Kendelse af 17-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos [virksomhed1] ApS i perioden 1. oktober 2010 til 1. oktober 2011.

Det foreligger oplyst, at klageren havde en ansættelseskontrakt ifølge hvilken hendes månedsløn var 25.000 kr.

Klagerens lønudbetalinger fra [virksomhed1] ApS kan specificeres således ifølge lønsedler og indsætninger ifølge kontoudskrifter fra hendes bank:

2010

Bruttoindkomst ifølge lønsedler74.250

Indeholdt A-skat ifølge lønsedler-18.819

Indeholdt am-bidrag ifølge lønsedler-5.940

Til udbetaling ifølge lønsedler49.491

Løn indgået ifølge kontoudskrifter54.697

Difference5.206

Klageren har i klagen bemærket, at sagen for 2010 anses for afsluttet.

2011

Bruttoindkomst ifølge lønsedler74.250

Indeholdt A-skat ifølge lønsedler-18.825

Indeholdt am-bidrag ifølge lønsedler-5.940

Til udbetaling ifølge lønsedler49.485

Løn indgået ifølge kontoudskrifter52.835

Difference3.350

Indsætninger af løn, hvor der ikke foreligger lønsedler79.263

Der er for 2011 fremlagt lønsedler for januar til og med marts. Som det fremgår ovenfor er der en mindre difference mellem løn ifølge lønsedler og den faktisk udbetalte løn.

For perioden april 2011 til september 2011 foreligger der ingen lønsedler. I perioden er der ifølge kontoudtog indsat i alt 79.263 kr. fordelt på 9 beløb, som stammer fra arbejdsgiveren. Der foreligger ingen dokumentation for, at der er foretaget indeholdelse af A-skat. Arbejdsgiveren har ikke indberettet eller indbetalt A-indkomst og A-skat m.v.

Det fremgår, at der er udbetalt tilgodehavende løn/feriepenge via Lønmodtagernes Garantifond, hvor der er indeholdt A-skat m.v., hvilken er godskrevet på årsopgørelsen (opgørelse nr. 4). Der henvises til skatteankenævnets særskilte afgørelse* af 20. februar 2013 vedrørende udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

Årsopgørelse nr. 4 for 2011 har følgende indhold vedrørende lønindkomst/A-skat:

Løn154.340¹

B-indkomst ([virksomhed1] ApS – ingen lønsedler)79.263

A-skat43.618¹

¹

A-indkomstA-skat

[virksomhed2] ApS52.43612.420

[virksomhed1] ApS75.75518.825

Lønmodtagernes Garantifond 26.149*12.373

154.34043.618

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Nævnet begrundet afgørelsen således:

”Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige fysiske personer skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.

Sådan som sagen foreligger oplyst, må nævnet lægge til grund, at klager har været ansat ved [virksomhed1] fra den 1. oktober 2010 til den 1. oktober 2011, og at klager i denne periode som udgangspunkt havde krav på en månedsløn på 25.000 kr. inkl. (aftalte) feriepenge på 250 kr. pr. måned.

Det må således lægges til grund, at klager har haft en lønindtægt fra [virksomhed1] fra den 1. oktober 2010 til den 1. oktober 2011, men at der ikke er dokumentation for den faktisk optjente løn.

Lønindtægten er ikke indberettet til SKAT, og klager har ikke af egen drift selvangivet en lønindkomst fra [virksomhed1].

SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte klagers lønindkomst fra [virksomhed1] skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT har skønnet lønindkomsten med udgangspunkt i de fremlagte lønsedler. I det omfang der er udbetalt beløb til klager uden lønsedler, har SKAT anset den udbetalte løn for bruttoløn uden indeholdt A-skat og AM-bidrag.

SKAT kunne i stedet have baseret sit skøn over klagers lønindkomst med udgangspunkt i ansættelseskontraktens oplysninger om lønnens størrelse.

For den periode, hvor der foreligger lønsedler, er den udbetalte løn i det væsentlige i overensstemmelse ansættelseskontrakten og lønsedlerne.

For perioden, hvor der ikke foreligger lønsedler, er der markante differencer mellem både lønnen i ansættelseskontrakten og nettolønnen i lønsedlerne for den forudgående periode. Der er derfor ikke holdepunkter for at antage, at der i perioden uden lønsedler er tale om, at klager kun har fået udbetalt løn efter indeholdelse af A-skat mm. (nettoløn).

Nævnet kan på denne baggrund tilslutte sig, at klagers bruttolønindkomst for perioden uden lønsedler opgøres til den faktiske udbetalte løn. Nævnet kan endvidere tilslutte sig, at beløbene på 5.206 kr. og 3.350 kr. ligeledes anses for bruttolønindkomst.

Som nævnt ovenfor falder det uden for nævnets kompetence at tage stilling til, i hvilket omfang klager skal godskrives A-SKAT og AM-bidrag.

Nævnet finder dog anledning til at bemærke, at en lønmodtager efter kildeskattelovens § 68 hæfter for ikke indeholdt A-skat mm., og at det påhviler lønmodtageren at godtgøre, at der ved lønudbetalingen er indeholdt A-skat mm. Nævnet henviser til SKATs juridiske vejledning, afsnit G.A.3.3.7, Højesterets dom af 19. august 1998, Vestre Landsrets dom af 25. oktober 2004 (TfS 2004, 825) samt Landsskatterettens kendelse af 19. december 2012 (j.nr. 11-01102).

Hvis klager gør gældende, at lønindtægten skal skønnes med udgangspunkt i den aftalte løn på 24.750 kr. om måneden, skal bruttolønindkomsten som konsekvens heraf umiddelbart opgøres til 297.000 kr. (12 x 24.750 kr.). Klager risikerer samtidig, at SKAT og Landsskatteretten kun vil godskrive den A-skat mm., der fremgår af de fremlagte lønsedler.

Nævnets forslag indebærer en skønnet bruttolønindkomst for samme periode på 236.319 kr. (79.456 kr. + 156.863 kr.), der er lavere end den lønindkomst, der følger af ansættelseskontrakten. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hun skal beskattes af bruttoløn og, at der skal godskrives indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Til støtte herfor har klageren fremført:

”Jeg har virkelig hårdt brug for hjælp, og indgiver hermed en klage over Skats afgørelse ved brev af 11. april 2012.

Min historie er, at jeg har været ansat i [virksomhed1]s butik i [by1] fra den 1. oktober 2010 til 1. oktober 2011 hvor firmaet gik konkurs.

I perioden 1. april 2011 til 1. oktober2011 fik jeg ikke lønsedler, selvom jeg rykkede konstant.

Desværre uden skriftlig dokumentation.

Jeg har til Skat indsendt bankudskrift fra min lønkonto, som dokumenterer, at [virksomhed1] har trukket skat inden indbetaling af min løn.

Uanset dette, er jeg ifølge brev af 11. april 2012 pålignet skat af det i perioden april til september 2011 faktisk udbetalte.

Her følger en videre udbygning af det af [person1] udarbejdede skema.”

(......)

Skemaet viser en beregning af klagerens nettoløn, A-skat og am-bidrag, som disse kan beregnes til med udgangspunkt i en bruttoløn på 25.000 kr. månedligt.

Klageren har videre fremført:

”Der er i forbindelse med afholdt ferie udbetalt feriepenge fra min tidligere arbejdsgiver ”[virksomhed3]” v/ [person2]. Det må antages, at der er trukket skat af disse

Udbetalinger på henholdsvis 8.000 kr. i juli og 10.600 kr. i august jf. kontoudskrift fra [finans1].

Af min ansættelseskontrakt og af lønsedler dateret 1-10-10 til 1-3-1 i fremgår det, at min løn var kr. 25.000,-/mdr.

I øvrigt føler jeg, at det er dybt uretfærdigt, at jeg skal undgælde, fordi “[virksomhed1]” v/ [person3], [person4], datteren [person5] eller måske en anden i familien der drev forretningen har snydt Skat ved ikke at indbetale min forskudsskat. Min situation er som det fremgår ikke selvskabt. Det må være muligt at rette anklagen mod personen, der ejede selskabet i stedet for at rette anklagen mod undertegnede.

Min restskat fra 2010 er betalt, som det fremgår af vedlagte kontoudskrift fra [finans1] 08.03.2013.

Indbetalingerne er mærket med grøn. Derfor mener jeg, at den del af sagen er afsluttet.

I brev af 11. april 2012 fra Skat er der opstillet en oversigt over hvad der er optjent, og hvad der burde være trukket i skat af [virksomhed1].

Jeg vedlægger kopi af mine lønsedler fra [virksomhed1], af brev af 11.. april 2012, af kontoudskrift fra min lønkonto i ansættelsesperioden, af årsopgørelse 2011, Kontobevægelser der viser indbetalt restskat for 2010, Kopi af Skafteankenævnets afgørelse af 20.02.2013, kopi af ansøgning om udsættelse af inddrivelse af 27.06.2012 og kopi af sagsfremstillingen vedrørende udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond.”

Klageren har som reaktion på styrelsens forslag fremført:

”På side 2 andet afsnit fremføres korrekt at der ikke er sammenhæng meller beløb på lønsedler og det udbetalte netto beløb. Alle lønsedler er ens og udfyldt med samme beløb og er derfor ikke dækkende over reel arbejdsindsats/løn. Disse lønsedler er frem skaffe ved kraftigt pres på arbejdsgiveren og virker som om de er skrevet ud fra en standard og ikke har sammenhæng med virkeligheden.

Selvom lønsedleme tidligere er fremsendt vedlægges de også dette brev.

På side 3 7. afsnit fremføres det at der i perioden uden lønsedler er en differens mellem løn jvf ansættelses kontrakt og netto løn. Dette er ikke korrekt der har jvf nedenstående tidligere fremsendt skema været fin overensstemmelse mellem den udbetalte løn og den forventede nettoløn. Det er stadig min opfattelse at jeg som lønmodtager har været i god tro og formodet at der ved udbetaling af lønnen har været indeholdt a-skat (differens 100 kr).

(........)

Desværre har der, som tidliger nævnt, ikke kunne fremskaffes lønsedler (det kan så vurderes hvilken værdi de ville have haft), men den udbetalte løn i heler perioden januar til september svare nøje til den forventede netto løn og dermed den korrekt "indbetalte "A-skat.

Såfremt retten lægger vægt på de på side 3 afsnit 10 afgørelser, hvor det påhviler den ansatte at dokumenterer, at der er indeholdt A-skat, så kan ovenstående agumentation være overflødig.

Såfremt retten mener, at det udbetalte beløb svarer til den forventede netto udbetaling, og mener at en almindelig lønmodtager, er i god tro, når den korrekte løn modtages og desuden forsøger, ved hjælp af sin fagforening, at fremskaffe lønsedler, men uden held. Så bør retten efter min mening frafalde kravet, om manglende skatte betaling og rette blikket mod virksomheden.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Der er i øvrigt pligt til at selvangive indkomst. Det fremgår af skattekontrollovens § 1.

Det fremgår af kildeskattelovens § 84, at den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) skriftlig skal holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelse af A-skat m.v. Er der ikke sket indeholdelse kan lønmodtageren komme til at hæfte for beløbet. Det fremgår af kildeskattelovens § 68.

I afgørelsen SKM2004.458 afgjorde Vestre Landsret, at det påhvilede skatteyderen, at godtgøre, at det udbetalte beløb var et nettobeløb. Da bevisbyrden ikke var løftet, hæftede skatteyderen efter kildeskattelovens § 68.

Klageren har ikke selvangivet sin lønindkomst fra [virksomhed1] ApS. SKAT har derfor ansat lønindkomst på grundlag af de indsætninger, der er registreret på klagerens bankkonto. I det omfang klageren har godtgjort ved lønsedler, at der er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er denne godskrevet ved skatteberegningen.

Klageren har fremsat påstand om, at lønnen for perioden april 2011 – september 2011 er nettoløn efter indeholdelse af A-skat m.v.

Der foreligger ingen lønsedler for denne periode. Der er heller ikke fremlagt andre bilag fra arbejdsgiveren vedrørende lønnen som viser, at der har været foretaget indeholdelse.

Efter rettens opfattelse har klageren ikke ved de fremlagte beregninger godtgjort, at der har været indeholdt A-skat i lønnen, inden den blev udbetalt. Det forhold, at bruttolønnen var aftalt til 25.000 kr. og, at klageren har fået et mindre beløb indbetalt på kontoen godtgør ikke sig selv, at der har været foretaget indeholdelse

Retten stadfæster således ansættelsen.