Kendelse af 14-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 8. august 2009 været ansat som timelønnet terminalassistent ved [virksomhed1] A/S med "arbejds- eller tjenestested indtil videre: [by1], [by2], [by3] og [by4] Havn".

Hun har fra starten af ansættelsesforholdet været ansat på midlertidige kontrakter, der er udstedt i forlængelse af hinanden. Hun var i 2010 ansat hele året og havde en A-indkomst på 331.665 kr.

Der er fremlagt 3 ansættelsesaftaler med [virksomhed1] A/S:

"Ansættelsen ophører uden yderligere varsel ved arbejdstids ophør: 30.04.2010."

"Ansættelsen ophører uden yderligere varsel ved arbejdstids ophør: 30.09.2010."

"Ansættelsen ophører uden yderligere varsel ved arbejdstids ophør: 31.12.2010".

Fælles for de tre kontrakter er:

"Arbejdstid

Arbejdstiden er indtil videre aftalt til (gennemsnitlig) … timer pr. uge. Medarbejderen har pligt til over-/merarbejde."

Ansættelsesforholdet hos [virksomhed1] A/S er ifølge de registrerede oplysninger stoppet pr. 30. juni 2013. Klageren har ikke haft andre arbejdsgivere samtidig med ansættelsen hos [virksomhed1] A/S.

Over for SKAT har klageren oplyst, at hun var ansat som landbaseret personale i [by3] på [ø1]. Hun har indsendt udskrifter af "oversigt over arbejdstid", hvor hun har markeret hvilke dage, hun har været nødsaget til at overnatte på [ø1].

Ifølge oversigten har klageren som hovedregel arbejdet 3 eller 4 sammenhængende dage i forbindelse med weekenden. Hun har hele året haft samme lønnummer, og der er ingen ændring i arbejdsmønstret i forbindelse med ophør af én kontrakt og start af en anden.

Klageren, der bor i [by5], har oplyst, at hun var nødsaget til at rejse til [ø1] dagen i forvejen, når hun skulle møde kl. 5, idet første færge fra Jylland havde ankomst på [ø1] kl. 8. Når hendes vagter sluttede kl. 21, var hun også nødsaget til at overnatte på [ø1], da sidste færge mod Jylland sejlede kl. 20.45.

Klageren har angivet at hun har været på rejse med overnatning i 167 døgn i 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 50.000 kr. Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Efter mødet med klagers ægtefælle har Nævnet på ny gennemgået sagen.

Skatteankenævnet finder ikke at der på mødet fremkom oplysninger til sagen der ikke tidligere har været behandlet af Nævnet. Der træffes herefter afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse.

I henhold til ligningslovens § 9 A, har lønmodtagere mulighed for enten at modtage en skattefri godtgørelse eller tage fradrag for de udgifter til kost og logi, der påføres dem, når de ved arbejde på et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl på grund af afstanden til det midlertidige arbejdssted.

I de tilfælde hvor standardsatserne for kostudgifter benyttes til udbetaling af skattefri godtgørelse eller fradrag, kan dette kun ske i de første 12 måneder hvor lønmodtageren arbejder på det midlertidige arbejdssted. Grunden hertil skyldes, at det antages, at lønmodtageren i løbet af det første år har lært det nye lokalområde så godt at kende, at den pågældende herefter kan indrette sig mere økonomisk med hensyn til sine udgifter til kost og småfornødenheder. Der i modsætning hertil ikke en 12 måneders begrænsning for benyttelse af standardsatsen for udgifter til logi. Denne standardsats kan anvendes så længe, at lønmodtageren arbejder på et midlertidigt arbejdssted.

Ifølge fremlagte ansættelseskontrakter for indkomstårene 2009 og 2010 - ses der at være tale om et ansættelsesforhold, der i første omgang er anset for midlertidigt. For at arbejdsstedet fortsat kan anses for midlertidigt, skal der ske en vurdering af:

-Hvorvidt der er dokumenteret en konkret arbejdsmæssig begrundelse for forlængelsen af ansættelsesforholdet,

- Om der er tale om et arbejdssted, der ikke efter dets karakter er midlertidigt som f.eks. et arbejdssted på en byggeplads, eller sæsonarbejde på en frugtplantage, men derimod om et arbejdssted, hvor arbejdet kan fortsætte i ubegrænset tid, selvom selve ansættelsen er tidsbegrænset til f.eks. et år ad gangen.

Det fremgår af SKM2008.853.SKAT, at korterevarende sæsonarbejde - som f.eks. plukning af æbler på en æbleplantage - anses som udgangspunkt også for at være arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Det følger af arbejdets karakter, at det ophører, når den konkrete sæson er forbi, f.eks. ophører arbejdet på førnævnte æbleplantage, når æblerne er plukket.

Videre fremgår det, at er der tale om et arbejdssted, hvor der skal udføres et arbejde, der i princippet lader sig udføre på dette sted dag ud og dag ind - f.eks. arbejde på en fabrik, et slagteri eller et gartneri - er det nødvendigt at undersøge, om der er særlige arbejdsmæssige forhold i forbindelse med forlængelse eller gentagelse af en persons tidsbegrænsede ansættelse, for at kunne vurdere om arbejdsstedet stadig kan anses for midlertidigt for den pågældende.

Det fremgår således, at det ikke er muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan udføres det samme sted år efter år, til et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter af f.eks. 12 måneders varighed den ene gang efter den anden.

Skatteankenævnet skal endvidere henvise til SKM2009.509.SR, hvoraf bl.a. fremgår, at skatteyder B havde været ansat hos C og arbejdet på C’s minkfarm i knap 4 måneder i slutningen af indkomståret 2007. I indkomståret 2008 havde han været ansat fra 1. februar 2008 til 31. marts 2008, fra 1. maj 2008 til 30. juli 2008 samt fra 1. oktober 2008 til 23. december 2008. Skatterådet tiltræder SKATs vurdering, hvoraf fremgår: Henset til at B fortsætter med at arbejde på det samme geografiske arbejdssted med den samme slags arbejdsopgaver i relation til minkavl, er det SKATs opfattelse, at arbejdsstedet ikke kan anses for midlertidigt i hele indkomståret 2008.

Skatteankenævnet finder i forhold til den foreliggende sag, at der ikke kan anses at være tale om et midlertidigt arbejdssted efter den 1. januar 2010, idet [person1] ikke ses at have dokumenteret, jf. ovenstående, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

SKATs ansættelse stadfæstes."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun er berettiget til fradrag for rejseudgifter med 50.000 kr.

Det er til støtte for påstanden anført:

"Beløb stort kr. 50.000,00, som er selvangivet som fradrag for rejseudgifter og nægtet godkendt af Skat grundet, at Skat har opfattelsen af, at betingelserne for fradraget ikke er opfyldt - til trods for, at der er fremsendt kopi af ansættelsesaftaler, hvoraf det klart fremgår, at ansættelserne var midlertidige - dette har Skatteankenævnet givet Skat medhold i.

Til støtte for min påstand om at jeg er fundtud berettiget til fradraget for rejseudgifter på kr. 50.000,00 fremsendes følgende kopier af ansættelseskontrakter:

Bilag nr. 2 - Ansættelsesaftale fra den 1. januar 2010 med ophør under yderligere varsel den 30. april 2010

Det skal speciealt bemærkes at der jf. punkt 3 i aftalen ikke er aftalt et fast timetal pr. uge, ligesom det speciealt også skal bemærkes at der jf. punkt 5 i aftalen ikke er aftalt et fast tjenstested.

Bilag nr. 3 - Ansættelsesaftale fra den 1. maj 2010 med ophør under yderligere varsel den 30. september 2010

Det skal speciealt bemærkes at der jf. punkt 3 i aftalen ikke er aftalt et fast timetal pr. uge, ligesom det speciealt også skal bemærkes at der jf. punkt 5 i aftalen ikke er aftalt et fast tjenstested

Bilag nr. 4 - Ansættelsesaftale fra den 1. oktober 2010 med ophør under yderligere varsel den 31. december 2010

Det skal speciealt bemærkes at der jf. punkt 3 i aftalen ikke er aftalt et fast timetal pr. uge, ligesom det speciealt også skal bemærkes at der jf. punkt 5 i aftalen ikke er aftalt et fast tjenstested

Ovenstående bemærkninger til bilagte ansættelsesaftaler afviger væsentligt i forhold til normale ansættelsesaftaler, hvor det er normalt at have et fast aftalt timeantal pr. uge samt at ansættelsesaftalen ikke udløber uden yderligere varsel - ligesom man vil være tilknyttet et fast tjenestested.

Som anført i mine tidligere skrivelse til Skat og Skatteankenævnet mener jeg ikke, at det kan komme mig til skade, at min arbejdsgiver ikke har kunnet love mig længere ansættelsesforhold end anført i de fremsendte ansættelsesbeviser. Ligeledes som anført i mine tidligere skrivelser til Skat og Skatteankenævnet fremgår det ej heller af ligningslovens § 9A, stk. 1, at midlertidig ansættelse ikke kan være aftalt på flere ansættelsesbeviser.

På baggrund af ovennævnte fastholdes retten til fradrag for rejseudgifterne.

Undertegnede vil gerne have mulighed for personlig fremføring af sagen overfor Landskatteretten."

Klagerens bemærkninger af 21. maj 2015 til sagsfremstillingen

"Jeg har modtaget Deres forslag til afgørelse af 19. februar 2015, som jeg ikke er enig i og skal i den forbindelse kort redegøre for den arbejdsmæssige situation, som min arbejdsgiver, som på daværende tidspunkt var [virksomhed1] A/S - cvr.nr. [...1], var i - perioden fra den 8. august 2009 til den 31. december 2010, i hvilken periode min ansættelseskontrakt blev forlænget flere gange jf. tidligere fremsendte bilag.

Den 1. oktober 2008 overtog [virksomhed1] A/S sejladsen [by4] (Jylland) - [by3] ([ø1]) samt sejladsen fra [by2] ([ø1]) - [by1] (Sjælland).

I forbindelse med [virksomhed1]’s aftale med [ø1] Kommune om sejladsen på ruten [by4]-[by3] - blev det aftalt, at [virksomhed1] ved opstarten den 1. oktober 2008 skulle indsætte en helt ny færge med større kapacitet end der tidligere var sejlet med på ruten.

Leveringen af den nye færge trak imidlertid ud til stor irritation for [øboerne], som efterhånden havde set sig noget gal på det nye selskab.

Den 12. juni 2009 blev den nye færge leveret og straks indsat på ruten, hvilket resulterede i store forsinkelser og adskillige aflysninger - og da det var midt i en sommerferieperiode med afvikling af [ø1] Festivalen, betød det, at mange feriegæster aflyste rejser til [ø1].

Disse problemer skabte stor vrede og mistillid både fra samsingerne og kommunen overfor [virksomhed1] og en hel del medieomtale - både på [TV] og den lokale avis.

Hvis der ikke allerede havde været store problemer med den nye færge M/F [x1] - så blev der det den 6. august 2009 om eftermiddagen, idet der udbrød brand på færgen kort før anløb i [by4] - se vedhæftede bilag 1 og 1 A- avisartikel fra [avis1] dateret den 6. august 2009.

Branden resulterede i, at den nye færge M/F [x1] blev taget ud af drift og erstattet med en langt mindre færge, hvis kapacitet også var væsentlig mindre.

Indsættelsen af en erstatningsfærge udløste en ændret sejlplan og dermed aflysninger af adskillige afgange, hvilket krævede yderligere personale i Terminalerne, hvorfor jeg den 8. august 2009 blev tilbudt en tidsbegrænset stilling med ophør den 31. december 2009.

Uheldet den 6. august 2009 betød et meget anspændt forhold mellem [virksomhed1], [øboerne] og [ø1] Kommune med trusler om erstatningskrav m.v. - se bilag 2 og 2 A - avisartikel fra [avis1] dateret den 12. august 2009.

Det anspændte forhold fortsatte løbende hen over efteråret 2009 - se bilag 3 og 3 A - avisartikel fra [avis1] dateret den 10. november 2009, idet den nye færge havde adskillige aflysninger og kunne på ingen måde leve op til den kontraktlige overfartstid.

Alle disse uheld og problemer der fortsatte resulterede i, at [virksomhed1] ønskede, at indgå ny aftale om tidsbegrænset ansættelsesforhold jf. tidligere fremsendte bilag fra 1. januar 2010 til 30. april 2010.

Problemerne med den nye færge fortsatte løbende i løbet af det nye år - se bilag 4 og [virksomhed1] besluttede, forud for sommersæsonen skulle færgen på værft for rettelse af diverse problemer, som den nye færge havde vist sig at have.

Færgen skulle på værft i perioden 26. april 2010 til 11. maj 2010, og da min tidsbegrænsede ansættelsesforhold udløb den 30. april 2010, ønskede [virksomhed1] at indgå ny aftale om tidsbegrænset ansættelsesforhold jf. tidligere fremsendt bilag fra den 1. maj 2010 til 30. september 2010, således at [virksomhed1] var dækket ind rent mandskabsmæssigt sommeren over.

Problemerne mellem [virksomhed1] og [øboerne]/[ø1] Kommune lagde sig ikke helt og så som en mindre færgeaflysning den 16. september 2010 på grund af blæst, gav igen flere avisartikler i [avis1] – bilag 5.

Belært af tidligere erfaringer samt med et ønske om lastning og losning af færgen skulle foregå mest gnidningsløst og uden kritik fra Kommune og samsinge, besluttede [virksomhed1] sig for at forlænge min tidsbegrænsede ansættelsesforhold jf. tidligere fremsendte bilag frem til 31. december 2010.

Som det fremgår af ovenstående, blev jeg ansat i 2008 på en tidsbegrænset kontrakt - ene og alene af akut opståede problemer.

Ligeledes med henvisning til medsendte bilag opstod der de ene problem efter det andet og forlængelserne af de tidsbegrænsede ansættelsesforhold skete også alene af arbejdsmæssige forhold, idet [virksomhed1] alene havde et ønske om at løse alle de uforudsete problemer, som hele tiden opstod efter indsættelsen af den nye færge i 2008 og branden i august 2008 og dermed leve op til de kontraktlige forpligtigelser, som selskabet havde overfor [ø1] Kommune.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse - 5. side 3. afsnit henvises der til SKAT meddelelse af 28. oktober 2008 omkring forlængelse af tidsbegrænsede kontrakter. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at der ligger en landsretsdom på, at det er lovligt at forlænge tidsbegrænsede kontrakter, når opgaven er af samme karakter -jeg formoder ligeledes, at forlængelserne af mine tidsbegrænsede aftaler er sket på et lovmæssigt grundlag, idet Staten (Trafikministeriet) var 50% ejer af [virksomhed1] A/S.

På baggrund af ovenstående samt tidligere fremsendte materiale samt bemærkninger, fastholdes det at undertegnede har krav på fradrag for rejseudgifter i 2010 på kr. 50.000,00."

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7, at en lønmodtager ved indkomstopgørelsen kan foretage fradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost og logi med standardsatserne efter ligningslovens § 9 A, stk. 2 og 3, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for at have været på rejse.

Ligningslovens § 9 A, stk. 1, fastlægger hvornår en person er på rejse. Efter bestemmelsen er en lønmodtager på rejse, når han på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det skattemæssige rejsebegreb forudsætter således for det første, at den pågældende lønmodtager har en sædvanlig bopæl og er så langt hjemmefra, at det er nødvendigt at overnatte i nærheden af arbejdsstedet i stedet for i eget hjem.

Rejsebegrebet forudsætter for det andet, at der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted.

Ud over at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse for at bestemmelsen kan anvendes, at rejsen varer mindst 24 timer. I forhold til standardsatserne for kost og småfornødenheder kan et arbejdssted som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Når et arbejde ikke i sig selv er af midlertidig karakter, er det en forudsætning for fortsat at anse arbejdsstedet som midlertidigt ved en forlængelse af arbejdsforholdet, at det dokumenteres, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for forlængelsen. Dette gælder også, hvor den oprindelige midlertidige ansættelse er kortere end 12 måneder.

Det fremgår af SKATs meddelelse af 28. oktober 2008 - SKM2008.853.SKAT , - at det ikke er muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan udføres det samme sted år efter år til et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter af f.eks. 12 måneders varighed den ene gang efter den anden.

Der henvises endvidere til SKM2012.699.LSR , hvor en køkkenmedhjælper, der arbejdede for et cateringfirma på tidsbegrænsede kontrakter over flere år, ikke ansås at have et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Hvornår et arbejdssted kan anses for midlertidigt i relation til rejsebegrebet, må afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

Med virkning fra og med indkomståret 2010 er der, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, ikke fradragsret for rejseudgifter, der overstiger 50.000 kr. (2010-niveau).

Det lægges til grund, at klageren har bevaret sædvanlig bopæl i [by5].

Klagerens ansættelseskontrakter har fra første ansættelse den 8. august 2009 været tidsbegrænsede, og kontrakterne har afløst hinanden. Der er ikke dokumenteret en konkret arbejdsmæssig begrundelse for forlængelsen af arbejdsforholdene. At der har været problemer med selve færgen anses ikke for at være en begrundelse for udelukkende at ansætte klageren – som er terminalassistent - på tidsbegrænsede kontrakter. I hele ansættelsesperioden har klageren været ansat som landbaseret personale i [by3] på [ø1].

Klagerens arbejdssted kan således ikke i 2010 anses for midlertidigt i relation til spørgsmålet om fradrag for rejseudgifter.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse