Kendelse af 15-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 21-10-2016

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 17. oktober 2009 udtaget til toldkontrol i [lufthavnen], da han var på vej til [by1] i Pakistan.

Ifølge toldrapporten havde klageren følgende valuta på sig:

123.950 danske kroner123.950,00

130 USD af kurs 503,40 654,42

250 Euro af kurs 744,18 1.860,45

Valuta i alt danske kroner126.464,87

Til toldmyndigheden oplyste klageren at pengene stammede fra:

Egen opsparing 12.550 kr.

Tilhørende [person1] 50.000 kr.

Tilhørende [person2] 23.000 kr.

Tilhørende [person3] 25.000 kr.

Tilhørende [person4] 5.000 kr. + 250 Euro = 6.860 kr.

Tilhørende [person5] 8.400 kr. + 130 USD = 9.050 kr.

Ialt 126.460kr.

Klageren oplyste, at de udførte penge skulle afleveres til de respektive familier i Pakistan.

Klageren blev af toldmyndigheden oplyst om reglerne for udrejse med store pengebeløb og sigtet for overtrædelse af toldloven. Klageren fortsatte sin rejse med pengene i behold.

Klageren blev i februar 2010 sigtet for overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4, og i februar 2012 accepterede han at betale en bøde på 13.000 kr.

SKAT har den 18. maj 2011 fra klageren modtaget følgende erklæringer og gældsbreve

Der er tale om kontante beløb, der ikke er dokumenterede på anden vis.

SKAT har oplyst, at klageren i indkomståret 2009 har haft følgende registrerede lønindtægter:

Kiosk v/[person8] 36.450 kr.

[virksomhed1] 48.400 kr.

I alt 84.850 kr.

Skatteankenævnet har opgjort klagerens privatforbrug således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet, at klageren er skattepligtig af 126.000 kr., som klageren medbragte ved udrejse af Danmark.

Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen af 18. januar 2013 således:

”Alle indtægter skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst, uanset om de hidrører her fra landet eller ikke, jf. bestemmelserne i statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.63 5). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

[person9] blev den 17. oktober 2009 udtaget til toldkontrol i [lufthavnen] da han var på vej til [by1] i Pakistan. Han medbragte et beløb omregnet til danske kroner på 126.000.

[person9] oplyste, at 12.550 kr. var egen opsparing og at resten af beløbene tilhørte 5 navngivne personer, for hvem han skulle medbringe penge til deres familier i Pakistan. Nævnet skal henvise til opgørelsen på side 2 i sagsfremstillingen.

Over for SKAT har [person9] imidlertid oplyst, at et beløb på 18.000 kr. og 20.000 kr. er lån han har optaget hos [person6] og [person7]. [person9] har hos SKAT fremlagt 2 gældsbreve på ovennævnte beløb og det fremgår heraf at lånebeløbene er udbetalt kontant, at de ikke skal forrentes, og at de først skal tilbagebetales, når kreditor har brug for pengene.

Gældsbrevene er underskrevet henholdsvis den 12. oktober 2009 og den 14. oktober 2009, dvs, få dage før [person9]s rejse til Pakistan

Resten af beløbene har [person9] til SKAT oplyst, er penge han skulle medbringe for 3 navngivne personer, for hvem han skulle medbringe penge til deres familier i Pakistan. Pengene fik han udbetalt kontant, og der er udarbejdet erklæring på, at han har modtaget pengene og skulle medbringe dem til Pakistan.

En erklæring er underskrevet den 10. oktober 2009, og to erklæringer er underskrevet den 11. oktober 2009.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at [person9] med sine indkomst- og formueforhold ikke har haft mulighed for at opspare et beløb på 126.000 kr. i løbet af 2009.

Efter nævnets opfattelse stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner, der har betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner.

For lån der påstås optaget til dækning af privatforbrug, må det dokumenteres i form af gældsbreve udstedt i forbindelse med låneoptagelsen, ligesom det må dokumenteres, at der har fundet en egentlig pengestrøm sted til [person9] som låntager fra långiver. Dette kan ske ved at fremvise kontoudskrifter fra pengeinstitutter. En sådan dokumentation har [person9] ikke kunnet fremvise.

Det samme må efter nævnets opfattelse gælde for erklæringer om pengetransporter. Også her har [person9] ikke kunnet fremvise en fyldestgørende dokumentation.

Nævnet skal bemærke, at efterfølgende erklæringer og gældsbreve ikke kan lægges til grund som en del af dokumentationsmaterialet.

Nævnet skal endvidere bemærke, at SKAT blandt andet har anmodet [person9] om fremsende kopi af udskrifter fra sine bankkonti samt opgøre sit privatforbrug i hovedposter. Anmodningen ses ikke efterkommet.

Nævnet stadfæster derfor SKATS afgørelse og anser beløbet på 126.000 kr. som skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om at klageren ikke skal anses for skattepligtig af 126.000 kr. som klageren medbragte ved udrejse af Danmark. Klageren ”fragtede” pengene til Pakistan for andre og kun et mindre beløb for sig selv. Subsidiært skal den skattepligtige indkomst for 2009 kun forhøjes med 25.450 kr.

Repræsentanten har i brev af 19. januar 2016 fremført følgende:

”Det bemærkes at min klient fastholder, at denne ikke har opsparet beløb stor kr. 126.000 i løbet af indkomst året 2009 og at pengene ikke består af personlige indtægter, som der skal svares skat af. Der tages i øvrigt forbehold for at gøre forældelse gældende.

Som baggrund for min klients lave indtægt i 2009 skal jeg oplyse, at min klient ultimo december 2008 blev far til en dreng bosat i Frankrig. Startende fra januar 2009 til oktober 2009 havde min klient været udrejst (besøgt sin søn i Frankrig) sammenlagt i ca. 21/2 måned. Derudover var min klient i Pakistan fra den 17. oktober 2009, hvilket vil sige at min klient havde ophold i Pakistan i ca. 2 1/2 måneder også. Min klient var således ikke i Danmark i sammenlagt 5 måneder i 2009. Som følge heraf modtog min klient ikke nogen form for ydelser, hvorfor hans indtægt var lavere det pågældende år end i de tidligere år.

Det bemærkes at de 126.000 kr. består af følgende;

Penge som min klient “fragte” til Pakistan:

[person1] 50.000 kr.

[person2] 23.000 kr.

[person3] 25.000 kr.

Egen opsparing/lån 12.550 kr.

Det bemærkes at min klient kun har fremlagt dokumentation for 40.000 kr. hvad angår pengene fra [person1] [...] som han medtog til Pakistan for [person1]s familie. Dette skyldes de resterende 10.000 kr. først blev afleveret til min klient på et senere tidspunkt (aftenen før hans afrejse), hvorfor beløbet ikke indgik i den oprindelige erklæring som parterne havde udfærdiget.

Således foreligger der dokumentation for de 100.550 kr. i form af erklæringer samt gældbrev, hvorfor dette beløb under alle omstændigheder ikke skal medregnes som personlig indtægt hvoraf der skal svare skat. Herudover bemærkes at min klient allerede har indbetalt mellem 20 - 25.000 kr. til SKAT som ønskes modregnet i en evt. rest skat. Vi er i gang med at klarlægge, hvorfor disse indbetalinger er sket og hvad de dækker og hører i den forbindelse gerne fra SKAT herom.

Jeg skal på den baggrund bemærke, at min klient ikke anerkender den af [Skatteankenævnet] opgjorde beløb for skattepligtig indkomst for indkomståret 2009, da der ikke er tale om indkomst. Den lave indkomst det pågældende år skyldes i øvrigt, som forklaret oven for, min klients store rejse aktivitet i det år. Hans samlede skattepligtige indkomst skal derfor ændres til 0 kr. Subsidiært at den skattepligtige indkomst for 2009 skal ændres til 25.450 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

I forbindelse med klagerens udrejse af Danmark til Pakistan 17. oktober 2009 medbragte klageren 123.950 danske kroner, 130 USD og 250 Euro, i alt i danske kr. 126.464 kr. SKAT og skatteankenævnet har anset klageren skattepligtig af 126.000 kr.

Klageren har oplyst, at han medbragte 98.000 kr. for tre navngivne personer i Danmark til disse personers familie i Pakistan. Der er fremlagt erklæringer fra disse personer, men erklæringerne er ikke understøttet af konkrete dokumenter, såsom bankoverførsler, kontoudtog eller lignende og at pengestrømmen derved ikke kan følges. Klagerens forklaring er således ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold. Det er i øvrigt ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Skatteankenævnet har opgjort klagerens bruttoprivatforbrug for 2009 til 53.264 kr., hvilket forekommer meget lavt for en skatteyder med nogen rejseaktivitet. Privatforbruget kan ikke rumme de 126.464 kr., som klageren medbragte på rejsen til Pakistan. På baggrund har SKAT og skatteankenævnet været berettiget til at beskatte klageren af 126.000 kr. i indkomståret 2009. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.