Kendelse af 18-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

SKAT har nægtet klageren at anvende virksomhedsordningen.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har indtil en konkurs den 6. februar 2009 drevet selvstændig virksomhed, hvor han har anvendt følgende SE-numre:

• SE nr. [...1], branche Bogføring og revision, skatterådgivning

• SE nr. [...2], branche Bogføring og revision, skatterådgivning

• SE nr. [...3], branche Dyrkning af bælgplanter og olieholdige frø

Klageren har ikke indgivet selvangivelse for indkomstårene 2007 og 2008, hvorfor SKAT oprindeligt takserede klagerens indkomst ved selvstændig virksomhed for 2007 og 2008 til 1.200.000 kr. for begge år.

SKAT har på baggrund af klagerens brev af 11. juni 2012 genoptaget ansættelserne. Klagerens indkomst ved selvstændig virksomhed for 2007 og 2008 blev skønsmæssigt ansat til 300.000 kr. for begge år.SKAT har i afgørelsen nægtet klageren at anvende virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren at anvende virksomhedsordningen med følgende begrundelse:

”Vi har ændret din skat for 2007 og 2008

Du har ved brev af 11. juni 2012 anmodet om, at SKAT tager hensyn til dit brev af 8. december 2009, herunder sørger for, at overskud af virksomhed for 2007 og 2008 justeres til 0 kr., og at virksomhedsordningen bliver taget i brug. SKAT ses ikke at have modtaget en egentlig genoptagelsesanmodning før, men vi har betragtet brevet som en sådan.

Vi sendte ved brev af 27. november 2012 forslag til ændring med svarfrist 18. december 2012. Svarfristen er efterfølgende blevet udskudt til 11. januar og 18. januar 2013. Med henvisning til telefonsamtale i dag, hvor vi blev enige om, at der kunne udskrives en afgørelse, fordi regnskabsmaterialet ikke var fundet, og du ikke tabte noget herved, fremsendes denne afgørelse.

Vi oplyste i den forbindelse, at vi havde revurderet nedsættelsen og fundet, at der kunne ske yderligere skattenedsættelse.

Afgørelse

Vi skal herved imødekomme anmodning om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, på grund af særlige omstændigheder, fordi vi finder, at den skønsmæssige ansættelse, vi tidligere har foretaget passende kan nedsættes set i forhold til den selvangivne indkomst i 2006 og 2005, herunder virksomhedsoverskud og renteudgifter, og momsomsætningen i henholdsvis 2007 og 2008.

Det indebærer, at SKAT nedsætter virksomhedsoverskud i 2007 fra skønsmæssigt ansat 1.200.000 1kr. til skønsmæssigt ansat 300.000 kr. og for 2008 fra skønsmæssigt ansat 1.200.000 kr. til skønsmæssigt ansat 300.000 kr.

Vi kan ikke ansætte et nøjagtigt skattepligtigt virksomhedsoverskud, da det ikke har været muligt at få fat i regnskabsmateriale fra de to indkomstår.

Endvidere er det ikke muligt at lade virksomheden komme i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 3. punktum, hvorfor vi ikke kan imødekomme anmodningen her om. Den nævnte bestemmelse siger, at du senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret skal tilkendegive, om du ønsker at komme ind under reglerne i virksomhedsskatteloven.”

SKAT har den 16. maj 2013 afgivet følgende udtalelse:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen.

Imidlertid henviser vi i den påklagede afgørelse til en forkert lovparagraf nemlig virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Da klageren imidlertid ikke har indleveret selvangivelse for de to påklagede indkomstår og derfor er blevet skønsmæssigt ansat, og SKAT ikke har haft noget regnskabsmateriale til rådighed på noget tidspunkt og fortsat ikke har det, skal lovgrundlaget for ikke at tillade virksomhedsordningen benyttet for de to påklagede indkomstår være virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen, at

”Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privat økonomi.”

Vi finder imidlertid ikke, at fejlen er af en sådan karakter, at den påklagede afgørelse bliver en nullitet, da det i relation til klageren ikke medfører nogen ændring af skatteansættelsen.

Klageren går konkurs i 2009. Regnskaberne har været benyttet af kuratorerne i klagerens og hans selskabers konkursboer. Derfor har SKAT rettet henvendelse til de to kuratorer for at få fat på regnskabsmaterialet, men de har udleveret materialet til klageren. Vi har ikke været i stand til at få fat på noget regnskabsmateriale for de påklagede indkomstår overhovedet. Klageren er ikke kommet med noget heller. SKAT har derfor ikke kunnet imødekomme anmodningen om, at benytte virksomhedsordningen for 2007 og 2008.

Skats genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 er alene vurderet ud fra momsomsætningerne i de to år, indtægterne i de to foregående år og konkursen i 2009, men ikke ud fra nogen taloplysninger fra klageren.

Klageren er blevet skønsmæssigt ansat også for indkomstårene 2005 og 2006, men indleverer efterfølgende selvangivelser.

Det fremgår af årsopgørelserne for disse to år, at klageren er i virksomhedsskatteordningen, efter at selvangivelserne er indtastede.

Alligevel finder vi ikke, at der er grundlag for at benytte virksomhedsskatteordningen for 2007 og 2008.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han kan anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2007 og 2008. Til støtte herfor har han i klagen af 7. maj 2013 anført følgende:

”Med henvisning til Deres brev af 24. april 2013, modtaget 29. maj 2013, fremsendes begrundet klage over den afgørelse der er truffet 18. januar 2013 - kopi heraf vedlagt min forrige skrivelse af 18. april 2013.

Egentlig ville jeg gerne bede om en telefonisk drøftelse, da jeg p.t. har meget svært ved at formulere mig skriftligt pga. meget langvarig sygemelding.

Det forholder sig sådan, at jeg i november 2008 desværre blev nødt til, at sygemelde mig. Under min rejse til udlandet for rekreation lykkedes det, min tidligere forretningspartner sammen med hans bestyrelsesformand, at digte en løgn om mig omkring rnandatsvig, herunder lykkedes det dem, at få mig politianmeldt. Denne sag brugte de så som løftestang for at få mig og mine virksomheder konkursmeldt. Det lykkedes til fulde - mens jeg ikke var tilstede. Politiet afvist senere - efter min hjemkomst og forhør af mig med sigtedes rettigheder - sagen/anmeldelsen som grundløs og uden mulighed for strafforfølgelse.

Efter min overbevisning ønskede min tidligere forretningspartner og dennes bestyrelsesformand i kraft af, at de var ejendomsspekulanter, at overtage min kones og min ejendom der var så heldig netop i 2008, at blive udset til delvis indgåelse i byzonen med henblik på udstykning af 18 hektar jord.

Nok om det, Retten i [by1] brugte løgnen om mig til at melde mig om mine virksomheder konkurs. Samme ret udpegede førnævnte bestyrelsesformand, som også var/er advokat til bobestyrer (meget tankevækkende).

Denne advokat har for at gøre en lang historie kort tilsyneladende smidt mit regnskabsmateriale ud. I hvert fald har SKAT med trusler om stævning intet kunne få ud af denne - efter min opfattelse - kriminelle advokat.

[person1] har som den sidste hos SKAT arbejdet med denne sag. Det har været en meget positiv oplevelse. Vi er nu enedes om indkomstforholdene på trods af ovenstående.

Det klagen går på, er at jeg ikke kan få lov at anvende virksomhedsskatteordningen.

I alle mine år som erhvervsdrivende har jeg anvendt virksomhedsordning. Kun helt tilbage sidst firserne / først halvfemserne har jeg haft en skattesag nogensinde. Alle punkter blev afvist eller afgjort til min fordel - undtagen en procentuel fordeling af bilomkostninger. Efterfølgende skulle jeg lave kilometerregnskab - som udviste en større erhvervsmæssig andel end mit eget skøn. Det til sige, at jeg aldrig har gjort noget forkert skatte- / regnskabsmæssigt i 20 år.

På den baggrund finder jeg det yderst urimeligt, at jeg ikke kan få lov til, at anvende virksomhedsskatteordningen for år 2007 og 2008 - som anført i [person1]s afgørelse.

Det er ikke rimeligt, fordi det offentlige har udpeget en person, der efter min overbevisning kun havde onde hensigter overfor mig, som ansvarlig for mine ting. Han har ikke ihukommet sit offentlige tillidshverv. Hvilket kort fortalt har haft ekstremt belastende indvirkning på mit liv og levned.

Jeg klager sådan set ikke over SKAT, men når det nu er en klage, så går den på, at jeg ønsker at få lov til at anvende virksomhedsskatteordningen som jeg har gjort siden loven trådte i kraft i 1987. Den alt overvejende grund er, at jeg ikke har haft mit materiale til rådighed selv om jeg har rykket for kopi af det nødvendige siden 2009 - alt imens mine ting var i det offentliges varetægt.

Som sagt har jeg altid anvendt virksomhedsordningen uden anmærkninger fra SKAT, derfor vil det også være rimeligt, at få lov til det for år 2007 og 2008.

Håber Landsskatteretten vil udvise forståelse for dette lille punkt som for mig er væsentligt. Jeg har jo ikke gjort noget forkert har blot ikke kunnet få adgang til mit materiale som det offentlige havde i sin varetægt og som selv SKAT ikke har kunnet få udleveret.”

Klageren har endvidere i brev af 19. juni 2013 anført følgende:

”Med henvisning til Deres brev af 6. juni 2013 fremsendes nærværende svarskrivelse.

Af den vedlagte kopi af brevet fra SKAT dateret 16. maj 2013 har jeg kunnet konstatere et par bemærkninger/udtalelser som ikke er korrekte.

SKAT mener jeg har fået udleveret materialet af kuratorerne! Dette udsagn er jeg ikke blevet præsenteret for før. [person1] har ikke nævnt dette postulat for mig før. Derimod har hun alene bekræftet overfor mig, at hun ikke har kunnet fr det udleveret af kuratorerne idet de ikke havde det liggende!

Reg. revisor [person2] ved [virksomhed1] ApS har de seneste ca. 10 år inden konkursen månedligt bogført og afstemt mit bogholderi også de personligt drevne virksomheder - hvilket der er blevet faktureret og betalt for løbende. Der har med sikkerhed foreligget bogføring for såvel 2007 som 2008 ligesom momsindberetninger er foretaget løbende - dvs. dengang månedsvis.

Sidste gang jeg talte med en af kuratorerne - advokat [person3] - var 4. juni 2009, nemlig den dag, hvor han kom for at aflevere den afgørelse fra [politiet] der bekræftede, at jeg intet forkert havde gjort i den sag man brugte for at melde mig konkurs. Altså ubegrundet og helt uretmæssig konkursmelding. Den anden bobestyrer - advokat [person4] - har jeg aldrig talt med under konkursen - hvilket er forståeligt, idet han var den der støbte kuglerne, idet han var bestyrelsesformand for min daværende forretningspartners selskab og der var dem der ville have fat i mine 18 hektar byzonejord.

At udnævne modpartens advokat som bobestyrer skriger jo til himlen om totalt manglende retssikkerhed. Fornylig var jeg desværre, på grund af al dette, til retsmøde i [by1] fogedret. Funktionschef [person5] ledede dette retsmøde. På mødet fandt jeg ud af, at han var den person der meldte mig og mine firmaer konkurs. Aldrig her jeg set en mand ønske sig så langt væk fra en situation som han, da jeg spurgte ham, hvorfor han havde udnævnt min banemand som kurator !!! Absolut tankevækkende og min advokat vil tage denne sag op med retten.

Dette blot for at understrege, at man ville skade mig - derfor lyver kuratorerne om mit regnskabsmateriale. Dette underbygges også af, at jeg ikke før i mine mange telefonsamtaler og korrespondance med [person1] er blevet præsenteret for den påstand, at mit materiale skulle være udleveret til mig. Det er jo da også fuldstændigt ulogisk, at jeg ikke skulle se at få udarbejdet regnskaberne, hvis jeg havde materialet til rådighed, når det nu er af så stor betydning for mig.

Derfor må jeg gentage følgende i min klage:

Jeg klager ikke over SKAT eller [person1] eller skatteansættelsen som sådan. På det foreliggende grundlag er det acceptabelt beløbsmæssigt.

Det jeg klager over er, at jeg ikke kan få lov til at anvende virksomhedsordningen. Det har voldsom betydning skattemæssigt for mig.

Mit regnskabsmateriale har det offentlige taget i sin varetægt, jeg har ikke haft adgang til det, jeg har ikke kunnet få det udleveret, SKAT’s medarbejder [person6] har ved brev af 13. juli 2013 forsøgt at få det udleveret ved kurator/advokat [person3] uden held og efterfølgende har [person1] forsøgt at følge op på dette.

På intet tidspunkt siden denne sag startede har jeg fået oplyst, at jeg skulle have fået udleveret materialet, først ved [person1]s brev af 16. maj 2013 til Landsskatteretten ser jeg dette postulat for første gang - jævnfør ovenstående er dette ikke tilfældet.

Det er min opfattelse, at det på ingen made er ret eller rimeligt, at jeg ikke kan anvende virksomhedsordningen. Siden 1987 har jeg benyttet denne ordning, reg. revisor [person2] har i de sidste ca. 10 år - de seneste år månedligt - sendt momsangivelser ind baseret på det førte bogholderi som hun stod for og som omtalt tidligere i mit brev til Landsskatteretten har jeg aldrig haft en skattesag i de sidste ca. 20 år.

På baggrund af disse stærke fakta finder jeg det rimeligt og beder om, at Landsskatteretten giver mig lov til at benytte virksomhedsordningen de pågældende to år.”

Klageren har supplerende anført, at han har arbejdet som selvstændig revisor i mange år, hvorfor han er bekendt med kravet om udarbejdelse af et selvstændigt regnskab for virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 2, skt. 1. Han har for de forudgående indkomstår udarbejdet alle de specifikationer der kræves for at anvende virksomhedsordningen, herunder indskudskonto, kapitalafkastgrundlag m.v. Klageren har fremhævet, at disse specifikationer konkret ikke er nødvendige for indkomstårene 2007 og 2008, idet indskudskontoen aldrig har været negativ, og der var ikke opsparet overskud, der kunne hæves. Klagerens betydelige erhvervsmæssige renteudgifter i 2007 og 2008 overstiger langt de af SKAT ansatte regnskabsresultater på 300.000 kr. for begge år. Ønsket om anvendelse af virksomhedsordningen skyldes således muligheden for modregning af renteudgifterne i de ansatte regnskabsresultater.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomhedsskattelovens § 2 har følgende ordlyd:

”Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 3. Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen.

Stk. 4. Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.”

Det er således en betingelse for anvendelse af virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder og fremlægger et selvstændigt regnskab for virksomheden. Der skal endvidere fremlægges en række specifikationerne vedrørende indskudskonto, kapitalafkast, rentekorrektion og hævnekonto m.v., der blandt andet styrer overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Det er herudover afgørende, at der regnskabsmæssigt kan ske en adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.

Klageren har ikke indgivet selvangivelse for indkomstårene 2007 og 2008. Det har endvidere ikke været muligt for klageren, at udarbejde årsregnskaber eller de forudsatte særlige specifikationer vedrørende virksomhedsordningen for 2007 og 2008, idet bogføringen og regnskabsmaterialet er bortkommet i forbindelse med konkursbehandlingen. Klageren opfylder derfor ikke de regnskabsmæssige betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.