Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 25. februar 2000 og var et datterselskab af [virksomhed2] ApS. Begge selskaber var ejet og ledet af klageren. Selskaberne var sambeskattede med holdingselskabet som moderselskab.

Selskabernes regnskabsår løb fra 1. juli til 30. juni. Driftsselskabet, [virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, drev virksomhed med handel og industri. Der er ikke indberettet oplysninger om ansatte for kalenderårene 2010 og 2011.

Af regnskabets revisorpåtegning vedrørende selskabet fremgår det, at:

”Selskabet har tabt mere end 50 % af sin egenkapital, og er derfor omfattet af kapitaltabsreglerne.

(...)

Selskabet har ikke overholdt bogføringslovgivningens krav om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omsætning.”

SKAT har ved gennemgang af selskabets regnskab konstateret manglende overensstemmelse mellem selskabets kontospecifikationer og de til SKAT indgivne momsangivelser.

SKAT foretog skattemæssige korrektioner til selskabets regnskab for indkomståret 2011, idet konstaterede hævninger i driftsselskabet på i alt 1.350.756 kr. inkl. moms, ikke blev godkendt som hverken skattemæssige eller momsmæssige driftsudgifter i selskabet. Udgifterne blev derimod anset som maskeret udbytte til klageren.

Klagerens repræsentant har i brev af 10. oktober 2013 fremlagt kopi af følgende fakturaer fra [virksomhed3] v/[person1]:

Endvidere er der fremlagt kopi af [virksomhed3]s kontoudskrifter fra [finans1], hvor der fremgår dato for modtagelse af beløb fra selskabet:

Der er derudover fremlagt 7 fakturaer fra [virksomhed4], dateret hhv. 26. august 2010, 11. november 2010, 16. februar 2011, 16. februar 2011, 11. marts 2011, 27. november 2011 og 29. december 2011, hvor betalingsmåden angives at være kontant, og 4 fakturaer fra [virksomhed5], dateret hhv. den 6. maj 2011, den 26. maj 2011 og den 17. juni 2011. Endelig er klagerens formueopgørelse og formueforklaring pr. 31. december 2011 fremlagt.

Klagerens formue udgjorde pr. 31. december 2011 3.893.220 kr., og klagerens privatforbrug for indkomståret 2011 er af klagerens repræsentant beregnet til -73.705 kr.

Selskabet gik primo 2014 konkurs. Konkursboets kurator har meddelt Skatteankestyrelsen, at han ikke ønsker at indtræde i klagesagen. Klagen til Landsskatteretten vedrørende selskabet er herefter henlagt uden yderligere sagsbehandling.

Holdingselskabet, der var moderselskab for driftsselskabet, er den 8. oktober 2014 overdraget til ny ejer.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt en tro- og loveerklæring dateret den 5. november 2013 og underskrevet af en tidligere controller for [virksomhed1] ApS.

Af tro- og loveerklæringen bekræftes det, at denne person fungerede som controller og entreprisekoordinator under klagerens sygdom, og at han løbende modtog a conto betalinger fra [virksomhed1] ApS, som blev viderebetalt til [virksomhed4] efter godkendelse af underentreprisen. Det bekræftes samtidig, at controlleren havde det daglige ansvar for udbetalinger til [virksomhed4] for [virksomhed1] ApS, og at han ikke var på lønningslisten hos [virksomhed6] ApS, men havde en honoraraftale med ordremodtager.

Efter udsendt sagsfremstilling har klagerens repræsentant fremlagt en yderligere tro- og loveerklæring, dateret den 5. november 2013 og underskrevet af den tidligere controller for [virksomhed1] ApS.

Det fremgår også af denne, at samme person som i den anden tro- og loveerklæring fungerede som controller og entreprisekoordinator under klagerens sygdom, og at han på selskabets vegne indgik ordrer med selskabet [virksomhed5]. Det bekræftes desuden, at controlleren havde det praktiske ansvar for godkendelse af betalinger til [virksomhed5] for udført arbejde. Han har samtidig også i denne erklæring bekræftet, at han ikke var på lønningslisten hos [virksomhed6] ApS, men havde en honoraraftale med ordremodtager.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet aktieindkomsten for indkomståret 2010 med 667.265 kr. og aktieindkomsten for perioden 1. januar 2011 – 30. juni 2011 med 683.491 kr.

Der er på selskabets bankkonto ikke foretaget overførsler til 3. mand, men der er foretaget kontante hævninger på selskabets bankkonto. Den eneste med adgang til selskabets bankkonto var klageren, og det er ikke dokumenteret, at pengene er overdraget til andre. I selskabet er der endvidere ikke opgjort kassebeholdninger.

Årsagen til, at SKAT ikke har beregnet klagerens privatforbrug, er, at skatteansættelsen er foretaget på grundlag af konkrete bilag og dertil hørende hævninger på selskabets bankkonto. Det er et faktum, at klageren har foretaget hævningerne. Der er således ikke tale om en skønsmæssig ansættelse, da forhøjelserne er baseret på konkrete poster.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af aktieindkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skal nedsættes til 0 kr.

Der er tale om fradragsberettigede omkostninger for selskabet. Der henvises til den indsendte klage over SKATs ændringsansættelse for indkomståret 2011 for selskabet. Beløbet skal derfor ikke beskattes hos klageren, da der ikke er sket nogen udlodning.

Såfremt Landsskatteretten anser de pågældende udgiftsposter hos selskabet for ikke tilstrækkeligt dokumenterede og derfor ikke anerkender beløbene som skattemæssigt fradragsberettigede hos selskabet, følger det ikke automatisk, at de pågældende beløb skal beskattes hos klageren som maskeret udlodning.

Det er ikke på nogen måde af SKAT påvist, at der er tilflydt klageren nogen del af de pågældende udbetalinger hos selskabet, hverken i form af at de pågældende beløb er indgået i klagerens private formuesfære, eller ved at de pågældende beløb er brugt til fordel for klageren privat. Hertil kommer, at hvis de pågældende beløb skulle være tilflydt klageren, så ville denne have et kontant privatforbrug, der er ganske urealistisk.

Der er ikke if. Den fremlagte sagsfremstilling af SKAT forsøgt opgjort et kontant privatforbrug før og efter forhøjelsen.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klagerens repræsentant har i brev af 10. oktober 2013 fremsat nedenstående bemærkninger:

”I fortsættelse af vor klage af 23. april 2013 og telefonisk aftale 7. oktober 2013 med [person2] fremsendes hermed uddybning af klagen af 23. april 2013, herunder mere detaljerede bemærkninger til SKATs ansættelsesændringer.

Det bemærkes, at de følgende bemærkninger vedrører skatteansættelsen for [virksomhed1] ApS, der indgår i sambeskatningsindkomsten, hvor [virksomhed2] ApS er administrationsselskab. Desuden har bemærkningerne betydning i klagen vedrørende [klageren], idet en række ikke godkendte driftsomkostninger i selskabet af SKAT er anset for at være maskeret udbytte til [klageren].

Vi vil generelt bemærke følgende:

Selskabets bogholderi er ikke perfekt, og en række af de nødvendige oplysninger beror på oplysninger, der skal gives og fremskaffes af selskabets eneanpartshaver [klageren]. [Klageren] har gennem længere tid været alvorlig syg og flere gange hospitalsindlagt og opereret for diskusprolaps, der er meget smertefuldt. [Klageren] har derfor overladt styringen af enkelte opgaver til medarbejdere, men de har ikke været i stand til at fremskaffe alle de oplysninger og dokumentationer, som vi har ønsket til besvarelse af SKATs agterskrivelse.

Det er generelt vor opfattelse, at der ikke i Danmark er indført kædeansvar for momsbetaling, Dette er ikke indført, fordi det vil være i strid med EU’s Momssystem-direktiv. Dette betyder, at der i momstilsvaret kan fragå betalt moms, når der fra den pågældende leverandør er modtaget momspligtig ydelse, og der fra leverandøren er modtaget faktura, der oplyser leverance, leverandørs registrering og momsbeløbet. Dette betyder, at der ikke er pligt for modtageren af leverancen at kontrollere, at leverandøren aktuelt er momsregistreret og aktuelt afregner den modtagne moms, med mindre den pågældende virksomhed er vidende om, at der af leverandøren foretages momssvig.

Denne retstilstand er sidst fastslået af Landsskatteretten i afgørelsen af 18.9.2013 i j. nr. 13-0091453. Vi kan henvise til de klare afgørelser fra EU-domstolen i sagerne C-324/1 1 og C-438/09.

Disse afgørelser fra EJC er da også baggrund for de domme, som SKAT henviser til vedrørende situationer, hvor det kan godtgøres, at den afgiftspligtige er vidende om eller burde være vidende om, at leverandøren begik momssvig. Det bemærkes her, at EJC stiller ret strenge krav til beviset for, at den afgiftspligtige var vidende om noget sådant, og det er op til afgiftsmyndigheden at påvise, at dette har været tilfældet.

Selskabet har ikke været vidende om, at leverandører ikke havde orden på deres momsforhold, og måtte ud fra modtagne fakturaer anse de pågældende leverandører som momspligtige. Selskabet kan derfor løfte moms i de tilfælde, hvor der foreligger formelt korrekte fakturaer med angivet moms og CVR registreringsadresse og CVR nummer.

I nogle tilfælde foreligger ikke formelt tilstrækkelig dokumentation for momstilsvaret og leverancen.

I disse tilfælde har SKAT ikke anerkendt fradrag for de pågældende leverancer som driftsudgifter, men beskattet eneanpartshaveren [klageren] som maskeret udlodning af de fratrukne beløb.

Det må imidlertid stå klart, at de pågældende arbejder er udført, jf., at de er viderefaktureret, og at dette ikke er sket af [klageren] eller nogen af selskabet ansatte medarbejdere. Det er derfor sandsynliggjort, at der er ydet vederlag for modtagne tjenesteydelser, og betalingen er derfor skattemæssigt fradragsberettiget.

En gennemgang af [klagerens] økonomi og finansielle situation viser klart, at der ikke er noget indirekte belæg for, at [klageren] skulle have modtaget udlodninger fra selskabet.

Vi vedlægger vores opgørelse af [klageren]s privatforbrug fur 2011. Vi har taget højde for, at selskaberne har forskudt regnskabsår i forhold til opgørelse af den private selvangivelse og optaget mellemregningerne til den bogførte værdi pr. 31. december 2011. Vores privatforbrugsopgørelse viser et privatforbrug på kr. 73.705.

Til de enkelte punkter i SKATs ansættelse af skattepligtig indkomst, maskeret udbytte og momstilsvar har vi følgende bemærkninger:

Ikke dokumenterede regnskabsbilag kr. 64.858

Selskabet har ikke kunnet fremskaffe dokumentation for kr. 64.858, hvorfor vi kan acceptere, at SKAT ikke kan godkende fradrag for disse omkostninger, jf. klagen af 23. april 2013.

[virksomhed3] – kr.48.000

Der vedlægges kopi af de modtagne fakturaer, der opfylder de formelle krav.

[person1] fra [virksomhed3] har ført tilsyn på byggepladserne for [klageren] i de perioder, hvor [klageren] har været syg. Vi har fra [virksomhed3] modtaget udskrifter fra deres bankkonti for de betalinger de har modtaget fra [virksomhed1] ApS. Disse bilag vedlægges som dokumentation.

[virksomhed4] – kr. 624.000 og [virksomhed5] – kr. 344.000

Der vedlægges kopi af de modtagne fakturaer, der opfylder de formelle krav.

Vi har for disse ovenstående selskaber forsøgt at indhente dokumentation for, at de har modtaget betalinger for vedlagte fakturaer. Det har dog ikke været muligt, at få udleveret denne form for dokumentation.”

SKATs supplerende bemærkninger

SKAT har den 19. december 2013 fremsendt nedenstående supplerende bemærkninger til repræsentantens brev af 10. oktober 2013:

”(...)

[virksomhed3] — kr. 48.000

Repræsentanten har til Landsskatteretten indsendt udskrifter fra ovenstående leverandørs bankkonto fremskaffet fra leverandøren jf. repræsentanten.

SKAT modtog for det efterfølgende regnskabsår ligeledes bankudskrifter indhentet af repræsentanten (...)

SKAT har således i det efterfølgende regnskabsår godkendt udgifter til ovenstående leverandør på baggrund af supplerende materiale svarende til det i nærværende klagesag indsendte materiale til Landsskatteretten.

[virksomhed4] — kr. 624.000 og [virksomhed5] — kr. 344.000

(...)

[virksomhed4] er en enkeltmandsvirksomhed, som ejes af [person3]. Virksomheden blev momsregistreret pr. 14. marts 2011 og afmeldt igen den 30. april 2012. Til registreringen skal i øvrigt bemærkes, at der blev ansøgt om CVR.nr./SE-nr,, da [person3] ikke havde et sådant. Registreringsbeviset for virksomhed blev i øvrigt returneret, da [person3] var flyttet. [person3] fraflyttede Danmark den 21. april 2011 til et land i ikke umiddelbar tilknytning til Danmark. Virksomheden har ikke haft ansatte.

(...)

5 fakturaer var udstedt inden virksomhedens CVR. Nr. var kendt, og inden virksomheden var i gang. Til fakturaerne bemærkes i øvrigt, at det anførte bankkontonummer på fakturaerne ikke tilhørte [person3].

(...)

Baggrund for nægtelsen af fradrag er følgende:

(...)

Af den medsendte tro og love erklæring (...), fremgår det, at en [person4] skulle have varetaget en controller funktion, og forestået udbetaling til ovenstående selskab. Det fremgår ikke af erklæringen hvem [person4] er (der er ikke en entydig identifikation af personen), eller hvilken tilknytning denne har til de forskellige virksomheder. Det skitserede betalingsforløb anses ikke som dokumenteret, og SKAT gør opmærksom på, at [virksomhed1] ApS ikke har haft ansatte siden år 2001, og ej heller er registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Det anses ikke for sandsynligt, at [person4] skulle have udført arbejde for [virksomhed1] ApS uden at modtage løn herfor. Foranstående ændre i øvrigt ikke ved de fremførte bemærkninger vedrørende virksomheden [virksomhed4].

(...)

Ovenstående har derfor ikke givet anledning til ændring, og SKAT fastholder de tidligere foreslåede korrektioner.

(...)

[virksomhed5]

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, og ovennævnte leverandør er ikke med i det efterfølgende regnskabsår.

Repræsentantens generelle bemærkninger

Der er enighed mellem repræsentanten og SKAT om, at der i virksomheden ikke har været korrekt bogføring. SKAT er dog uforstående overfor for bemærkningerne om, at [klageren] skulle have overladt styringen af enkelte opgaver til medarbejdere. SKAT kan oplyse, at der ikke jf. lønindberetningerne og registreringerne hos SKAT har været ansatte i [virksomhed1] ApS. Såfremt der måtte have været medarbejdere, er aflønning af disse ikke foretaget. SKAT gør opmærksom på, at der i afgørelsen af 3. april 2013 på side 13 er anført: ”SKAT kan supplerende bemærke, at hævninger anses som udlodning til [klager] subsidiært har [klager] foretaget aflønning til en ubekendt persongruppe uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag”.

Repræsentanten anfører videre, at der i Danmark ikke er indført kædeansvar, hvilket er korrekt. I nærværende sag anses der ikke at være kædeansvar, men nægtelse af fradrag på baggrund af de foreliggende faktuelle omstændigheder, da det i de konkrete tilfælde er vurderet, at de almindelige dokumentationskrav ikke er opfyldt.”

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Det er imidlertid fortsat vores opfattelse, at de påståede overførsler til [klagerens navn] ikke har fundet sted.

(...)

SKAT har dermed godkendt omkostninger til underleverandører på kr. 48.000 til en samlet omsætning på kr. 2.003.525 for året 2010/11.

(...)

Det bemærkes specielt, at SKAT har anset kr. 12.000 vedrørende det godkendte varekøb for at være maskeret udbytte til [klagerens navn]. Der må være tale om momsbeløbet, og det er helt usandsynligt, at momsbeløbet ikke også er betalt til leverandøren.

Det virker overvejende usandsynligt, at der ikke har været andre underleverandører til at generere en omsætning i den størrelsesorden, når selskabet ingen ansatte har og [klagerens navn] har været for syg til at deltage i arbejdet på fuld tid.

Vurderingen af, hvorvidt der er sket maskeret udbytte til [klagerens navn] skal foretages ud fra en helhedsbetragtning. [klagerens navn] påstår selv, at han ikke har modtaget pengene. Han har haft økonomiske problemer efter en konkurs med et tidligere selskab, hvor både [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og han personligt hæftede solidarisk for gælden til banken og hovedkreditor. [virksomhed2] ApS ejede det konkursramte selskab. Det samlede tab er bogført i [virksomhed2] ApS, men uden skattemæssigt fradrag.

[virksomhed1] ApS har i indkomståret 2010/11 haft en omsætning på kr. 2.267.304 og i 201 1/12 på kr. 2.003.525. Selskabet drev entreprisevirksomhed, hvor der både blev leveret materialer og arbejdskraft. Selskabet havde ingen ansatte og brugte i stedet underleverandører. [klagerens navn] har i perioden været syg, så han har ikke selv kunne deltage meget i arbejdet.

Der er fremlagt dokumentation for de omtalte underleverandørers udførte arbejde. Det er af SKAT tilsidesat på grund af manglende overholdelse af formalia. Vi mener stadig, at arbejdet er udført af de pågældende underentreprenører. Manglende overholdelse af formalia kan ikke sidestilles med ikke udført entreprisearbejde.

Vi mener ikke der kan etableres et kædeansvar, så [klagerens navn] skal beskattes af maskeret udbytte i de tilfælde, hvor underleverandøren ikke overholder SKATs krav til formalia ved udstedelse af fakturaer.

(...)

[klagerens navn] har af administrative hensyn samlet sin mellemregning med koncernen i [virksomhed2] ApS, der er moderselskab til [virksomhed1] ApS. Pr. 30. juni 2011 skyldte [virksomhed2] ApS [person1] kr. 253.865 og pr. 30. juni 2012 kr. 284.394. Dette mellemværende er den samlede mellemregning med [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

Af specifikationen over de korrektioner som SKAT og SANST vil foretage er der manglende bilag for kr. 80.756 og en manglende indtægt på kr. 43.750. Normal bogføringsprocedure i selskabet var at afvikle sådanne mellemværender over mellemregningen, så mellemregningen ville skulle reduceres med kr. 124.506 og [virksomhed1] ApS’ skattepligtige indkomst vil blive forøget med et tilsvarende beløb. Selskabet havde rod i bogholderiet i den pågældende periode, hvor [klagerens navn] har været meget syg, hvorfor fejlen ikke er blevet opdaget. Vi mener ikke. At der er foretaget et forsøg på udbetaling af maskeret udbyttebedrageri, men der er tale om almindelige bogføringsfejl. Der ikke er blevet opdaget før.

[Klagerens navn] havde et positivt tilgodehavende i selskabet, og beløbet ville blive belastet denne mellemregningskonto.

[virksomhed1] ApS har i både indkomståret 2011 og 2012 selvangivet en positiv skattepligtig indkomst.

Der skal i givet fald ved beskatning af maskeret udbytte tages hensyn til, at der skal fragå hævninger, der kan dækkes af [klagerens navn]s tilgodehavende i selskaberne, nemlig de anførte kr. 284.394.

Resten af de beløb, der indgår i specifikationen over det maskerede udbytte vedrører betalinger til leverandører. Hvor SKAT har underkendt dokumentation med henvisning til formalia. Derefter er der blevet indhentet Tro og Love erklæringer fra de repræsentanter, som [klagerens navn] har haft samarbejde med. De er også blevet afvist med henvisning til formalia. Vi mener stadig ikke, at manglende overholdelse af formalia kan sidestilles med ikke udført entreprisearbejde. Selskabet kan nægtes fradrag, når formalia ikke overholdes. Vi mener ikke SKAT har bevist, at når formalia ikke overholdes, så har [klagerens navn] modtaget pengene og skal beskattes som maskeret udbytte.

Det må være de leverandører, der ikke har overholdt formalia med deres fakturaer, der skal beskattes af indtægterne, da de har modtaget pengene. Vi mener ikke, at [klagerens navn] personligt er ansvarlig for sine leverandørers manglende overholdelse af lovgivningen. Vi mener ikke der kan etableres et kædeansvar.

Som anført ovenfor har SKAT ikke påvist, at de beskattede beløb er tilgået [klagerens navn]. Tværtimod er det påvist, at selskaberne må have fået udført underentrepriser af de anførte beløb. Der er derfor ikke tilflydt [klagerens navn] de beløb som påstået af SKAT.

Da selskaberne ikke havde ansatte, må de af selskaberne faktureret arbejder være udført af underleverandører, og underleverandørerne har da også bekræftet dette ved tro og love erklæringer.

At de anførte varekøb hos selskaberne ikke kan godkendes med skattemæssige fradrag, medfører ikke, at de pågældende beløb er tilflydt [klagerens navn], eller at [klagerens navn] automatisk skal beskattes af de pågældende beløb som maskeret udbytte.

(...)”

SKATs bemærkninger

SKAT er kommet med følgende udtalelse til repræsentantens bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling:

”(...)

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at de øvrige fremlagte bilag ikke kan anses for at opfylde de formelle krav for dokumentation af fradragsberettigede udgifter, ligesom pengestrømmene i selskabet ikke ses at være dokumenteret. Således er det hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de øvrige hævninger i selskabet er tilflydt andre end klageren, der som den ultimative hovedanpartshaver og eneste ansatte havde kontrollen med og rettigheden til at foretage hævninger på selskabets bankkonti. Derfor er der intet grundlag for at nedsætte SKATs forhøjelse med yderligere beløb.

På side 6 i sit brev dateret 25. maj 2016 til Skatteankestyrelsen (klagers repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse) anfører klagers repræsentant, at der ikke kan etableres et kædeansvar, så klager skal beskattes af maskeret udbytte i de tilfælde, hvor underleverandøren ikke overholder SKATs krav til formalia ved udstedelse af fakturaer.

(...)

SKAT er enig med klagers repræsentant i, at der i Danmark ikke er indført kædeansvar.

Som tidligere anført af SKAT i nærværende sag, så er nægtelse af fradrag sket på baggrund af de foreliggende faktuelle omstændigheder, da det i de konkrete tilfælde er vurderet, at de almindelige dokumentationskrav for fradrag ikke er opfyldt. Dette har ikke har noget med kædeansvar at gøre, som hævdet af klagers repræsentant.

Klager har bevisbyrden for at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6 a.

Efter SKATs opfattelse har klager en skærpet bevisbyrde i denne sag. Regnskabsmaterialets generelle beskaffenhed og de konkrete forhold i virksomheden, der er beskrevet i SKATs afgørelse, nødvendiggør således skærpede krav til dokumentationen.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, at:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere (...)

Det fremgår endvidere af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, at hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKATs indstilling, at klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for pengestrømmen i selskabet [virksomhed1] ApS vedrørende [virksomhed3] på 48.000 kr. Udgiften kan herefter anses som en driftsudgift i selskabet, og beløbet anses således ikke at være maskeret udlodning til klageren.

De øvrige fremlagte bilag anses ikke at opfylde de formelle krav for dokumentation af fradragsberettigede udgifter, ligesom pengestrømmene i selskabet ikke ses at være dokumenteret. Landsskatteretten finder derfor ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de øvrige hævninger i selskabet er tilflydt andre end klageren, der som den ultimative hovedanpartshaver og eneste ansatte havde kontrollen med og rettigheden til at foretage hævninger på selskabets bankkonti. Landsskatteretten finder endvidere ikke, at de fremlagte tro- og loveerklæringer kan tillægges bevismæssig værdi, da de begge først er fremkommet i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Landsskatteretten finder derfor intet grundlag for at nedsætte SKATs forhøjelse med yderligere beløb.

Landsskatteretten stadfæster således ansættelsen for indkomståret 2010 og nedsætter forhøjelsen for indkomståret 2011 med 48.000 kr. til 635.491 kr.