Kendelse af 03-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

SKAT har anset selskabet for pligtig at indeholde A-skat og AM-bidragspligtig af beløb overført i 2012 til [virksomhed1] v/[person1]. Selskabet er endvidere anset for at hæfte for betalingen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet er registreret med CVR-nr. [...1]. Ifølge SKATs oplysninger er selskabet registreret med branchekode 56.30.00 – caféer, værtshuse, diskoteker m.v. Selskabet startede den 26. marts 2012.

Selskabet driver café- og restaurantvirksomhed fra adressen [adresse1], [by1]. Der har tidligere fra samme lokaler været drevet virksomhed af [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...2].

SKAT har gennemgået selskabets samhandel med [person1]. Det fremgår af de fakturaer, selskabet har modtaget, at afsender er [finans1], [adresse2], [by1], med CVR-nr. [...2].

Der har for perioden 1. april 2012 – 30. september 2012 været følgende samhandel mellem [person1] og selskabet:

SKAT har talt med en ansat på selskabets kontor, [person2], der har forklaret følgende:

”[person1] er den eneste de har på regning – alle andre der udfører arbejde for virksomheden er løn ansat.

De fakturaer som er sendt til SKAT, er de eneste, der er modtaget fra [person1]. Der er ikke senere modtaget fakturaer fra [person1].

Den løn han får på 150 kr. pr. time, er lidt i overkanten af den løn som de andre ansatte i virksomheden får. Lønniveauet ligger omkring 100 kr. – 160 kr. pr. time i virksomheden. Hvad de får i løn afhænger af arbejdet, der udføres i virksomheden, herunder om der er lederansvar.

[person1] har haft lederansvar. Via dette lederansvar har han haft mulighed for at ansætte folk – men alene på vegne af Selskabet og ikke for engen regning, det kan man se ud af størrelsen af den løn [person1] modtager.”

Af samme notat fremgår videre, at [person2] udtaler til SKAT, at [person1] bl.a. udfører almindeligt tjenerarbejde.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabet for pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag af beløb udbetalt i 2012 i henhold til fakturaer afsendt fra [finans1].

Arbejdsforholdet mellem selskabet og [person1] (herefter benævnt [person1]) er omfattet af reglerne om ansættelsesforhold, og selskabet skal derfor indeholde AM-bidrag og A-skat efter reglerne for ansatte, jf. kildeskattelovens §§ 46 og 49 B.

Udbetalt vederlag henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Dette begrunder SKAT i følgende forhold:

Ved at [person1] ikke har haft en økonomisk risiko, er der ikke grundlag for at antage, at det arbejde, [person1] har udført for selskabet, er sket i forbindelse med drift af en erhvervsmæssig virksomhed.

På baggrund heraf anser SKAT, at selskabet hæfter for den manglende opkrævning / afregning af AM-bidrag og A-skat i forhold til [person1]. Hæftelsen forekommer ved at SKAT anser de fakturaer, selskabet har modtaget som løn, hvorefter der tages højde for [person1]s personfradrag således:

Selskabet hæfter for betalingen af AM-bidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet selskabet som arbejdsgiver har udvist forsømmelighed omkring manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-SKAT.

Selskabet hæfter derfor for ikke indeholdt AM-bidrag på 6.823 kr. samt for ikke indeholdt A-skat på 25.867 kr.

Klagerens opfattelse

Af repræsentantens klage af 27. marts 2013 fremgår følgende:

”[virksomhed3] ApS er påbegyndt virksomhed pr. 26. marts 2012. Selskabet driver café- og restaurantvirksomhed. Der har tidligere fra samme lokaler været drevet virksomhed af [virksomhed1] v/[person1]. I forbindelse med selskabets opstart af virksomhed, har selskabet købt en del af inventaret og driftsmidlerne fra den tidligere café- og restaurantejers bankforbindelse (panthaver).

I den forbindelse er der indgået en aftale med [person1] om, at han virker som konsulent/rådgiver/hjælper i café- og restaurantvirksomheden under [virksomhed3] ApS. Der er ikke tale om fast ansættelse, men en tilknytning til driften i en kortere periode. I den forbindelse har [person1] udstedt fakturaer til selskabet, hvoraf det fremgår, at det er [finans1], som skal have pengene. Der er faktureret DKK 150 pr. time ekskl. moms, og det er sket i perioden maj til og med september 2012.

[finans1] er if. www.cvr.dk den samme virksomhed, som [virksomhed1] v/[person1], da virksomhederne er registreret under det samme CVR-nr., jf. også SKAT forslag til ændring skatteansættelsen.

Af det udførte arbejde har alene en mindre del været hjælp med egentlig betjening m.m. i caféen og restauranten. Hans primære funktioner har været indkøring og instruktion i systemer og arbejdsgange i virksomheden.

Samarbejdet ophører ved udgangen af september måned 2012, hvorefter [finans1] virksomheden bliver afmeldt hos Erhvervsstyrelsen.

Vores bemærkninger

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse, da vi ikke mener, at der er udvist forsømmelighed, som angivet i Kildeskattelovens § 69. Herudover mener vi ikke, at der er tale om et ansættelsesforhold, hvor der bliver udbetalt A-indkomst, med deraf følgende oplysnings- og indeholdelsesforpligtigelser for arbejdsgiver — [virksomhed3] ApS.

Det har som et naturligt led i overtagelse af driften af caféen og restauranten været indgået en aftale omkring indkøring af rutiner og systemer således, at den nye restauratør vil kunne overtage og videre virksomheden uden væsentlige forstyrrelser.

Derfor har [virksomhed3] ApS alene anset den konkrete aftale som værende midlertidig, hvilket også har vist sig ifølge ovenstående, og at der har været entreret med en virksomhed. [virksomhed3] ApS har handlet i god tro, da der i forbindelse med overtagelse af lejemål, og overtagelse af dele af inventar og driftsmidler har været tale om en naturlig aftale i forbindelse hermed. Det har været helt naturligt, at man i forbindelse med overtagelse af en forretning i en kortere periode tilknytter den tidligere indehaver.

Selskabet har derfor handlet i god tro i forbindelse med, at man har betalt de modtagne fakturaer. Dette skal desuden ses i lyset af, at man som uafhængige parter har aftalt en honorering, og der er blevet betalt moms af denne honorering. Når man modtager en faktura, hvorpå der opkræves moms, og der fremgår gyldigt CVR-nr. heraf, vil man i god tro kunne betale denne, og ikke anses det for værende et ansættelsesforhold.

Ansættelsesretligt opfylder aftalen ikke reglerne for almindelig ansættelse, da der ikke foreligger en egentlig ansættelsesaftale.

Vi mener på ingen måde, at der er tale om et ansættelsesforhold, hvorfor udbetalingerne ikke kan anses for værende A-indkomst, hvorpå der hviler en oplysnings- og indeholdelsesforpligtigelse overfor SKAT. Der er ikke tale om en tilstrækkeligt fast- og længerevarende tilknytning til virksomheden.

Forudsætningerne for, at indeholde AM-bidrag og A-skat er derfor ikke til stede, jf. Kildeskattelovens § 46.

Alternativt kunne der være tale om B-indkomst — konsulent. I så fald har virksomheden ikke overholdt sine oplysningsforpligtigelser omkring udbetalingerne efter Skattekontrolloven. Da der modtages en faktura påført CVR-nr., har selskabet imidlertid været af den overbevisning, at der ikke var tale om B-indkomst.

Derfor har [virksomhed3] ApS ikke udvist en sådan forsømmelighed, at SKAT med rette ville kunne kræve AM-bidrag og A-skat betalt af [virksomhed3] ApS, jf. Kildeskattelovens § 69.

Vi henstiller derfor til, at [virksomhed3] ApS bliver fritaget for sine indeholdelsesforpligtigelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. I henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Vedrørende arbejdsmarkedsbidrag fremgår reglerne herom af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende vedrører reglerne om, hvorvidt en indkomst er A-indkomst eller B-indkomst, og er primært et spørgsmål om, hvordan skatten opkræves.

Cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1.1. – 3.1.1.5, redegør for, hvorledes afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende foretages.

Cirkulærets pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2. indeholder kriterier, som der ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, kan lægges vægt på.

Det understreges i cirkulærets afsnit 3.1.1.3, at ingen af de enkelte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, i sig selv er afgørende, og de anførte kriterier har ikke lige stor vægt i alle situationer. Det er således en samlet bedømmelse af alle omstændighederne ved aflønningsforholdet, der skal tages hensyn til.

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan der, jf. kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2., lægges vægt på følgende forhold ved afgrænsningen af [person1]s erhvervsmæssige aktiviteter:

Der skal endvidere henvises til SKM.2009.327.ØL, hvorefter Østre Landsret navnlig lagde vægt på, at de ansatte danserinders arbejde såvel i form af striptease-dans som champagnesalg indgik som en integreret og central del af natklubbernes ydelser, at danserinderne således i perioder på typisk ikke under én måned til adskillige år indgik i natklubbernes ordinære struktur med faste mødetider og vagtplaner, samt at lønnen i alt væsentligt måtte betegnes som nettoindkomst.

På det foreliggende grundlag anser retten efter en samlet bedømmelse, at der foreligger et tjenesteforhold, idet [person1]s arbejde har været en integreret og central del af restaurationens kerneydelser. Selskabets vederlag til [person1] skal dermed anses som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Det er dermed med rette, at selskabet er pålagt at indeholde A-skat og AM-bidrag af [person1]s honorarer, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

De af repræsentanten anførte forhold m.v. anses sammenfattende ikke at kunne føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at SKAT har pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2012.

Hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Forsømmelighed må blandt andet antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43.

Det er rettens opfattelse, at det var rimeligt klart, at vederlaget til [person1] var A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, hvorfor selskabet ikke kan fritages for hæftelsesansvaret. Det forhold, at selskabet har betalt [person1] ved fakturaer, ændrer ikke Landsskatterettens opfattelse.

Selskabet hæfter således for ikke indeholdt AM-bidrag på 6.823 kr. samt for ikke indeholdt A-skat på 25.867 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKAT afgørelse på dette punkt.