Kendelse af 15-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Helsingør den 1. maj 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

[Skatteankenævnet] har den 20. december 2012 truffet afgørelse i en sag vedrørende indkomståret 2004. Klageren var af SKAT beskattet af lønindkomst med 350.255 kr. Skatteankenævnet nedsatte forhøjelsen med den begrundelse, at hævninger opgjort til 350.255 kr. er foretaget af klageren først var skattepligtige i indkomståret 2006.

Landsskatteretten har den 17. november 2009 afsagt kendelse vedrørende indkomståret 2005. SKAT havde forhøjet klagerens lønindkomst med yderligere 145.575 kr. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med den begrundelse, at erhvervelsestidspunkt først var i indkomståret 2006.

Under sagernes behandling for indkomstårene 2004 og 2005 havde klagerens repræsentant gjort gældende, at klageren først havde erhvervet endelig ret til de ovenfor nævnte beløb den 20. november 2006, på hvilket tidspunkt det først var endelig afgjort, at klageren ikke skulle tilbagebetale krav til [virksomhed1] ApS under konkurs.

Om [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) er oplyst, at selskabet blev opløst efter begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 24. august 2005. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 8. november 2005, og boet blev afsluttet den 16. april 2007.

I brev af 20. september 2006 til klageren har kurator bedt klageren om tilbagebetaling af i alt 644.354,50 kr., hvoraf 549.354,50 kr. vedrører indkomståret 2004.

Det fremgår bl.a. af et notat fra kurator:

”Kurator har ved brev af 20. september 2006 opgjort boets krav mod klageren til 644.354,50 kr. Kurator har anført, at beløbet skal tilbagebetales, da klageren ikke har dokumenteret, at beløbet, som er hævet af klageren på selskabets konto, har relateret sig til selskabets drift.”

Klagerens repræsentant har oplyst, at han har kontaktet kurator den 11. december 2008, og kurator har oplyst, at hvis der havde været midler i boet eller SKAT ville betale sagsomkostningerne, så havde man ført retssag mod klageren. Klagerens repræsentant har yderligere oplyst, at han den 26. juni 2007 talte med kurator, som fortalte ham, at det frem til 20. november 2006 var omtvistet, hvorvidt klageren skulle betale pengene tilbage til konkursboet”.

Klageren har til kurator oplyst, at det reelt var ham, der drev selskabet, uanset [person1] var direktør i selskabet indtil den 27. marts 2005, hvorefter [person2] var direktør fra 27. marts 2005 til 25. april 2005.

Klageren har hverken i 2004 eller 2005 indgivet selvangivelse. I 2004 er selskabets overskud ved et skøn ansat til 0 kr.

Det fremgår tillige af notat fra kurator:

”Kurator har i mail af 27. marts 2006 bedt klageren indsende samtlige bilag og alle andre dokumenter vedrørende selskabet, samt oplyse, hvilke gældsforpligtelser, der er blevet indfriet og dokumentere, at der er afholdt skat af honoraret. Kurator har ingen bilag eller dokumenter modtaget.”

Det fremgår af privatforbrugsopgørelser udarbejdet af SKAT, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2004 har udgjort 83.340 kr. og i 2005 har været negativt med 112.670 kr. Privatforbrugsopgørelserne omfatter klagerens husstand, som udover klageren omfatter klagerens ægtefælle og et barn under 14 år.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af honorarindkomst fra selskabet med 350.255 kr. i 2004, hvilket beløb er fremkommet således:

SKAT har anset klageren for skattepligtig af honorarindkomst fra selskabet med 145.575 kr. i 2005, hvilket beløb er fremkommet således:

Af Landsskatterettens kendelse af 17. november 2009 fremgår bl.a., at klagerens repræsentant har oplyst, at klageren siden stiftelsen af [virksomhed1] ApS har udøvet alle ejerbeføjelser over selskabet, og at han både formelt og reelt har været ejer af selskabet.

Tillige har repræsentanten oplyst, at klageren i november 2006 tilbød at tilbagebetale 100.000 kr. til konkursboet under forudsætning af, at der ikke blev rejst krav imod ham.

Det fremgår af afgørelse af 22. januar 2014 vedrørende indkomstårene 2010 og 2011, at klageren igennem en årrække ikke har selvangivet indtægter, men alene fratrukket renteudgifter på lån.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2004 og 2005 med henholdsvis 145.575 kr. og 350.255 kr. som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har henvist til [Skatteankenævnet]s afgørelse af 20. december 2012 og Landsskatterettens afgørelse af 17. november 2009.

SKAT har med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, anført, at indkomstansættelsen er foretaget ekstraordinært, idet denne er en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår.

Som opfølgning på afgørelser for indkomstårene 2004 og 2005 truffet af [Skatteankenævnet] og Landsskatteretten er beskatning af hævninger i [virksomhed1] ApS henført til indkomståret 2006, idet der først i 2006 er erhvervet endelig ret til de hævede beløb.

På det foreliggende grundlag – og i lighed med bemærkninger i afgørelserne, beskattes hævningerne som personlig indkomst.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at kravet er forældet.

Der er efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister foretaget en forhøjelse af klagerens indkomst i indkomståret 2006 med henholdsvis 350.255 kr. og 145.575 kr., der relaterer sig til hævninger på bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS. Hævningerne er foretaget i 2004 og 2005.

Oprindelig havde SKAT forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2005 og udarbejdet selvstændige kendelser for hvert indkomstår. Indkomståret 2004 blev påklaget til skatteankenævnet, og indkomståret 2005 blev påklaget til Landsskatteretten.

Den 17. november 2009 meddelte Landsskatteretten, at der først er erhvervet endelig ret til 2005-hævningerne i 2006, hvor kurator for [virksomhed1] ApS endelig opgav at tage retlige skridt til at få pengene tilbagebetalt.

Da skatteankenævnet i 2007 skulle påbegynde klagebehandlingen af indkomståret 2004, fik ankenævnet fejlagtigt besked fra SKAT, at indkomståret 2004 ønskedes behandlet i Landsskatteretten sammen med indkomståret 2005. Af denne årsag henlagde skatteankenævnet sagen.

I 2012 bliver skatteankenævnet opmærksom på fejlen, og man genoptager sagen og afsiger kendelse den 20. december 2012 med samme resultat som Landsskatteretten – nemlig at der først er erhvervet endelig ret til 2004-hævningen i 2006.

[virksomhed1] ApS er stiftet af [person1], som har lånt pengene til stiftelsen af klageren. Herefter har [person1] videreoverdraget selskabet til klageren.

Klageren indbetaler de 125.000 kr. den 21. januar 2004 på konto [...74] i [finans1], som tilhører [virksomhed1] ApS. Klageren har således siden stiftelsen udøvet alle ejerbeføjelser over selskabet og har derfor både formelt og reelt været ejer af selskabet.

Det er ligeledes klageren, der har varetaget alle direktionsbeføjelser over selskabet og den eneste, der har foretaget hævninger på selskabets konto.

Den 21. marts 2005 hæves anpartskapitalen på 125.000 kr., hvorefter selskabets bankkonto går i nul.

Den 27. marts 2005 bliver [person2] indsat som direktør i selskabet, og den 1. april 2005 sælgere klageren anparterne i selskabet til [person2] for 1 kr.

Der har ikke været aktivitet i selskabet i 2005. De samlede indbetalinger på selskabets bankkonto i 2005 sker den 5. januar 2005 og udgør 55.542 kr. og relaterer sig til indbetalinger fra debitorer i 2004. Der har ikke efter den 5. januar 2005 været indbetalinger på kontoen.

SKAT har i overensstemmelse hermed ansat vareforbruget til nul i 2005, hvilket efter de givne omstændigheder må anses for korrekt. Man burde dog nok rigtigst have overført indtægten til 2004.

Selskabet blev taget under konkursbehandling den 8. november 2005, og boet blev afsluttet den 16. april 2007.

Kurator for [virksomhed1] ApS fremsatte overfor klageren krav om tilbagebetaling af hævningerne på 350.255 kr. Dette nægtede han, men fremsatte tilbud om en delvis tilbagebetaling på 100.000 kr. under forudsætning af, at kurator vil opgive restkravet. Kurator afslog dette tilbud, men på grund af pengemangel i boet blev yderligere forfølgning af kravet opgivet.

Repræsentanten har om sagsforløbet ved SKAT for så vidt angår indkomståret 2004 anført, at ved klageskrivelse af 26. juni 2007 påklages kendelsen af 28. marts 2007.

I december 2007 rykker skatteankenævnet SKAT for en udtalelse til sagen, og i e-mail af 18. december 2007 svarer SKAT fejlagtigt, at der ikke er fremsendt udtalelse til nævnet, da klageren havde valgt at klage direkte til Landsskatteretten.

På den baggrund henlagde skatteankenævnet sagen. I 2012 opdager skatteankenævnet, at man er blevet fejlinformeret af SKAT i 2007, og at kendelsen af 28. marts 2007 aldrig har været klagebehandlet i Landsskatteretten. Det var således en fejl at henlægge sagen.

Skatteankenævnet genoptager derfor sagen og giver ved kendelse af 20. december 2012 klageren fuldt medhold.

Man henviser til kendelsen af 17. november 2009 fra Landsskatteretten, der imidlertid omhandler indkomståret 2005. Heri konkluderer Landsskatteretten, at der tidligst kan være erhvervet endelig ret til de omtalte hævninger fra 2005 i [virksomhed1] ApS fra det tidspunkt, hvor kurator for [virksomhed1] ApS endeligt opgav at få beløbet tilbagebetalt.

Landsskatteretten tager ikke stilling til, om hævningerne kan anses for at være udlæg efter regning, løn eller afdrag på lån.

Landsskatteretten anfører bl.a.:

”Retten bemærker, at det ikke fremgår af sagens oplysninger på hvilket tidspunkt konkursboet opgav sit tilbagebetalingskrav mod klageren. Det er således ikke dokumenteret, hvornår klageren erhvervede endelig ret til pengene.

Imidlertid må de strafferetlige og civilretlige sanktioner, som konkursboet ønskede gennemført overfor klageren vedrørende tilbagebetalingskravet, anses for at være gennemført i perioden fra 20. september 2006 - hvor boets kurator krævede beløbet tilbagebetalt - til 16. april 2007, hvor boet afsluttes.

Landsskatteretten anser det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren først erhvervede endelige ret til beløbet i november 2006. Retten har herved henset til skattecentrets telefonnotat af 6. november 2006 vedrørende samtale med kurator, hvoraf fremgår, at det på samtaletidspunktet var aftalt, at kurator kunne afslutte konkurssagen.”

På baggrund heraf træffer skatteankenævnet den 20. december 2012 afgørelse vedrørende 2004, hvoraf bl.a. fremgår:

”Da der har været tale om uberettigede hævninger er det nævnets opfattelse, at der ikke kan anses at være erhvervet endelig ret til beløbet før det tidspunkt, hvor selskabets konkursbo endeligt havde opgivet at rejse tilbagebetalingskrav mod [person3].

På baggrund af de foreliggende oplysninger er dette først sket i perioden 20. september 2006, hvor boets kurator krævede beløbet tilbagebetalt, til 16. december 2007, hvor boet sluttes. Da kurator i november 2006 telefonisk har oplyst til SKAT, at konkurssagen på dette tidspunkt kunne afsluttes, er nævnet enig med Landsskatteretten i, at retserhvervelsestidspunktet må anses for at have været i indkomståret 2006.

Nævnet er derfor enig med repræsentanten i, at de hævede beløb først kan beskattes i indkomståret 2006. Som konsekvens heraf vil forhøjelsen for indkomståret 2004 derfor skulle ændres til 0 kr.

Der gives således fuldt medhold i klagen, da de hævede beløb ikke kan beskattes som personlig indkomst i 2004.”

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT ikke kan anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, idet bestemmelsen forudsætter følgende tre betingelser opfyldt:

Ad 1.

Repræsentanten har anført, at kurator for [virksomhed1] ApS opgav at tvangsinddrive gælden på grund af manglende midler i boet sammenholdt med klagerens insolvens.

Denne de facto-eftergivelse skal behandles efter kursgevinstlovens § 21 og er dermed skattefri, hvis klageren er insolvent, hvilket han var (er) på tidspunktet for eftergivelsen. Da Landsskatteretten i sin afgørelse vedrørende 2005 slet ikke tager stilling til, om gældseftergivelsen er skattepligtig, kan bestemmelsen ikke benyttes.

Det er de samme forhold, der gør sig gældende for 2004, hvor der er truffet afgørelse af skatteankenævnet.

Ad 2.

Denne betingelse er ikke opfyldt, når det gælder forhøjelsen på 350.255 kr. Skatteankenævnet genoptager i 2012 sagen fra 2007, hvor man fejlagtigt henlagde den. Da indkomståret 2006 allerede var forældet i 2012, kan bestemmelsen ikke benyttes.

Ad 3.

”Lillefristen” er definitivt ikke opfyldt, når det gælder forhøjelsen på 145.575 kr. Allerede den 17. november 2009 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende denne forhøjelse.

Henset til Landsskatterettens kendelse burde SKAT af egen drift have konsekvensrettet for indkomståret 2004 i 2009. ”Lillefristen” kan derfor heller ikke benyttes, når det gælder forhøjelsen på 350.255 kr.

Repræsentanten har efterfølgende gjort gældende, at de beløb, som klageren er forhøjet med ikke er korrekte.

Endvidere er anført, at det er uklart, hvordan SKAT kan omkvalificere de i sagen omhandlede hævninger til løn, når klageren ikke er ansat i selskabet, ikke er direktør, ikke er ejer af selskabet og ej heller tegningsberettiget.

Der er heller ikke nogen af beløbene, der er indgået på klagerens private bankkonto. SKAT har endvidere ikke opgjort noget privatforbrug, der gør det sandsynligt, at klageren skulle have et sådant forbrug.

Repræsentanten har efterfølgende fremlagt regnskab for [virksomhed1] ApS samt en række bilag, f.eks. fakturakopier, ordrebekræftelse m.v. vedrørende udgifter, som klageren har afholdt på selskabets vegne.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis visse nærmere angivne betingelser i nr. 1 – 8 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse ændres, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

For så vidt angår forhøjelsen på 350.255 kr., der er en konsekvens af skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2012, hvoraf fremgår, at rette indkomstår er indkomståret 2006, er betingelsen for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, opfyldt. Det fremgår således af sagens oplysninger, at SKAT har varslet forhøjelsen den 22. januar 2013 i konsekvens af skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2012. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, om, at ansættelsen skal være varslet inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet, der i dette tilfælde er skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2012, er derfor opfyldt.

For så vidt angår forhøjelsen på de 350.255 kr. fremgår af notat fra kurator, at klageren ikke har fremlagt dokumenter, hvoraf fremgår, hvad beløbet vedrører. Det bemærkes, at kurator har anmodet om tilbagebetaling af i alt 549.354,50 kr. vedrørende indkomståret 2004. Tillige bemærkes, at klagerens repræsentant overfor skatteankenævnet alene har anmodet om beskatning af forhøjelsen henført til indkomståret 2006. Retten lægger herefter til grund, at forhøjelsen på 350.255 kr. er opgjort korrekt af SKAT og godkendt af skatteankenævnet.

For så vidt angår gældseftergivelse af 350.255 kr., finder retten, at det ikke er dokumenteret, at klageren ikke har haft betalingsevne til at betale beløbet til konkursboet. Det er herved lagt vægt på, at klageren har bevisbyrden for, at han er insolvent, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde. Det er lagt til grund, at det er klageren, der har foretaget hævningerne i selskabet, og hvad angår hans økonomiske forhold er det lagt til grund, at klageren havde evne til at betale de 100.000 kr., som han tilbød kurator mod saldokvittering. Det er tillige tillagt vægt, at klageren i henhold til brev af 20. september 2006 fra kurator er anmodet om at tilbagebetale 644.354,50 kr., hvilket beløb må anses for at være tilgået klageren. Hvad angår de udgiftsbilag, der nu er fremlagt af klagerens repræsentant, og som skulle vedrøre klagerens afholdelse af udgifter på selskabets vegne, er disse udgifter ikke tilstrækkelig dokumenteret. Det er således rettens opfattelse, at klagerens økonomiske forhold ikke er tilstrækkelig klare til at anse ham for insolvent, idet bemærkes, at klageren ikke har indgivet selvangivelser i 2004 og 2005.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Vedrørende forhøjelsen på 145.575 kr., der vedrører klagerens hævninger i selskabet i 2005, har SKAT i konsekvens af Landsskatterettens kendelse af 17. november 2009 den 22. januar 2013 foretaget varsling af forhøjelsen for indkomståret 2006 samt i overensstemmelse hermed truffet afgørelse den 28. februar 2013.

Landsskatteretten finder, at 6 måneders fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er iagttaget, idet der er forløbet mere end 6 måneder fra Landsskatterettens kendelse af 17. november 2009 til varsling af forhøjelsen for indkomståret 2006 den 22. januar 2013. Der er derfor indtrådt forældelse af afgørelsen på dette punkt.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor på dette punkt med 145.575 kr.