Kendelse af 24-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger. Han drev virksomheden [virksomhed1] som en personlig virksomhed. Virksomheden blev stiftet den 7. januar 2008. Virksomheden blev registreret for moms pr. 8. januar 2008 som udenlandsk virksomhed uden herboende repræsentant og er registreret på en adresse i udlandet.

Virksomheden blev afmeldt som udenlandsk registreret virksomhed pr. 21. september 2011.

Den 25. januar 2011 stiftede klageren selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet er beliggende på adressen [adresse1], [by1].

SKAT har forsøgt at indhente materiale fra klageren samt fra de polske skattemyndigheder. I den forbindelse modtog SKAT ca. 2.000 bilag fra Polen. Der var dog ikke noget bogføringsmateriale. SKAT modtog i oktober 2012 kontospecifikationer fra en bogfører i Danmark.

Ved møde hos SKAT den 21. marts 2012 oplyste klageren, at virksomheden ikke længere var aktiv i Danmark. Han havde 4 ansatte i Polen. Den polske virksomhed ejer en polsk indregistreret bil af mærket ”Nissan”. Bilen benyttes mest i Polen. Klageren ankom i en dansk indregistreret Mercedes Vito, som er ejet af [virksomhed2] ApS.

Klageren oplyste desuden ved mødet hos SKAT, at han ikke ejede ejendom i Polen. Han boede sammen med noget familie. Han ejer heller ikke noget i Danmark. Hans kæreste og barn bor på [adresse2] i [by2], som klageren også har brugt som kontor i en periode. Han havde også haft sine ting på adressen. Nu bor der ansatte i lejligheden.

Blandt det modtagne bilagsmateriale fra Polen var der en opkrævning vedrørende husleje for adressen [adresse3] B, [by1], for perioden 18. august til 19. september 2008. Modtageren af opkrævningen er anført som [person1], [adresse2], [by1]. [person1] er klagerens kæreste, og de har et barn sammen. [person1] blev først tilmeldt adressen i 2011.

I bilagsmateriale fra Polen var der desuden en del forhandlerfakturaer, der er sendt til adressen [adresse2] i [by2]. SKAT har bemærket, at ikke alle bilag for 2011 er modtaget. De modtagne bilag vedrører følgende leverandører:

”

[virksomhed1] har løbende foretaget indkøb hos bl.a. [virksomhed3], [virksomhed9], [...] og [virksomhed16].

Klageren har fremlagt diverse fakturaer fra [virksomhed1]. Heraf fremgår adressen ”[adresse4]”. Derudover er der fremlagt en lejekontrakt vedrørende [adresse5] Klageren har oplyst, at der er tale om leje af et kontor. Lejekontrakten er underskrevet den 3. september 2010.

Af lejekontrakt vedrørende lejemålet beliggende [adresse2], 1, [by1], fremgår, at lejemålet blev indgået med [virksomhed1], [adresse4], [by3], Polen. Lejen omfatter en lejlighed på 104 m² med 3 værelser. Lejekontrakten blev underskrevet den 14. maj 2008 af lejer og udlejer, [virksomhed1] og [...] ApS.

Lejemålet blev påbegyndt den 1. juni 2008. Det fremgår dog af kontrakten, at der er betalt leje for maj måned 2008. Lejeperioden var ubegrænset. Ifølge kontrakten kan lejligheden benyttes til beboelse for lejer og dennes husstand. Lejligheden var nyistandsat.

[virksomhed1] har ifølge opkrævninger af husleje lejet følgende ejendomme i Danmark:

”

Det fremgår af klagerens polske selvangivelser, at han har haft følgende omsætning i virksomheden:

”2009 DKK 6.390.194, 2010 DKK 6.671.077 og 2011 DKK 2.803.647”

SKAT har opgjort klagerens virksomheds omsætning i Danmark til:

”2009 DKK 9.110.426, 2010 DKK 6.464.010 og i 2011 DKK 2.361.648”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for begrænset skattepligtig til Danmark, da han anses at drive virksomhed fra et fast driftssted i Danmark.

Det er SKATs opfattelse, at klagerens virksomhed er drevet fra adressen [adresse2] i [by1]. Mange leverandører har sendt fakturaer m.v. til den adresse. Virksomhedens bankforbindelse, [finans1], har også sendt kontoudtog m.v. til adressen. Virksomheden har også haft store udgifter til fastnettelefon og bredbånd på adressen.

Derudover var størstedelen af virksomhedens omsætning i de påklagede indkomstår i Danmark. Klageren har i 2009 angivet 3 mio. kr. mindre i omsætning i Polen, end hvad der er tjent i Danmark. I 2010 tjente virksomheden 97 % af sin samlede omsætning i Danmark, og i 2011 var det 84 % af den samlede omsætning. SKAT har taget forbehold for tallene fra 2011, idet SKAT ikke har modtaget alle bilag samt bogføring for 2011.

Virksomheden anses derfor drevet fra Danmark. Der er fast forretningssted i Danmark, dvs. en fysisk indretning, hvorfra virksomheden ledes. Det er i den forbindelse underordnet, om der er tale om lejede eller ejede lokaler. Da virksomheden har lejet lokaler i Danmark siden 2008, er det SKATs opfattelse, at virksomheden har haft fast driftssted i Danmark fra dette tidspunkt. SKAT har dog valgt først at statuere skattepligt fra 2009. SKAT har henset til varigheden af arbejdet i Danmark, samt at virksomheden har langt størstedelen af den samlede omsætning i Danmark. Ifølge SKAT sker der virksomhedsudøvelse gennem det faste forretningssted i Danmark.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har haft fast driftssted i Danmark i perioden 2009 – 2011, hvorfor han ikke er begrænset skattepligtig til Danmark.

Virksomheden har ikke haft fast driftssted i Danmark i perioden, idet lejemålet beliggende [adresse2] udelukkende blev anvendt til indlogering af virksomhedens polske håndværkere. Virksomheden blev faktisk drevet fra Polen. [adresse2] har således ikke haft en forbindelse til udøvelsen af virksomhedens hovedaktivitet og har alene været af forberedende og hjælpende karakter, jf. artikel 5, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.

Klageren blev født i Polen og har polsk pas. Han havde indtil den 24. juli 2012 bopæl i Polen. Herefter flyttede han til Danmark til adressen [adresse1] E, [by1]. Han har boet i Danmark med sin kæreste og deres to børn, som begge er født i Polen. Klagerens kæreste, [person1], er også polsk statsborger. Hun var ansat i den polske virksomhed, [virksomhed17] i [by4]. Der er indsendt ansættelseskontrakter af henholdsvis 30. januar 2007 og 2. maj 2007 på polsk.

[person1] havde registreret bopæl i Polen inden den 14. april 2011, hvorefter hun flyttede til Danmark på adressen [adresse2], 1., [by1].

Der blev i 2008 udstedt to huslejeopkrævninger til [person1] fra [virksomhed18] til [adresse2]. Dette skyldes, at [person1] i september og oktober 2008 var på besøg i Danmark, hvor hun lejede lejligheden beliggende [adresse2] og selv betalte husleje heraf.

I indkomstårene 2009-2011 havde klageren en lejlighed til rådighed i Polen, som var ejet af hans forældre, som er bosat i USA, hvor de har boet de sidste 10 år. Klageren betalte udgifterne vedrørende lejligheden.

Den 7. januar 2008 oprettede klageren en polsk enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1] v/ klageren, som blev drevet fra Polen. Virksomheden var en tømrer- og bygsnedkervirksomhed, som primært beskæftigede sig med udførelsen af entreprisearbejder i Polen og Danmark. Det fremgår af registreringsbevis fra de polske myndigheder, at virksomheden oprindeligt blev registreret på adressen [adresse4], [by3], som ligeledes fungerede som privat bopæl for klageren i de påklagede indkomstår.

I indkomståret 2010 lejede virksomheden sig ind i et kontor på adressen [adresse10], [by3]. Der er fremlagt en polsk lejekontrakt, der er underskrevet den 3. september 2010.

[virksomhed1] udførte i de påklagede indkomstår både aktiviteter i Polen og i Danmark. Virksomheden indgik en række byggeentrepriser med diverse polske virksomheder, herunder større byggeprojekter for en polsk genbrugsstation og energiselskabet [virksomhed19]. Der er bl.a. fremlagt 4 kontrakter indgået i september 2008 imellem [virksomhed1] og virksomheden [virksomhed20] Det er oplyst, at aftalerne vedrørte assistance til [virksomhed1] i forbindelse med en række projekter i den polske region, [...]. [...] udførte også en række entreprisearbejder i Danmark.

[virksomhed1] forestod bl.a. en række byggeentrepriser for selskaberne [virksomhed7] ApS og [virksomhed11] A/S i Danmark i de påklagede indkomstår. [virksomhed1] har ligeledes udført arbejde for en række privatpersoner og mindre virksomheder i Danmark. Fælles for samtlige af de kontrakter, som blev indgået i Danmark var, at projekternes tidsmæssige varighed ikke strakte sig over en periode på mere end 12 måneder.

Klageren har oplyst til Skatteankestyrelsen, at 90 % af entreprisearbejdet i Danmark er udført for [virksomhed11] A/S og [virksomhed7] ApS, og virksomhedens arbejde har været fordelt med 50 % i Danmark og 50 % i Polen. Man kan ikke vurdere forholdet ud fra omsætningen, da man kan tjene ca. 10 gange mere i Danmark end i Polen.

Arbejdet i Danmark foregik således, at klageren sendte polske bygningshåndværkere til Danmark for at udføre de byggeentrepriser, som [virksomhed1] indgik med virksomheder og privatpersoner i Danmark.

Virksomhedens polske bygningshåndværkere arbejdede inden for forskellige områder. Der var bl.a. tale om murere, elektrikere, VVS’ere m.v. De polske håndværkere i [virksomhed1] har ikke været tilknyttet et projekt i mere end 3 måneder eller 180 dage, førend de rejste tilbage til Polen. Da den tidsmæssige udstrækning af håndværkernes arbejde i Danmark var begrænset, var der forholdsvis stor udskiftning i medarbejderstaben i [virksomhed1], hvilket skyldtes, at der var en del af de polske håndværkere, der foretrak at arbejde i udlandet og ikke i Polen. Ifølge klageren fik disse håndværkere arbejde i andre virksomheder, som arbejdede i udlandet, når de vendte tilbage til Polen efter at have udført arbejdet for [virksomhed1] i Danmark. Der var dog også en del af virksomhedens medarbejdere, som fortsatte med at arbejde for [virksomhed1] på de byggeprojekter, som blev indgået i Polen efter den tidsbegrænsede arbejdsperiode i Danmark.

Tilbud om indgåelse af samarbejdsaftaler blev sendt til klagerens virksomhed i Polen, som blev drevet først fra [adresse4], [by3], og efterfølgende fra virksomhedens kontorlejemål beliggende [adresse10], [by3]. Dette fremgår bl.a. af samarbejdskontrakter indgået mellem [virksomhed7] ApS og [virksomhed1]. Faktureringen fra virksomheden blev ligeledes foretaget fra de polske adresser, hvorfra virksomheden blev drevet. Virksomheden har således ikke på noget tidspunkt haft kontorlokaler i Danmark. Der er indsendt eksempel på diverse fakturaer udstedt fra virksomhedens polske adresse til en række danske virksomheder.

[virksomhed1] indgik en række lejekontrakter med flere danske udlejere, herunder lejligheder ejet af selskaberne [virksomhed7] ApS og [virksomhed11] A/S. Samtlige disse lejemål blev anvendt til at indlogere virksomhedens medarbejdere i de perioder, hvor de udførte arbejde i Danmark. Dette skete som et alternativ til at indlogere de polske bygningshåndværkere på hotel, idet virksomheden ønskede at minimere udgifterne hertil. Udgifterne til husleje blev afholdt af [virksomhed1], der også afholdt rejseomkostninger forbundet med den løbende transport af virksomhedens medarbejdere imellem Danmark og Polen. Der er indsendt en opgørelse over rejseomkostninger m.v. samt en opgørelse over lønninger til de polske håndværkere i de påklagede indkomstår.

Klageren har oplyst til Skatteankestyrelsen, at der boede ca. 6 mænd i hver lejlighed. Da hans kæreste flyttede til Danmark, boede parret i det ene værelse i lejligheden på [adresse2].

Samtlige lejekontrakter blev indgået med [virksomhed1] med angivelse af dennes polske oplysninger, herunder adresse m.v. Endvidere fremgår det af lejekontrakterne, at lejemålene alene var tilladt til anvendelse som private boliger og dermed ikke erhvervsmæssig anvendelse.

Selskaberne [virksomhed7] ApS og [virksomhed11] A/S har bekræftet, at samtlige af de indgåede lejekontrakter med [virksomhed1] udelukkende blev anvendt som privat beboelse for virksomhedens polske håndværkere.

De pågældende lejemål, hvor de polske håndværkere opholdt sig, var udstyret med mobilt bredbånd/trådløst internet. Endvidere fik håndværkerne udleveret danske telefoner fra [virksomhed21] og [virksomhed22] i den periode, hvor de arbejdede i Danmark, idet det var en praktisk nødvendig foranstaltning for arbejdets udførelse. Udgifterne hertil blev betalt af [virksomhed1], hvorfor fakturaerne herfor blev udstedt direkte til virksomheden.

Det følger af kontrakterne indgået mellem [virksomhed1] og [virksomhed7] ApS, at [virksomhed1] varetog indkøb af byggematerialer i Danmark til de projekter, som virksomheden var tilknyttet.

Det fremgår af fakturaer udstedt af bl.a. [virksomhed3], [...] og [virksomhed9], at en række danske virksomheder har udstedt fakturaer til [virksomhed1] til den danske adresse beliggende [adresse2], [by1], som udgjorde en af de lejligheder, som virksomheden havde lejet til brug for indlogering af de polske håndværkere.

Årsagen til, at der blev udstedt en række fakturaer m.v. til denne adresse, var bl.a. det forhold, at der var en række danske virksomheder, som i deres systemer ikke havde mulighed for at udstede fakturaer til den polske adresse, idet de polske postnumre indeholder flere cifre i postkoden end de danske postnumre. Dette var bl.a. den begrundelse, som klageren fik, fra virksomheden [virksomhed3] Det var således en ren ”formalitet”, at disse fakturaer blev udstedt til [adresse2] i stedet for til virksomhedens polske adresse.

Dette forhold var ligeledes begrundet i, at en række af de danske virksomheder ikke ønskede at udstede fakturaer til et udenlandsk byggefirma, som var momsregistreret med angivelse af omvendt betalingspligt for momsen med det polske momsnummer. Reglerne om omvendt betalingspligt for moms på byggeydelser var på daværende tidspunkt netop blevet indført (pr. 1. januar 2009), hvorfor der var mange danske virksomheder, der var i tvivl om, hvordan de i praksis skulle forholde sig til de nye regler på området. På denne baggrund blev klageren opfordret af en række virksomheder til at oplyse en dansk adresse, som fakturaen kunne udstedes til.

Af ovenstående grunde anså klageren det for nødvendigt at opgive en dansk leveringsadresse til de virksomheder, som fremsatte krav herom, idet alternativet var at importere materialerne fra Polen, hvilket var en særdeles bekostelig og praktisk vanskelig affære.

Udstedelse af fakturaer fra danske virksomheder til den danske adresse, [adresse2], [by1], var således udelukkende et udtryk for en praktisk, handelsmæssig foranstaltning efter ønske fra virksomhedens danske handelspartnere.

Der foreligger desuden eksempler på, at danske virksomheder har udstedt fakturaer til [virksomhed1] til øvrige adresser end [adresse2]. Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed23], hvoraf det fremgår, at disse er udstedt til ”[virksomhed1], [adresse11], [by5]”.

De materialer m.v., som [virksomhed1] indkøbte hos de danske virksomheder, blev i alle tilfælde leveret direkte til den pågældende byggeplads, eller også blev disse afhentet på den danske leverandørs forretningssted, hvorefter de blev kørt direkte til den pågældende byggeplads, hvilket i øvrigt fremgår af de udstedte fakturaer.

Der var tillige en række danske virksomheder, som udstedte fakturaer direkte til virksomhedens polske adresse. Et eksempel er fra virksomhederne [virksomhed24], [virksomhed16] og [virksomhed25] A/S. [virksomhed1] har handlet hos disse virksomheder i betydeligt omfang.

Den 25. januar 2011 stiftede klageren selskabet [virksomhed2] ApS i Danmark. Selskabet bliver drevet fra adressen [adresse1], [by1]. Selskabet blev oprettet, da klageren på dette tidspunkt ønskede at flytte permanent til Danmark med sin familie.

Frem til stiftelsen af [virksomhed2] ApS drev klageren virksomheden [virksomhed1] fra Polen og udførte bygningsarbejder i Danmark og Polen. I perioden fra selskabets stiftelse og indtil det tidspunkt, hvor klageren flyttede til Danmark, blev [virksomhed1] afviklet.

Efter at have fået EU-opholdstilladelse i Danmark den 24. juli 2012 flyttede klageren permanent til Danmark. Indtil dette tidspunkt boede han i lejligheden i Polen.

Repræsentanten har påpeget, at SKAT er forpligtet til at træffe den materielt korrekte afgørelse. SKAT har anført, at [virksomhed1] har fast driftssted i Danmark og dermed er skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Der er ikke grundlag for at konstituere fast driftssted ud fra det forhold, at der er tale om bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde, da disse arbejder i ingen tilfælde har haft en varighed på mere end 12 måneder, jf. art. 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2003 samt art. 5, stk. 3, i OECD’s modeloverenskomst.

Der er desuden ikke grundlag for at anse lejemålet beliggende på [adresse2] for at udgøre et fast driftssted for virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, idet lejemålet udelukkende blev anvendt til indlogering af virksomhedens polske håndværkere, og [virksomhed1] faktisk blev drevet fra Polen. [adresse2] har således ikke haft en forbindelse til udøvelsen af virksomhedens hovedaktivitet og har alene været af forberedende og hjælpende karakter, jf. art. 5, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.

SKATs udtalelse

Klageren har oplyst til SKAT ved møde af 21. marts 2012, at [virksomhed11] A/S har lavet virksomhedens momsangivelser. Det blev herefter aftalt med SKAT, at klageren skulle indhente bogføringen fra [virksomhed11] A/S. Efterfølgende forklarede klageren til SKAT, at [virksomhed11] A/S ikke havde hans bogføring. Han skulle derfor finde én, der kunne hjælpe ham. Den 10. september 2012 blev SKAT kontaktet af [person2] fra [virksomhed26]. Det blev oplyst, at hun skulle holde et møde med klageren med henblik på udarbejdelse af bogføringen for 2009-2011.

SKAT har bemærket, at DBO artikel 5, stk. 6, ikke finder anvendelse, da bestemmelsen vedrører virksomheder, som driver forretning i en anden stat gennem en mægler m.m. [virksomhed1] er en udenlandsk enkeltmandsvirksomhed, hvor indehaveren anses at være i Danmark. Efter SKATs opfattelse virker det usandsynligt, at aftaler med danske hvervgivere om arbejde i Danmark indgås i Polen. Det virker således usandsynligt, at alle danske hvervgivere rejser til Polen for at indgå aftalerne.

Vedrørende lejemålene i Danmark, som ifølge klageren skulle være anvendt som ”hotel”, har SKAT anført, at klageren ved mødet den 21. marts 2012 har forklaret, at han i en periode har brugt [adresse2] til kontor. Klageren havde ifølge ham selv sine ting på adressen.

[...] har været lejet siden 2008, og lejemålet må anses at være af en vis varighed.

Klageren har gjort gældende, at danske leverandører ikke vil sende regninger til den polske adresse. SKAT har hertil bemærket, at der udover vareleverandører også er tale om regninger vedrørende bredbånd og fastnetforbindelse samt kontoudtog fra f.eks. [finans1]. SKAT har i mange andre sager set, at både banker og vareleverandører sender deres regninger til adresser i Polen. SKAT har endvidere bemærket, at opkrævninger vedrørende andre lejemål og forbrug vedrørende disse ligeledes er sendt til [...].

SKAT har desuden bemærket, at SKAT ikke har vurderet dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 3.

Virksomheden har over en lang periode haft lejemål i Danmark, der er bredbånd og fastnettelefon på adressen, og fakturaer m.v. er sendt til den pågældende adresse. Derudover har virksomheden næsten 100 % af alle sine aktiviteter i Danmark. Virksomheden anses derfor at have fast driftssted i Danmark.

Efterfølgende har SKAT desuden anført, at når klageren driver selskabet [virksomhed2] ApS fra adressen [adresse1] fra den 25. januar 2011, må klageren alt andet lige ligeledes drive virksomheden [virksomhed1] fra Danmark. Han er direktør for [virksomhed2] ApS, og [virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed, som klageren ligeledes driver.

Virksomheden har ikke meddelt til SKAT, at der var skiftet adresse i Polen. SKAT har endvidere bemærket, at fakturaer fra virksomheden i hele perioden var adresseret fra adressen [...]. Af fakturaerne, som blev udstedt til virksomhedens kunder, fremgår, at klageren kan kontaktes på kontoradressen. Der fremgår ikke noget polsk telefonnummer af fakturaen.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at virksomheden har været drevet fra adressen [adresse2], og at lejligheden har været lejet med det formål at drive virksomhed fra lejemålet. Der udføres aktiviteter fra adressen, som i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af [virksomhed1] virksomhed set i sin helhed.

Det er desuden SKATs opfattelse, at de danske aktiviteter bliver styret fra adressen, f.eks. at aftaler om nye kontrakter indgås fra denne adresse. Når der henses til, at langt størstedelen af aktiviteten foregår i Danmark, er det usandsynligt, at aktiviteterne ledes fra bopælen i Polen. Aktiviteterne, der udføres fra adressen i Danmark, kan således ikke anses som værende af forberedende og hjælpende karakter. Virksomhedsudøvelsen i sit hele i Danmark sker fra adressen [adresse2]. Der er tale om, at der fra adressen udøves virksomhed, som udgør den største del af virksomhedens almindelige forretningsvirksomhed.

SKAT har bemærket, at det er en indikator for, at virksomheden drives fra adressen [adresse2], at f.eks. [finans1] har sendt kontoudtog til adressen, ligesom andre leverandører har.

Vedrørende de særlige regler for bygge-, anlægs-, eller monteringsarbejder har SKAT anført, at SKAT ikke har haft rådighed over alle de indgåede kontrakter. SKAT har derfor ikke taget stilling, om der skulle være byggeprojekter med varighed over 12 måneder.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som udøver erhverv med fast driftssted her i landet er begrænset skattepligtige til Danmark.

Ved afgrænsningen af begrebet ”fast driftssted” lægges der vægt på formuleringen af OECD Modeloverenskomstens artikel 5 og de hertil knyttede kommentarer, jf. TfS 1996.532 H.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed i Danmark har været af en sådan karakter, at det har skabt en formodning for, at der har været etableret fast driftssted i Danmark i de påklagede indkomstår. På det foreliggende grundlag har klageren ikke afkræftet denne formodning. Klagerens virksomhed anses derfor at have haft fast driftssted på adressen [adresse2], [by1].

Landsskatteretten har ved den konkrete vurdering henset til, at klageren ved et møde hos SKAT har oplyst, at der har været et kontor på adressen sammenholdt med, at der er fremsendt flere fakturaer fra virksomhedens leverandører til adressen. Derudover har klagerens bankforbindelse, [finans1], fremsendt kontoudtog m.m. til [adresse2], 1., [by1].

Lejekontrakten vedrørende lejligheden på adressen blev indgået den 1. juni 2008, og lejeperioden er ubegrænset. Derudover er der afholdt betydelige udgifter vedrørende adressen, herunder udgifter til internet og telefon.

Det bemærkes, at virksomhedens omsætning i de påklagede indkomstår hovedsagligt har været fra arbejde i Danmark. I 2010 udgjorde omsætning således 97 %. Derudover blev virksomheden stiftet den 7. januar 2008 og blev momsregistreret den 8. januar 2008.

Der er i øvrigt ikke angivet et polsk telefonnummer på fakturaer fra virksomhedens anførte polske adresse, [adresse4], [by3].

Da klagerens virksomhed anses at have fast driftssted i Danmark, var klageren begrænset skattepligtig til Danmark i de påklagede indkomstår, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.