Kendelse af 15-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Skatteankenævnet har afvist klage over SKATs afgørelse af 18. oktober 2011, idet klagen er indgivet for sent.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev selvstændig tømrer- og bygningssnedkervirksomhed fra 1. januar 2004 til 29. maj 2012 under CVR-nr. [...1].

Da SKAT ikke havde modtaget klagerens selvangivelse for 2007, varslede SKAT i brev af 8. april 2010, at grundlaget for klagerens skat ville blive fastsat som følger:

”Overskud af virksomhed/udlejningsejendom

700.000 kr.

Renteindtægt bank

41 kr.

Renteudgift bank

36.610 kr.

Øvrige renteudgifter

67.500 kr.

Arbejdsløshedsforsikring [...]

5.004 kr.”

I brev af 30. september 2010 kvitterede SKAT for modtagelsen af klagerens selvangivelse for 2007.

I brev af 8. november 2010 skrev SKAT følgende til klageren (uddrag):

”For at vi kan behandle din anmodning om genoptagelse af skat for 2007, har vi brug for følgende materiale:

Dokumentation for renteudgifter 180.549 kr.
Årsregnskab for din virksomhed [virksomhed1]

SKAT har jf. vedlagte opgørelse beregnet dit privatforbrug til negativ 795.324 kr.

Derfor anmodes du om at indsende specifikation af privatforbruget i hovedposter på vedlagte skema

Redegørelse for de forhold, vi skal tage højde for, når vi skal bedømme dit privatforbrug.

Oplysning om:

Formue ved indkomstårets begyndelse
Formue ved indkomstårets udløb
Ændringer af formuen i løbet af indkomståret
Væsentlige økonomiske aftaler, der er indgået eller ændret mellem dig og selskabet
Øvrigt privatforbrug, som ikke er nævnt på den opgørelse, vi har vedlagt.

Reglerne står skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og 2.

...

Vi behandler din opgørelse af skat, fordi du har indsendt din selvangivelse.”

Da klageren ikke besvarende SKATs brev af 8. november 2010, skrev SKAT i brev af 3. januar 2011 til klageren, at han ikke kunne få ændret sin SKAT, da han ikke havde besvaret brevet af 8. november 2010. Hvis klager ikke var enig, skulle klager reagere inden den 26. januar 2011.

SKATs breve af 30. september 2010, 8. november 2010 og 3. januar 2011 blev alle sendt i kopi til [virksomhed2], Att. [person1], [adresse1], [by1].

I e-mail af 5. august 2011 anmodede revisor [person2] fra [virksomhed2] SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007.

I brev af 7. september 2011 foreslog SKAT, at skatteansættelsen for indkomståret 2007 ikke blev genoptaget.

SKAT traf den 18. oktober 2011 afgørelse om, at der ikke kunne ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007. Afgørelsen var på s. 3-4 forsynet med sædvanlig klagevejledning.

I klagen til skatteankenævnet af den 15. august 2012 (modtaget den 17. august 2012) er det oplyst, at klageren var af den overbevisning, at hans daværende repræsentant ville sende en klage til skatteankenævnet, hvad han imidlertid ikke gjorde.

I bemærkningerne af 29. oktober 2012 til skatteankenævnets forslag oplyses det supplerende, at klageren i 2010 var plaget af stress og ramt af sygdommen Morbus Chrohn. Klageren havde derfor ikke overblik og overskud til at skrive en klage til skatteankenævnet. Sygdomsforløbet forhindrede endvidere klageren i at reagere på SKATs henvendelser.

På mødet den 2. oktober 2015 mellem klagerens repræsentant [person3] og skatteankestyrelsens sagsbehandler blev det oplyst, at repræsentanten ville indsende lægeerklæringer m.v.

I brev af 6. oktober 2015 er repræsentanten anmodet om at fremsende det yderligere materiale/oplysninger som ville blive fremlagt.

Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for klagerens sygdomsforløb.

Skatteankenævnets afgørelse af 17. december 2012

SKAT traf den 18. oktober 2011 afgørelse om, at klagers skatteansættelse for 2007 ikke kunne genoptages, da fristen for ordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 var overskredet, og der efter SKATs opfattelse ikke forelå sådanne omstændigheder, at der kunne foretages ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Klagen over denne afgørelse blev modtaget i ankenævnssekretariatet den 17. august 2012.

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, at en klage skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Det fremgår endvidere, at nævnet kan se bort fra fristoverskridelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Klagen til nævnet er modtaget 10 måneder efter SKATs afgørelse, hvilket må betragtes som en væsentlig fristoverskridelse. I klagen til nævnet anførte revisor, at der foreligger særlige omstændigheder, da klager var overbevist om, at hans daværende revisor ville fremsende en klage til Skatteankenævnet inden for fristen. Endvidere anfører revisor, at klager har haft en utrolig svær periode i sit privatliv. I bemærkninger til nævnets forslag anføres det nu, at klager lider af sygdommen Morbus Chrohn, der har gjort det svært for ham at overskue situationen og skrive en klage til Skatteankenævnet. Da der efter nævnets opfattelse ikke foreligger særlige omstændigheder, der taler for, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen, afviser nævnet at behandle klagen. Den omstændighed, at klagers daværende revisor ikke indsendte en klage over SKATs afgørelse af 18. oktober 2011, og at klager lider af sygdommen Morbus Crohn, kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet bemærkede i øvrigt, at der ikke var dokumentation for i form af lægeerklæring m.v., at klager havde været sygdomsramt i sådant omfang, at han ikke kunne skrive en klage til nævnet inden for fristen nævnt i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Der er fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 kan ændres, og at der kan meddeles oprejsningsbevilling vedrørende tidligere fremsendt klage.

Klagerens repræsentant har i klagen af 19. marts 2013 anført følgende:

”SAGSFREMSTILLING

SKAT har af den 18. oktober 2011 truffet afgørelse vedr. ændring af grundlaget for [person4]s skat for 2007. SKAT mener ikke, at grundlaget for vor klients skat kan ændres, fordi ansøgningen er fremsendt for sent. Fristen for ansøgningen var den 1. maj i det 4. efter indkomstårets udløb jf. bilag 1. [person4]s revisor havde ansvaret for at påklage afgørelsen af den 18. oktober 2011 inden fristens udløb 18. januar 2012. Dette sker beklageligvist ikke.

En klage skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen, der klages over jf. skatteforvaltningslovens § 36.

Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen.

Skatteankenævnet kan dog efter en konkret vurdering se bort fra en overskridelse af klagefristen, såfremt nævnet efter almindelige forvaltningsretlige principper vil give såkaldt “oprejsningsbevilling” og behandle sagen i realiteten på trods af fristoverskridelsen jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 4. pkt. Nævnet skal hense til, om der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at følgende kriterier kan inddrages ved afvejning af, om oprejsningsbevilling skal gives:

- Fristoverskridelsens længde

- Årsag til fristoverskridelsen, herunder sygdom

- Betydning for klager, herunder om der er klar og rimelig sandsynlighed for medhold.

Vor klient er skønsmæssigt takseret med overskud af udlejningsejendom til 700.000 kr. for indkomståret 2007, hvilket ikke er korrekt.

[person4]s tidligere revisor forsøger gennem korrespondance, fremsendelse af selvangivelse og privatforbrugsopgørelse at ændre skattegrundlaget.

ANBRINGENDER

Forløb for anmodning om genoptagelse

Den 3. januar 2010 fremsender SKAT en skrivelse til vor klient om, at ændringen af skat for 2007 ikke kan imødekommes, da indkaldelse af dokumentation og redegørelse herfor anmodet af brev den 8. november 2010 ikke er besvaret jf. bilag 2.

Den 5. august fremsender [person2], revisor hos [virksomhed2] anmodning om genoptagelse, idet skattegrundlaget ikke er rettet trods korrekt regnskab jf. bilag 3.

Den 31. august 2011 modtages en kvittering for anmodning om genoptagelse jf. bilag 4.

SKAT fremsender et forslag til afgørelse af den 7. september 2011 jf. bilag 5.

Hertil reagerer revisor [person2] ved at argumentere for den talmæssige dokumentation, uden at tage stilling til de ekstraordinære omstændigheder, der skal gøres gældende for at kunne genoptage indkomståret 2007 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27 jf. bilag 6.

SKAT træffer derfor afgørelse af den 18. oktober 2011. Hertil er der ingen reaktion fra revisor [person2], der er partsrepræsentant i sagen på daværende tidspunkt.

[person4] er af den overbevisning, at hans repræsentant vil fremsende klage til skatteankenævnet vedr. indkomståret 2007 - dette sker beklageligvis ikke. Vor klient har ikke kunnet overskue at tage kontakten til skattemyndigheden selv, da dette har været uoverkommeligt. Dette begrundes med, at vor klient har haft en utrolig svær periode i sit privatliv.

Grundet disse omstændigheder ønsker vi på vegne af vor klient at anmode om imødekommelse af en oprejsningsbevilling således, at klageadgangen til skatteankenævnet vedr. SKATs afgørelse af den 18. oktober 2011 udvides.

Indledningsvist skal det gøres gældende, at vi ikke er enige i Skatteankenævnets forslag, idet vi mener, at der foreligger særlige omstændigheder, der medfører, at der kan ses bort fra en overskridelse af klagefristen.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet anfører i deres forslag til afgørelse, at idet [person4] s klage først er modtaget 10 måneder efter SKATs afgørelse, er der tale om væsentlig fristoverskridelse. Efter Skatteankenævnets opfattelse forligger der ikke særlige omstændigheder, der taler for, at der kan ses bort fra fristiverskrivelsen. Skatteankenævnet afviser på baggrund heraf at behandle sagen.

Klagers begrundelse

Skatteankenævnet kan se bort fra overskridelsen af klagefristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 4. pkt. Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan der henses til længden af fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydningen for klageren og sandsynligheden for medhold. Der skal her gøres opmærksom på, at der hverken i loven eller i lovens forarbejder er anført, hvad der præcis skal forstås ved “særlige omstændigheder”, bortset fra de ovenstående kriterier.

Vi er af den overbevisning, at der kan ses bort fra overskridelsen af klagefristen på baggrund af årsagen til fristoverskridelsen.

[person4] har i 2010 være enormt plaget af stress og har været ramt af sygdommen Morbus Crohn, hvilket har ført til indlæggelser og et svagt immunsystem. I en lang periode har vor klient været optaget af utallige lægebesøg, idet sygdommens symptomer ikke har kunnet give et klart billede af en diagnose. Frygten for, at der var tale om kræft i tarmen har påvirket [person4] enormt meget, hvilket har betydet, at denne periode i hans liv har været enorm trist.

Er man ramt af Morbus Crohn har man en betændelsestilstand i tarmen. I de fleste tilfælde vil sygdommens symptomer være diare, mavesmerter, feber, tarmslyng, vægttab, træthed og blodmangel. Yderligere er kvalme og opkastninger en stor del af hverdagen. Dette har betydet, at vor klient ikke har haft overblik og overskud i sit liv til at varetage en klageskrivelse til Skatteankenævnet.

Derforuden har [person4] haft en meget svær periode grundet dårlig økonomi, hvilket har ført til, at hans virksomhed har måtte lukke.

[person4]’s sygdomsforløb har således forhindret ham i at varetage sin indkomst, og i at reagere på SKAT’s skriftlige henvendelser. Det vil derfor være urimeligt, såfremt Skatteankenævnet vælger at afvise sagen.

Der henvises til LSR af 13/05-11, journalnr. 10-03605, hvor Landskatteretten ikke fandt det godtgjort, at klagerens sygdomsforløb i forbindelse med klagerens rygproblemer havde forhindret klageren i at varetage sin indkomst. Landsskatteretten fastslog derfor, at der ikke forelå særlige omstændigheder. Denne afgørelse viser, at såfremt klagerens rygproblemer havde forhindret ham i at varetage sin indkomst, ville der have været tale om særlige omstændigheder.

Sluttende kan det derfor konkluderes, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse. Skatteankenævnet bør på baggrund heraf godkende vor anmodning om oprejsningsbevilling i henhold til skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 4. pkt..”

Landsskatterettens afgørelse

Af den tidligere gældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), fremgår følgende:

”En klage til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

SKAT traf den 18. oktober 2011 afgørelse om, at skatteansættelsen for indkomståret 2007 ikke kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Afgørelsen var forsynet med klagevejledning, og den blev sendt til både klageren og klagerens daværende repræsentant.

Klagen til skatteankenævnet er indgivet 10 måneder efter modtagelsen af SKATs afgørelse. Dette er en væsentlig overskridelse af klagefristen, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2. Det må herefter vurderes, om der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at skatteankenævnet har kunnet se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, sidste punkt.

Der er ikke fremlagt dokumentation for klagerens sygdomsforløb, og klageren var under hele sagens forløb – herunder i den periode, hvor der kunne ske ordinær genoptagelse af indkomståret 2007 – repræsenteret af en professionel rådgiver. Et eventuelt sygdomsforløb vil derfor normalt ikke kunne anses for særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der skal ses bor fra den væsentlige fristoverskridelse.

Der foreligger således ikke særlige omstændigheder efter dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 2 (nugældende skatteforvaltningslovs § 35a, stk. 6), hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.