtaler i foråret 2009, hvor restancen blev opgjort til kr. 67.545, hvilket jeg dengang protesterede imod.

Det fremgår af skrivelsen af 27. maj 2011, at der er tale om restskatter, der strækker sig fra 1998 til 2009 og tilsvarende arbejdsmarkedsbidrag.

Imidlertid er samtlige restancer for 1998-2007 forældet, jf. forældelseslovens regler og restskatten vedrørende 2009, som i øvrigt alene består af tilskrevne renter af tidligere forældende eller ikke eksisterende skattekrav, kan heller ikke opkræves.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at det fremgår af mail af 21. december 2010 fra L.I., at hun havde sørget for at omkontere den min klient tilkomne store overskydende skat vedrørende indkomståret 1997, ligesom SKAT i denne mail erkendte, at de ældre indkomstår 1994-1996 er forældede. Sagen blev angiveligt givet videre til M.A., som min klient eller jeg imidlertid aldrig hørte fra.

Jeg beder venligst om, at fremtidig korrespondance alene tilsendes mig, idet min klient har meget vanskeligt ved at forstå, at vi nu igennem 2 år har forsøgt at få svar på, hvorpå restskatterne beror og i øvrigt gør gældende, at de længe har været forældede og i hvert fald under alle omstændigheder er forældede nu."

Ved mail af 1. juli 2011 svarede SKAT repræsentanten således:

"Min gennemgang af slutskatter - restskatter viser at problemet er helt tilbage til 1994, hvor den første store restskat opstår. Der udsendes mange årsopgørelser gennem årene og rigtig mange af dem skyldes ændringer i renteberegningen.

De samlede renter tilbage til 1997 udgør alene næsten 600.000 kr. Renteberegningen skyldes at der har været henstand med betaling af skatterne og det reelle betalingstidspunkt. Renteberegningen kører automatisk.

Se vedlagte opgørelser.

Løser disse oplysninger problemerne - ellers må du vende tilbage."

SKAT skrev den 4. august 2011 følgende til din repræsentant:

"...

Din klient har tilbage i 1990'erne deltaget i et K/S projekt udbudt af G1 A/S. SKAT traf afgørelse omkring ændring af skatteansættelsen for flere indkomstår, idet man ikke anerkendte avance m.v.

I forbindelse med påklagen af disse afgørelser har din klient anmodet om ligningsmæssig henstand med betaling af skatten for de berørte indkomstår.

Din klient er i forbindelse med ydelsen af henstand orienteret om, at der mens henstanden løber pålægges renter til kravene med 0,6 % pr. måned. Disse renter bliver opkrævet på årsopgørelserne for efterfølgende indkomstår.

Ved afgørelse om forlængelse af ydet henstand af 3. september 2004 er det overfor din klient oplyst at han bevilges yderligere henstand. For årene 1994-1996 løber henstanden senest til 1. september 2006 og for årene 1997-2001 senest til 1. september 2008. Den ydede henstand omfatter også tilskrevne renter i forbindelse med henstanden.

Der ses ikke at være modtaget nye anmodninger om forlængelse af henstanden fra din klient, hvorfor henstanden for årene 1994-1996 er ophævet den 30. september 2006. Jeg kan yderligere se, at kravene på restskat for årene 1994-1996 den 18. maj 2009 er afskrevet som forældede og derfor er slettet fra din klients restancekonto.

I forhold til indkomstårene 1997-2001 udløber denne henstand i henhold til tidligere nævnte afgørelse den 30. september 2008.

Henstanden anses for værende et forældelsesafbrydende skridt, hvorfor tidspunktet for forældelsesfristen er at regne fra tidspunktet for ophævelsen af henstanden. Da henstanden ophæves efter ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov pr. 1. januar 2008, omfattes kravene på restskat for 1997-2001 af disse regler, hvorefter der er en 3-årig forældelsesfrist, der er at regne fra forfaldstidspunktet.

Da henstanden er ophævet ultimo september 2008 forældes kravene på restskat for 1997-2001 og eventuelle tilhørende renter opkrævet i senere indkomstår med udgangen af september måned 2011.

Kravene på restskat for årene 1997-2001 er således ikke forældet og derfor fortsat kan inddrives hos din klient.

I forhold til de år, der er afskrevet som forældede (1994-1996) kan jeg af systemet se, at der ikke i forbindelse med sletningen af kravene, er sket behørig korrektion af renterne af for sent betalt skat vedrørende årene 1994-1996.

Der er for disse tre indkomstår i alt påløbet renter af for sent betalt skat grundet henstand med 95.150,91 kr.

Ud af dette beløb er der imidlertid betalt 7.060,27 kr. i forbindelse med delvise afdrag på disse krav inden deres forældelse.

De resterende renter på i alt 88.090,64 kr. er dags dato slettet idet disse er bortfaldet som følge af hovedkravenes forældelse.

Det skal i tilknytning hertil meddeles at ændringerne i rentetilskrivningen vil medføre at der dannes nye årsopgørelser for de berørte indkomstår. Da der imidlertid er tale om ganske gamle indkomstår udskrives der kun nye årsopgørelser en gang om året, hvorfor den kan gå noget tid inden de nye årsopgørelser kan ses. Såfremt nogle af de nye årsopgørelser måtte udvise overskydende skat vil SKAT foretage modregning heri til dækning af de øvrige restancer. Såfremt der foretages modregning vil din klient blive underrettet særskilt herom.

..."

SKAT Inddrivelsescentret varslede den 8. august 2011 lønindeholdelse med 24 % af din indkomst til dækning af gæld vedrørende restskat for perioden 1998-2009, restarbejdsmarkedsbidrag for perioden 1999-2010 samt gebyr og afgift, i alt 938.322 kr.

Ved brev til SKAT Inddrivelsescentret af 17. august 2011 protesterede din repræsentant over varslet om lønindeholdelse med henvisning til den verserende sag vedrørende kravets eksistens og størrelse.

Ved brev til SKAT af samme dato anmodede din repræsentant om kopi af anmodning om henstand og SKATs meddelelse om henstand, da du ikke mente at have ansøgt om henstand og heller ikke var bekendt med at have modtaget henstand. Din repræsentant anførte endvidere, at SKAT ikke havde taget stilling til den 10-årige forældelse, og anmodede om, at inddrivelsessagen omgående blev berosat med henvisning til, at det stred mod almindelige retssikkerhedsmæssige principper at foretage inddrivelse, så længe det var uafklaret, om du overhovedet skyldte SKAT noget.

Ved afgørelse af 29. august 2011 iværksatte SKAT Inddrivelsescentret lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet.

Ved brev af 6. september 2011 meddelte SKAT din repræsentant, at SKAT ikke havde en kopi af anmodningen om forlængelse af henstanden fra 2004. En meget stor del af anmodningerne om henstand i forbindelse med klage blev indgivet af G1 A/S på vegne af dig, hvilket kunne forklare, at du ikke erindrede at have anmodet om henstand. Kopi af afgørelse om henstand af 3. september 2004 blev fremsendt, og SKAT anførte hertil, at hvis du ikke havde ønsket at få forlænget henstanden, burde du have rettet henvendelse til SKAT herom.

SKAT meddelte endvidere, at kravene på restskat for indkomstårene 1997-2001 ikke var forældet efter den 10-årige forældelse, jf. forældelseslovens § 21, at klagerens samlede gæld ville blive nedskrevet med 88.090,64 kr. på baggrund af rentekorrektionen, og at indsigelser som udgangspunkt ikke havde opsættende virkning i forhold til inddrivelsesprocessen, jf. inddrivelseslovens § 2, stk. 2. Opsættende virkning bør efter bemærkningerne til bestemmelsen kun tillægges, såfremt det må anses for urimeligt at fortsætte inddrivelsesprocessen, hvilket ikke var tilfældet her, da der ikke var begrundet tvivl om kravets eksistens.

Ved mail af 23. september 2011 rykkede din repræsentant SKAT Inddrivelsescentret for svar på brev af 17. august 2011 og anmodede om at få bekræftet, at den varslede lønindeholdelse ikke blev gennemført, før det var afklaret om, og i givet fald hvad du skyldte SKAT.

SKAT Inddrivelsescentret meddelte den 19. oktober 2011 din repræsentant, at SKATs brev af 6. september 2011 var svar på hans mail af 17. august 2011. Inddrivelsescentret traf samtidig afgørelse om at fastholde lønindeholdelsen, vedlagde et kontoudtog og meddelte, at der kom nye årsopgørelser for årene 1994, 1995 og 1996, hvor den overskydende skat på 88.090,64 kr. ville blive anvendt til modregning i skyldige restancer.

Ved brev af 24. oktober 2011 klagede din repræsentant til SKAT Inddrivelsescentret og Skattecenteret over afgørelsen af 19. oktober 2011. Repræsentanten anførte blandt andet, at SKATs redegørelse af 4. august 2011 ikke gav mening, da henstanden måtte være bortfaldet, idet sagen for 1997 blev vundet, og du modtog overskydende skat med ca. 461.000 kr.

SKAT svarede ved brev af 26. oktober 2011 på repræsentantens anbringende vedrørende overskydende skatter for 2004-2006 og bortfald af ligningsmæssig henstand. Det blev samtidig meddelt, at de øvrige forhold i klagen hidrørte under Inddrivelsescentrets ressort og derfor ville blive besvaret derfra.

Vedrørende bortfald af henstand som følge af ændringen af indkomståret 1997 svarede SKAT følgende:

"Din klient har fået ændret sin skatteansættelse for årene 1994-1997 som følge af hans deltagelse i projekt K/S G2. Ændringerne for årene 1994-1996 vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt der er ret til fradrag for underskud af virksomhed som følge af deltagelsen i projektet, mens sagen for 1997 vedrører spørgsmålet om avancebeskatning i forbindelse med deltagernes udtræden af projektet. Sagen for 1997, der har resulteret i ændringen af skatten, vedrører således alene spørgsmålet om, hvorvidt din klient skulle beskattes af hans avance ved hans udtræden, og har således ikke noget med sagerne for de andre år at gøre.

Udfaldet af sagen for 1997 omkring avanceopgørelsen udspringer af et forlig indgået mellem SKAT og G1 om spørgsmålet vedr. dette specifikke projekt, hvilket resulterede i at skatteankenævnene blev pålagt at genoptage de klagesager, der havde været prøvet omkring denne problemstilling.

Det kan i øvrigt oplyses at din klients skatteansættelse for 1998 og 1999 er ændret som følge af SKATs afslag på at anerkende fradrag for underskud vedrørende deltagelse i projekt I/S G3.

Temaet for den prøvesag der fra G1 A/S' side blev først helt til Højesteret er spørgsmålet om retten til fradrag for underskud som følge af deltagelse i projekterne.

Det faktum at skatten for 1997 er blevet ændret har således ingen betydning i forhold til sagerne for de andre år, som først er blevet endeligt afklaret i 2010 ved dommen fra Højesteret."

Ved mail af 8. december 2011 rykkede din repræsentant SKAT Inddrivelsescentret for svar på klagen og anførte, at det stred mod almindelige forvaltningsretlige regler, at SKAT havde iværksat lønindeholdelsen.

Ved mail af 21. december 2011 rykkede din repræsentant igen for svar, og den 6. januar 2012 bekræftede SKAT, at der var gang i sagsbehandlingen af klagen. SKAT meddelte samtidig, at klagen ikke havde opsættende virkning.

SKATs afgørelse af 19. oktober 2011 blev indbragt for Landsskatteretten med påstand om, at lønindeholdelsen blev ophævet.

Din repræsentant anførte blandt andet, at kontoudtoget var helt uforståeligt, f.eks. figurerer restskat for 2000-2006 flere steder på opgørelsen med forskellige beløb, men alle således, at de sammentælles til den store saldo på 869.000 kr. Indkomståret 1998 optræder desuden 4 gange i opgørelsen, heraf en gang som tilbagebetaling med et andet beløb end der opkræves.

På trods af repræsentantens henvendelser til SKAT siden 2009, havde han endnu ikke fået svar på, hvorfor man i 2007 kunne skrive en restanceopgørelse til dig, hvorefter der maksimalt skyldes 22.000 kr.

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 25. maj 2012.

På baggrund af årsopgørelserne for indkomstårene 1998-2007, modregningen i 2007 og den efterfølgende ændring af modregningen, oplysningerne om forældelse af krav vedrørende indkomstårene 1994-1996, sammenholdt med kontoudtog og kravspecifikationer, fandt Landsskatteretten, at der var en begrundet formodning om, at kravet ikke var opgjort korrekt.

Indsigelserne om kravets eksistens og størrelse skulle derfor tillægges opsættende virkning.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse blev derfor ændret, således at den iværksatte inddrivelse af kravet mod dig ikke kunne foretages, førend der var taget stilling til dine indsigelser vedrørende kravets eksistens og størrelse.

Ved brev af 16. juli 2012 orienterede din repræsentant SKAT om Landsskatterettens afgørelse 15. maj 2012, og opfordrede SKAT til at påbegynde sagsbehandlingen. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"Jeg skal venligst anmode om at blive kontaktet, evt. med henblik på afholdelse af møde eller et telefonmøde, forinden SKAT træffer afgørelse i sagen, eller såfremt der foreligger udkast til afgørelse af denne, tilsendes mig i høring inden der træffes afgørelse i sagen."

Den 8. oktober 2012 meddelte SKAT din repræsentant, at forholdet vedrørende forældelse var sendt til vurdering.

Den 13. december 2012 fremsendte SKAT en udskrift over dine ikke betalte restskatter og restarbejdsmarkedsbidrag til din repræsentant. Kravet var opgjort til 839.285 kr. inkl. gebyr og retsafgift. SKAT vedlagde en oversigt over de enkelte år, hvoraf det fremgår, fra hvilke årsopgørelser etc. kravene hidrører, og hvordan indbetalinger etc. har reduceret kravene. I brevet opfordres repræsentanten til at rette henvendelse til SKAT med henblik på afholdelse af møde.

Den 21. december 2012 fastholdt din repræsentant tidligere fremsatte indsigelser vedrørende opgørelse af kravet. Repræsentanten oplyste, at han meget gerne deltog i et møde, men at det måske var mest hensigtsmæssigt, at SKAT tog konkret stilling til, om man var enig i, at kravet var forældet, inden afholdelse af møde.

Den 11. januar 2013 meddelte SKAT dig, at SKAT ved oversigten den 13. december 2012 havde dokumenteret kravet, og at der tidligere var taget stilling til spørgsmålet om forældelse ved breve af henholdsvis 4. august 2011, 6. september 2011 og 26. oktober 2011.

Ved brev til dig af 16. januar 2013 fastsatte SKAT Inddrivelsescentret en betalingsordning vedrørende din skattegæld, hvorefter du skulle betale 15.200 kr. pr. måned. Første afdrag skulle betales den 1. marts 2013.

Den 22. januar 2013 fremkom din repræsentant med yderligere indsigelser vedrørende forældelse. Repræsentanten stillede sig også uforstående overfor, at SKAT den 16. januar 2013 havde fastsat en afdragsordning, når der endnu ikke var truffet afgørelse vedrørende kravets eksistens og størrelse.

Den 5. februar 2013 sendte SKAT en mail til din repræsentant med følgende indhold:

"På baggrund af din henvendelse har vi kontaktet Inddrivelsescentret. Vi har anmodet dem om at tilbagekalde deres brev af 16. januar 2013. SKAT skal beklage dette.

Vi skal dog endnu en gang oplyse, at det er SKATs opfattelse, at kravene ikke er forældede.

På baggrund af din henvendelse vil vi igangsætte proceduren omkring udarbejdelse og udsendelse af en afgørelse vedrørende dette.

Der må pt. påregnes en sagsbehandlingstid på ca. 2 måneder (regnet fra 22. januar 2013)."

Der fremgår følgende af SKAT sagsnotat vedrørende den 19. februar 2013:

"Advokaten ringer. Han spørg til, om det er mig, som skal lave sagen. Endvidere oplyser han, at han gerne kommer til et møde, så sagen kan blive belyst.

Oplyst om, at vi pt. flytter rundt, og at jeg ikke lige er klar over, hvem der skal lave sagen. Aftalt med advokaten, at jeg laver dette notat i sagen om, at han meget gerne kommer til et møde."

SKAT sendte den 19. marts 2013 en mail til repræsentanten med følgende indhold:

"Hej A.M.
Jeg er netop vendt tilbage fra barsel og har fra min kollega J.J. fået overdraget sagen vedrørende A, som jeg også sad med inden jeg gik på orlov.

Jeg kan jo af sagen se at der har været et forløb under min orlov, og at du den 19. februar har givet udtryk for at du meget gerne vil holde et møde omkring sagen.

For at sikre at der ikke sker forældelse af på berørte krav vil der senest den 25. marts 2013 blive truffet afgørelse om de omtvistede forhold, hvor der vil blive givet klagevejledning til Landsskatteretten. Det vil beklageligvis af flere årsager ikke være muligt at nå at afholde et møde inden påske, men såfremt du fortsatte måtte ønske et møde kan vi naturligvis finde et tidspunkt for et sådan møde efter påske. "

Den 25. marts 2013 traf SKAT afgørelse om forældelse m.v. vedrørende din gæld (den påklagede afgørelse).

SKAT Inddrivelsescentret varslede den 6. maj 2013 lønindeholdelse med 19 % af din indkomst til dækning af gæld vedrørende restskat for perioden 1998-2011, restarbejdsmarkedsbidrag for perioden 1999-2010 samt gebyr, i alt 838.805 kr. Den 19. december 2013 iværksatte SKAT Inddrivelsescentret lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten med påstand om, at lønindeholdelsen blev ophævet.

Landsskatteretten ophævede lønindeholdelsen ved afgørelse af 19. december 2013. SKAT havde ikke været berettiget til at varsle og træffe afgørelse om lønindeholdelse overfor dig, men skulle i stedet have pålagt dig en afdragsordning.

SKATs afgørelse

Krav på restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1997-2001 er ikke forældet.

I henhold til forældelsesloven af 1908 forfaldt skattekrav efter 5 år fra forfaldstidspunktet.

Henstand udskyder forfaldstidspunktet efter både den nye og den gamle forældelseslov, når henstanden, som her, er ydet efter anmodning.

Forældelsesfristen begynder derfor først at løbe, fra det tidspunkt hvor henstanden ophæves. Kravet anses først for stiftet i forbindelse med ophævelsen af henstanden. Kravet betragtes derfor som et nyt krav, der først er stiftet efter ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov den 1. januar 2008.

Forældelsesfristen regnes efter de almindelige regler i forældelseslovens § 3, stk. 1, hvilket indebærer, at kravet forælder 3 år efter forfaldstidspunktet, hvilket er senest den 30. september 2011, såfremt der ikke forinden er sket afbrydelse af forældelsen.

Den 29. august 2011 traf SKAT afgørelse om lønindeholdelse hos dig, hvilket efter forældelseslovens § 18, stk. 4, er et forældelsesafbrydende skridt. Afbrydelse af forældelsen ved pålæg om lønindeholdelse medfører ifølge § 19, stk. 6, at den nye forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen ophører.

Kravet er ikke forældet, selv om lønindeholdelsen af flere omgange har været berostillet, da der ikke er gået 3 år fra tidspunktet for berostillelsen.

Den absolutte 10-årige forældelsesfrist regnes først fra ophævelsen af henstand den 30. september 2008, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 3. Der er således heller ikke indtrådt forældelse efter denne bestemmelse.

SKAT har i afgørelsen oplyst, at du efter Landsskatterettens afgørelse af 25. maj 2012 har modtaget en særdeles præcis og fyldestgørende opgørelse af din restance, som dokumenterer kravet krone for krone.

Din opfattelse

Din repræsentant har fremsat principal påstand om ugyldighed, og subsidiær påstand om, at SKATs krav vedrørende indkomstårene 1998 og 1999 alle er forældet.

Din repræsentant har gentagne gange anmodet SKAT om et møde for at få en egentlig redegørelse for kravenes opståen i form af de oprindelige kendelser fra SKAT, da der tilsyneladende er tale om krav, opstået i forbindelse med din anskaffelse af anparter i G2 projekt, som er underkendt af SKAT.

På trods af gentagne anmodninger om dokumentation for kravets beståen har din repræsentant ikke modtaget andet end en ufyldestgørende talmæssig opgørelse, hvor det ikke er muligt at se andet, end at du tilsyneladende har modtaget årsopgørelser for 2000 med nogle skatterater. Det er ikke muligt at se kravene opdelt på de efterfølgende år, på tilskrevne renter, eventuelle nye skattekrav samt for hvilke år de eventuelle skatter vedrører.

Der er svigtet en retssikkerhedsmæssig garanti ved, at din repræsentant ikke blev indkaldt til et møde med SKAT, før der blev truffet afgørelse i sagen.

Ved afgørelse af 25. maj 2012 ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 29. august 2011 om lønindeholdelse således, at lønindeholdelsen ikke kunne foretages, førend der var taget stilling til dine indsigelser vedrørende kravets eksistens og størrelse. SKATs afgørelse om lønindeholdelse blev ophævet og er dermed at betragte som usket. Det får den betydning, at vi nu er langt ude over den almindelige forældelse på 3 år, som efter SKATs egen opfattelse skete den 30. september 2011. Det indebærer, at såvel hovedstol som renter er forældet.

SKATs udtalelse i anledning af klagen

Din repræsentant har ikke under sagens behandling frembragt nye argumenter eller dokumentation. Afholdelse af et møde inden afsendelsen af den påklagede afgørelse, ville derfor ikke have ført til et andet resultat.

Din repræsentant har haft rig lejlighed til at fremsætte sine synspunkter over for SKAT under sagens forløb, og der er derfor ikke sket et brud på en retssikkerhedsmæssig garanti.

Borgerne har ikke i henhold til forvaltningsloven et ubetinget krav på afholdelse af møde med forvaltningen, dette følger alene af principperne om god forvaltningsskik. Den manglende afholdelse af møde kan derfor ikke være et brud på en retssikkerhedsmæssig garanti, da forvaltningslovens katalog over garantiforskrifter ikke hjemler retten til afholdelse af møde.

Din repræsentant er tilbudt et møde, og selv om dette ville ligge efter udsendelsen af afgørelsen, ville SKAT naturligvis ændre afgørelsen, såfremt repræsentanten på mødet kunne frembringe ny dokumentation, der måtte føre til et andet resultat. Repræsentanten har ikke kontaktet SKAT omkring afholdelse af møde.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens dagældende § 19, stk. 1-5 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 som ændret ved lov nr. 591 af 18. juni 2012) fremgår følgende:

"§ 19. Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.

Stk. 4. Hvis der foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Stk. 5. Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser:
1) Afgørelser, der kan påklages til skatteankenævn, jf. § 5.
2) Afgørelser, der kan påklages til vurderingsankenævn, jf. § 6.
3) Afgørelser, hvis en klage herover efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.
4) Afgørelser, hvis en klage herover efter skatteministerens bestemmelse efter § 14, stk. 2, ikke afgøres af skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten.
5) Afgørelser om bindende svar, jf. § 21, bortset fra bindende svar, der afgives af Skatterådet efter § 21, stk. 4.
6) Afgørelser, der kan påklages til motorankenævn, jf. § 7.
7) Afgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 8."

SKAT har truffet en afgørelse om forældelse, som du ikke er enig i. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten og er ikke undtaget fra kravet om udarbejdelse af en sagsfremstilling, jf. § 19, stk. 5.

Det må lægges til grund, at SKAT ikke forud for den påklagede afgørelse har udarbejdet og fremsendt en sagsfremstilling i overensstemmelse med reglerne i § 19.

Retten finder derfor, at afgørelsen må anse for ugyldig. Den påklagede afgørelse annulleres derfor. Retten har ikke herved taget stilling til spørgemålet om forældelse.

Der er herefter op til SKAT, efter overholdelse af de formelle sagsbehandlingsregler, at træffe en ny afgørelse om forældelse.