Kendelse af 31-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

1) Punkterne er samlet i skatteankenævnets afgørelse som ”værdi af rådighed over aktiver – lønindkomst”, og udgør i 2007 355.225 kr. og i 2008 9.078.978 kr., (rettelig 9.078.975 kr.).

Faktiske oplysninger

1. Sagens opstart

SKAT fik onsdag den 29. september 2010 oplysninger fra [virksomhed2] om, at [by2]s Byret den 1. september 2010 afsagde kendelse, hvorefter klageren havde bopælsværneting i Danmark på [adresse1], [by3].

Klageren har anmeldt bopæl til Luxembourg.

[virksomhed2] ved advokat [person1] er kurator for [virksomhed1] A/S u/konkurs.

I forbindelse med gennemgangen af dette konkursbo konstaterede kurator nogle dispositioner, som var foretaget af klageren, og som kurator anså for at være omstødelige dispositioner.

Kurator indgav den 28. og 29. oktober 2009 stævning mod klageren i tre omstødelsessager og nedlagde samtidig påstand om, at klageren havde bopæl i Danmark og dermed værneting her.

[by2]s byret afsagde dom den 1. september 2010 vedrørende spørgsmålet om værneting med følgende begrundelse:

"[person2] har siden 1993 været registreret udrejst af Danmark, at han har i hvert fald fra 2002 - om muligt også tidligere - været registreret med en adresse i Luxembourg. Det kan også lægges til grund, at [person2] har opholdsbevis i Luxembourg. Folkeregistrets udvisende er imidlertid ikke afgørende for - om end det kan være et indicium for - hvor en person har fast bopæl. Retten finder således, at det er de faktiske forhold, der må være afgørende for, om og i givet fald hvor en person har bopæl som anført i retsplejelovens § 235, stk. 2.

Herved forstås i almindelighed det sted, hvor personen har sit varige hjem, hvor personens ejendele sædvanligvis befinder sig, og hvor personen opholder sig, når den pågældende ikke af særlige grunde midlertidigt har ophold andet sted.

Sagsøgte har oplyst, at han råder over en lejebolig i Luxembourg. Der er dog ikke fremlagt nogen egentlig dokumentation herfor, f.eks. i form af lejekontrakt eller andet, om end en vis form for dokumentation kan udledes af den omstændighed at sagsøgte hos myndighederne i Luxembourg er registreret med en adresse der, men selve registreringen udgør som nævnt ikke noget egentligt bevis for, hvor bopælen er.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at [person2] siden konkursen har bistået kurator med af afvikle de igangværende aktiviteter i det sagsøgende konkursramte selskab, og at kurator har sendt al post, der er blevet standset i medfør af reglerne om postspærring, til [person2] til adressen [adresse1], [by3], hvor [person2]s datter er bosiddende. Det kan endvidere lægges til grund, at breve sendt til denne adresse ofte er blevet besvaret af [person2] indenfor ganske få dage.

Kurator har endvidere indtil efteråret 2009, været i stand til at aftale møder med [person2] i Danmark. Det er desuden oplyst at [person2] fortsat er i gang med at afvikle forskellige erhvervsaktiviteter i Danmark - foruden Tyskland og Baltikum - og at han har børn og børnebørn i Danmark, med hvem han opretholder et normalt samkvem. [person2] har i øvrigt fejret sin 70-års fødselsdag i foråret 2010 på en restaurant i Danmark. Det kan på den baggrund lægges til grund, at [person2] ofte opholder sig i Danmark.

Oplysningerne om, at [person2] i hvert fald i marts og i september 2009 havde rådighed over en bil her i landet peger i samme retning. Der foreligger imidlertid ikke sikre oplysninger om omfanget af [person2]s tilstedeværelse her i landet, idet [person2] ikke har givet møde under sagen, hvorfor det ikke har været muligt for sagsøgeren til at stille spørgsmål til [person2] jf. retsplejeloven § 303.

Det påhviler sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at [person2] - trods den registrerede adresse – ikke har bopæl i Luxembourg. Der er ikke forelagt retten sådanne faktuelle oplysninger, at det er muligt at tage stilling til, om [person2] har bopæl i Luxembourg.

Der er derfor ikke grundlag for - mod [person2]s benægtelse - at anse det for godtgjort, at [person2] har opgivet sin bopæl i Luxembourg, eller at han aldrig har boet der.

Retten finder imidlertid, at sagsøgeren på grundlag af de ovenfor nævnte oplysninger om [person2]s tilstedeværelse her i landet, hans forretningsmæssige aktiviteter her, der har nødvendiggjort opretholdelse af et kontor i Danmark, og hans familiemæssige tilknytning til Danmark, har sandsynliggjort, at [person2] - ved siden af en eventuel bopæl i Luxembourg - også har bopæl i Danmark, nemlig på adressen [adresse1], [by3], hvor det er nærliggende at antage, at [person2] har mulighed for at overnatte hos hans derboende datter.

Retten finder på denne baggrund, at det må påhvile [person2] at godtgøre, at han ikke har etableret en sekundær bopæl i Danmark. Det bemærkes herved, at [person2] ikke -som der kunne have været anledning til – har fremlagt dokumentation for sin rejseaktivitet mellem Danmark og Luxembourg eller i det hele taget forklaret om, hvor ofte han opholder sig i Luxembourg sammenholdt med de dokumenterede ophold i Danmark. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at han i Luxembourg har afholdt sædvanlige udgifter til sit ophold der. Retten finder således, at det må komme [person2] til skade, at han ikke - overfor de af sagsøgeren påviste omstændigheder, der taler for at der (er) bopæl her i landet – har fremlagt sådanne oplysninger, at formodningen for, at der er bopæl her, har kunnet afkræftes. Retten finder herefter, at [person2] må anses for at have værneting i kraft af sin bopæl både i Luxembourg og i Danmark. Sagsøgte findes herefter at have værneting i enhver af disse retskredse."

2. Skattepligt

Selvangivet skattepligtsforhold

Klageren har fra 1994 til 2010 selvangivet som begrænset skattepligtig.

I 2007, 2008 og 2009 har klageren selvangivet A-indkomst i form af pensioner med henholdsvis 1.262.279 kr., 1.243.716 kr. og 63.840 kr., hvoraf han har selvangivet henholdsvis 1.204.391 kr. i 2007 og 1.182.540 kr. i 2008 som ikke-skattepligtig. Ikke-selvangivet pensioner i 2009 udgør 445.303 kr.

Personoplysninger

Klageren udrejste i henhold til CPR-registeret fra adressen [adresse2], [by2] til England den 1. oktober 1993, hvorefter den fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 1. januar 1994.

Den 26. september 2011 indrejste klageren til Danmark fra Luxembourg og tilmeldte sig på adressen [adresse3], [by4].

I forbindelse med kurators anlagte omstødelsessager, hvori også indgår krav om statuering af værneting i Danmark, har klageren indsendt en proceserklæring underskrevet 5. november 2009.

”I anledning af, at [virksomhed1] A/S har udtaget stævning mod mig, skal jeg

[person2]

[adresse4]

Luxembourg

På tro og love erklære følgende:

Tilknytning til Luxembourg

Klageren har fremlagt en lejekontrakt (contrat de Bail – appartement) vedrørende [adresse4], [Luxembourg].

Ejendommen beliggende på denne adresse er ejet af [person4], bosiddende sammen med ægtefælle på samme adresse. Ifølge lejekontrakten udlejer han "une Chambre a dormier" til klageren fra 1. februar 2008 og 3 år frem for en månedlig leje på 135€ (ca. 1.000 kr.) og et depositum på 270 € (ca. 2.000 kr.). Lejekontrakten er underskrevet af begge parter, men ikke dateret.

Klageren har af Grand-Duche de Luxembourg-Ministere de la Justice fået udstedt et Carte de Sejour de Ressortissant D'un etat membre de L'union Eurpopeenne (opholdstilladelse for EU-unionens statsborgere) for perioden 5. april 2002 til 5. april 2012.

SKAT har i en bistandsanmodning af 22. marts 2011 bedt den kompetente myndighed i Luxembourg om at oplyse, om klageren er registreret som bosiddende i Luxembourg fra 2007 og fremefter, og om han har været fuld eller begrænset skattepligtig til Luxembourg fra 2007 og fremefter. Den kompetente myndighed i Luxembourg har i svar af 28. april 2011 oplyst følgende:

“In response to your information requested dated March 22nd, 2011, ref (...), I am honoured to inform you that Mr. [person2] is officially residing at [Luxembourg], [adresse4] since march 2008.

He is however not subjected to withholding tax on salary or pensions and is not registered with the Luxembourg tax administration for other taxable income”

SKAT har i ny bistandsanmodning af 8. juli 2011 til den kompetente myndighed i Luxembourg bedt dem om samme oplysninger for perioden 2001 – 2006.

Den kompetente myndighed i Luxembourg har ved brev af 9. januar 2012 oplyst følgende:

“In response to your information requested dated July 20nd, 2011, ref (...), I am honoured to inform you that Mr. [person2] was officially registered at [Luxembourg], [adresse5] from October 5th 1999 to January 17th 2008.

He is however not subjected to withholding tax on salary or pensions and is not registered with the Luxembourg tax administration for other taxable income”

Ægtefælle og børn

Klageren er skilt fra [person5], som siden 3. december 1975 har boet på [adresse6], [by5]. Sammen har de tre børn født i henholdsvis 1965, 1968 og 1974, som alle bor i Danmark.

Endvidere har de fire børnebørn født i henholdsvis 1999, 2001, 2002 og 2003.

Omgangskreds

Klageren fyldte 70 år den 29. december 2009. I den forbindelse inviterede klageren til forårsmatiné på [...], [adresse7], [by6], fredag den 16. april 2010.

Af invitationen fremgår det, at gæsterne er:

”• [...]

• [...], min vl-gruppe

• [...]

• [...]

• Mine forretningspartnere fra ind- og udland

• Min familie og mine venner”

Det fremgår endvidere af invitationen, at

"Til glæden hører mine døtre med mænd og mine børnebørn, der alle optager en stor plads i min hverdag"

Medlemsskaber m.v.

Ud fra fødselsdagsinvitationen samt kontingent betalingerne via [virksomhed1] A/S A/S’ bankkonti i Danmark har SKAT konstateret, at klageren er medlem af følgende foreninger m.v. i Danmark:

[...]; [...] (siden 1989); [...] (pt. ikke aktivt medlem) og [...].

Desuden er der via [virksomhed1] A/S A/S’ bankkonti i 2008 betalt til Skov- og Naturstyrelsen, (ifølge SKAT er der formentlig tale om fornyelse af jagttegn); [...]; [...] og [...]; restaurationsbesøg – [by7], [...] m.v.; private fornøjelser så som [...], flybilletter vintur; [...] og [virksomhed4].

Erhvervsmæssige relationer

- [virksomhed5] koncernen

[virksomhed1] A/S, Cvr. Nr. [...1], er ejet af tre holdingselskaber, som er ejet af klagerens tre døtre. Selskabets hovedaktivitet er indenfor fast ejendom. Selskabet ejede helt eller delvis 16 datterselskaber, da det blev taget under konkursbehandling den 29. oktober 2008. Klageren udgjorde direktionen i holdingselskabet fra den 20. juli 1998 og frem til afsigelse af konkursdekret og besad 1 af 3 bestyrelsesposter fra den 30. juni 2008.

Af personrapport fra BiQ, hvor samtlige direktions- og bestyrelsesposter i Danmark er opgjort, fremgår, at klageren har været med i direktionen i 72 selskaber, heraf 18 efter fraflytningen fra Danmark, og at klageren har siddet i bestyrelsen i 35 selskaber, heraf 18 efter fraflytningen til Danmark. I 7 af disse selskaber har han bestridt formandsposten. Det fremgår videre, at 69 af de 72 selskaber efterfølgende er opløst, gået konkurs eller likvideret efter fraflytningen fra Danmark.

Kurator har i forbindelse med værnetingssagen fundet en række mails, hvoraf det fremgår, at klageren med kort varsel flere gange har meddelt, at han kan deltage i møder med kurator m.v. Mailsene er sendt dels fra mailadresse i Danmark, [...@...dk] og [...@...dk] i perioden 9. september 2009 til 25. juni 2010.

Klageren har i forbindelse med [virksomhed2]s konkursbehandling af [virksomhed1] A/S i en omstødelsessag mod selskabets revisionsselskab afgivet vidneforklaring den 11. november 2010 til [by2]s Byret. Her oplyste han, at han altid selv har stået for driften af sine virksomheder og for virksomhedernes økonomiske forhold, herunder bestemt hvilke regninger, der skulle betales.

Endvidere afgav [person6] og [person7] vidneforklaring.

[person6] forklarede, at hun havde været ansat siden 2005 som sekretær i [virksomhed1] A/S. Hun refererede til [person2]. Hun arrangerede møder men deltog ikke selv i dem. Det var altid i sidste ende [person2], som besluttede hvilke regninger, der skulle betales. [person2] havde hverken informeret hende om, at der var indgivet en konkursbegæring, eller at han skulle møde i skifteretten. Til sidst var hun eneste praktiske medarbejder.

[person7] forklarede, at han var ansat som økonomichef i perioden 1. december 2007 til ultimo april 2008. Han opsagde stillingen i marts 2008. Han talte ikke meget med [person2]. I selskabet var en struktur, der gik omkring bygningsfolk, og en anden struktur, hvor [person2] kørte nogle andre projekter med nogle venner ude i byen. Når han ringede til banken, var der uventet nogle gange ikke flere penge, fordi de var anvendt til formål, han ikke havde kendskab til.

Klageren underskrev den 25. november 2008 en fuldmagt, hvorefter Advokat [person8], [virksomhed6] kunne føre en retssag vedrørende inddrivelse af tilgodehavende i form af løn hos [virksomhed1] A/S u/konkurs for perioden marts 1997 til oktober 2008 opgjort til i alt 10.508.333 kr. Kravet blev anmeldt i boet samme dag, men blev senere trukket tilbage.

Bankkonti i koncernen

SKAT har modtaget udskrifter fra [virksomhed1] A/S A/S’s bankkonti for perioden 1. januar 2006 til 10. februar 2009, hvor konti blev lukket for yderligere betalinger ved konkursdekret.

På [virksomhed1] A/S A/S’ konto i [finans1], konto [...48], er der en række betalinger med privat islæt til [...], [...] klub, [...], [by8] antennelav m.m., opgjort til 3.500 kr. i 2007 og 107.306 kr. i 2008.

Desuden har der været en mellemregning mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed5] Ltd’ danske konto i [finans1], som SKAT har anset for at være til klagerens private rådighed.

Betaling til [virksomhed7]

Den 28. oktober 2008 er der betalt og overført 1.093.017 kr. fra [virksomhed1] A/S A/S’ konto

til [virksomhed7] A/S for en ikke registreret regning. [virksomhed7] har returneret beløbet, som i den forbindelse er indsat på [virksomhed5] Ltd’ bankkonto i Danmark.

[virksomhed7] har over for [virksomhed2], (kurator i [virksomhed1] A/S) oplyst, at det var bogholder i

[virksomhed1] A/S, [person6], som anførte, at pengene skulle overføres til denne konto.

Bankkonti i [finans2], Luxembourg

Ved gennemgang af [virksomhed1] A/S A/S’ konti i [finans2] i Luxembourg er det konstateret, at der den 27. oktober 2008 er overført 340.000 kr. til klagerens konto i [finans1], reg. [...] konto [...93], og den 15. oktober 2008 er overført 1.134.000 € til klagerens konto i Luxembourg, reg. [...] konto [...60].

Money transfer registreringer.

I forbindelse med SKATs Projekt Money Transfer er det konstateret, at der på klagerens konto i [finans1] er indgået beløb på henholdsvis 935.000 kr. i 2007 og på 3.725.250 kr. i 2008, som efterfølgende er overført til klagerens konti i Luxembourg.

Andre selskaber i udlandet

Klageren er registreret director af [virksomhed3] Ltd Klageren har i forbindelse med værnetingsdommen oplyst, at det er et passivt holdingselskab på British Virgin Island, og at han ikke driver nogen virksomhed udover dette.

Klageren står endvidere som både køber og sælger ved [virksomhed1] A/S A/S’ salg af tre selskaber til [virksomhed5] Ltd

Fra [virksomhed1] A/S A/S’ konto er der overført penge til en uregistreret valutakonto i [finans1], reg. [...], konto [...52], som tilhører [virksomhed5] Ltd, og som har klageren samt [person6] som fuldmagtshavere. [virksomhed5] Ltd er registreret med klageren samt [person9] (fra den 11. februar 1994) som directors.

Ved gennemgangen af den uregistrerede valutakonto er følgende forhold konstateret:

Generelt

Kontoen anvendtes stort set ikke i perioden 1. januar 2006 - 10. april 2008 ud over en overførelse til [finans3] på 280.000 kr. den 10. juni 2006.

Herefter kom der nogle store overførsler fra udlandet, hvorefter der kom aktivitet på kontoen.

Der overførtes ligeledes månedligt udbetalinger fra ATP, Den sociale sikringsstyrelse og en indeksudbetaling, som formodes at vedrøre klageren. Det skal bemærkes, at udbetalinger fra det offentlige normalt indbetaltes på en ''Nem konto", og at denne konto ikke ses registreret hos andre.

Kontoen har en del løbende PBS betalinger, hvor specielt følgende med privat islæt er konstateret:

[virksomhed8] forsikring, [virksomhed9] og sygesikringen Danmark

[virksomhed10]

Telefon og TV

[virksomhed11], [virksomhed11], [...], [...], [virksomhed12], [...], DR licens

Bådudgifter

Søfartsstyrelsen, [by9] havne lav, [by10] bådeklub, [by11] Yachtværft, [havn], [by12] sejlklub, [virksomhed13], [virksomhed14]

Bil udgifter

[finans4], [virksomhed15], [...]

Foreningsudgifter og fritid

[...], [...], [...], [...], [...], [...]

[...]

Fritid

[by7], spiseri, [...], Flybillet vintur, [...], blomster, [...], [virksomhed4], Restaurant [...], Skov- og Naturstyrelsen og [...].

[virksomhed16]

[virksomhed17]

[...]

Hertil kommer betalinger til følgende ejendomme:

[adresse6], [finans5], afdrag og renter, [by13] kommune herunder ejendomsskat. Grundejerforeningen [adresse6], [virksomhed18] samt [by13] vand og varme, telefon og kabel TV

[adresse1], der betales sporadisk husleje af 8.000 kr.

[adresse3], [by14], der betales husleje fra l. januar 2009 og frem

[adresse8], [by8], [...], afdrag og renter, samt vand, varme, TV m.v.

Finansieringen af indestående på kontoen sker ved overførsler fra udlandet. Disse midler er ligeledes brugt til indskud i [virksomhed1] A/S. I 2008 og 2009 er der fra konti i udlandet overført henholdsvis 1.475.148 kr. og 2.550.000 kr. til den uregistrerede valutakonto.

Rådighed over bolig i Danmark [adresse1], [by3]

Klagerens datter har købt ejendommen på [adresse1], [by3] den 1. marts 2004 for 3.700.000 kr.

Klagerens datter har i brev modtaget den 4. marts 2004 ansøgt [by15] Kommune om en principgodkendelse vedrørende udstykning af hendes hus i 2 ejerlejligheder, hvor lejlighed 1 vil være det oprindelige hovedhus i to etager, mens lejlighed 2 vil være tilbygningen fra 1939 på cirka 75 m2, 3 værelser stort, spisekøkken, bad og kælderrum på 16 m2 + terrasse, gårdsplads, indkørsel og eget mindre haveareal, samt fælles indkørsel til 3 biler.

[by15] Kommune har den 2. april 2004 godkendt opdelingen af ejendommen i 2 boligenheder, men har ikke godkendt en egentlig udstykning.

Ifølge Folkeregisteret er klagerens datter med familie flyttet til adressen den 29. december 2003. Derudover har der i perioden fra 1. juli 2005 til 15. november 2006 været tilmeldt et par (årgang 1973 og 1974), samt i perioden fra 16. august – 21. oktober 2008 været tilmeldt én person (årgang 1988) samt fra den 18. marts 2010 og frem én person (årgang 1983).

[virksomhed19] ApS er ifølge sekretær [person6] flyttet til adressen, jf. mail af 22. december 2008, hvori hun har meddelt, at ”vi er flyttet i nye lokaler og vor adresse er [adresse1], [by3]”, samt at de kan træffes på telefon [...].

Klageren har meddelt kurator, at post i forbindelse med postspærring kan fremsendes til adressen i [by3], ligesom klageren i sin invitation til sin 70 års fødselsdag har henvist til, at svar kan sendes til adressen i [by3].

I 2009 og 2010 er der overførsler via [virksomhed5] Ltd’ konto vedrørende ejendommen på i alt 66.688 kr., herunder husleje på 24.000 kr. overført den 14. januar 2010.

Sommerhus i [by8], [adresse8], [by8]

[virksomhed1] A/S overtog sommerhuset den 1. september 1998 for kontant 1.600.000 kr.

Sommerhuset er opført i 1932 og væsentlig om- eller tilbygget i 1942. Det er på 63 m2 med fire værelser, køkken, bad og toilet. I 2008 er der opført et nyt udhus på 36 m2 med tegltag. Grunden er på 1.692 m2.

Den offentlige grundværdi i 2006 var på 2.850.000 kr.; i 2007 på 2.900.000 kr.; i 2008 på 3.100.000 kr. og i 2009 på 2.900.000 kr.

Naboen til sommerhuset, [person10], [adresse9], [by8], har i brev af 6. oktober 2007 påklaget

”karakteren af et nybyggeri på genboejendommen tilhørende hr. [person2], [...] nr. ?, [by8].”.

Der er givet tilladelse til at opføre et nyt udhus mod nedrivning af eksisterede garage.

Det nye udhus er ifølge oplysningerne indrettet med anlæg af pejs samt bad- og køkkenfaciliteter.

Det fremgår af ny klage af 15. august 2009, at ejendommen ikke kun er anvendt til kunstneriske udfoldelser (maleri og keramik), men faktisk er indrettet og anvendt til overnatning, hvorfor klageren anmoder kommunen om at sikre, at anvendelsen kun er i henhold til tilladelsen.

I forbindelse med konkurssagen mod [virksomhed1] A/S dukkede et ejerpantebrev "fordring" op vedrørende pant i ejendommen på 5 millioner kr. Ejerpantebrevet er oprindelig udstedt til finansieringsselskabet [virksomhed20] ApS. I forbindelse med [virksomhed20] ApS’ inddrivelse af deres tilgodehavende vælger [virksomhed3] Ltd (det selskab, som klageren i sin erklæring anfører, er et passivt holdingselskab, hvor han er direktør) at overtage fordringen den 9. oktober 2008 og få overdraget ejerpantebrevet som sikkerhed - klageren er den registrerede ejer af Ltd. selskabet.

Dette pant har [virksomhed2] forsøgt omstødt.

Ejendom på [adresse6], [by5]

Ejendommen er eget af klagerens tidligere ægtefælle, [person5], som købte ejendommen den 3. december 1985. Boligen har siden februar 2010 været sat til salg til en pris på 11.800.000 kr.

Ifølge BBR er der tale om et fritliggende enfamilieshus, som i bolig og erhvervsdelen indeholder 8 værelser, 3 badeværelser med 4 toiletter, køkken. I erhvervsdelen er der 3 værelser. Grunden er på 1.656 m2, beboelse er på 334 m2 og erhverv på 28 m2, kælder 200 m2 (ikke godkendt til beboelse), overdækkede arealer på 44 m2.

Af [virksomhed1] A/S A/S’ brevpapir, som er anvendt bl.a. som telefaxforside, fremgår blandt andet klagerens e-mail-adressen, [...@...dk], samt selskabets afdeling i [by13] angivet til: [adresse6], [...], [by5] tlf. [...1] og fax [...2].

Brevpapiret er anvendt i breve sendt til skatteforvaltningen i perioden 13. december 2000 - 2. november 2006 og er anvendt i forbindelse med fremsendelse af klagerens anmodning om fritagelse for skattetræk af pensioner, og brevene på brevpapiret er underskrevet af henholdsvis [person11]

Jørgensen og [person12].

Ved opslag på www.degulesider.dk 4. april 2011 har SKAT konstateret, at telefonnummeret [...1] ikke længere er aktivt, medens fax [...2] er registreret i [person5]s navn.

I forbindelse med SKATs forespørgsel af 27. januar 2011 til [person5] omkring relationer til [virksomhed1] A/S svarede [person13] ved [virksomhed21] A/S på vegne af [person5] i skrivelse af 15. februar 2011:

"[person5] har ingen relation til virksomheden [virksomhed5], for hvilken [person2] var direktør"

[person5] har overfor kurator vedrørende [virksomhed1] A/S den 28. oktober 2009

oplyst:

"Jeg har optaget lån i min villa for adskillige år siden og udlånt provenuet til [virksomhed5] Ltd

Beløbet afvikles løbende af kreditor ved betaling, når terminerne forfalder samt ved påkrav med 12.000 kr. pr. gang".

Skrivelsen er faxet til kurator via [virksomhed19] ApS fax ([...3]) med en følgeskrivelse fra [person2]:

"Hermed fremsendes [person5]s svar på jeres henvendelse. Eventuelle fremtidige henvendelser skal ske til mig

med venlig hilsen [person2]"

[person5] har via [person13] [virksomhed21] den 15. februar 2011 oplyst til SKAT, at der er optaget et lån i ejendommen på 5.000.000 kr. i 2004, samt at hun anvendte lånet til at indfri eksisterende lån, og det resterende låneprovenu blev overført til klageren, som administrerede og betalte de løbende faste udgifter for [person5], herunder sørgerede for, at de løbende ydelser på realkreditlånet blev betalt, muligvis betalingsmæssigt via [virksomhed1], for hvilke selskab han var direktør.

Ifølge [finans5]s indberetninger til SKAT er det oprindelige lån med restgæld pr. 31/12-

2004: 1.237.061 kr. indfriet 7. februar 2005.

Der er samme år optaget et nyt lån i ejendommen på 5.000.000 kr. afdragsfrit med variabel rente.

SKAT har ingen lånedokumenter eller lignende, der kan bekræfte dette lån mellem klageren og [person5], desuden er følgende bemærket:

”Der ses ikke lavet mellemregning eller lignende med opgørelse af de løbende afdrag, renter m.v. Der betales regninger fra [finans5] (RD), ejendomsskat, vand/varme, telefon, kabel TV og lign. via samme konti.”

[adresse3], [by14]

Ejendommen er ejet af [virksomhed22] og videre udlejet til [virksomhed5] Ltd, jf. lejekontrakt. Lejemålet er påbegyndt den 1. december 2008 og er tidsbegrænset indtil 1. december 2013, jf. Lejekontraktens § 4, og er indgået mellem [virksomhed5] Ltd og [virksomhed22].

Lejekontrakten er udformet som en erhvervslejekontrakt men vedrører leje af en beboelseslejlighed i ejendommen. Der er bopælspligt i den pågældende lejlighed, hvorfor der er sket en folkeregistertilmelding ved [person6] (den tidligere sekretær i [virksomhed1] A/S) på adressen den 1. februar 2009. Det er oplyst, at denne folkeregistertilmelding har været proforma, da hun har erkendt, at hun hele tiden har boet med sin mand i [by16]. Lejemålet har derfor officielt stået tomt i hele udlejningsperioden.

Lejekontrakten er underskrevet af klageren som lejer, og som selvskyldnerkautionist for lejers forpligtigelser overfor udlejer.

Der er via [virksomhed5] Ltds konto i [finans1] overført betalinger til [virksomhed22], jf. bankkontoudtog, på 18.050 kr. pr. måned i perioden 30. december 2008 til 30. juli 2010.

Rådighed over andre aktiver i Danmark

Telefon

Ved konkursboets opsigelse af telefonabonnementer hos [virksomhed11] den 12. marts 2009 var [virksomhed1] A/S, [adresse10], [by17], registreret som bruger, og [virksomhed19] ApS, [adresse1], [by3], registreret som kunde, af følgende numre:

Tlf. [...4] (flex nummer)

Tlf. [...5]

Tlf. [...6] (ISDN H (nr. serie [...])

Tlf. [...7] (Alarm ([virksomhed23])

Tlf. [...1] (Alarm på [adresse6])

Ved søgninger foretaget af SKAT på KRAK.dk er følgende telefonnumre registreret under navnet [person2] på [adresse1], [by3]:

Tlf. [...8]

Tlf. [...9]

Forsikring

[virksomhed1] A/S har betalt erhvervsforsikring på [adresse1], [by3] og [adresse6], [by13] samt familieforsikring og ulykkesforsikring for klageren samt betalt til [...]

Rådighed over biler indregistreret i Danmark på valutaplader

Af indhentede udlejningskontrakter, betalingsnotaer m.v. hos [virksomhed24] A/S i [by18] fremgår det, at [virksomhed1] siden 28. februar 2006 har lejet en bil af mærket [...], model [...]. I perioden frem til SKATs afgørelse er bilen skiftet til en nyere model 4 gange.

Ifølge bogføring fra [virksomhed24] A/S er der i 2006, 2007, 2008 og 2009 opkrævet henholdsvis 320.144 kr., 236.250 kr., 245.625 kr. og 194.400 kr. siden 28. februar 2006.

SKAT har modtaget lejekontrakt på de 2 sidste biler, indgået den 1. juni 2006 og den 1. juni 2008, og på begge lejekontrakter er klageren påført som lejer og ikke selskabet. Følgende navn og adresse er påført lejekontrakterne:

[person2]

[adresse5],

[Luxembourg]

Der er lejet følgende biler:

Jaguar

Reg. nr. [reg.nr.1], Stelnr.: [...].

KM-stand: 0 km. Farve: British Racing Green,

Lejeperiode l. juni 2006 - 30. juni 2008, pris 18.000 kr. pr. måned inkl. 3000 km/mdr.

Fører: [person2], [adresse5], Luxembourg.

Tlf +45 [...4]

Jaguar,

Reg. nr. [reg.nr.2], Stelnr. [...],

KM-stand: 5 km. Farve: Green-Metallic

Lejeperiode l. juni 2008 - 31. maj 2010, pris 18.000 kr. pr. måned inkl. 2.083 km/mdr.

Faktureringsadresse: [virksomhed1] A/S, [adresse11], [by17]

Fører: [person2], [adresse5], Luxembourg.

Tlf +45 [...8]

Jaguar,

Reg. nr. [reg.nr.2], Stelnr. [...],

farve: Green-Metallic, KM-stand: 63.658 km.

Lejeperiode 1. juni 2010 - 31. maj 2012, pris 12.000 kr. pr. måned inkl. ? km/mdr.

Faktureringsadresse: [person2], [adresse1], [by3].

Fører: [person2], [adresse5], Luxembourg.

Tlf +45 [...8]

SKAT har efterfølgende modtaget originalfakturaer fra [virksomhed25] på 2 af bilerne, hvor følgende oplysninger bemærkes:

Vognfaktura, nr. [...]for Jaguar (fabriks ny) Ordredato 19. maj 2006

Reg. Nummer: [reg.nr.3]

Bruger: [virksomhed5], [person2]

Faktura pris inkl. Moms 627.417 kr. (uden afgifter)

Vognfaktura fak. [...]for Jaguar (fabriks ny) Ordredato 29. maj 2006

Reg. Nummer: [reg.nr.4]

Bruger: [virksomhed5], [person2]

Faktura pris inkl. Moms 606.484 kr. (uden afgifter)

Brug af brobizz

SKAT har modtaget oplysninger fra [virksomhed26] A/S for perioden 5. januar til 27. november 2008. Det fremgår heraf, at klageren har passeret [broen] 22 gange. [virksomhed1] A/S er registreret som betaler hos brobizz.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for skattepligtig til Danmark i 2007 – 2009.

Som begrundelse herfor har skatteankenævnet anført følgende:

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Dette fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af CPR, at klager udrejser fra adressen [adresse2], [by2] til England den 1. oktober 1993.

Fra udrejsetidspunktet frem til 31. december 2006 er klager blevet beskattet i Danmark som begrænset skattepligtig.

Skatteankenævnet må på grundlag af de oplysninger m.m., som fremgår af SKATs sagsfremstilling konstatere, at klager siden ophævelsen af den fulde skattepligt til Danmark har haft både erhvervsmæssige og private relationer til Danmark, og klager har været til stede i Danmark i et væsentligt omfang.

Skatteankenævnet lægger til grund, at klager har rådet over en bolig i datterens ejendom [adresse1] i [by3], idet [by2]s Byret i forbindelse med nogle omstødelsessager, som konkursboet efter [virksomhed1] A/S havde rejst, den 1. september 2010 har afsagt kendelse om, at klager har bopælsværneting i Danmark på adressen [adresse1] i [by3]. Dommens fulde ordlyd fremgår af SKATs sagsfremstilling afsnit 1.1.1.

Retten konkluderer følgende:

”Retten finder imidlertid, at sagsøgeren på grundlag af de ovenfor nævnte oplysninger om [person2]s tilstedeværelse her i landet, hans forretningsmæssige aktiviteter her, der har nødvendiggjort opretholdelse af et kontor i Danmark, at hans familiemæssige tilknytning til Danmark, har sandsynliggjort, at [person2] – ved siden af en eventuel bopæl i Luxembourg – også har bopæl i Danmark, nemlig på adressen [adresse1], [by3], hvor det er nærliggende at antage, at [person2] har mulighed for at overnatte hos hans derboende datter.”

Det fremgår ikke af kendelsen fra byretten, i hvor lang en periode retten finder, at klager har haft bopæl på adressen [adresse1], [by3], men ifølge de foreliggende oplysninger, har klagers datter opdelt sin ejendom i 2 selvstændige lejligheder og har udlejet den ene lejlighed frem til den 15. november 2006, og det er nærliggende at antage, at klager har kunnet råde over lejligheden fra dette tidspunkt.

Det bemærkes, at bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således den pågældendes tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Ud fra en konkret helhedsvurdering mener skatteankenævnet, at klagers fulde skattepligt til Danmark senest indtræder den 1. januar 2007.

Ved afgørelsen har nævnet især lagt vægt på de foreliggende oplysninger om klagers boligmulighed i Danmark hos datteren, klagers tilstedeværelse her i landet, klagers forretningsmæssige aktiviteter her, der har nødvendiggjort opretholdelse af et kontor i Danmark, klagers familiemæssige tilknytning til Danmark, at klager ikke er registreret som skattepligtig i Luxembourg og ikke har betalt skat til Luxembourg.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at klager har haft flere boligmuligheder i Danmark, bl.a. på adressen [adresse6], [by5], hvor [virksomhed1] A/S har haft deres [by13]-adresse, i [koncernen]s sommerhus i [by8], på adressen [adresse3], [by14], som [virksomhed5] Ltd. har lejet i en periode

at den bolig, som klager har lejet i Luxembourg for 135 € pr. måned den 1. februar 2008 og 3 år frem alene er et værelse til at sove i,

at klager fortsat udførte arbejde for selskaberne i [koncernen], og at klager må antages fortsat at have haft betydelig indflydelse på selskabets drift, idet klager ifølge eget udsagn alene kan besvare spørgsmål, der måtte være omkring vedrørende [virksomhed1] A/S,

at klagers familie og venner befandt sig i Danmark,

at klager har holdt sin 70 års fødselsdag i Danmark,

at klager ikke kan dokumentere omfanget af sine ophold i Luxembourg,

at [virksomhed1] A/S har leaset fabriksnye biler af mærket [...], som klager har haft til rådighed,

at klager ikke har fremlagt en attestation fra de luxembourgske skattemyndigheder eller anden dokumentation for skattepligtsforhold i Luxembourg i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2009,

at klager ikke har nogen tilknytning til Luxembourg.

Skatteankenævnet skal i øvrigt henvise til den meget omfattende beskrivelse af de faktuelle oplysninger, som fremgår af SKATs sagsfremstilling.

De bemærkninger og kommentarer, som blev fremført på mødet med skatteankenævnet, har ikke ændret på nævnets opfattelse.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i 2007 – 2009.

Til støtte for den nedlagte påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...) [vedrører indkomstårene 2001 – 2006]

Østre Landsrets dom af 5. november 2012 med frifindelse for fotomodel [person14] og ægtefælle, jf. SKM2012.732 og Østre Landsrets pressemeddelelse (bilag 7) viser, at myndighederne har fortolket i strid med de lovbestemmelser, som SKAT også har påberåbt sig i nærværende situation.

Ud over denne dom viser bl.a. Skatteministeriets meddelelse SKM2011.673, Thorning/Kinnocksagen og et par andre nyere afgørelser, at der har hersket og stadig hersker en generelle uklarhed om samspillet mellem kildeskattelovens§ 7, stk. 1 og § 1, stk. 1 om faktisk ibrugtagning af helårsbolig når der ikke kun er tale om ferieprægede ophold.

Især samspillet til afvikling af erhvervsaktiviteter i et begrænset omfang og kombinationen af opholdenes hyppighed og varighed samt arbejdsopgavernes karakter har givet anledning til uklarheder, jf. praksisopsamling af advokat Tommy V. Christiansen i Juridisk Ugebrev 2013 nr. 7 (bilag 8).

(...)[vedrører indkomstårene 2001 – 2006)

Hvis det på trods af indholdet af vores klage og af vores breve i sagen skal lægges til grund, at [person2] har rådet over en helårsbolig, har SKAT ikke ført et bevis for dens anvendelse til fastere ophold ud over kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens§ 7, stk. 1.

Der foreligger ikke skattepligt efter kildeskattelovens § 1 for årene 2007-2009 inkl. Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2., som gengivet i SKATs styresignal af 9. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.715.SKAT.

Der er ikke oplysninger om, hvor klageren har opholdt sig under ophold i Danmark. På det foreliggende grundlag må det antages, at klageren har haft bopælsmulighed hos datteren på adressen [adresse1], [by3], hvor der ifølge Folkeregisteret ikke har været nogen tilmeldt i den ene af to lejligheder siden 15. november 2006.

Klageren har siden fraflytningen i 1993 haft et omfattende engagement i Danmark med en række direktions- og bestyrelsesposter, som har forudsat klagerens løbende tilstedeværelse. Dette er bekræftet for så vidt angår klagerens direktionspost i [virksomhed1] A/S af de afgivne vidneforklaringer af [person6] og [person7] i værnetingsdommen. Klageren har modtaget vederlag herfor blandt andet i form af fri sommerbolig og fri bil, således at der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse af fast og varig karakter, i modsætning til Østre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2012.732.

Sammenholdt med den manglende tilstedeværelse af oplysninger om ophold uden for Danmark, manglende skattepligt til noget land udenfor Danmark, karakteren af boligen i Luxembourg, tegnede forsikringer her i landet m.m. antages det, at klageren har opholdt sig i Danmark, hvor hans børn, børnebørn, foreningsinteresser mm. er.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klageren efter at have meldt flytning til England i 1993 igen har taget ophold her i landet på en sådan måde, at han er blevet fuldt skattepligtig senest pr. 1. januar 2007.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

3. Beskatningsforhold – indkomstkilder

Pensioner

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2007, 2008 og 2009 fået udbetalt henholdsvis 1.262.279 kr., 1.243.716 kr. og 509.143 kr. i pensioner. Klageren har selvangivet henholdsvis 1.262.279 kr., 1.243.716 kr. og 63.840 kr. Da klageren har anset sig som begrænset skattepligtig, er der selvangivet et nedslag i den personlige indkomst i 2007 og 2008 på henholdsvis 1.204.391 kr. og 1.182.540 kr.

SKAT har forhøjet den personlige indkomst i 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 1.204.391 kr., 1.182.540 kr. og 445.303 kr. (509.143 kr. – 63.840 kr.).

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse er stadfæstet vedrørende forhøjelse af den personlige indkomst med ikke-skattefri del af pensioner i 2007 og 2008 på henholdsvis 1.204.391 kr. og 1.182.540 kr., samt ikke selvangivet pensioner i 2009 med 445.303 kr.

Som begrundelse har skatteankenævnet anført følgende:

”Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at klager er fuldt skattepligtig til Danmark jf. sagsfremstillingens afsnit 6.1.

Klager er derfor skattepligtig af sine pensionsindtægter og klager er ikke berettiget til at foretage fradrag for en skattefri del af pension.

De bemærkninger og kommentarer, som blev fremført på mødet med skatteankenævnet, har ikke ændret på nævnets opfattelse.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2007, 2008 og 2009 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

”[person2] er fortsat af den opfattelse, at det skattemæssige hjemsted er i Luxembourg, og at dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark fritager for dansk skattepligt af de omhandlede pensionsudbetalinger.”

Landsskatterettens bemærkninger

Klageren er som fuld skattepligtig til Danmark skattepligtig af sin samlede indkomst, herunder pensioner, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Klageren har ikke dokumenteret at være fuldt skattepligtig til et andet land end Danmark, jf. svar af 28. april 2011 fra den kompetente myndighed i Luxembourg, hvorfor forholdet ikke omfattes af nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Rådighed over aktiver

Faktiske oplysninger

Fri telefon

SKAT har forhøjet den personlige indkomst i 2007 og 2008 med henholdsvis 3.000 kr. og 2.500 kr. svarende til beskatning i 10 ud af 12 måneder, (konkursdekret over [virksomhed1] A/S er afsagt den 29. oktober 2008). Beløbet er anset som løn.

Fri bil

SKAT har konstateret ved en gennemgang af bankkonti tilhørende [virksomhed1] A/S, at klageren har lejet biler hos [virksomhed24] A/S i [by18] i perioden 28. februar 2006 og frem. Selskabet har afholdt udgifterne hertil.

Der er tale om fabriksnye biler af mærket Jaguar, model XK8 Coupé 4,2 Aut. Bilerne er lejet som valutapladebiler, hvoraf der ikke er beregnet registreringsafgift.

Af lejekontrakt for perioden 1. juni 2006 – 30. juni 2008 er klageren anført som lejer og fører af bilen med reg. nr. [reg.nr.1].

Af lejekontrakten for perioden 1. juni 2008 – 31. maj 2010 er klageren ligeledes anført som lejer og fører af bilen med reg. nr. [reg.nr.2].

SKAT har beregnet nyvognsprisen (forhandlerpris inkluderet moms og registreringsafgift) til 1.686.128 kr. for bilen med reg. nr. [reg.nr.1] og beskatningsgrundlag pr. år til 352.225 kr.

For bilen med reg. nr. [reg.nr.2] har SKAT beregnet nyvognsprisen til 1.627.517 kr. og beskatningsgrundlaget pr. år til 340.503 kr.

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med værdi af fri bil i 2007 med 352.225 kr. og i 2008 med 283.753 kr. svarende til 10 måneder, (konkursdekret over [virksomhed1] A/S er afsagt den 29. oktober 2008). Beløbet er anset for løn.

Fri sommerbolig

[virksomhed1] A/S har den 1. september 1998 overtaget et sommerhus beliggende [adresse8], [by8] for kontant 1.600.000 kr.

Den offentlige ejendomsvurdering i 2006, 2007, 2008 og 2009 var på henholdsvis 2.850.000 kr., 2.900.000 kr., 3.100.000 kr. og 2.900.000 kr.

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med værdi af fri sommerbolig i 2007 og 2008 med henholdsvis 503.750 kr. beregnet som 16,25 % af 3.100.000 kr. og 419.791 kr. beregnet som 10/12 af 503.750 kr., (konkursdekret over [virksomhed1] A/S er afsagt den 29. oktober 2008). Beløbet er anset for løn.

Skatteankenævnets afgørelse

Fri telefon

SKATs afgørelse er stadfæstet vedrørende forhøjelsen af den personlige indkomst med fri telefon i 2007 og 2008 med henholdsvis 3.000 kr. og 2.500 kr.

Som begrundelse har skatteankenævnet anført følgende:

”SKAT har ansat værdien af fri telefon udgør for 2007-2009 til 3.000 kr., da [virksomhed1] A/S har betalt telefonregninger for hele året på adresserne [adresse1], [by3], [adresse6], [by13], samt i sommerhuset i [by8].

Skatteankenævnet mener, at telefonerne er til rådighed for klager til privat benyttelse, og nævnet er derfor enigt med SKAT i, at klager er skattepligtig af værdi af fri telefon jf. ligningslovens § 16, stk. 3.”

Fri bil

SKATs afgørelse er stadfæstet, hvorefter den personlige indkomst for 2007 og 2008 er forhøjet med værdi af fri bil med henholdsvis 352.225 kr. og 283.753 kr.

Som begrundelse har skatteankenævnet anført følgende:

”[virksomhed27] A/S har lejet valutabiler som ifølge lejeaftalen benyttes af klager.

Værdien af bil til rådighed skal i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 beskattes.

Nævnet kan konstatere, at SKAT har opgjort værdien efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. punkt, og da der ikke er rejst kritik af selve beregningen af værdien af fri bil, lægges beregningen til grund.”

Fri sommerbolig

SKATs afgørelse for 2007 er stadfæstet, således at den personlige indkomst er forhøjet med værdi af fri sommerbolig med 503.750 kr., mens SKATs afgørelse for 2008 er forhøjet fra 419.791 kr. til 434.000 kr.

Som begrundelse har skatteankenævnet anført følgende:

”Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5.

På grundlag af de foreliggende oplysninger om, at klager var direktør i [virksomhed1] i perioden 20. juli 1998 og indtil selskabets konkurs den 29. oktober 2008 er skatteankenævnet enigt med SKAT i, at klager skal beskattes af rådigheden over sommerhuset jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Skatteankenævnet mener imidlertid, at beskatningen skal opgøres således for perioden 1. januar til 29. oktober 2008:

De bemærkninger og kommentarer, som blev fremført på mødet med skatteankenævnet, har ikke ændret på nævnets opfattelse.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den personlige indkomst med værdi af fri telefon, fri bil og fri sommerbolig skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2007 og 2008.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende fri telefon og fri bil henvises til det af klagerens repræsentant anførte under punktet nedenfor.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende fri sommerbolig er anført følgende:

”Ejendommen blev ifølge [person2] købt med henblik på et videresalg som et led i en projektudvikling inkl. renovering og omforandring m.v. Forud var der indhøstet erfaringer fra tilsvarende projektudvikling af sommerhusområder i Vestjylland.

Realisering blev udskudt og til sidst forhindret via en nægtet tilladelse til udstykning, og herefter var forudsætningerne for en projektudvikling ikke længere til stede.”

Landsskatterettens afgørelse

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet et gode til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Den skattepligtige værdi af fri telefon udgør i 2007 og 2008, 3.000 kr. jf. SKM2007.936.SKAT og SKM2006.752.SKAT.

Af det materiale, som er fremlagt for Landsskatteretten, er [virksomhed19] A/S registreret som bruger på forretningsadressen [adresse10], [by17]. Det fremgår ikke af materialet, at [virksomhed1] A/S i 2007 og 2008 har stillet fri telefon til rådighed for klageren, hvorfor forhøjelsen af den skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 3.000 kr. og 2.500 kr.

Den skattepligtige værdi af en bil, som er stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse, fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Det er ubestridt, at [virksomhed1] A/S har afholdt udgifterne til leje af bilerne af mærket [...], og at klageren har været bruger heraf. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har betalt [virksomhed1] A/S for brugen heraf.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig følger af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Klageren har udgjort direktionen i [virksomhed1] A/S siden 20. juli 1998 og frem til konkursen og er dermed omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Klageren har ikke godtgjort, at han har været afskåret fra at bruge sommerhuset, som af naboen [person10] i brev af 6. oktober 2007 er anført som tilhørende ”Hr. [person2]”.

Landsskatteretten er enig i skatteankenævnets beregning af værdien heraf.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Indkomst fra [virksomhed1] A/S

Fatiske oplysninger

Klageren har fået overført beløb fra [virksomhed1] A/S A/S’ konti i [finans2] i Luxembourg. Overførslerne er specificeret således:

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst i 2008 med 1.474.000 kr. (340.000 kr. + 1.134.000 kr.).

Skatteankenævnets afgørelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2008 er forhøjet med 7.318.722 kr. (8.452.722 kr. – 1.134.000 kr.) til 8.792.722 kr.

Klager eller klagers repræsentant har ikke nærmere forklaret årsagen til, at selskabet har betalt en række af klagers private udgifter, og på det grundlag må skatteankenævnet anse beløbene for skattepligtig indkomst for klager jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a.

Skatteankenævnet frafalder imidlertid beskatningen på grundlag af forhold, som beskrives i sagsfremstillingens 6.2.2.

Hverken klager eller klagers repræsentant har forklaret, hvorfor disse beløb på i alt 8.792.722 kr. bliver overført til klager.

Skatteankenævnet undrer sig over, hvorfor klagers repræsentant – som via sit revisionsfirma har udarbejdet regnskaber for såvel [virksomhed1] A/S som klager - ikke er i stand til at forklare hvorfor beløbene overføres til klager.

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4 stk. 1.

Skatteankenævnet mener, at selvom SKAT har bevisbyrden for, at pengeoverførslerne er skattepligtige, er klager i denne sag i en situation, hvor bevisbyrden er rykket over på ham, hvis han vil sandsynliggøre en anden udlægning af SKATs påstand, som bygger på det faktum, at der er blevet indsat store beløb på klagers konto, som han ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for.

I den foreliggende situation, hvor der er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagers konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagers indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Skatteankenævnet har bemærket, at klager er gået personlig konkurs i 1992, og klagers repræsentants forklaring om, at klager skulle have et tilgodehavende ved udløbet af regnskabsåret 2006/07 hos [virksomhed5] Ltd. på 640.075 £ (ca. 7.000.000 kr.) og et tilgodehavende på 992.475 £ (ca. 8.500.000 kr.) ved udløbet af regnskabsåret 2009/10 forekommer derfor ikke særlig sandsynlig.

Klagers repræsentant har ikke dokumenteret eller på anden måde påvist, hvorledes de angivne tilgodehavender er opstået, og da klager i forbindelse med kurators anlagte omstødelsessager i forbindelse med [virksomhed30] A/S’ konkurs har afgivet en proceserklæring, hvori han bl.a. erklærer, at han ved en fogedsag vil afgive insolvenserklæring, kan nævnet ikke lægge repræsentantens oplysninger til grund.

Skatteankenævnet er på det foreliggende grundlag enigt med SKAT i, at beløbene må anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

De bemærkninger og kommentarer, som blev fremført på mødet med skatteankenævnet, har ikke ændret på nævnets opfattelse.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2007 og 2008 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er anført følgende:

”[virksomhed27] A/S har i en årrække fungeret som koncernbank (cash pool), dvs. som midtpunktet for cashflow herunder især for relationer til pengeinstitutter.

[virksomhed1] A/S styrer dette via mellemregningskonti med sine egne datterselskaber.

[virksomhed5] Ltd er et selvstændigt UK-selskab uden for koncernen, og med en fremmed ejer.

I 2004/2005 frasolgte [virksomhed5] Ltd en 30 pct.-ejerandel af den danske investering i K/S [virksomhed31] Ejendommen blev afhændet 100 pct. til tredjemand.

Dansk begrænset skattepligt frem til denne afståelse førte til selvangivelse af en indkomst for 2004 på kr. 25.588.919 under CVR-nr. [...2] og en forøgelse af likviditet af nogenlunde den samme størrelse. Provenu blev for størstedelen udlånt til [virksomhed1] A/S, jf. kortfristet gæld ifølge årsrapport på kr. 19.060.145 pr. 30. september 2006 og medfølgende lånedokument af 20. februar 2008 for kr. 24.240.288 pr. 30. september 2007 (bilag A).

Der er i kort form redegjort for disse transaktioner i vores brev af 31. maj 2011, jf. SKATs sagsfremstilling afsnit 4.6.3.

[virksomhed5] Ltd er løbende beskattet i UK af renteindtægter af tilgodehavendet samt af et beskedent afkast fra danske bankindeståender, idet dansk begrænset skattepligt ophørte med dette ejendomssalg. De beskattede renteindtægter har udgjort GBP 52.322 i 2004/2005, GBP 76.249 i 2005/2006 og GBP 87.781 i 2006/2007. Dette har udløst skattebetalinger i UK.

[person2] har modtaget pensionsudbetalinger i en længere årrække, og især fra 2001 med ganske væsentlige årlige beløb. Disse beløb er indgået i den omtalte cash pool via en mellemregningskonto hos [virksomhed5] Ltd med [person2], som derforuden har indbetalt og hævet bl.a. via de beskrevne transaktioner via [finans1] og [finans2] m.fl. De økonomiske bevægelser mellem hele koncernen og [person2] er samlet på en mellemregningskonto, som altid har været årsregnskabsaflagt i regi af [virksomhed5] Ltd

Saldi har udvist tilgodehavender for [person2], og i årsrapporterne for selskabet benævnt "Other creditors". Følgende gældssaldi kan aflæses under kortfristet gæld i GBP pr. 30. september 2005 og i hvert efterfølgende års balancer: 1.173.880, 313.444, 640.075, 637.204 og 807.556 pr. 30. september 2009.

Udlån fra [virksomhed5] Ltd er anvendt af [virksomhed1] A/S fortrinsvis til projektfinansiering og til investeringer, og [virksomhed5] Ltd har ikke haft andre væsentlige balanceposter end de to mellemregningskonti.

Som et naturligt led i aflæggelse af årsregnskab og i revisionen er disse saldi inkl. med [virksomhed1] A/S og øvrige koncernselskaber afstemt.

En enkelt transaktion har i særlig grad påkaldt sig SKATs interesse. På side 32 i sagsfremstillingen er der en omtale af et beløb på 1.134.000, som har været antaget at være i DKK og som

kræves til beskatning til kursværdien i EUR.

Udgangspunktet derfor har været en investering, som [virksomhed1] A/S foretog med en andel på 50 pct. i [virksomhed29] (Tyskland). Der blev indskudt ca. kr. 9 mio., som blev lånt hos [virksomhed5] Ltd via mellemregning. De långivende danske kreditforeninger ville imidlertid ikke anerkende [virksomhed1] A/S som medhæftende låntager.

Dette tvang ejerandelen ned på 10 pct., og en ny investor indskød kapital til overførsel ad flere omgange til [virksomhed1] A/S' bankkonto, bl.a. omhandlede EUR 1.134.000 til konto hos [finans2]. Denne kapitaltilførsel blev videreført til [virksomhed5] Ltd til nedbringelse af gæld ifølge mellemregning med [virksomhed1] A/S. Der var instrueret om, at beløbet skulle anvendes af [virksomhed1] A/S til nedbringelse af gæld til [person2], og dette blev realiseret ved en direkte pengeoverførsel og for [virksomhed5] Ltds regning.

De oplistede hævninger og indskud herunder bildrift, som ifølge Skatteankenævnets forslag til afgørelse skal medtages til beskatning, er alle belastet [person2] via posteringer på de oplistede mellemregningskonti.

[person2] har ikke opnået en berigelse eller på anden måde en økonomisk fordel, og der findes derfor ikke et bevist eller på anden måde sagligt grundlag for at opretholde et forslag om at gennemføre en beskatning. På vegne af [person2] anmoder vi om, at oplæg til beskatning frafaldes og bortfalder i den endelige afgørelse for følgende poster:

For indkomståret 2007 kr. 355.225 og kr. 935.000

For indkomståret 2008 kr. 9.078.978 og kr. 3.725.250”

Landsskatterettens begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 er der en formodning for, at beløb, som indsættes på en konto, indgår i indkomstopgørelsen for kontohaveren.

Der er umiddelbart før [virksomhed1] A/S er taget under konkursbehandling den 29. oktober 2008 fra selskabets konti overført i alt 8.792.722 kr. til klagerens konti.

Klageren har gjort gældende, at overførslen er sket fra [virksomhed1] A/S på vegne af [virksomhed5] Ltd., og at der er tale om tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende hos [virksomhed5] Ltd. Hertil bemærkes, at det anførte tilgodehavendet hos [virksomhed5] Ltd. pr. 30. september 2008 ifølge klageren var på 637.204 £, og at det overførte beløb på i alt 8.792.722 kr., svarende til 927.770 £ ved anvendelse af månedsgennemsnittet for britiske pund i oktober 2008 på 947,7269 ifølge Danmarks Nationalbank, dermed væsentlig overstiger det anførte tilgodehavende, samt at det anførte tilgodehavende pr. 30. september 2009 ikke er nedskrevet til 0 men derimod steget til 807.556 £.

Af denne grund og af de af skatteankenævnet i øvrigt anførte grunde har klageren ikke løftet bevisbyrden for, at der er tale om ikke-skattepligtige midler.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Pengeoverførsler fra Danmark til udlandet

Faktiske oplysninger

Ifølge modtagne oplysninger fra Projekt Money Transfer er der i 2007 og 2008 overført følgende beløb fra klagerens konto i [finans1] til klagerens konti i Luxembourg.

SKAT har ikke kontoudtog for den konto i [finans1], hvor pengene er overført fra.

Indestående ifølge SKATs kontroloplysninger pr. 1. januar 2007 er på 3.302 kr., således at indestående i perioden fra den 1. januar til den 5. januar 2007 er steget med minimum 935.000 kr.

Indestående ifølge SKATs kontroloplysninger pr. 1. januar 2008 er på 1.518 kr., således at indestående i perioden 1. januar – 4. januar 2008 er steget med minimum 3.725.250 kr.

SKAT har anset overførsler til udlandet for skattepligtig som honorarindkomst i medfør af statsskattelovens § 4, litra c, samt arbejdsmarkedsbidragspligtig i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skatteankenævnets afgørelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med overførsler fra udlandet i 2007 og 2008 er stadfæstet.

Som begrundelse for afgørelsen er anført følgende:

”Beløb overført fra klagers konto i [finans1] til klagers konti i Luxembourg

Skatteankenævnet kan konstatere, at der fra klagers konto i [finans1] [...63] overføres beløb på 935.000 kr. i 2007 og 3.725.250 kr. (500.000 €) i 2008 til klagers konti i Luxembourg. Beløbene er overført henholdsvis den 5. januar 2007 og 4. januar 2008.

Klager har ikke forklaret hvor disse beløb – som er indgået på kontoen i [finans1] umiddelbart efter den 1. januar i 2007 og 1. januar 2008 – stammer fra.

Klagers repræsentant har gjort gældende, at det er SKAT, som har bevisbyrden, for at pengeoverførslerne er skattepligtige, og at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde.

Skatteankenævnet mener, at selvom SKAT har bevisbyrden for, at pengeoverførslerne er skattepligtige, er klager i denne sag i en situation, hvor bevisbyrden er rykket over på ham, hvis han vil sandsynliggøre en anden udlægning af SKATs påstand, som bygger på det faktum, at der er blevet indsat store beløb på klagers konto, som han ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for.

I den foreliggende situation, hvor der er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagers konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagers indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Skatteankenævnet er på det foreliggende grundlag enigt med SKAT i, at beløbene må anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2007 og 2008 med henholdsvis 935.000 kr. og 3.725.250 kr. nedsættes til 0 kr. i begge år.

Landsskatterettens begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 er der en formodning for, at beløb, som indsættes på en konto, indgår i indkomstopgørelsen for kontohaveren.

Klageren har ikke redegjort for hvorfra beløbene, som er indgået på klagerens konto i [finans1] i Danmark umiddelbart efter den 1. januar 2007 og den 1. januar 2008, stammer, hvorfor skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.