Kendelse af 20-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden er registreret med branchekoden: tømrer og bygningssnedkervirksomhed. Virksomheden blev påbegyndt pr. 1. august 2009. Der er ingen ansatte i virksomheden. Virksomheden er ophørt pr. 31. december 2012.

For indkomståret 2010 har klageren selvangivet et resultat af virksomhed på -52.740 kr.

Virksomhedens resultat er i regnskabet opgjort som følger:

Årets resultat er reguleret med udgifter til repræsentation uden fradragsret med i alt 3.208 kr. og renteudgifter på 2 kr., hvilket medfører et skattemæssigt resultat af virksomhed på -52.740 kr.

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og har i denne forbindelse indhentet materiale fra klagerens bank ([finans1]) og leverandør ([virksomhed2] A/S).

Bankindsætninger på i alt 133.000 kr.

SKAT har modtaget kontoudskrifter for [virksomhed1]s konto ”[finans1] erhverv” med konto nr. [...71].

På udskrifterne findes følgende to indsætninger:

*) Samme dag er der hævet 35.000 kr., hvor posteringsteksten er anført som ”VW Transporter”.

SKAT har også modtaget kontoudskrifter for klagerens konto ”[finans1]” med konto nr. [...35].

På udskrifterne findes følgende indsætning:

*) Samme dag er der hævet 37.680 kr., hvor posteringsteksten er anført som ”moms [virksomhed1]”.

Klageren har oplyst, at han i 2009 har hævet en del kontanter, som han har haft liggende derhjemme. I klagen er beløbet opgjort til 216.300 kr. Klageren har forklaret, at han har indsat 133.000 kr. af pengene igen i 2010.

Klagerens repræsentant har udarbejdet en formue- og indkomstopgørelse for klageren og klagerens ægtefælle. Her er privatforbruget opgjort til 533.360 kr. i 2009 og 289.682 kr. i 2010.

Hvis klagerens forklaring om hævninger og indsætninger i 2009 og 2010 lægges til grund, har privatforbruget i 2009 og 2010 været på henholdsvis 317.060 kr. og 384.782 kr.

Bankindsætning på 5.000 kr. på kontonr. [...71] (erhvervskonto)

Den 8. december 2010 er der indsat 5.000 kr. på kontoen. Beløbet er indbetalt af ”[person1] & [person2]” og posteringsteksten er ”Tak for lån”.

Der er fremlagt en e-mail af 9. december 2012, hvor [person2] bekræfter, at indsætningen vedrører tilbagebetaling af et lån.

Bankindsætninger på i alt 6.022 kr. på kontonr. [...35] (privatkonto)

Den 4. maj 2010 er der indsat 2.000 kr. på kontoen. Indbetaleren er ”[person3]”, og posteringsteksten er ”Overførsel”.

Der er fremlagt en e-mail af 9. december 2012 fra [person3] med følgende tekst: ”... Jeg har i dag den 04-05-2010 indbetalt kr. 2000 på din kto. Tak for lån ...”.

Den 19. juli 2010 er der indsat 2.522 kr. på kontoen. Indbetaler er ”[person4] & [person5], [...], [by1]”, og posteringsteksten er ”[person4], [...]”.

Det er oplyst, at indbetalingen stammer fra en kammerat, der købte materialer af klageren. Kammeraten købte for 2.522 kr. ud af i alt 8.618 kr. ifølge faktura af 25. maj 2010 fra [virksomhed2] A/S. Det fremgår af fakturaen, at levering skulle ske den 12. maj 2010 til [adresse1], [by2]. Fakturaen omfatter flere materialer, men indeholder ikke et beløb på 2.018 kr. (2.522 kr. fratrukket moms). Klageren har ikke specificeret, hvilke materialer kammeraten havde købt.

Den 16. august 2010 er der indsat 1.500 kr. på kontoen. Indbetaleren er ”[person6] og [person7]”, og posteringsteksten er ”[person7]”.

Der er fremlagt en e-mail af 9. december 2012 fra [person7], der bekræfter, at indbetalingen er tilbagebetaling af lån til en bytur.

Varekøb hos [virksomhed2] A/S (trægulv mm.)

Det fremgår af faktura af 13. juli 2010 stilet til [virksomhed1], at der er købt fugebånd mm. for i alt 350,06 kr. (heraf moms 70,01 kr.).

Det fremgår af faktura af 24. august 2010 stilet til [virksomhed1], at virksomheden har købt gasflaske, sikkerhedssko, klammepistol mm. for i alt 2.504, 95 kr. (heraf moms 500,99 kr.).

De to ovenstående fakturaer er fratrukket i [virksomhed1]s regnskab.

Af faktura af 13. september 2010 stilet til [virksomhed1] fremgår det, at der er købt trægulv (Timberman ask select plank) for i alt 22.522,50 kr. (heraf moms 4.504,50 kr.).

De tre fakturaer lyder således samlet på 25.377,51 kr. inkl. moms. Hertil kommer renter på 24,78 kr., hvorefter det samlede beløb til betaling udgør 25.402,29 kr.

Af kontoudtog fra [virksomhed2] A/S stilet til [virksomhed1] fremgår det, at der den 11. oktober 2010 er en indbetaling på 25.402,29 kr.

Der er fremlagt en e-mail fra [person8], [adresse2], [by3], hvor [person8] bekræfter at have købt ovennævnte trægulv for 22.522,50 kr., og at han har indbetalt beløbet direkte til [virksomhed2] A/S. Der er desuden fremlagt kopi af en kontoudskrift fra [person8], hvoraf det fremgår, at der den 12. oktober er hævet 25.402,29 kr. med posteringsteksten ”[virksomhed3]”.

Fradrag for værktøj og Flextent

SKAT har godkendt fradrag for de udgifter, klageren har haft til værktøj.

SKAT har dog ikke godkendt fradrag for køb af et ”Flextent” fra [virksomhed4] A/S. Teltet er købt for 7.700 kr. ekskl. moms. Beløbet er bogført på konto for varekøb.

Repræsentant har til SKAT oplyst, at teltet bruges til overdækning i forbindelse med udendørs arbejde. Der er endvidere fremsendt et billede af teltet i forbindelse med udførelse af udendørs byggeri.

På flextents.dk er et flextent beskrevet som følger:

”... FleXtents er [virksomhed4]s originale brand og markedets stærkeste foldetelte med bare 60 sekunders montage tid. FleXtents er designet til ekstrem performance og er fleksibel og professionel løsning til overdækning eller branding. Et udvalg af stærke stål eller aluminium stel med kraftig polyester tagdug og sider. Vi tilbyder også et stort udvalg af FleXtents tilbehør: tasker, vægt skiver og stormstropper.

...

Brug FleXtents som: Event telte - Promotion telte - Racing telte - Reklame telte - Partytelte - Catering telte - Udstillingstelte - Markedstelte - Stand telte - folde Salgsbod - Service telte - Arbejdstelte - Messe telte - Pit stop telte – markedstelte ...”

Fradrag for repræsentation

I [virksomhed1]s regnskab er der fratrukket salgsomkostninger på i alt 4.278 kr. som følger:

Udgifterne er skattemæssigt selvangivet som repræsentationsudgifter med den følge, at den fradragsberettigede andel er opgjort til 25 % svarende til i alt 1.070 kr.

Klageren var til møde hos SKAT den 13. september 2012. Af SKATs mødereferat fremgår blandt andet følgende om udgifterne til repræsentation: ”... Vedrørende repræsentation spurgte vi til hvem der har deltaget i julefrokosten samt møde nytårsaften. [virksomhed1] forklarede at det var kunder. Dette blev uddybet med at det var bla [virksomhed5] og [virksomhed6] som er hans kollegaer fra [virksomhed7]. Det viste sig herefter at det ikke var kunder men samarbejdspartner. ...”

Klagerens repræsentant skrev blandt andet følgende i sine bemærkninger af 10. december 2012 til SKAT: ”... [person9] afholdt julefrokost med 3 samarbejdspartnere, der alle tre er tømrer som [person9] har et godt samarbejde med.

...

[person9] har afholdt frokosten med samarbejdspartnerne netop for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser. Udgiften er fradragsberettiget.

Nytårsmiddagen accepteres som angivet af SKAT. ...”

Fradrag for udgifter og afskrivninger vedrørende bil

[virksomhed1] ApS købte en VW Transporter til 35.000 kr. (moms 0 kr.). Købesummen er bogført den 30. oktober 2010.

I indkomståret 2010 er der afskrevet 25 % af bilen svarende til 8.750 kr.

Der er fratrukket 21.062 kr. som biludgifter. Heraf udgør udgifter til diesel 4.023 kr. Dieseludgifterne er afholdt i perioden 30. oktober 2010 – 31. december 2010.

SKATsafgørelse

SKAT har bedt om at se klagerens regnskabsmateriale. SKATs gennemgang har resulteret i en forhøjelse af virksomhedes resultat for 2010 fra -52.740 kr. til 119.408 kr., der fremkommer således:

Yderligere omsætning

Der er både indsætninger på klagerens private konto ([...35]) og erhvervskonto ([...71]), der ikke kan afstemmes med regnskabet.

SKAT mener, der er en formodning for, at indsætningerne dækker over yderligere omsætning i virksomheden.

SKAT finder dog, at indsætning på 13.200 kr. fra klageren svigerforældre vedrører køb af materialer til disse, og SKAT har derfor godkendt, at dette beløb ikke skal beskattes.

SKAT kan ikke godkende, at indsætningen på 2.522 kr. vedrører køb af materialer til en kammerat. Der er købt materialer for 8.618 kr., men kun betalt 2.522 kr. Da der ikke er sammenhæng mellem materialernes pris og det indbetalte beløb, anses betalingen for yderligere omsætning.

I kontoudtogene fra [virksomhed2] A/S er der en indbetaling på 25.402 kr. den 11. oktober 2010. Denne indbetaling dækker over i alt tre fakturaer, herunder Timberman ask select plank til en værdi af 22.522 kr. ekskl. moms. SKAT kan herefter ikke tillægge den fremlagte e-mail fra [person8] nogen betydning, og SKAT fastholder derfor, at indsætningen skal anses for yderligere omsætning.

Klageren har forklaret, at han har haft omkring 285.000 kr. liggende i kontanter derhjemme. Pengene skulle være hævet i løbet af 2009 og er brugt til betaling af materialer hos [virksomhed2] A/S samt til betaling af skat og moms.

Klageren har forklaret, at han ikke havde adgang til netbank i 2009. Dette stemmer ikke overens med SKATs oplysninger, idet det af kontoudtogene fremgår, at klageren havde adgang til netbank i 2009. Sagen vedrørende 2009 blev først påbegyndt i 2010. Klageren drev uregistreret virksomhed og betalte derfor ikke skat og moms. Klagerens kontoudtog viser også, at der er handlet en del med dankort, også små beløb, og SKAT finder det derfor usandsynligt, at klageren er gået rundt med mange tusinde kroner i kontanter.

Klagerens repræsentant har også forklaret, at der er hævet ca. 216.000 kr. i kontante i løbet af 2009. SKAT mener, at de hævede beløb hver især er af en sådan størrelse, at de må anses for at være medgået til almindeligt privat forbrug. Opgørelsen dokumenterer ikke, at pengene skulle være gemt i hjemmet.

SKAT fastholder derfor, at indsætningerne på henholdsvis 38.000 kr., 35.000 kr. og 60.000 kr. er yderligere omsætning, og at beløbene ikke kan henføres til hævninger foretaget i 2009.

Klageren har oplyst, at indsætningen på 2.000 kr. fra [person7] og indsætningen på 1.500 kr. fra [person3] dækker over tilbagebetaling af gæld.

De 5.000 kr. fra [person1] og [person2] er indsat på virksomhedens konto. Det virker derfor usandsynligt, at der skulle være tale om en tilbagebetaling fra en kammerat.

De fremlagte e-mails kan ikke godkendes som egentlige lånedokumenter eller bevis for pengestrømmene. SKAT fastholder derfor, at der er tale om yderligere omsætning.

SKAT har opgjort indsætningerne i banken til i alt 249.122 kr. svarende til 199.297 kr. ekskl. moms. Der er selvangivet en omsætning på 83.001 kr. og forhøjelsen udgør herefter 116.296 kr.

Der er købt materialer for i alt 55.651 kr. ekskl. moms. SKAT anser det for usandsynligt, at der er foretaget varekøb for 55.651 kr. ekskl. moms uden, at klageren har stillet sin arbejdskraft til rådighed. SKAT kan heller ikke se, der er overført penge for køb af disse materialer. SKAT kan godkende fradrag for køb af materialerne, men der skal samtidig ske en forøgelse af virksomhedens omsætning.

SKAT kan godkende, at der beregnes en avance på 20 % i henhold til oplysningerne fra klagerens repræsentant om BYGs regler for regningsarbejde.

Avancen udgør 11.130 kr. (20 % af 55.651 kr.) der skal tillægges 55.651 kr. Dette giver i alt en yderligere omsætning på 66.781 kr., der oprundes til 70.000 kr. ekskl. moms.

Den samlede forhøjelse af omsætningen udgør herefter 186.296 kr. (116.296 kr. + 70.000 kr.).

SKAT har henvist til statsskattelovens §§ 4, litra a og 6, stk. 1, litra a, samt skattekontrollovens §§ 1, 6, stk. 1., 8C og 8D.

Fradrag for værktøj og Flextent

SKAT har godkendt fradrag for de udgifter, klageren har haft til værktøj.

SKAT har dog ikke godkendt fradrag for køb af et ”Flextent”. Der er tale om et festtelt, typisk til haven. SKAT mener ikke, der er sammenhæng mellem klagerens virksomhed og købet af et festtelt. Købet anses for privat.

Det er gjort gældende, at teltet anvendes i forbindelse med udendørsarbejde, men også at det kan anvendes til private formål. Repræsentanten har foreslået fradrag med 50 %.

SKAT mener ikke, der er indtægter, der knytter sig til udendørs arbejde i hverken 2010 eller 2011. Det fremsendte billede viser en overdækning i forbindelse med opførelse af en sokkel/støbning af gulv. Der ses ikke at være indtægter af den art i regnskabsmaterialet.

SKAT fastholder derfor, at der er tale om en privat udgift, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften på 7.700 kr. ekskl. moms er modregnet i det godkendte yderligere fradrag for varekøb på 55.651 kr., der herefter udgør 47.951 kr. ekskl. moms.

Salgsomkostninger (fradrag for repræsentation)

Der er fratrukket udgifter til restaurationsbesøg samt en udgift til en gave som repræsentation.

Klageren har forklaret, at der var tale om en julefrokost med 3 tømrerkollegaer, som klageren samarbejdede med. Klageren har oplyst, at der var tale om samarbejdspartnere, men kunne ikke forklare, hvorfor han betalte regningen, da der ikke var tale om et kundemøde, men en middag med venner og kollegaer.

Repræsentanten har oplyst, at nytårsmiddagen kan accepteres som en privat udgift.

SKAT mener ikke en frokost med arbejdskollegaer/venner kan anses som en frokost for forretningsforbindelser. Klageren har udført arbejde for et par af sine kollegaer/venner, og SKAT antager, at klageren jævnligt ser disse personer i anden forbindelse end i relation til virksomheden. Udgiften anses ikke for strengt erhvervsmæssigt, og SKAT fastholder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for repræsentationsudgifter med 1.070 kr.

SKAT har henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 8, stk. 4.

Fradrag for udgifter og afskrivninger vedrørende bil

Der er købt en VW Transporter på gule plader.

Klageren har til møde med SKAT oplyst, at bilen også blev benyttet til private formål, herunder til kørsel mellem hjem og arbejde i forbindelse med klagerens arbejde hos [virksomhed7].

Da bilen er anvendt til privat kørsel, er det ikke alle udgifterne til bilen, der kan fratrækkes. Der skal foretages en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

Der er ikke ført kørselsregnskab, og den erhvervsmæssige kørsel skal derfor opgøres ud fra et skøn.

Der er i alt fratrukket 4.023 kr. ekskl. moms til diesel. Der er tanket diesel i [by4], [by5] og [by6], [by1]. SKAT kan ikke se, at der er medregnet indtægter fra disse områder, og SKAT må derfor formode, at der er tale om privat kørsel.

Ud fra en forudsætning om, at bilen har kørt 11 km/liter, og at gennemsnitsprisen for en liter diesel var 10 kr. pr. liter, har SKAT opgjort den samlede kørsel til 5.533 km.

Der er udskrevet to fakturaer i henholdsvis [by1] og [by7] i den periode, hvor klageren har ejet bilen. Der kan derfor ikke have været et kørselsbehov på 5.533 km.

Der har også været et mindre materialeindkøb ved [virksomhed2] A/S i ejerperioden.

SKAT kan på denne baggrund godkende en erhvervsmæssig andel på 10 % af de samlede bilomkostninger på 21.062 kr. svarende til et fradrag på 2.106 kr.

Det kan ikke gøre nogen forskel heri, at virksomhedens omsætning er forhøjet, da skønnet er foretaget med udgangspunkt i udgifterne de sidste to måneder af 2010.

SKAT har henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er afskrevet på bilen med 25 % svarende til 8.750 kr., da bilen er anset for 100 % erhvervsmæssig.

Den erhvervsmæssige kørsel er imidlertid skønnet til 10 %, og som konsekvens heraf er afskrivningerne opgjort til 10 % af afskrivningerne på 8.750 kr. svarende til i alt 875 kr., jf. afskrivningslovens § 11, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om:

Repræsentanten har begrundet sine påstande som følger:

Hævninger og indsættelser på bankkonto fra klageren

Klageren hævede i 2009 kontanter, som han ønskede at opbevare et sikkert sted. Baggrunden herfor var, at klageren ikke ønskede at have pengene stående på bankkontoen, da klageren havde ægteskabelige problemer og ikke ønskede, at hans ægtefælle skulle få andel i pengene ved en eventuel skilsmisse. Da klageren havde hævet pengene kontant, blev regningerne også betalt kontant.

Klageren fik heldigvis løst problemerne, og han satte derfor pengene ind igen. Klageren har i løbet af 2009 hævet i 216.300 kr. og i 2010 i alt 37.900 kr. En del af pengene blev indsat på bankkontoen igen.

Klageren indsatte 38.000 kr. den 27. oktober 2010, 35.000 kr. den 4. november 2010 og 60.000 kr. den 26. november 2010. I alt 133.000 kr.

Klageren havde ikke adgang til netbank i perioden. Det kan skyldes flere forhold, f.eks. glemt adgangskode, spærret adgang, fejlopsætning af computer mm.

Repræsentanten har udarbejdet indkomst- og formueopgørelser for 2009 og 2010. Opgørelserne dokumenterer, at klageren har hævet penge i 2009 og anvendt dem i efterfølgende indkomstår.

Repræsentanten har beregnet privatforbrug for klagerens husstand til 533.360 kr. i 2009 og 289.682 kr. i 2010.

Klageren har forklaret, at han hævede 216.300 kr., som han havde liggende i kontanter. Ud fra privatforbrugsberegningen for 2009 virker dette i allerhøjeste grad for sandsynligt. Privatforbruget på 533.360 kr. fratrukket de 216.300 kr. medfører, at privatforbruget var på 317.060 kr.

I 2010 indsatte klageren 133.000 kr. på sine konti igen. I løbet af 2010 hævede han 37.900 kr. i kontanter. Privatforbruget for 2010 kan herefter opgøres til 384.782 kr. (289.682 kr. + 133.000 kr. - 37.900 kr.).

Det er således repræsentantens opfattelse, at det dermed er dokumenteret, at indsættelserne i 2010 ikke vedrører omsætning.

Indsættelser på flere bankkonti af andre personer

For SKAT, der måske ikke har det store kendskab til hvordan tingene foregår i praksis, kan det måske virke bemærkelsesværdigt, at der er indsættelser på både den private konto og erhvervskontoen, og at disse indsættelser ikke kan afstemmes til regnskabet.

Det forekommer ofte i den virkelige verden, at virksomhederne blander konti sammen. Dette sker som regel ikke bevidst, men da flere virksomhedsejere ikke har det store kendskab til hvordan tingene bør foregå efter ”regelbogen”, gør de det, som de finder nemmest i den konkrete situation.

Det kan f.eks. være en kunde, der skal betale for noget udført arbejde, hvor virksomhedens ejer ved en fejl oplyser sin egen og ikke virksomhedens kontonummer. Det kan f.eks. også være, når kammeraten skal betale for varer købt på virksomhedsejerens byggemarkedskonto, hvor virksomhedsejeren oplyser det kontonummer, der er lige ved hånden. F.eks. kontonummeret på dankortet.

Det er ikke efter reglerne, men det er det praktisk og nemt.

De fleste, der omgås håndværkere, ved, at det er helt normalt, at håndværkeren har specielle rabatordninger eller aftaler med byggemarkeder og lignende. Håndværkeren tillader så, at venner og familie kan købe varer ved byggemarkedet på håndværkerens konto for at få de samme fordele.

Håndværkeren modtager en samlet regning, der også inkluderer varer købt af andre og som ikke vedrører virksomheden, medmindre den pågældende betalte på stedet til byggemarkedet.

Det er uheldigt, når tingene blandes sammen, og når rene virksomhedskøb blandes sammen med køb, der ikke vedrører virksomheden. Men kun hvis klageren ikke har styr på, hvad der er virksomhedsrelateret. Dette er også årsag til, at enkelte betalinger er mindre end beløbene på regningen fra byggemarkedet. Der henvises som eksempel herpå til indsætningen af 2.522 kr. den 19. juli 2010, hvor det samlede køb var på 8.618 kr.

Den 27. april 2010 er der indsat 13.200 kr. på klagerens konto. Beløbet vedrører klagerens svigerforældre, og SKAT har godkendt, at indbetalingen ikke er skattepligtig.

Den 19. juli 2010 har en kammerat indsat 2.522 kr. på klagerens konto. Der er tale om køb af materialer for i alt 8.618 kr., der er leveret til [...]. Kammeraten købte kun for 2.522 kr., mens klageren købte resten. Kontoudtoget fra [virksomhed2] A/S indeholder det samlede beløb. Det giver ingen mening, at kammeraten skal indsætte flere penge, end det han har modtaget materialer for. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

[person7] har ved e-mail af 4. maj 2012 bekræftet, at han har lånt 1.500 kr. af klageren til en bytur, og at han har tilbagebetalt beløbet. SKAT mener ikke, at e-mailen kan anses for et lånedokument eller bevis for pengestrømmene. Her bør beløbets størrelse tages i betragtning. Der er ikke nogen, der laver lånedokumenter for 1.500 kr. Det er utopi at tro, at dette foregår i den virkelige verden. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

[person3] har ved e-mail af 16. august 2012 bekræftet, at han har lånt 2.000 kr. af klageren, og at han har tilbagebetalt beløbet. SKAT mener ikke, at e-mailen kan anses for et lånedokument eller bevis for pengestrømmene. Her bør beløbets størrelse tages i betragtning. Der er ikke nogen, der laver lånedokumenter for 2.000 kr. Det er utopi at tro, at dette foregår i den virkelige verden. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

[person1] og [person2] har ved e-mail af 8. december 2012 bekræftet, at de har lånt 5.000 kr. af klageren, og at de har tilbagebetalt beløbet. Pengene er indsat på virksomhedens konto. Dette finder SKAT bemærkelsesværdigt, men som det fremgår ovenfor, er dette ikke unormalt i den virkelige verden. SKAT mener ikke, at e-mailen kan anses for et lånedokument eller bevis for pengestrømmene. Her bør beløbets størrelse tages i betragtning. Der er ikke nogen, der laver lånedokumenter for 5.000 kr. Det er utopi at tro, at dette foregår i den virkelige verden. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke anses for yderligere omsætning.

Fradrag for udgifter til trægulv

Den 13. oktober 2010 er der købt trægulv for 22.522 kr. SKAT har ikke godkendt, at der er tale om køb af materialer, da der er en mindre forskel, som imidlertid kan forklares. [person8] har ved e-mail af 9. december 2012 bekræftet, at han har købt gulv for 22.522 kr., og at han har overført beløbet. SKAT kan ikke acceptere denne påstand og henviser til, at selve indsættelsen lyder på 25.402 kr. Indsættelsen omfatter derfor også to øvrige fakturaer på henholdsvis 350 kr. og 2.504 kr. SKAT accepterer ikke indsættelsen, men SKAT bekræfter, at pengene er indbetalt til [virksomhed2] A/S. Efter repræsentantens opfattelse skal beløbet ikke betragtes som yderligere omsætning.

Værktøj

Selvom klageren ikke har haft en af de største tømrervirksomheder i Danmark, er det stadig nødvendigt at have det fornødne værktøj til rådighed. Specialopgaver kræver specialværktøj, og for en tømrer er en boremaskine ikke bare en boremaskine. Pris og kvalitet hænger i høj grad sammen. Værktøjet er købt til virksomheden og udgifterne hertil er derfor fradragsberettigede.

Repræsentation

Klageren har holdt julefrokost med tre samarbejdspartnere, der alle er tømrere ligesom klageren. Dette er bekræftet af SKAT.

Udgifterne er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 4.

Af ligningsvejledningens afsnit E.B.3.7 fremgår det, at repræsentationsudgifter typisk er udgifter, der er afholdt for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og at udgifterne afholdes over for personer, der ikke er tilknyttet virksomheden som medarbejdere.

Udgiften er netop afholdt for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser og udgiften er dermed fradragsberettiget.

Bil

Den omhandlede bil er en Mercedes-Benz Vito på gule plader.

SKAT har godkendt en erhvervsmæssig andel på 10 %.

Da SKAT har skønnet overskud af virksomhed til et langt større beløb end det selvangivne, bør SKAT således også nå frem til, at den erhvervsmæssige kørsel udgjorde mere end 10 %. Fradragsprocenten bør efter repræsentantens opfattelse sættes til 40 % i lyset af den forøgede virksomhedsdrift, som SKAT har skønnet.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Bankindsætninger på i alt 95.000 kr.

Den 4. november 2010 og den 26. november 2010 er der indsat henholdsvis 35.000 kr. og 60.000 kr. på [virksomhed1]s konto ”[finans1] erhverv” med konto nr. [...71].

Der er en formodning for, at beløb, der indsættes på virksomhedens bankkonto, vedrører virksomheden, og SKAT har således med rette kunnet lægge til grund, at indsætningerne dækkede over skattepligtig omsætning. I det omfang der er sket en sammenblanding af virksomheds- og privatøkonomien, påhviler risikoen herfor klageren som virksomhedens indehaver.

Klageren har ikke kunnet dokumentere en direkte sammenhæng mellem tidligere hævede beløb og de pågældende indsætninger. De fremlagte opgørelser over husstandens privatforbrug dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om tidligere hævede beløb, der indsættes på ny.

Forklaringen om klagerens ægteskabelige problemer kan heller ikke føre til et andet resultat.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse om, at de indsatte beløb skal anses for at være skattepligtig omsætning inkl. moms.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Bankindsætning på 38.000 kr.

Den 27. oktober 2010 er der indsat 38.000 kr. på klagerens private konto med konto nr. [...35]. Da pengene er indsat på den private konto, er der som udgangspunkt en formodning for, at indsætningen er privat.

SKAT har ikke påvist omstændigheder, der tyder på, at beløbene skal medregnes til virksomhedens omsætning, og SKAT har derfor ikke haft et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at indsætningen var virksomhedsindkomst.

Landsskatteretten giver derfor medhold i klagen på dette punkt.

Bankindsætning på 5.000 kr. på kontonr. [...71]

Den 8. december 2010 er der indsat 5.000 kr. på virksomhedens konto. Der er en formodning for, at beløb, der indsættes på virksomhedens bankkonto, vedrører virksomheden, og SKAT har derfor med rette kunnet tage udgangspunkt i, at indsætningen dækkede over skattepligtig omsætning.

Der er imidlertid fremlagt en efterfølgende erklæring om, at indsætningen dækker over tilbagebetaling af et lån, hvilket ligeledes understøttes af teksten på kontoudskriften (”tak for lån”).

Selvom beløbet er indsat på virksomhedens konto, må det efter en konkret vurdering anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbet er virksomheden uvedkommende og vedrører tilbagebetaling af et lån og derfor ikke skal medregnes til den skattepligtige omsætning.

Landsskatteretten giver derfor medhold i klagen på dette punkt.

Bankindsætninger på i alt 6.022 kr. på kontonr. 3434[...35]

Den 4. maj 2010 og den 16. august 2010 er der indsat henholdsvis 2.000 kr. og 1.500 kr. på klagerens private konto. Da pengene er indsat på den private konto, er der som udgangspunkt ikke en formodning for, at indsætningerne vedrører virksomheden. Der er imidlertid indsat flere beløb med relation til virksomheden på den private konto, og der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om de to indsætninger også dækker over skattepligtig omsætning.

SKAT har ikke påvist omstændigheder – f.eks. materialekøb – der tyder på, at beløbene skal medregnes til virksomhedens omsætning. Posteringsteksterne henviser heller ikke til fakturaer eller lignende. Det er endvidere ikke usandsynligt, at klageren har haft mindre udlån, uden at der er oprettet egentlige lånedokumenter.

SKAT har derfor ikke haft et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at disse indsætninger var virksomhedsindkomst.

Den 19. juli 2010 er der indsat 2.522 kr. på klagerens private konto, og det er oplyst, at indbetalingen stammer fra en kammerat, der købte materialer af klageren. Det er ikke oplyst, hvilke materialer kammeraten havde købt, og beløbet kan ikke umiddelbart afstemmes til beløb på fakturaen. Under disse omstændigheder, har SKAT med føje kunne gå ud fra, at beløbet er virksomhedsindkomst. Det bemærkes, at SKAT har godkendt fradrag for fakturabeløbet i virksomheden.

Det bemærkes videre, at klageren har været nærmest til at sikre sig dokumentation for, at køb af materialer og pengeoverførsler i forbindelse hermed er virksomheden uvedkommende.

Landsskatteretten giver derfor medhold i klagen for så vidt angår indsætningerne på 2.000 kr. og 1.500 kr., mens SKATs afgørelse vedrørende beløbet på 2.522 kr. stadfæstes.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætning på grundlag af varekøb hos [virksomhed2] A/S (trægulv)

Udgifter til virksomhedens varekøb er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og virksomhedens indtægter ved varesalg er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

Det må ud fra de fremlagte fakturaer, kontoudtog og kontoudskrifter mm. fra [person8], lægges til grund, at [person8] har betalt fakturaerne af henholdsvis 13. juli 2010, 24. august 2010 og 13. september 2010. De to førstnævnte fakturaer er imidlertid allerede fratrukket i [virksomhed1]s regnskab.

Klageren har været nærmest til at sikre sig dokumentation for, at køb af materialer og pengeoverførsler i forbindelse hermed er virksomheden uvedkommende.

Der er ingen redegørelse eller dokumentation for, hvorfor [person8] har betalt for mere, end det trægulv han efter det oplyste havde købt gennem klagerens virksomhed.

Det kan således ikke med tilstrækkelig sikkerhed lægges til grund, at der er tale om køb af materialer, der er klagerens virksomhed uvedkommende, og SKAT har derfor med føje kunne gå ud fra, at trægulvet er købt i virksomhedens interesse, og at virksomheden har haft indtægter herfra.

SKAT har accepteret repræsentantens principper for avanceopgørelsen, og der findes ikke grundlag for at ændre herpå.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for værktøj og Flextent

Udgifter til værktøj, der anvendes i virksomheden, kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller efter omstændighederne afskrives efter reglerne i afskrivningsloven.

SKAT har godkendt fradrag for klagerens dokumenterede udgifter til værktøj. Der er ikke fremlagt dokumentation for yderligere udgifter til værktøj, og der kan derfor ikke godkendes yderligere fradrag.

SKAT har ikke godkendt fradrag for køb af et ”Flextent” fra [virksomhed4] A/S. Teltet egner sig til privat brug og er ikke efter sin art et naturligt aktiv i en tømrervirksomhed.

Repræsentanten har til SKAT oplyst, at teltet bruges til overdækning i forbindelse med udendørs arbejde, men det er ikke nærmere konkretiseret, hvilket byggeri teltet er indkøbt til brug for eller anvendt til.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om et fradragsberettiget køb i virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgifter til julefrokost

Repræsentationsudgifter kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

I Østre Landsrets dom af 27. november 2003 (SKM 2003.559), stillede landsretten, under henvisning til den nærliggende risiko for misbrug, betydelige krav til dokumentationen som forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter. Landsretten udtalte, at det specielt med hensyn til restaurationsbesøg forlanges, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og i hvilken anledning den er afholdt.

Der foreligger ikke en oprindelig dokumentation for, hvem der har deltaget i julefrokosten.

Det er derfor ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter til repræsentation.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgifter og afskrivninger vedrørende bil

Den erhvervsmæssige andel af driftsudgifterne til den erhvervede VW Transporter kan fradrages som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da bilen både er benyttet privat og erhvervsmæssigt, er bilen kun delvist afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 11.

SKAT har foretaget et konkret skøn over den erhvervsmæssige anvendelse af bilen i årets sidste to måneder, hvor der ifølge SKAT kun er udstedt to fakturaer vedrørende arbejde i henholdsvis [by7] og [by1]. SKATs skøn medfører, at der godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel på mere end 500 km.

Når der henses til, at bilen kun har været benyttet i virksomheden i to måneder, og til de foreliggende oplysningerne om udført arbejde i samme periode, må SKATs skøn anses for udøvet ud fra passende forudsætninger.

Det er ikke godtgjort, at SKATs skøn er urimeligt eller beror på et urigtigt grundlag. Den omstændighed, at virksomhedens resultat forhøjes, kan ikke i sig selv føre til en fastsættelse af en højere erhvervsmæssig andel.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om fradrag for udgifter og afskrivninger vedrørende bilen.