Kendelse af 31-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende bankhævninger

med 1.376.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende bankhævninger

med 3.048.555 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2008 ansat hos [virksomhed1] A/S i med en A-indkomst på 303.192 kr. Han var ligeledes ansat i selskabet i januar måned 2009, hvorefter han modtog dagpenge med i alt 159.584 kr.

I indkomståret 2010 modtog klageren dagpenge og anden understøttelse med i alt 112.039 kr. samt løn for oktober og november måned med i alt 36.970 kr. fra sit eget selskab, [virksomhed2] ApS, hvor han er hovedanpartshaver.

SKAT modtog den 4. januar 2011 oplysninger fra Statsadvokaten om, at klageren var fuldmagtshaver til sin svigerfars bankkonto i [finans1] med konto nr. [...54]. Klagerens svigerfar er bosiddende i Thailand. Siden den 1. januar 2010 er der foretaget fakturaindbetalinger fra [virksomhed1] A/S på kontoen. Indbetalingerne er efterfølgende hævet kontant af klageren, som foruden at være fuldmagtshaver også har tilknyttet et betalingskort (Mastercard Direct) til kontoen.

Klageren har oplyst, at han kun har haft fuldmagt til at hæve på sin svigerfars konto for at være ham behjælpelig Det er foregået således, at svigerfaren ringede til klageren og oplyste, hvilke beløb han ønskede hævet. Beløbene er videregivet til svigerfaren sammen med dokumentation for udbetalingerne.

Svigerfaren har til SKAT blandt andet oplyst, at han er ansat hos [virksomhed3] og varetager kunderne i nord. Han har bekræftet, at klageren har haft mandat til at hæve løn til underleverandører.

SKAT har indhentet fakturaer for perioden 2009 – 2010 fra [virksomhed1] A/S for deres handel med [virksomhed3] Limited partnership. Fakturaer fra [virksomhed3] LimitedPartnership for perioden 17. september 2010 og året ud er underskrevet af klageren. Det drejer sig om følgende:

SKAT har beregnet privatforbruget for klagerens husstand til 227.456 kr. i indkomståret 2009 og -58.549 kr. i indkomståret 2010.

Klageren har oplyst, at hævninger den 25. februar 2010 og 13. september 2010 med i alt 100.000 kr. vedrører tilbagebetaling af lån, som hans ægtefælle tidligere har lånt sin far. Hævninger den 6. november 2009 og 2. august 2010 er penge, som klageren efter det oplyste har lånt af sin svigerfar, som endnu ikke er tilbagebetalt.

SKAT har opgjort hævningerne således:

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 1.376.800 kr. og 3.048.555 kr. på baggrund af hævninger på bankkonto.

SKAT har tillagt det afgørende betydning for afgørelsen, at klageren har haft fuldmagt til sin svigerfars bankkonto hos [finans1], der antageligt vedrører et udenlandsk selskabs aktiviteter i Danmark.

SKAT har indhentet kassekvitteringer hos [finans1], hvoraf det kan konstateres, at klageren i 13 tilfælde i perioden fra den 17. september 2009 til den 31. december 2009 og i 36 tilfælde i hele 2010 enten har underskrevet kassekvitteringer eller hævet kontanter i banken eller automater vedrørende kontoen, som er tilknyttet klagerens svigerfar. Herudover har klageren blandt andet anvendt kontoen til betaling af egne advokatudgifter og revisorudgifter, ligesom han i 3 tilfælde har overladt sin fuldmagt til sin far, [person1].

Det er ikke udelukket, at der er foretaget flere automathævninger end de nævnte, da SKAT alene har vurderet automathævninger på beløb over 3.000 kr.

Det er desuden konstateret, at klageren har været underskriver på 12 af det udenlandske selskabs fakturaer for perioden 17. september 2010 og året ud.

SKAT har anset, at klageren reelt har haft en ejers råderet og dispositionsret over bankkontoen for perioden 17. september 2009 og indtil den 31. december 2010. Han har endvidere været befuldmægtiget til at underskrive det udenlandske selskabs fakturaer i Danmark.

Klageren har haft muligheder og kvalifikationer til at kunne arbejde for sin svigerfar eller det udenlandske selskab. Han har således været arbejdsledig i hele perioden fra den 17. september 2009 til oktober 2010, og igen fra den 23. november 2010, og han har tidligere været ansat i [virksomhed1] A/S. Bortset fra korte perioder med kursus har han dermed haft mulighed for at foretage arbejdet.

Klageren har dermed reelt været i et ansættelses- eller tjenesteforhold, hvor han har oppebåret et skattepligtigt vederlag, jf. blandt andet praksis i SKM2011.755.

Klagerens advokat har subsidiært påstået, at han har modtaget en afgiftspligtig gave, og dette kan ikke udelukkes.

SKAT har på objektivt grundlag dokumenteret, at pengene kan henføres til klageren, og dermed er han skattepligtig af beløbene, jf. praksis i blandt andet SKM2011.799.

SKAT har ikke tillagt det betydning, at det er oplyst, at klagerens svigerfar skulle have lånt ham penge den 6. november 2009 og 2. august 2010 ved betaling af hans private udgifter. Der er ikke indsendt objektiv dokumentation for, at disse betalinger på i alt 10.355 kr. reelt er et tilbagebetalingspligtigt lån.

Klagerens repræsentant har endvidere anført, at forhøjelsen er foretaget skønsmæssigt og har afstedkommet et åbenbart urimeligt resultat og som følge deraf er ugyldig. SKAT er ikke enig i, at der er tale om en skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen bygger på objektivt konstaterede forhold, herunder klagerens faktiske hævninger, der efter en konkret vurdering må anses for skattepligtige.

Ansættelsen har desuden ikke ført til et åbenbart urimeligt resultat, da den bygger på objektivt konstaterede forhold, hvor pengestrømmen kun kan følges til klageren. SKAT har desuden påvist, at hævningerne stammer fra en indkomstkilde.

SKAT har ikke anset det for at være i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens § 17 om ubetinget tavshedspligt at undersøge svigerfarens aktiviteter i Danmark.

Det kan ikke udelukkes, at de hævede midler helt eller delvist er medgået til opretholdelse af klagerens og hans families privatforbrug. Det kan desuden ikke afvises, at han har solgt maskiner til sit eget selskab for ca. 179.000 kr., som hævdet af hans repræsentant, ligesom indskud/udlæg på mellemregningskonto med selskabet kan være foretaget med de hævede midler.

SKAT har løftet sin bevisbyrde for, at der reelt er tale om yderligere skattepligtig indkomst. Klageren har haft fuldmagt og hævekort til kontoen, og han har ubestridt hævet midler fra kontoen. Det påhviler herefter klageren at bevise sin påstand om, at beløbene er videregivet til hans svigerfar, og at han ikke er den reelle ejer af midlerne, som han har haft rådighed over.

Den til SKAT indsendte redegørelse fra klagerens svigerfar er ikke et tilstrækkeligt bevis på, at det reelt er svigerfaren, som er skattepligtig af beløbene.

Det er ligeledes udokumenteret og usandsynligt, at svigerfaren hentede beløbene i weekends og på helligdage, og af denne grund ikke selv kunne hæve pengene i banken. Det er desuden påfaldende, at klageren skulle hæve beløbene kontant til svigerfaren, når overførsler til Thailand eller tredjemand kunne ske med bankoverførsler.

SKAT har ikke kunnet udelukke, at klageren har anvendt de hævede midler til indsætning på sin egen bankkonto eller salg af private effekter til sit eget selskab. SKAT har grundet tilstrækkelig dokumentation anset, at følgende beløb ikke kan udelukkes at stamme fra hævninger på svigerfarens bankkonto:

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug efter de foretagne forhøjelser således:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.

Hun har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelsen skal ændres til gaveafgiftspligtig gave efter boafgiftslovens § 23.

Forud for den endelige afgørelse fra SKAT udsendte SKAT en agterskrivelse, hvorefter klagerens indkomst blev foreslået forhøjet med 3.451.855 kr. i 2009 og 3.873.055 kr. i 2010. Dvs. at de foreslåede ændringer var 2.899.555 kr. højere end den endelige afgørelse.

Nedsættelsen skyldes, at SKAT oprindeligt havde forhøjet klagerens indkomst med samtlige hævninger foretaget på hans svigerfars konto, dvs. også de hævninger, som var foretaget af svigerfaren selv.

Klageren bestrider, at de beløb, der er hævet af ham på svigerfarens konto, er tilgået klageren. Hvis Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at beløbene alligevel er tilgået ham, da skal beløbene betragtes som en gaveafgiftspligtig gave.

Klageren er uddannet kloakmester og gift. SKAT har lagt til grund, at han i 2009 og 2010 var ansat hos sin ægtefælles far eller [virksomhed3] og modtog vederlag herfor. Dette er ikke korrekt.

Klageren hævede alene beløbene på svigerfarens konto, fordi svigerfaren bad ham om det. Han afleverede alle de hævede beløb til svigerfaren og modtog intet vederlag herfor. Svigerfaren begrundede sin anmodning med, at han rent praktisk havde vanskeligt ved at nå at hæve pengene, da han boede i Thailand og kun var i Danmark på helligdage og i weekender, hvor banken holder lukket. Kontantbeløbene var så store, at de ikke kunne hæves i automat, men skulle bestilles på forhånd. Kontantbeløbene skulle angiveligt bruges til at betale svigerfarens udenlandske samarbejdspartnere, som krævede kontanter.

Klageren fik derfor fuldmagt til kontoen og fik fra gang til gang besked om, hvilket beløb der skulle hæves. Han bestilte beløbene 2-3 dage i forvejen i banken og afhentede beløbet inden for normal arbejdstid. Herefter afhentede svigerfaren beløbet hjemme hos klageren, når han var i Danmark. Klageren tænkte ikke nærmere over det, men betragtede det som en familietjeneste.

Svigerfaren har ved brev af 1. maj 2012 redegjort for dette.

Det er ikke korrekt, at klageren har underskrevet samtlige fakturaer efter september måned 2010. Der er alene tale om enkelte fakturaer, som han har hjulpet sin svigerfar med at skrive. Oprindeligt skrev hans svigerfar sine fakturaer i hånden, men på et tidspunkt fortalte han klageren, at hans samarbejdspartnere stillede krav om at modtage maskinskrevne fakturaer. Han bad i den forbindelse klageren om at hjælpe med at oprette en skabelon i regneark. Det gjorde klageren uden at få vederlag herfor. Alt blev dikteret af klagerens svigerfar fra gang til gang. Klageren havde ikke noget med driften af [virksomhed3] at gøre og har ikke modtaget nogen form for vederlag fra [virksomhed3] eller svigerfaren.

I 2009 og 2010 var klageren i perioder arbejdsløs og modtog dagpenge. Han deltog i en række kurser i perioden 17. august 2009 til 11. juni 2010, hvor der var mødepligt. Uddannelsesbeviserne udstedes først efter kursets afslutning ved fremmøde.

I 2010 modtog klageren løn fra sit eget selskab, [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af R75 kontroloplysninger, at klageren i 2009 havde et vejledende privatforbrug på 130.700 kr., og hans ægtefælle havde et privatforbrug på 100.524 kr., hvorefter de samlet havde 231.224 kr. i privatforbrug.

I 2010 var det vejledende privatforbrug henholdsvis 90.817 kr. for klageren og 136.988 kr. for hans ægtefælle, i alt 227.805 kr. De har to mindreårige børn, og privatforbruget var således positivt med beløb, der må betegnes som normale, om end i den lavere ende.

SKAT har foretaget beregninger af privatforbruget, som viser et positivt forbrug for 2009 på 227.457 kr. og et negativt forbrug for 2010 på -58.549 kr.

Heroverfor står klagerens revisors beregning, som viser et privatforbrug på 212.836 kr. for 2009 og 250.806 kr. i 2010.

Den markante forskel i 2010 skyldes, at SKAT har indregnet mellemregningen mellem klageren og hans selskab, men ikke indregnet de dispositioner, der ligger til grund for mellemregningens udvikling. Mellemregningen fremgår af årsrapporten, som viser, at klageren primo 2010 havde en gæld til selskabet på 18.376 kr. og ultimo 2010 havde et tilgodehavende på 267.982 kr., dvs. en formueforskydning på 286.358 kr., som SKAT har ladet belaste privatforbruget.

SKAT har set bort fra, at klageren den 12. februar 2010 solgte en række personligt ejede værktøjer mm. til selskabet for 179.710 kr., som tillige fremgår af mellemregningen. Værktøjerne havde klageren købt løbende gennem hele dit voksne liv.

SKAT har endvidere set bort fra, at klageren i 2010 fik udbetalt en erstatning på 90.000 fra [virksomhed4] som følge af stjålet værktøj. Beløbet skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Når disse forhold indregnes, var husstandens privatforbrug for 2010 positivt.

Klageren og hans familie bor i et almindeligt parcelhus, der er belånt, og de ejer en beskeden bil. Derudover har familien et forbrugslån i banken på ca. 290.000 kr. Familien tager ikke på dyre udlandsrejser, men tager på campingferie i Danmark. De har ingen udlandskonti eller lignende, og intet i deres privatøkonomi antyder, at klageren skulle have tjent over 4 mio. kr. ud over det selvangivne.

SKAT har ikke ønsket at oplyse, hvorvidt SKAT har undersøgt de skattemæssige forhold for klagerens svigerfar og [virksomhed3].

SKATs afgørelse hviler på et urigtigt grundlag, og afgørelsen medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Det er SKAT, der bærer bevisbyrden for, at beløbene er tilgået klageren. Kun i tilfælde, hvor SKAT er berettiget til at skønne, fordi der ikke er indleveret selvangivelse, fordi regnskabet er tilsidesætteligt eller fordi SKAT har konstateret et negativt privatforbrug, vender bevisbyrden over på skatteyder. At bevisbyrden i disse tilfælde vendes over på skatteyder skyldes, at skatteyder ved ikke at have indleveret selvangivelse eller ved ikke at have orden i regnskaberne, har vanskeliggjort SKATs ligningsmæssige kontrol.

SKAT har ikke haft hjemmel til at tilsidesætte klagerens regnskaber og selvangivelse og forhøje hans skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da han hverken har undladt at indlevere selvangivelse eller har negativt privatforbrug. SKAT har desuden ikke dokumenteret, at klagerens indkomst er højere end selvangivet.

Sagsforløbet viser desuden, at SKAT har en mistanke om, at beløbene på svigerfarens konto ikke er behandlet skattemæssigt korrekt. I stedet for at undersøge svigerfarens og [virksomhed3] eller disses samarbejdspartneres skattemæssige forhold, har SKAT blot rettet det fulde krav mod klageren.

Det er ikke muligt for klageren at dokumentere, hvad der er blevet af pengene, efter at han har afleveret dem til svigerfaren. Under hensyn til officialprincippet er det SKATs ansvar at undersøge tingene til bunds og rette kravet mod den rette skatteyder. Dette er ikke sket i nærværende sag.

SKAT har ikke forholdt sig til, at klagerens privatforbrug er helt normalt i de pågældende år, og det usandsynlige i, at han som løn skulle have modtaget beløb af størrelsesordenen over 4,3 mio. kr. samtidig med, at han passede sit arbejde som kloakmester i sit eget selskab og uddannede sig.

Subsidiært skal forhøjelserne betragtes som gaveafgiftspligtig gave og ikke skattepligtig indkomst, da der foreligger et gavemiljø mellem klageren og svigerfaren.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

SKAT har påvist, at klageren har haft en yderligere indtægtskilde ved de foretagne hævninger fra hans svigerfars bankkonto, hvorfra klageren har hævet penge i et større omfang.

Da SKAT har konstateret, at klageren har hævet disse beløb i banken, har SKAT løftet bevisbyrden for, at pengene er tilgået klageren. Det påhviler herefter klageren at dokumentere, at han har videregivet pengene som påstået. Det har ikke været muligt for ham at dokumentere på objektivt grundlag, at de hævede beløb er videregivet til hans svigerfar eller andre personer.

SKAT har derfor været berettiget til at anse beløbene for skattepligtige og forhøje klagerens indkomst.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at indsætningerne på kontoen stammer fra [virksomhed1] A/S, og at klageren tidligere var ansat i dette selskab, som efter oplysninger på deres hjemmeside har en ”[...]” aftale med en vikar og [...] konsulent. Det lægges herefter til grund, at klageren har udført arbejde for selskabet enten i et tjenesteforhold eller et honorarlignende forhold i indkomstårene 2009 og 2010.

Forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2009 består udelukkende af beløb, som er konstateret hævet på bankkontoen med klagerens underskrift. For indkomståret 2010 er indkomsten forhøjet med hævninger, som er foretaget med klagerens hævekort eller ved hans underskrift.

Påstanden om, at klageren har hævet pengene til sin svigerfar, fordi denne ikke selv har kunnet møde i bankernes åbningstid er ikke understøttet af objektive kendsgerninger. De fremlagte erklæringer kan ikke tillægges vægt, da de er udarbejdet under skattesagen og da der er interessesammenfald mellem klageren og hans svigerfar.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene, som klageren har hævet på bankkontoen, udgør en gave til ham i henhold til boafgiftslovens regler.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for, at SKAT – således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten – har været berettiget til at ansætte klagerens indkomst på baggrund af de foretagne hævninger på bankkontoen.

Et retsmedlem lægger vægt på, at pengene stammede fra [person2] bankkonto, og klageren udelukkende havde fuldmagt til at hæve på denne. Klageren har desuden afgivet en troværdig forklaring for rettens medlemmer vedrørende videregivelsen af de indsatte beløb.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.