Kendelse af 06-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015
I har bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:
”Kan SKAT bekræfte, at formanden for [forening1], [person1], ikke skal beskattes af bolig til rådighed efter reglerne i Ligningslovens § 16, jf. brug af den af foreningen lejede lejlighed, der er stillet til formandens rådighed til overnatning under besøg i [by1] og omegn i forbindelse med aktiviteter og møder i foreningen?”
SKAT har besvaret spørgsmålet med “Nej”.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Det fremgår af anmodningen:
“[forening1], der har sit Landskontor i [by1], har fremlejet en lejlighed [adresse1], [by1]
Lejligheden er fremlejet, fordi foreningens formand [person1] er bosat i [by2], men ofte deltager i møder i [by1]. Lejligheden stilles til rådighed for overnatning for [person1] i tilknytning til disse møder i [by1], idet dette er billigere for [forening1] end alternativet hotelovernatninger.
Lejligheden blev oprindeligt fremlejet med henblik på at blive stillet til rådighed for flere tillidsmænd under ophold i [by1], men [by1]s Kommune har ikke kunnet acceptere dette, og har i øvrigt kun givet tilladelse til den anførte brug indtil udgangen af 2013, jf. vedlagte brev af 21/11 2012 fra [by1]s Kommune til [person1].
Beskrivelse af den fremlejede lejlighed
Der er tale om en 1-værelses lejlighed, der er fremlejet og delvis møbleret. Lejen udgør 5.500 kr. pr. måned.
Lejligheden er egnet til overnatning, men er af en sådan beskeden størrelse, at den ikke kan benyttes af en familie. Dette gælder også for kortere tidsrum.
Lejligheden er kun fremlejet af [forening1], fordi der derved spares refusion af hotelovernatninger m.v. for formanden.
Formandens vederlag
[person1] modtager i dag tjenestemandspension, og er bosat i [by2] med familien.
[person1] modtager som vederlag for udøvelse af formandsjobbet 25.000 kr. pr. måned.
[person1] får desuden refunderet rejse- og kørselsgodtgørelse for rejser m.v. i tilknytning til udøvelse af formandsjobbet.
Vort forslag til svar
Det er vor opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et ja.
Der er ikke tale om, at [forening1] stiller bolig til rådighed for formanden. Der er derimod tale om, at [forening1] har fremlejet den pågældende lejlighed, foreningen herved sparer udgifter til refusion af hotelovernatninger m.v.
Lejligheden blev oprindeligt fremlejet for at blive stillet til rådighed for valgte tillidsfolk udover formanden [person1], men kravene fra [by1]s kommune har medført, at den officielt stilles til rådighed for [person1].
Den pågældende lejlighed er kun egnet til overnatning, og der er derfor ikke tale om, at der er stillet bolig til rådighed formanden, som reelt også kun benytter lejligheden til overnatning i tilknytning tilforeningsmøder i hovedstadsområdet herunder møder og aktiviteter på foreningens Landskontor i [by1].
Lejligheden er ikke egnet til og bruges ikke til ophold for [person1]s familie eller ferieophold og lignende.
Der er derfor ikke tale om, at der stilles helårsbolig til rådighed i den forstand, som bestemmelserne i ligningslovens § 16 er møntet på.”
Repræsentanten har oplyst, at klageren har været formand for foreningen siden 2002, at han blev genvalgt senest den 1/11 2012, og at der er tale om 2-4 overnatninger pr. uge på hverdage i lejligheden i [by1] i perioden 2012 til 1. december 2013, hvorefter lejemålet blev bragt til ophør.
Foreningens generelsekretær har oplyst, at klageren i årene 2002 til 2009 har udført sit formandsarbejde i sin fritid. Pr. 1. oktober 2009 har han udført arbejde for foreningen i en særlig frikøbsordning og henviste til fremlagte materiale i sagen.
Det fremgår blandt andet følgende af punkt 3, litra e, og punkt 5 af mødereferat i landsforeningen af 12. og 13. juni 2009:
Punkt 3. Drøftelse af prioriteringer og satsninger – set i lyset af satspuljebevilling
litra e:
”Frikøb af landsformanden: Frikøb er principielt vedtaget. I den nuværende situation valgte [person2] at fastholde et frikøb - ud fra en betragtning om, at behovet ikke er blevet mindre.”
Punkt 5. Frikøb af landsformanden:
”[person1] deltog ikke i dette punkt.
a) | Økonomisk ramme: 25.000 pr. mdr. (fuld tid) plus feriepenge. |
b) | Jobindhold: Som beskrevet i oplægget. Justeres undervejs, hvis nødvendigt. |
[person2] vedtog frikøb af landsformanden”.
Det fremgår følgende af Frikøb af landsformanden ([person1]):
”Frikøb af landsformanden ([person1])
1. Baggrund:
På mødet i Repræsentantskabet i 2008 blev det som bekendt vedtaget, at landsformanden kan frikøbes. Det forslag, der præcist blev vedtaget, var følgende:
”Landsformanden kan i fornødent omfang frikøbes fra øvrigt lønnet arbejde til at varetage tillidshvervet, som landsformand. Det er landsbestyrelsen, der godkender et sådant frikøb, herunder omfanget, frikøbets størrelse samt de relaterede arbejdsopgaver.”
I kort form blev forslaget stillet på baggrund af den markante udvikling af foreningen gennem de senere år:
2. Forudsætninger for vedtagelsen:
Vedtagelsen hviler på følgende forudsætninger:
• | Tidsbegrænsning: Denne bestemmelse udløber 31.12.2010. Repræsentantskabet kan efter indstilling fra landsbestyrelsen vælge at forlænge et frikøb af [person1] i yderligere i én eller flere valg perioder |
• | Proces og mandatgivning: Hvis Repræsentantskabet vedtager landsbestyrelsen forslag, vil processen vedrørende indgåelse af en konkret aftale om frikøb med [person1] foregå på følgende måde: |
1. | Landsbestyrelsen principgodkender et frikøb af landsformanden på baggrund af en drøftelse af de relaterede foreningsmæssige opgaver for landsformanden. Landsformanden er inhabil. |
2. | Landsbestyrelsen godkender på den baggrund et forhandlingsmandat. |
3. | Konkret forhandling på baggrund af førnævnte mandat. |
4. | Landsbestyrelsen godkender efterfølgende det endelige forhandlingsresultat. Landsformanden er inhabil i denne sammenhæng. |
3. Frikøbsmodel:
Vedtagelsen er som sagt ikke omsat til realiteter. Det skyldes selvsagt usikkerheden om vores langsigtede økonomiske finansiering (læs: satspuljerne). Denne usikkerhed er nu afklaret - om end ikke på det niveau, vi havde håbet på, men det ændrer principielt set ikke på behovet for at frikøbe landsformanden
Derudover har der været brugt en hel del tid på dels at drøfte omfanget af et frikøb samt “jobbeskrivelsen”.
I forhold til omfanget af frikøb har det vist sig, at det umiddelbart kan lade sig gøre at finde en model, hvor [person1] er frikøbt delvist. Det handler bl.a. om, at [by2] Kommune principielt set ikke mener, at ledere kan være ledere på deltid.
Som drøftet på tidligere møder i [person2] er der derfor kigget på, hvorvidt der er mulighed for at frikøbe [person1] 100 %. [person1] har tilkendegivet, at han er parat til en sådan model samt at han i den sammenhæng aflønnes med 25.000 om måneden.
Der sigtes efter, ar frikøbet kan træde i kraft d. 1. oktober 2009. Det vil sige med et lille års forsinkelse og godt et år før [person1]s nuværende formandsperiode udløber. [person1] agter at genopstille og er i den forbindelse afklaret omkring, at han i sagens natur kan risikere, at der er flertal for anden kandidat til landsformandsposten.
4. Arbejdsopgaver:
Citat fra indstillingen vedr. frikøb (fra Repræsentantskabsmødet):
”- Fra 1100 til ca. 3000 medlemmer
- Fra 12 til 43 lokalafdelinger
- Fra relativt ukendt til mere kendt
- Fra mindre fokus på lobbyarbejdet i forhold til Folketinget, ministerier og regioner til et ganske omfangsrigt lobbyarbejde
Vi er med andre ord gået fra at være en mindre forening til at være en af de største (og dominerende) inden for området. Det er på den baggrund landsbestyrelsens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne frikøbe landsformanden i et større omfang i forhold til at fastholde og styrke de senere års positive udvikling af [forening1], idet:
- Denne udvikling stiller samtidig også større krav til en tættere og mere kontinuerlig involvering af det tillidsvalgte niveau i foreningens fortsatte strategiske og langsigtede forandring og udvikling. Det er landsbestyrelsens opfattelse, at det derfor er ønskeligt at landsformanden i langt større omfang har mulighed for at involvere sig i den overordnede og langsigtede realisering af vores strategiske ambitioner, sådan som de er beskrevet i den flerårige Handleplan fra 2007.
- I den flerårige Handleplan, som Repræsentantskabet vedtog i 2007, er det defineret som en særlig udfordring at sikre sammenhængskraften i foreningen set i lyset af den voldsomme vækst samt mulighederne for at sikre en stærk dialog i landsforeningen. Hvis landsformanden eksempelvis i løbet af et kalenderår skal have mulighed for at deltage i et møde i hovedparten af lokalafdelingerne, vil det ikke kunne løses inden for vedtægternes nuværende formulering.
- Vi oplever et stigende behov for, at landsformanden har mulighed for at deltage i konferencer, holde oplæg, deltage arbejdsgrupper samt deltage i møder med f.eks. politikere og øvrige aktører inden for og i relation til vores område.”
På den baggrund kan man liste følgende “kasser” op med arbejdsopgaver for [person1]:
1. Ansigt for [forening1]:
• | Sikre, at vi i langt større omfang er i stand til at deltage i konferencer (også via oplæg), både på regionsniveau og på landsplan samt i den forbindelse være med til at udvirke opdyrkelsen af flere kontakter og kontaktflader |
• | Deltage i møder med politikere, embedsmænd og andre væsentlige aktører inden for psykiatrien i forhold til lobby og repræsentation |
• | Styrke og udvikle vores samlede medieprofil sammen med [person3], og dermed også være med til at give foreningen endnu en landsdækkende stemme |
• | Bidrage til medieprofilen via debatindlæg og svar på debatindlæg i de regionale og landsdækkende medier |
• | Større muligheder for at være foreningens repræsentant i en række projekter og arbejdsgrupper |
• | Blog på hjemmesiden og/eller Facebook |
2. Strategisk og generel organisationsudvikling:
• | Medudvikler af foreningens langsigtede og mere generelle mål og ambitioner, herunder ikke mindst i relation til [person4] og øvrige centrale papirer |
• | Løbende møder med [person3] |
• | Månedlig deltagelse i særligt tilrettelagt sekretariatsmøde |
3. Binde foreningen sammen/sammenhængskraft:
• | Månedligt internt nyhedsbrev: [person1] bliver ansvarlig |
• | Mere løbende og tættere information/dialog med [person2] |
• | Mere tilgængelig for lokalafdelingerne |
• | Løbende mulighed for at deltage i lokalafdelingernes møder; enten som oplægsholder eller som “gæst” i forbindelse med bestyrelsesmøder, generalforsamlinger m.v. Målet er i den forbindelse at [person1] i løbet af et års tid er på besøg i alle lokalafdelinger |
4. Foreningskonsulent:
• | Rådgive, understøtte og inspirere lokalafdelinger på linje med foreningskonsulenterne |
• | Opstart og opfølgning af nye lokalafdelinger fra A til z i samarbejde med sekretariatet |
• | “Konsulent” i forbindelse med interne regionsmøder |
• | Udvikling af foreningskurser af forskellig art, herunder oplæg og undervisning |
Det er indlysende, at der er et betydeligt overlap mellem pkt. 3 og pkt. 4. P.t. er det vores vurdering, at [person1]s arbejdstid i en frikøbt-model (fuldtid) fordelingsmæssigt vil fordele sig på følgende måde:
• | Strategisk og generel organisationsudvikling: 20 % |
• | Lobby og være til stede i forhold til politikerkontakt, konferencer, møder med andre foreninger m.v.: 10 % |
• | Binde foreningen sammen/sammenhængskraft: 20 % |
• | Foreningskonsulent: 50 % |
De præcise snitflader i forhold til sekretariatets medarbejdere og arbejdsdeling f.eks. med hensyn til rollen som foreningskonsulent vil blive afklaret på et senere tidspunkt i samarbejde med sekretariatet.”
Det fremgår af de øvrige fremlagte mødereferater fra landsforeningen, at frikøb af landsformanden blev forlænget ad to omgange fra 2010 til 2012 og fra 2012 til 2014. Der har ikke været foretaget ændringer i jobindholdet.
Det fremgår følgende af fremlejeaftalen af 24. maj 2012 vedr. den i sagen omhandlede lejlighed:
”Mellem
Udlejer [person5] Lejer [forening1]
[adresse2] - Landsforening for pårørende
[by3]
Tlf. [...] ([person6]) v/ [person3]
Vedrørende leje af [adresse1], [by1].
I perioden d. 1/7 2012- 1/7 2013
Lejemålet omfatter 1 værelse, køkken og bad og benyttes i lejeperioden kun til beboelse; det er møbleret med en del af udlejers personlige effekter.
Skade forvoldt af fremlejer på såvel lejlighed som indbo og personlige genstande, som ikke skyldes ælde og almindeligt slid erstattes af lejer.
Lejemålet forventes slutrengjort inden afrejse.
Husdyr er ikke tilladt og rygning foregår udenfor.
Der er 1 månedsopsigelse, såfremt andet aftales.
Lejen udgør 5.500 kr. pr. måned inkl. forbrug, internet forbindelse og kabel-tv.
[ ...]
Det fremgår følgende af brev af 21. november 2012 fra [by1]s Kommune til [person1]:
”Vi har fra dig modtaget oplysning om din benyttelse af nævnte bolig.
Det er oplyst, at du ud over denne bolig har fast bopæl i [by2] Kommune.
Det fremgår, at du anvender boligen ca. 2-4 dage om ugen til midlertidig benyttelse (overnatninger) i forbindelse med arbejde i [by1].
Efter bestemmelsen i § 50 i boligreguleringsloven, må en helårsbolig imidlertid ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke benyttes til sommerbeboelse eller anden midlertidig benyttelse.
[...]”
Der er fremlagt vedtægter for [forening1] – landsforeningen for pårørende.
Repræsentanten har oplyst, at foreningen stoppede med udbetalingen af vederlaget til formanden ved udgangen af 2013. Formanden modtager nu pension. Foreningens generelsekretær har oplyst, at formanden fortsat varetager de samme arbejdsopgaver for foreningen, men modtager ikke noget vederlag herfor.
SKAT har svaret ”Nej” på det af klageren stillede spørgsmål.
Udgifter til kost og logi er, som udgangspunkt, en privat udgift.
Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren
som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af boligen. Se ligningslovens § 16, stk. 1.
Reglerne gælder ikke for personer der opfylder betingelserne for at være på rejse i ligningslovens §
9A.
Det fremgår af ligningslovens § 9A, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
Som det fremgår, er det blandt andet et krav, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. SKAT har i SKM2008.853 taget stilling til, hvornår et arbejde kan anses for midlertidigt.
Det fremgår heraf, at ved en forlængelse af et midlertidigt ansættelsesforhold, skal det vurderes om ansættelsesforholdet stadig kan anses for midlertidigt. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om der er dokumenteret en konkret arbejdsmæssig begrundelse for forlængelsen af arbejdsforholdet, og om det er et arbejdssted, der ikke efter dets karakter er midlertidigt, som f.eks. et arbejdssted på en byggeplads eller sæsonarbejde på en frugtplantage.
Det fremgår endvidere heraf, at “åremålsansættelser” normalt ikke kan anses for midlertidige. I SKATs styresignal er der dog nævnt ansættelser på mellem 3 og 5 år.
Klageren har været formand for [forening1] siden 2002. Det er herudfra SKATs opfattelse, at stillingen ikke kan anses for midlertidig. Der er særligt lagt vægt på, at han har haft stillingen i flere år, og at der vil være mulighed for genvalg.
Det er efter SKATs opfattelse uden betydning om lønmodtageren er ansat, som funktionær, eller som i dette tilfælde, som formand. Det afgørende er, hvorvidt arbejdsstedet kan anses for midlertidigt.
Klageren kommer på kontoret i [by1] løbende. Sammenholdt med at klageren har været formand siden 2002, fastholder SKAT, at der er tale om et fast arbejdssted.
Udgifter til logi i forbindelse med overnatning i [by1] må derfor anses for en privat udgift. Dækker Landsforeningen udgifter til overnatning i [by1] er disse skattepligtige for klageren.
Vilkår og betingelser
Det bindende svar er bindende for SKAT i 5 år fra modtagelsen af dette brev, medmindre andet udtrykkeligt er oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.
Svaret gælder kun for spørgernes skattemæssige forhold.
Undlader en af spørgerne at lægge det bindende svar til grund for selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning for alle parterne. Hvis det bindende svar ændres ved en klageinstans, er klageinstansens afgørelse gældende for alle spørgerne.
Svaret er ikke bindende, hvis der er sket ændringer i de forudsætninger eller regler, der ligger til grund for svaret, eller hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.
Det er repræsentanten, klagerens og foreningens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et ”Ja”.
SKAT har reelt ikke svaret på det konkrete spørgsmål, men derimod generelt, at klageren må anses for at have et permanent (ikke midlertidigt) arbejdssted på foreningens
landskontor, og derfor ikke kan få dækket opholds- og rejseudgifter skattefrit af foreningen, og at klageren derfor er skattepligtig af de af foreningen afholdte udgifter til overnatninger.
Efter repræsentantens og klagerens opfattelse har SKAT misforstået situationen, da klageren som landsformand ikke har arbejdssted på foreningens landskontor.
Da foreningen delvis finansieres ved offentlige midler (Satspuljemidler) ønsker foreningen de skattemæssige spørgsmål helt afklaret. Foreningen og klageren har derfor valgt at påklage det bindende svar.
Det påklagede forhold
SKATs svar betyder, at der reelt foreligger 2 spørgsmål, som bør afklares:
1. | Er klageren at anse som beskæftiget med fast arbejdssted på foreningens landskontor, og derfor ikke berettiget til at få dækket transport og ophold i forbindelse med møder i [by1] og lign.? |
2. | Hvis det accepteres, at klageren som landsformand ikke har et fast arbejdssted, skal det konkret stillede spørgsmål besvares med ja. |
Vedrørende [person1]s “arbejdssted”
Klageren er valgt til landsformand for foreningen og udøver denne funktion med udgangspunkt i sit hjem i [by2]. En stor del af funktionen som landsformand udføres ved deltagelse i møder rundt i landet, herunder i foreningens landskontor.
Klageren får et vederlag fra foreningen som led i en særlig frikøbsordning, jf. nærmere nedenfor.
Klageren får, som det er almindeligt i lignende organisationer, dækket sine rejse- og opholdsudgifter ved deltagelse i møder rundt i landet.
Da foreningens midler er meget begrænsede, og da foreningen ønsker størst mulig medlemsrettet aktivitet for de offentlige midler i form af Satspuljemidler, holdes refusion af rejse- og opholdsudgifter nede på det lavest mulige niveau. Foreningen har derfor som alternativ til betaling af hotelovernatning lejet en lejlighed på [by4]. Der henvises til den udførlige omtale af dette forhold nedenfor.
Det bemærkes, at dette er en meget almindelig praksis for landsdækkende organisationer, som har valgt formænd og lign., der har bopæl i provinsen.
SKAT anfører i det bindende svar, at der foreligger et ansættelsesforhold, og dette ansættelsesforhold har karakter af ansættelse med foreningens landskontor som permanent arbejdsplads (ikke midlertidigt arbejdssted).
Det er repræsentantens og klagerens opfattelse, at det er en misforståelse fra SKATs side.
Repræsentanten og klageren har i bemærkninger af 31. januar 2013 til udkast til bindende svar fra SKAT redegjort for, hvorfor I ikke anser den opstillede præmis for korrekt:
“SKAT’s forslag om et negativt svar bygger efter vor opfattelse på en misforstået opfattelse af [person1]s funktion i [forening1]. SKAT sidestiller [person1] med en funktionær i Landsforeningen, som har sin arbejdsplads på foreningens kontor i [by1], men privat har bopæl i [by2].
[person1] er ikke ansat funktionær, og han har ikke arbejdsplads på Landsforeningens hovedkontor.
[person1] er generalforsamlingsvalgt formand for landsforeningen, og han repræsenterer landsforeningen i hele landet herunder overfor myndigheder og organisationer i hovedstandsområdet. Desuden deltager [person1] selvsagt i en række møder i Landsforeningens folkevalgte ledelse og lokale aktiviteter.
Posten som formand er ikke baseret på, at formanden skal udfylde en heldagsstilling i Landsforeningen. Da [person1] imidlertid brænder for Landsforeningens sag, er hans arbejdsindsats dog meget omfattende.
[person1] har på ingen måde et kontor eller en fast arbejdsplads på Landsforeningens hovedkontor, og han har således ikke faste mødetider eller faste mødedage. [person1]s funktion som formand varetages fra hjemmet i [by2].
Fordi Landsforeningens hovedkontor - hvor foreningens funktionærer arbejder - er placeret i [by1], og samarbejdspartnere samt offentlige myndigheder hovedsagligt befinder sig i [by1], medfører formandsposten hyppige besøg i [by1]. Disse besøg forsøges tidsmæssigt koncentreret, så der undgås talrige rejser.
[person1]s vederlag på 25.000 kr. om måneden er heller ikke baseret på, at han skal udfylde en funktionærlignende rolle, og [person1] er ikke omfattet af funktionærlovens bestemmelser. [person1] kan fravælges fra måned til måned af generalforsamlingen, uden at dette vil udløse nogen fratrædelsesordning eller lignende.
[person1] er altså ikke ansat som funktionær, og han udfylder heller ikke reelt rollen som heldagsfunktionær.
Det bemærkes også, at Landsforeningen har en generalsekretær, som har det organisatoriske ansvar for landsforeningen herunder driften af landsforeningens hovedkontor.
Der er altså ikke tale om, at [person1] har et midlertidigt eller et fast arbejdssted i [by1], men der er tale om, at Landsforeningen refunderer formandens udgifter, når han er på rejse for at udføre sine formandsfunktioner.”
Foreningen ledes af en landsformand og øvrige medlemmer i en landsbestyrelse. Der henvises til § 18 i vedlagte kopi af foreningens vedtægter.
Principielt er medlemskab af landsledelsen og posten som landsformand ulønnet. [person1] var derfor i en årrække ulønnet landsformand.
Det viste sig dog i slutningen af 00’erne, at foreningens aktivitet, ikke mindst udadtil, var så omfattende, at landsformandsjobbet ikke kunne udføres som “fritidsjob”.
Der blev derfor overvejet, om foreningen - på samme måde som det kendes i andre landsdækkende foreninger - kunne frikøbe [person1] fra en del af hans job som viceskoleinspektør i [by2] Kommune.
[by2] Kommune mente imidlertid ikke, at funktionen som leder kunne varetages på deltidsbasis.
Løsningen blev derfor, at [person1] opsagde sin tjenestemandsstilling. Herefter får [person1] fra foreningen et vederlag, der kompenserer nedgangen i indtægt, men ikke er dækkende for en almindelig løn i forhold til den tid, som funktionen som landsformand kræver.
Der blev indgået en aftale om, at klageren ud over den parlamentarisk formelle stilling som formand også skulle udøve interne funktioner til styrkelse af lokalforeningernes arbejde. Der er ikke tale om selvstændig konsulentstilling med beskyttelse efter funktionærlovens regler. Bliver klageren væltet som formand, vil også denne beskæftigelse ophøre.
Da beslutningsprocessen vedrørende dette frikøb/vederlag meget dækkende illustrerer landsformmandens funktion vedlægges følgende:
• | Forslag til vedtægtsændring og referat fra Repræsentantskabets møde den 2. oktober 2008 (dagsordenens pkt.2.1.2.). |
• | Referat fra repræsentantskabets møde den 29. oktober 2011 (dagsordenens pkt. 5.1.) samt tilhørende notat om dette forslag med tilhørende bilag om Landsformandens arbejdsopgaver. |
• | Referat fra repræsentantskabets møde den 27. oktober 2012 (dagsordenens pkt. 5.6.) samt tilhørende notat om dette forslag med tilhørende bilag om Landsformandens arbejdsopgaver. |
Det fremgår heraf, at landsformandens opgaver er af politisk art og ikke udføres fra landskontoret, og landsformanden ikke er kontorleder og lign. på landskontoret. Det fremgår desuden, at de forskellige funktioner ikke udføres med udgangspunkt i landskontoret. Det vil dog selvsagt være sådan, at mange møder vil foregå på landskontoret, og fordi landsformanden serviceres fra landskontoret, vil landsformanden ofte besøge landskontoret i tilknytning til møder på kontoret eller i [by1] sområdet.
Betegnelsen ”konsulent” er en fiktiv betegnelse, der alene har haft det formål at begrænse foreningens udgifter mest muligt, og arbejdet for foreningen blev udført fra klagerens bopæl. Der har ikke været tale om en fast arbejdsplads på foreningens hovedkontor i [by1].
Det er repræsentantens opfattelse, at der må lægges vægt på den faktiske virksomhed, som klageren har udført både før og efter vederlagsperioden, der først og fremmest har bestået i arbejde som formanden for foreningen. Formålet var formandsarbejde for foreningen. Repræsentanten har hertil tilføjet, at der er mange foreninger, der har en lignende ordning, og at dette er begrundet i en besparelse af de økonomiske udgifter og ikke for at forgylde formændene.
Klageren oplyser, at arbejdet som formand blandt andet også har omfattet undervisning og at besøge lokalforeningerne. Det har ikke været formålet, at han skulle opnå en økonomisk fordel ved formandsposten.
Det er repræsentantens og klagerens opfattelser, at ovenstående dokumenterer, at klageren ikke i skattemæssig henseende har et permanent arbejdssted på landskontoret.
Vedrørende det konkrete spørgsmål
SKAT har ikke taget specifikt stilling til det konkrete spørgsmål.
Der er henvist til anmodning af 10. december 2012 om bindende svar, samt det ovenfor anførte, og det er derfor klagerens opfattelse, at det pågældende spørgsmål skal besvares med ja.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3-14 værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Klageren har været formanden for [forening1] - Landsforeningen for pårørende siden 2002. Det lægges til grund, at arbejdet i foreningen har været årsagen til, at klageren i 2009 har opsagt sin stilling som viceskoleinspektør i [by2] Kommune. Klageren har med virkning fra. 1. oktober 2009 udelukkende arbejdet for foreningen.
Klageren er bosiddende i [by2], men har fået stillet en lejlighed på [by4] til rådighed af foreningen i forbindelse med varetagelsen af sit arbejde for foreningen. Klageren har brugt lejligheden 2-4 gange pr. uge på hverdage i perioden 2012 til 1. december 2013, hvorefter lejeaftalen blev bragt til ophør efter påtale fra [by1]s Kommune. Der er tale om en møbleret 1-værelseslejlighed med køkken og bad til almindelig beboelse. Der er internetforbindelse og kabel tv.
Det fremgår af referat af møde i Landsbestyrelsen den 12. og 13. juni 2009, punkt 5. Frikøb af landsformanden, at klageren arbejder på fuld tid for foreningen til en månedsløn på 25.000 kr. plus feriepenge.
Det fremgår af papiret om Frikøb af landsformanden ([person1]), at klageren foruden hvervet som formand også skal være konsulent for foreningen og skal blandt andet rådgive, understøtte og inspirere lokalafdelinger. Herudover skal klageren i samarbejde med sekretariatet opstarte og foretage opfølgning af nye lokalafdelinger fra start til slut, ligesom klageren skal udvikle foreningskurser af forskellig art, herunder holde oplæg og undervise. Denne funktion udgør 50 % af det samlede arbejde, som klageren udfører for foreningen. Herudover skal klageren dels deltage i løbende møder med foreningens generelsekretær, dels skal klageren deltage i det særligt tilrettelagte månedlige sekretariatsmøde, ligesom klageren har ansvaret for foreningens månedligt interne nyhedsbrev og i højere grad føre en løbende og tættere dialog med landsbestyrelsen.
På grundlag af ovenstående er det rettens to retsmedlemmers vurdering, at klageren ikke kan anses for udelukkende tilknyttet foreningen som formand, men også som ansat i en konsulentstilling med arbejdssted i foreningens hovedkontor i [by1]. Selvom aftalen om frikøb af klageren er begrænset til to års varighed svarende til foreningens valgperiode, må ansættelsesforholdet reelt anses for tidsubegrænset, da aftalen, jf. papiret om Frikøb af landsformanden ([person1]), reelt kan forlænges til yderligere flere år, hvilket også er sket to gange i forbindelse med/samtidig med de vedtægtsmæssige ordinære formandsvalg. Klagerens arbejde for foreningen under frikøbsordningen stoppede imidlertid ved udgangen af 2013, samtidig med at lejeaftalen blev bragt til ophør. Det er herefter disse retsmedlemmers vurdering, at klageren skal beskattes af værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.
Et retsmedlem udtaler:
Oprettelsen af konsulentstillingen er begrundet i en øget arbejdsbyrde for foreningen. Der er her tale om en reel udvidelse af arbejdsopgaver for formanden, og konsulentstillingen er en fiktiv stillingsbetegnelse, der alene har haft det formål at holde foreningens udgifter så lave som muligt. Dette retsmedlem voterer herefter for, at det stillede spørgsmål besvares med ”Ja”.
Da afgørelsen træffes efter stemmeflertallet stadfæstes SKATs afgørelse, således at det stillede spørgsmål besvares med ”Nej”.