Kendelse af 08-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Østre Landsret den 22. marts 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten på Frederiksberg den 24. februar 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Repræsentanten har anmodet om adgang til at udtale sig overfor rettens medlemmer ved et retsmøde. I henhold til skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan Landsskatteretten undlade at imødekomme denne anmodning, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

Du har den 4. august 2004 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], med en anpartskapital på 125.000 kr. Du ejer fortsat samtlige anparter i selskabet.

Ifølge de udarbejdede årsregnskaber har der ikke været nogen aktivitet i selskabet siden selskabets stiftelse.

Årsregnskaberne er revideret af Statsautoriseret revisor [person1], der for alle regnskabsår har taget forbehold for årsrapportens udvisende grundet manglende revisionsbeviser.

Revisor [person2], [virksomhed2] ApS, har været involveret i selskabets administration.

Sagen er startet op af SKAT på baggrund af, at der 2. november 2010 er indgået oplysninger fra en unavngiven kilde, hvor følgende anføres:

Om [virksomhed1] CVR-nr. [...1]

Jeg sender dom om [virksomhed1] og på side 4 kan man se der ikke i regnskabet er omsætning selvom der har været omsætning.

Af mange andre papirer som lægges med kan man se der er omsætning og faktura.

I mail kan man se at revisor ved der er omsætning med 400.000.

Der er i samme forbindelse modtaget følgende bilag:

SKAT har på denne baggrund foretaget en nærmere gennemgang af forholdene, da indholdet af det modtagne materiale indikerede, at der havde været en vis aktivitet som umiddelbart ikke kom til udtryk i selskabets regnskaber og selvangivelser.

SKAT har i den forbindelse afholdt møde med revisionskontoret og SKAT har fået fremsendt de bilag, der forelå hos [virksomhed2] ApS.

SKAT har på baggrund af gennemgangen kunnet konstatere, at der har været foretaget en række byggearbejder på forskellige adresser. SKAT har derfor kontaktet ejerne af de pågældende ejendomme med henblik på at fremskaffe oplysninger om de foretagne arbejder, fakturering, betaling m.v.

SKAT har endvidere gennemgået bevægelserne på selskabets bankkonto i [finans1] bank med kontonummeret [...83] for 2007. Af SKATs sagsfremstilling vedrørende selskabet fremgår det, at der har været følgende bevægelser på kontoen:

SKAT har med udgangspunkt i gennemgangen forhøjet selskabets indkomst for 2007 med en avance vedrørende udført byggearbejde på 490.323 kr.

Derudover er følgende hævninger på selskabets bankkonto anset for at være maskeret udlodning til dig:

Ændringen af selskabets skatteansættelse har været påklaget til Landsskatteretten, der har truffet afgørelse i sagen den 25. juni 2012. Endvidere har ændringen af selskabets afgiftstilsvar været påklaget, hvor Landsskatteretten ligeledes har truffet afgørelse den 25. januar 2012.

Over for Landsskatteretten har repræsentanten, [virksomhed2] ApS, fremsat påstand om, at

den påklagede forhøjelse af selskabets indkomst for 2007 skulle nedsættes til 0 kr. under henvisning til, at SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst på forkert grundlag, idet selskabet ikke var rette indkomstmodtager, men derimod [person3], der drev virksomheden [virksomhed4]

Det er oplyst af repræsentanten, at du som selskabets anpartshaver i 2007 blev kontaktet af [person3], der havde et forslag til et samarbejde vedrørende byggerier. Du gik ind i samarbejdet men erfarede meget hurtigt uoverensstemmelser i foretagendet og nåede kun at være med til projektstart, hvorefter du bad [person3] om at stoppe samarbejdet. Der henvises til, at der er fremsendt dokumentation til SKAT, hvoraf det fremgår, at [person3] er rette indkomstmodtager, jf. en dom fra Retten i [by1] af den 3. juni 2009.

Ifølge repræsentanten fremgår det heraf tydeligt, at [person3] har afholdt alle møderne med kunderne og, at han forestod alle entreprisekontakter til såvel leverandører som kunder. Kunderne kendte ikke dig og der var kun en kontrakt vedrørende byggeri på en adresse, som du havde underskrevet, ellers var alle aftaler underskrevet af [virksomhed4] v/ [person3]. [person3] havde indgået et frivilligt forlig om at betale 90.000 kr. til ejeren af [adresse3], hvor entrepriserne havde været i gang før samarbejdet med selskabet, hvor SKAT imidlertid uden at kommentere dette, havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt selskabets skatte - og momsansættelse skulle forhøjes, så skulle der tilsvarende godkendes fradrag for de udgifter, der havde været i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Der er henvist til, at der i forbindelse med dommen fra Retten i [by1] er tilbagebetalt 285.000 kr. til en tidligere kunde. Beløbet var if. repræsentanten en fradragsberettiget driftsudgift, hvorfor selskabets skattepligtige indtægt skulle nedsættes tilsvarende.

Endvidere har repræsentanten i selskabets sag henvist til, at der var fremsendt materiale vedrørende selskabets tilbagebetaling af 285.000 kr. til en af selskabets tidligere kunder. SKAT havde ifølge repræsentanten ikke taget stilling til dette materialet, ligesom SKAT ikke havde godkendt fradrag for tilbagebetalingen, uagtet det vedrørte de indsætninger, der havde været grundlag for forhøjelsen.

I relation til ovenstående fremgår det af Landsskatterettens afgørelse vedrørende sagens faktiske forhold, at Retten i [by1] den 3. juni 2009 har afsagt en dom vedrørende selskabets aktiviteter, hvor bl.a. følgende fremgår af dommen:

Den 20. marts 2006 fik [person6] byggetilladelse fra [by2] Kommune til en ny tagetage på et eksisterende enfamilieshus, beliggende [adresse3] i [by2]. Den 24. november 2006 afgav [virksomhed6] et tilbud til [person6] vedrørende udførelse af ny tagetage. Entreprisesummen inklusiv moms udgjorde 1 mio. kr. I marts 2007 underskrev [person6] en kontrakt om udførelsen af den ny tagetage. Parterne i kontrakten var benævnt som følger:

"Kunde: [person6]

Rådgiver: [virksomhed7]

...

Cvr[...2]

Entreprenør: [virksomhed4]

[adresse4]

[by3]

Cvr. [...1]"

CVR-nr. [...1] har vist sig at tilhøre selskabet [virksomhed1] ApS. Entreprisesummen var på 950.000 kr. inklusive moms. Entreprisesummen skulle betales med 30 pct. (285.000 kr.) ved accept og med rater i 10 pct. (95.000 kr.) i henhold til byggeriet færdiggøre1se. Betaling skulle ske til [virksomhed4]Firmaets bank ([finans1]) og kontonummer [...83] fremgik af kontrakten. Den pågældende bankkonto har vist sig at tilhøre [virksomhed1] ApS.

Den 27. marts 2007 betalte [person6] 285.000 kr. ind på det anførte kontonummer. I posteringsreferencen indgik ordene "[adresse3] "[person6]." I en kontoudskrift af 21. juli 2006 fremgår disse ord i forbindelse med kontoens kreditering af 285.000 kr.

[person6] betalte 90.000 kr. direkte til [person3]. Den 29. maj 2007 har selskabet [virksomhed8] A/S faktureret [virksomhed4] 29.332 kr. eksklusiv moms vedrørende materialer leveret på [person6]s adresse [adresse3] i [by2]. Af kontoudskrift af 21. juni 2007 vedrørende [virksomhed1] ApS' kontonummer [...83] fremgår, at beløbet eksklusiv moms er betalt ved overførsel af 30. maj 2007. På fakturaen er med håndskrift anført "[person3] betaler momsen."

På et tidspunkt gik byggearbejdet i stå, og den 28. juni 2007 varslede [person6]s advokat ophævelse af kontrakten og krav om erstatning over for [virksomhed1] ApS, [virksomhed4], [person3] og [person8].

Ved breve af 3. juli, 5. juli og 22. august 2007 har advokaterne for [person8], [person3] og [virksomhed1] ApS afvist, at deres klienter er part i aftalen med [person6].

Der er i sagen fremlagt diverse dokumenter vedrørende aktiviteterne i [virksomhed1] ApS ApS/ [virksomhed4] i 2007, herunder e-postkorrespondance fra marts 2007 mellem [person3] og revisor [person2]. I korrespondancen er der oplysninger om en række forskellige byggeprojekter ([adresse2], [adresse3], [adresse5], [adresse6], [adresse1], [adresse7], [adresse8] og [adresse9]).

Vedrørende projektet på [adresse2] er der fremlagt tilbud af 5. februar 2007, hvoraf fremgår, at der er tale om en tilbygning med en entreprisesum på 600.000 kr. inklusive moms. Dit navn er anført i underskriftsfeltet under "For [virksomhed4]". Af tilbuddet fremgår [virksomhed4] adresse, cvr-nr. og kontonummer som følger: [adresse4], [by3], cvr-nr. [...1], kontonummer [...32], svarende til adresse, cvr-nr. og kontonummer tilhørende [virksomhed1] ApS ApS.

Kontoudskrift af 21. juni 2007 fra kontonummer [...32] dokumenterer, at der er indbetalt i alt 195.000 kr. på [virksomhed1] ApS' konto i [finans1] vedrørende [adresse2]-projektet. I skrivelse af 1. juli 2007 har du og bygherren kvitteret for ophævelsen af parternes entrepriseaftale vedrørende [adresse2]. Af brevet fremgår blandt andet:

Der gøres fra undertegnedes firma, SE-nr. [...1], ikke krav på restentreprisesummen på 113.000 kr. inkl. moms.

I brevet er hverken [virksomhed4] eller [virksomhed1] ApS nævnt. Det i skrivelsen anførte SE-nr. er identisk med [virksomhed1] ApS´ cvr-nr.

Den omtalte kontoudskrift viser endvidere, at der den 30. marts 2007 blev hævet 400.000 kr. fra kontoen, hvorved saldoen blev negativ med 38.635 kr. Kontoen kom på ny i kredit ved en indbetaling den 10. april 2007 på 100.000 kr. med posteringsnoteringen "køkkenprojekt". Efter nogle yderligere træk var kontoen fra den 6. juni 2007 i det væsentlige uden midler.

Der er fremlagt et håndskrevet bilag, der angiveligt er en kvittering fra [person3] for modtagelse af de 400.000 kr.

Der er videre fremlagt fakturaer udstedt af [virksomhed4] med angivelse [virksomhed1] ApS´ adresse, kontonummer og CVR-nr. Fakturaerne er momsbelagt.

Endelig er der fremlagt fakturaer stilet til henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed1] ApS vedrørende de byggeprojekter der foregik i [virksomhed4]s regi i 2007. Fakturaerne er udstedt af [virksomhed3], [virksomhed8] og [virksomhed5]. Fakturaerne er momsbelagt.

Angående [virksomhed1] ApS'/[virksomhed4]s aktiviteter i øvrigt, er fremlagt blandt andet ansøgning om forhåndsgodkendelse som arbejdsgiver for arbejdstagere fra en række østlande samt Udlændingeservices imødekommelse heraf af 28. februar 2007. I såvel ansøgning som godkendelse er selskabet benævnt "[virksomhed1] ApS" og kontaktpersonen er anført som "[person4]". Videre er fremlagt kontrakt af 1. marts 2007, hvorved [person3] har solgt sin bil til [virksomhed4] samt opkrævning af vægtafgift af 14. marts 2007.

Følgende fremgår af dommen fra Retten i [by1], under "Rettens begrundelse og afgørelse":

Det er ubestridt, at det i sagen udførte entreprisearbejde er behæftet med omfattende mangler, hvis værdi overstiger entreprisesummen. Entreprenøren har ikke udtrykt ønske om at gøre brug af en afhjælpningsret. [person6] har derfor været berettiget til at hæve aftalen og kræve de erlagte betalinger tilbage.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at [virksomhed1] ApS ved sin direktør [person4] ved aftale har givet [person3] adgang til at benytte selskabets CVR-nr. og bankkonto til brug for entreprenøraktiviteter. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at [person3] i forhold til omverden er blevet udstyret med stilling, der har beføjet ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende de entreprisekontrakter, der blev indgået i foråret 2007. [virksomhed1] ApS er på den baggrund forpligtet til at tilbagebetale de 285.000 kr., som selskabet har modtaget fra [person6]. Retten tager derfor betalingspåstanden over for [virksomhed1] ApS til følge.

Efter sin egen forklaring har [person4], der er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, den 30. marts 2007 hævet et beløb på 400.000 kr. fra selskabets bankkonto. [person4] har efter sin forklaring ikke afleveret beløbet til en fordringshaver i selskabet. Retten finder på den baggrund, at der er sket en udbetaling fra selskabet til selskabets anpartshaver i strid med bestemmelserne i anpartsselskabsloven. Beløbet er ikke tilbageført til selskabet, jf. anpartsselskabslovens 48, stk. 1. Den omhandlede disposition, der er truffet af [person4], har afgørende forringet selskabets betalingsevne. [virksomhed1] ApS havde ifølge sit årsregnskab en egenkapital pr. 30. september 2008 på 125.000 kr. Kapitalen består angiveligt i "tilgodehavender i øvrigt". Revisor har i regnskabet taget forbehold for kapitalens tilstedeværelse, da dokumentation ikke foreligger. [person4] var bekendt med, at der i selskabet foregik entreprenøraktiviteter. Retten finder, at [person4] måtte indse, at han ved at tømme selskabets bankkonto for midler bragte selskabets fordringshavere i afgørende risiko for ikke at kunne opnå dækning. Som selskabets direktør ifalder [person4] derfor erstatningsansvar over for selskabets fordringshavere, jf. anpartsselskabslovens 80a, 2. pkt. Efter det oplyste om selskabets kapitalforhold finder retten, at kravet mod [person4] har en sådan aktualitet, at retten tager betalingspåstanden over for ham til følge.

Landsskatteretten har den 25. juni 2012 stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende ændringen af selskabets skatteansættelse for 2007 med følgende begrundelse:

Selskabet skal selvangive den skattepligtige indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Som det blandt andet fremgår af dommen fra Retten i [by1] har selskabet været involveret i erhvervsmæssige aktiviteter vedrørende en række forskellige byggeprojekter: [adresse2], [adresse3], [adresse5], [adresse6], [adresse1], [adresse7], [adresse8] og [adresse9]. Anpartshaveren har underskrevet et tilbud vedrørende en tilbygning, og selskabets CVR-nr. og bankkonto har været anvendt vedrørende de omhandlede aktiviteter. Det er således ikke godtgjort, at selskabet ikke er rette indkomstmodtager af indbetalingerne på selskabets konto.

Selskabet har imidlertid ikke bogført eller selvangivet noget omsætningsbeløb m.v. vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter i indkomståret 2007, der afspejler sig i bevægelserne på selskabets bankkonto i 2007.

Da kravene til selskabets regnskabsgrundlag ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt med udgangspunkt i bevægelserne på selskabets bankkonto, jf. skattekontrollovens § 5. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte, herunder eventuel tilbagebetaling af 285.000 kr. vedrørende projektet [adresse3].

Der er derfor ikke grundlag for, at ændre den ansatte skattepligtige indkomst på 490.323 kr. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Landsskatteretten har endvidere fastholdt SKATs afgørelse vedr. selskabets afgiftstilsvar.

SKAT har ved afgørelse af 31. maj 2011 som begrundelse for ændringen af din skatteansættelse for indkomståret 2007 henvist til, at det ved gennemgangen af [virksomhed1] ApS er konstateret, at der har været en række hævninger på selskabets konto i [finans1], der jf. ligningslovens § 16A anses for at være skattepligtig maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver.

Der henvises endvidere til sagsfremstillingen vedr. [virksomhed1] ApS´ skatteansættelse samt

SKATs Ligningsvejledning, afsnit S.F.2 og S.F.2.3.

Af SKATs sagsfremstilling vedrørende selskabet fremgår følgende vedrørende ovennævnte hævninger:

Ad 2) Vedrører køb af Toyota Hiace (stelnr. [...]). Ifølge fremlagt kopi af købskontrakt er aftale indgået mellem [person3], [adresse10], [by4] og [virksomhed4], [adresse4], [by3].

Det kan konstateres at beløbet er overført til [person3] bankkonto ligesom bilen med reg.nr. [reg.nr.1] er registreret som tilgang d. 7/2-2007 hos [virksomhed1] ApS. Uagtet bilen er indregistreret i [virksomhed1] ApS navn anses udgiften for at være selskabet uvedkommende, da salgsaftalen er indgået mellem [person3] og [virksomhed4]. Ligeledes må konstateres at der ikke i [virksomhed1] ApS ses at have været registreret ansat personale. Udgiften anses at være [virksomhed1] ApS uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til [person4].

Ad 3) Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem der har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er [virksomhed1] ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. [person9], [virksomhed2] ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst at [person4] har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være [virksomhed1] ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til [person4].

Ad 4) Beløb overført til [virksomhed9], [adresse11][by5] bankkonto. Ifølge faktura vedrører dette husleje for DEC 2006, JAN - MAR 2007, pris udgør 32.000,00 samt moms med 8.000 kr. = I alt 40.000 kr., der henvises til lejekontrakt.

På anden kopi af faktura er der påført "ophold til polakkerne".

Lejekontrakt er ikke fremlagt.

Henset til at selskabet ikke er registreret med lønansatte findes der ikke grundlag for at kunne anerkende beløbet som en fradragsberettiget driftsudgift ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til [person4].

Ad 7)Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er [virksomhed1] ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem der fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. [person9], [virksomhed2] ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst at [person4] har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være [virksomhed1] ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til [person4].

Ad 10) Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem der har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er [virksomhed1] ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem der fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser betalingen vedrører. [person9], [virksomhed2] ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst at der i det fremsendte materiale burde ligge dokumentation herfor.

Dette ses dog ikke at være tilfældet, hvorfor det blev meddelt at der må fremlægges dokumentation for forholdet. Dette er ikke efterfølgende modtaget.

Beløbet anses for maskeret udlodning til [person4]

Ad 11)Vedrører betaling af vægtafgift på bil som beskrevet under ad 2). Udgiften anses at være [virksomhed1] ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til [person4]..

Ad 13)Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem der har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er [virksomhed1] ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for, hvem der fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. [person9], [virksomhed2] ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst, at udgiften vedrører betaling af husleje.

Beløbsmæssigt kan beløbet svare til 3 måneders husleje. Der foreligger dog ikke fyldestgørelsen dokumentation i form af faktura m.v. ligesom der ikke efterfølgende er fremlagt dokumentation.

Beløbet anses for at være maskeret udlodning til [person4].

Ad 17)Af fremlagte bilag kan det konstateres at det pågældende bankkontonummer vedrører firmaet [virksomhed10], [adresse12], [by5] Underliggende bilag for, hvad den faktiske betaling vedrører kan umiddelbart ikke findes i det fremlagte materiale.

Af andet materiale kan det konstateres at der er leveret materialet til [adresse3], [by2]. Den pågældende kundekonto i [virksomhed10] lyder på [person3].

Beløbet anses at være [virksomhed1] ApS for uvedkommende., beløbet anses for maskeret udlodning til [person4].

Skatteankenævnets afgørelse

Indledningsvist skal det bemærkes, at nævnet ikke kan tage stilling til spørgsmålet om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, da dette forhold er påklaget til Landsskatteretten, der også er rette klageinstans vedrørende sager om omgørelse.

Endvidere skal det bemærkes, at der i klagen anmodes om, at sagen hjemvises til fornyet behandling. Nævnet har i modsætning til Landsskatteretten ikke nogen kompetence til at hjemvise sager til fornyet behandling efter skatteforvaltningslovens bestemmelser.

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan det konstateres, at du har stiftet selskabet [virksomhed1] ApS og har været registreret som ejer af samtlige anparter i selskabet i 2007.

Du har således været hovedanpartshaver i selskabet og det følger herefter af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at udbytte fra selskabet skal medregnes til din skattepligtige indkomst. Af stk. 2 fremgår det endvidere, at skattepligten omfatter alle udlodninger fra selskabet, hvilket er ensbetydende med, at skattepligten også omfatter udloddede beløb, der ikke har karakter af egentligt deklareret udbytte og ikke fremstår som sådan i selskabets regnskab.

I det omfang der foretages hævninger i selskabet eller afholdes udgifter, der ikke er begrundet i selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men derimod er afholdt som et udslag af hovedanpartshaverens dominerende indflydelse i selskabet, vil de hævede beløb/afholdte udgifter derfor som udgangspunkt have karakter af skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af selskabets bankkonto konstateret, at der har været foretaget hævninger på i alt 627.072 kr., hvor der ikke er godkendt fradrag for et beløb svarende til de omhandlede overførsler og hævninger ved opgørelsen af selskabets skattepligtige avance, idet der ifølge SKAT ikke foreligger dokumentation for de underliggende udgifter og det endvidere ikke er sandsynliggjort, at der har været tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Ved Landsskatterettens afgørelser af 25. juni 2012 vedrørende selskabets skatteansættelse og afgiftstilsvar, er SKATs afgørelse fastholdt. Nævnet kan i den forbindelse konstatere, at Landsskatteretten i sin afgørelse anfører, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte, herunder eventuel tilbagebetaling af 285.000 kr. vedrørende projektet [adresse3], hvorfor der ikke fandtes at være grundlag for at ændre den påklagede ansættelse.

SKAT har anset et beløb, svarende til de udokumenterede udgifter, for at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse og dermed være en skattepligtig udlodning til selskabets hovedanpartshaver jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Nævnet er umiddelbart enig i denne vurdering, idet det må lægges til grund, at det er dig, der som hovedanpartshaver og eneste medarbejder i selskabet har haft mulighed for at disponere over selskabets bankkonto. Da det jf. ovenstående ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede hævninger vedrører selskabets drift, er det derfor også nævnets opfattelse, at udgifterne i stedet må anses for afholdt alene som et udslag af din bestemmende indflydelse i selskabet.

Nævnet finder i denne forbindelse, at det er uden betydning for beskatningen som maskeret udlodning, om beløbene er tilgået dig direkte eller at der har været tale om betalinger til andre, idet det afgørende må være, om de hævede beløb har været forretningsmæssigt begrundet set i forhold til selskabets aktiviteter. Det forhold, at du har valgt at hæve penge i selskabet til betaling af udgifter, som er selskabet uvedkommende, medfører i sig selv, at hævningerne i stedet må anses for at være foretaget i din private interesse, hvorfor et tilsvarende beløb skal anses for skattepligtig udlodning jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

I klagen til nævnet er det anført, at der har været tale om betaling til kreditorer og husleje samt udgifter, der relaterer sig til selskabets omsætning, hvor repræsentanter henviser til følgende udgifter:

1/3Overført vedr. køb af Toyota til selskabet 57.000 kr.

19/3Overført til [virksomhed9] vedr. husleje40.000 kr.

30/3Udbetaling til [person3] vedr. fremmed arbejde400.000 kr.

25/4Overført til [virksomhed9] vedr. husleje 30.000 kr.

527.000 kr.

Vedr. køb af Toyota Hiace

Repræsentanten henviser til, at bilen er registreret som en tilgang hos [virksomhed1] ApS og at beløbet ikke er overført til din konto eller hævet af dig, hvorfor det ikke er korrekt, at du bliver beskattet af beløbet.

Nævnet må konstatere, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften i selskabet blandt andet henset til, at den underliggende købsaftale er indgået mellem [person3] og [virksomhed4]

På baggrund af den underliggende købsaftale finder nævnet, at det juridisk set er [virksomhed4], der må anses som ejer af bilen, uanset at denne er registreret som en tilgang i [virksomhed1] ApS. Udgiften til køb af bilen må således anses for at være [virksomhed1] ApS uvedkommende.

Overførslen fra selskabets konto til [person3] må i stedet anses at være foretaget af dig, der som selskabets eneste anpartshaver og direktør i selskabet har haft rådighed over selskabets konto, og alene at være begrundet i din dominerende indflydelse i selskabet/private interesser, idet der ikke ses at være fremlagt dokumentation for, at udgiften vedrører selskabet.

Det fastholdes derfor, at beløbet må anses for maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Vedr. betaling af husleje til [virksomhed9]

Iflg. repræsentanten har der været tale om betaling af husleje i forbindelse med opbevaring af materialer og maskiner.

Nævnet må konstatere, at der ikke er godkendt fradrag for købet i forbindelse med selskabets skatteansættelse og fastsættelsen af afgiftstilsvaret, blandt andet henset til, at der ikke er fremlagt nogen lejekontrakt og det på fakturaen er noteret, at denne vedrører "ophold til polakkerne", hvor selskabet ikke har været registreret med lønansatte.

Da udgiften således må anses for at være [virksomhed1] ApS uvedkommende må overførslen fra selskabets konto til [virksomhed9] i stedet anses for alene at være begrundet i din bestemmende indflydelse i selskabet/private interesser.

Det fastholdes derfor, at beløbet må anses for maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Udbetaling af 400.000 kr. fra selskabets konto

Iflg. repræsentanten er beløbet udbetalt til [person3], der har anvendt beløbet til betaling af fremmed arbejde. Der henvises til, at dette er bekræftet af [person3] ved en skriftlig erklæring, som også er blevet fremlagt i byretten i forbindelse med den erstatningssag, der blev anlagt mod [person3] og dig.

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan nævnet konstatere, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgifter til lønninger/fremmed arbejde. Endvidere fremgår det af den dom, der er afsagt af byretten i [by1], at retten i sin begrundelse for dommen henviser til, at du efter din egen forklaring har hævet beløbet på 400.000 kr. på selskabets konto uden at dette er blevet afleveret til en fordringshaver i selskabet. Retten har på denne baggrund fundet, at der er foretaget en udbetaling fra selskabet til selskabets hovedanpartshaver i strid med anpartsselskabslovens § 48, stk. 1, hvilket afgørende har forringet selskabets betalingsevne.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at der har været tale om en hævning i selskabet uden at det har kunnet dokumenteres, at der har været tale om hævning til dækning af selskabets udgifter/betaling af selskabets fordringshavere. Hævningen ses således alene at være begrundet i din dominerende indflydelse i selskabet/private interesser og det fastholdes derfor, at beløbet må anses for en skattepligtig udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Hævning af 30.000 kr. fra selskabets konto den 25. april 2007

Iflg. repræsentanten har der været tale om betaling af husleje i forbindelse med opbevaring af materialer og maskiner.

Ud fra de foreliggende oplysninger kan nævnet konstatere, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften.

I mangel af andet grundlag må hævningen derfor anses for at være foretaget af dig og alene at være begrundet i din dominerende indflydelse i selskabet/ private interesser og det fastholdes derfor, at beløbet må anses for en skattepligtig udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I relation til ovenstående er det anført som repræsentantens subsidiære påstand, at der skal godkendes et fradrag på 285.000 kr. vedrørende tilbagebetaling til en tidligere kunde, såfremt nævnet fastholder, at der skal ske beskatning af maskeret udlodning.

På det foreliggende grundlag finder nævnet, at det beløb som du er blevet dømt til at betale til [person6], jf. dommen fra byretten i [by1], må anses for at være den personlige indkomstansættelse uvedkommende.

Ved denne vurdering er der henset til, at tilbagebetalingen relaterer sig til den aftale, der var indgået mellem [virksomhed4]/[virksomhed1] ApS om byggearbejde på adressen [adresse3], hvor det som led i entreprisen var aftalt, at der skulle foretages indbetaling af et acontobeløb på 285.000 kr. til [virksomhed1] ApS's bankkonto. Årsagen til, at du dømmes til personligt at skulle tilbagebetale dette beløb til [person6] var ifølge rettens begrundelse, at du ved at tømme selskabets bankkonto ved hævningen på 400.000 kr. havde måttet indse, at du derved bragte selskabets fordringshavere i afgørende risiko for ikke at kunne opnå dækning for deres tilgodehavender, hvorved du ifaldt erstatningsansvar overfor selskabets fordringshavere, jf. anpartsselskabslovens bestemmelser.

Der har således ikke været tale om udgifter som er afholdt af dig for at erhverve, sikre eller vedligeholde sin indkomst, jf. statsskattelovens § 6a, stk. 1, men derimod et formuetab som følge af at du er blevet dømt til at betale erstatning for et beløb, der reelt vedrører [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det i øvrigt fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2012 vedrørende selskabets skatteansættelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der faktisk er sket tilbagebetaling af beløbet i overensstemmelse med byrettens dom, hvorfor der allerede af den grund ikke blev godkendt fradrag for udgiften i selskabet. En sådan dokumentation er heller ikke fremlagt i forbindelse med klagen til nævnet.

På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke, at der er grundlag for at indrømme fradrag som anført af repræsentanten.

Din opfattelse

Repræsentanten har på dine vegne nedlagt påstand om, at forhøjelsen med maskeret udlodning nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor gjort gældende, at du ikke har haft noget med selskabets aktivitet at gøre. Du blev kontaktet af [person3] omkring et forslag til samarbejde vedrørende forskellige byggerier. Du indgik i dette samarbejde, med dette ledte hurtigt til store uoverensstemmelser, hvilket betød, at du kun var en del af projektstarten, hvorefter samarbejdet stoppede.

[person3] har afholdt alle møder med kunder og forestået alle entreprisekontrakter til såvel leverandører som kunder. SKAT har været i kontakt med samtlige ejere af ejendommene, hvor byggerierne foregik. Ikke én af ejerne har haft kendskab til dig. Alle aftaler mellem leverandører og klient er underskrevet af [person3].

Det fremgår tydeligt af dom fra Retten i [by1] vedrørende [virksomhed11] ApS, at [person3] har benyttet [virksomhed1] ApS´ cvr-nr. til at underskrive kontrakter, modtage betalinger og indgå aftaler. Dommen viser et billede af, at [person3] har handlet som enerepræsentant for selskabet [virksomhed1] ApS. Han har fremsendt tilbud, aftalt møde gennem mailkorrespondance, og omtalt yderligere byggeprojekter. [person3] har angivet [virksomhed1] ApS´ adresse, kontonummer og cvr-nr., blot ikke selskabets navn. Dette bevidner, at han overfor kunderne ikke har fremlagt oplysninger, der kunne indikere, at han ikke var hovedansvarlig for selskabet. Kunderne har hverken haft kendskab til [virksomhed1] ApS ved navn eller dig.

Retten begrunder deres afgørelse med, at der efter bevisførelse kan lægges til grund,

at [virksomhed1] ApS ved sin direktør [person4] ved aftale har givet [person3] adgang til at benytte selskabets CVR nr., bankkonto osv. til brug for entreprenøraktiviteter. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at [person3] i forhold til omverdenen er blevet udstyret med en stilling, der beføjer ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende entreprisekontrakter, der er blevet indgået i foråret 2007.

Repræsentanten har anført, at I er uenige i SKATs og skatteankenævnets vurdering af sagen, idet der har været tale om udgifter til betaling af kreditorer og husleje og udgifter, der relateres til selskabets omsætning, hvorfor I er af den opfattelse, at der ikke kan være tale om maskeret udlodning til dig.

Til støtte herfor er det anført, at du har stiftet selskabet [virksomhed1] ApS og har været registreret som ejer af samtlige anparter i selskabet i 2007. [person3] har været udstyret med en sådan stilling, at han overfor omverdenen og med sine beføjelser har kunnet handle på selskabets vegne.

Klagen beror på uenighed om, at diverse udgifter, der er afholdt af [virksomhed1] ApS, er anset for maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Bevisbyrden for, at der foreligger en erhvervsmæssig udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i det benævnte indkomstår, påhviler som udgangspunkt klageren. Herudover er det repræsentantens opfattelse, at du ikke skal udlodningsbeskattes af følgende indkøb og hævninger, da der er tale om transaktioner, der er anset for erhvervsmæssigt anvendt.

I det omfang, der foretages hævninger i selskabet eller afholdes udgifter, der ikke er begrundet i selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men derimod er afholdt som udslag af hovedanpartshaverens dominerende indflydelse i selskabet, vil de hævede beløb have karakter af maskeret udlodning.

SKAT og skatteankenævnet har fejlagtigt anset de beløb, svarende til de udokumenterede udgifter, for at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor du er beskattet af udlodning.

Repræsentanten har gjort gældende, at beløbene har været forretningsmæssigt begrundet i henhold til selskabets aktiviteter, og anses derfor som driftsudgifter, hvorfor en beskatning af maskeret udlodning ikke kan accepteres.

I relation til SKATs opgørelse har repræsentanten til de enkelte punkter anført følgende:

Køb af Toyota Hiace (punkt 2 i skema)

Der er ifølge fremlagt købskontrakt indgået aftale mellem [person3] og [virksomhed4].

Det er konstateret, at beløbet er overført til [person3]s bankkonto, ligesom bilen med registreringsnummer [reg.nr.1] er registreret som tilgang den 7. februar 2007 hos [virksomhed1] ApS. SKAT og skatteankenævnet har fundet, at udgiften er selskabet uvedkommende, da salgsaftalen er indgået mellem [person3] og [virksomhed4], hvorfor udgiften er anset som maskeret udlodning til dig. Nævnet har således fundet, at [virksomhed4] juridisk set er ejer af bilen.

[person3] har været ansvarlig for aktiviteterne i selskabet og har forestået indkøb af varer m.v. i selskabets navn og stået for eksempelvis aflønning af fremmedarbejde.

SKAT og skatteankenævnet har tidligere fået fremlagt bilag på eksempelvis tilbud/aftaler om bygningsarbejde, hvoraf det fremgår, at [person3] er hovedansvarlig for disse. Det må således anses at være korrekt, at bilen er købt og anvendt med forretningsmæssigt hensyn. SKAT har endvidere haft kontakt til en række kunder, der har fået udført arbejde af [virksomhed1] ApS, og kan bekræfte, at [person3] har forestået disse, jf. Landsskatterettens kendelse.

Repræsentanten har ydermere henvist til dom afsagt af Retten i [by1] i sagerne BS 150-148/2008 og BS 150-2134/2008, hvor kunde og [person3] bekræfter at have udført arbejde hos klient.

Der er derfor tale om en formel fejl på købskontrakten, hvorved bilen tilhører [virksomhed1] ApS, særligt under hensyn til, at der er tale om tilgang i selskabet.

Landsskatterettens ovennævnte kendelse omhandler forhøjelse af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten fastholder, at fakturaer udstedt under navnet [virksomhed4] vedrører cvr-nr. [...1], hvilket har vist sig at tilhøre [virksomhed1] ApS. Derved er der i nogle tilfælde tale om én og samme, når selskabet [virksomhed4] nævnes. Bilen er derfor ikke juridisk set [virksomhed4]s, men tilhører [virksomhed1] ApS.

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses som en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Visse betingelser skal være opfyldt førend der kan statueres maskeret udbytte, hvorfor disse to spørgsmål altid skal vurderes konkret:

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Bilen er ikke købt i din interesse, da du hverken anvender denne eller har interesse i bilen. Udgiften til bilen er derimod en driftsomkostning for at sikre og varetage virksomhedens drift til anvendelse af [person3].

Kun udgifter, der skal hjælpe med at erhverve en skattepligtig indkomst, kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er altså et krav, at det fradragne beløb havde til formål at skaffe en anden indkomst. Udgiften skal også have en vis sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Da der er tale om entreprenørvirksomhed, kan det som naturlig følge heraf antages, at bilen er med til at fremme indkomsten. Der er derfor tale om en disposition, der er begrundet i selskabets drift, og denne udgift vedrører selskabet.

Udbetaling af husleje til [virksomhed9] (punkt 4 i skema)

Husleje betales af selskabet. Faktura er tidligere fremsendt til SKAT med teksten "Faktura dec. 2006 og jan-marts". Der er hermed tale om en driftsudgift i henhold til lejebetaling for opbevaring af materiale og maskiner for selskabet.

Når man driver entreprenørvirksomhed, skal materiale og maskiner oplagres. Der er hermed tale om en forretningsmæssig begrundet udgift, der ikke kan henføres til din private interesse.

Udbetaling af 400.000 kr. fra selskabets konto (punkt 6 i skema)

Dette beløb er udbetalt til [person3], der har anvendt beløbet til betaling af fremmed arbejde. Dette er tidligere bekræftet ved skriftlig erklæring fra [person3], der også er forelagt byretten.

Der er også tidligere fremlagt ansøgninger om forhåndsgodkendelse som arbejdsgiver for arbejdstagere fra en række østlande og Udlændingeservices imødekommelse heraf den 28. februar 2007. I såvel ansøgningen som godkendelsen er selskabet benævnt "[virksomhed1] ApS". I samme sag erkender [person6] i sin vidneforklaring, at han under hele bygningsforløbet var af den opfattelse, at [person3] forestod alt byggeri. Han har aldrig set eller haft kontakt til dig, jf. dom fra Retten i [by1] af 3. juni 2009.

Derfor hævede du 400.000 kr. på selskabets konto til [person3], således, at han kunne betale disse arbejdere.

Du har ved aftale givet [person3] adgang til at benytte selskabets cvr-nr. og bankkonto til brug for entreprenøraktiviteter. Landsskatteretten lægger i samme sag til grund, at [person3] i forhold til omverdenen er blevet udstyret med en stilling, der har beføjet ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende de entreprenørkontrakter, der er indgået i 2007. Yderligere har SKAT og byretten tidligere set godkendelse fra Udlændingestyrelsen om ansættelse af fremmed arbejdskraft, herunder østeuropæere. Dermed kan dette begrunde, at udlodningsbeskatningen skal bortfalde. Køb af fremmed arbejdskraft, der er medgået til erhvervelse af indtægten, er derfor ikke i hovedanpartshaverens interesse, men en driftsudgift.

Derudover antages det at være usandsynligt og urealistisk, at den skattepligtige indkomst fastholdt af Landsskatteretten vedrørende [virksomhed1] ApS, jf. kendelse af 25. juni 2012 har kunnet optjenes uden anvendelse af fremmedarbejde. Der er således tale om en driftsudgift og ikke maskeret udlodning.

Vægtafgift (punkt 7 i skema)

Dette anses som betaling af vægtafgift på bil, som beskrevet under punkt 2.

Hævning af 30.000 kr. fra selskabets konto (punkt 8 i skema)

Der er tale om husleje i forbindelse med opbevaring af maskiner, jf. ovenstående.

Betaling til [virksomhed10] (punkt 9 i skema)

Der er tale om betaling for materiale til levering vedrørende arbejde på [adresse3], [by2]. Den pågældende kundekonto lyder på [person3]. Landsskatteretten har forhøjet [virksomhed1] ApS med overførslen for dette arbejde, hvorfor udgiften hertil må antages at være afholdt i forbindelse med driften.

Udbetaling og overførsel (punkterne 3 og 5 i skema)

Der er tale om beløb på 87.000 kr., der er udbetalt til [person3] vedrørende udløbende udlæg for virksomhedens drift. Der er hermed tale om beløb, der udgør refusion for udlæg, som selskabets ledelse [person3] har foretaget på vegne af selskabet. Han har således modtaget en tilbagebetaling fra selskabets bankkonto til hans private økonomi.

Det kan hermed konkluderes, at der ikke har været tale om maskeret udlodning til dig, hvorved det udelukker beskatning heraf.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes alt, hvad der udloddes til aktuelle aktionærer med undtagelse af friaktier og likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, ved opgørelsen af aktionærernes skattepligtige almindelige indkomst.

Landsskatteretten har ved kendelse af 25. juni 2012 stadfæstet forhøjelse af [virksomhed1] ApS´ skattepligtige indkomst for 2007 med avance ved udført byggearbejde. Landsskatteretten har i præmisserne anført, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte. Landsskatteretten har ikke godkendt fradrag i selskabet for de i den foreliggende sag omhandlede beløb, idet disse ikke er anset at være anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De omhandlende udgifter må under disse omstændigheder anses afholdt i din interesse som anpartshaver.

Der er ikke under sagen for Landsskatteretten fremkommet dokumentation, der kan medføre en anden vurdering. Der er herved henset til, at den omhandlede Toyota Hiace på baggrund af den foreliggende købskontrakt ikke kan anses at tilhøre [virksomhed1] ApS, og at øvrige udgifter må anses [virksomhed1] ApS uvedkommende og må anses afholdt i kraft af din bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS.

Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om, at du som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS er skattepligtig af de afholdte udgifter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.