Kendelse af 20-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Personlig indkomst

Indkomståret 2012

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse vedrørende beskatning af pension fra [organisation].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1992 modtaget udbetalinger af enkepension fra [organisation].

Klageren har, siden hun blev født, været registreret med bopæl i Danmark.

SKAT har oplyst, at klageren siden 1972 har været fuld skattepligtig til Danmark.

SKAT har den 3. april 2012 modtaget erklæring L mv. fra klageren.

SKAT traf den 1. marts 2013 afgørelse om, at der ikke var grundlag for genoptagelse vedrørende indkomståret 2012.

SKATs afgørelse af 1. marts 2013 blev påklaget til Landsskatteretten den 29. april 2013.

[Skatteankenævnet] traf den 28. juni 2013 afgørelse om, at klagerens [organisation]-pension ikke var skattepligtig til Danmark vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for genoptagelse, således at klagerens pension fra [organisation] kan beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Du har ikke valgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A inden den 1. januar 2006. Da du var fuldt skattepligtig til Danmark inden dette tidspunkt, skulle anmodning om beskatning efter § 53 A være indgivet inden 1. januar 2006. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist.

Det forhold, at du fejlagtigt – på grundlag af SKATs behandling af anmodningen om ændring af forskudsopgørelsen for 1994 – har antaget, at pensionen var skattefri, hvorfor du ikke havde anledning til at anmode om beskatning efter § 53 A, kan ikke tillægges betydning, idet fristen den 1. januar 2006 er en absolut frist, hvorfra der ikke kan dispenseres.

Du har heller ikke i perioden fra lovens offentliggørelse den 20. december 2004 og indtil den 1. januar 2006 i øvrigt rettet henvendelse til SKAT om beskatningen af pensionsudbetalingerne, der kunne anses som en anmodning om beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Du har heller ikke selv skattemæssigt behandlet pensionen som omfattet af § 53 A, hvilket ville indebære, at du havde selvangivet et afkast af pensionsordningen.

SKAT finder ikke, at der kan bortses fra fristen den 1. januar 2006, uanset om det er [Skattedirektorat]s behandling af din forskudsopgørelse for 1994, der har givet anledning til, at du opfattede pensionsudbetalingen som skattefri.

SKAT kan derfor ikke godkende, at du vælger beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, heller ikke med virkning for fremtidige udbetalinger.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der er grundlag for genoptagelse, således at der foretages beskatning af pensionsordningen fra [organisation] efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53A.

Der er til støtte herfor anført:

”Der er ikke i lovgivningen eller senere bekendtgørelser fastsat nøjagtige regler om, hvordan tidsfristen i Lov nr. 1388 af 29. december 2004 skal administreres.

Ved bestemmelsen indførelse var fokus rettet mod den situation, at de pågældende havde pensionsordning, som i givet fald kunne overføres til beskatning efter PBL § 53A.

De pågældende skulle i givet fald træffe afgørelse om ansøgning af brug af PBL § 53 A inden 1. januar 2006 (altså en periode på et år til ansøgning).

Det blev ved lovforslagets behandling understreget, at tidsfristen var absolut. Dette blev begrundet med, at der ikke skulle spekuleres i valget, hvis der først blev truffet valg af ordningen efter det var kendt, hvordan den ville forløbe.

Imidlertid er situationen for [person1] en hel anden.

Hun var af [Skattedirektorat] bibragt den opfattelse, at de pågældende pensioner var skattefri, og der var ikke efterfølgende rejst spørgsmål fra SKAT om dette, selv om hun som følge af denne meddelelse ikke selvangav de pågældende pensioner, men kun selvangav en meget beskeden indkomst.

Selv om der i lovgivningen er indsat en frist, og denne frist efter lovgivers ønske skal være absolut, så kan en sådan frist selvsagt ikke anses for overskredet, når der søges om beskatning efter PBL § 53A, straks efter, at der modtages oplysning fra SKAT om, at den pågældende afgørelse fra [Skattedirektorat] var ukorrekt.

Skatteankenævnet giver klager ret i, at der er skabt en retsbeskyttet forventning om skattefrihed for de pågældende pensioner.

Da [person1] havde modtaget oplysning om, at hendes pensioner var skattefri, ansøgte hun selvsagt ikke om beskatning (skattefrihed) efter PBL § 53A, da de nye regler med overgangsordning blev indført.

Skatteankenævnet har fastslået, at der var en retsbeskyttet forventning om, at der forelå skattefrihed og [person1] handlede på dette grundlag.

Tidsfristen fon indsendelse af L-erklæring og ansøgning må derfor løbe fra det tidspunkt, hvor [person1] var klar over, at den tidligere afgørelse ikke var holdbar.

Som det fremgår ovenfor, blev det allerede før SKAT traf beslutning om beskatning, indsendt såkaldt L-erklæring og anmodet om beskatning efter PBL § 53A.

Det er vor opfattelse, at den indsendte tidsfrist er suspenderet på grund af skattemyndighedernes tidligere afgørelse og først kan anses at være gældende fra det tidspunkt, hvor SKAT afgør, at der foreligger skattepligt af de pågældende pensioner.

Efter Skatteankenævnets afgørelse var der ikke skattepligt 2009-2011.

Indgivelse af ansøgning i 2012 inden SKAT traf sin afgørelse må derfor under de foreliggende omstændigheder anses at overholde den gældende tidsfrist.”

Klagerens repræsentant har indsendt bemærkninger til forslag til afgørelse, hvoraf blandt andet fremgår:

”Vi må fastholde, at der er tale om en klage med stillingtagen til, om SKAT skal anerkende, at der skal ske registrering af den indsendte L-erklæring, og der skal gives klager ret i, at hun på grund af de foreliggende omstændigheder er berettiget til denne registrering.”

”Vi henviser til den udførlige klage til Landsskatteretten af 29. april 2013 og det udførlige indlæg af 18. juli 2013 til Landsskatteretten i anledning af Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009-2011.

”I de nævnte skrivelser er der udførlig dokumentation for vore påstande, og vi vil forsøge at undgå unødige gentagelser.”

[person1] modtog fra 1992 enkepension fra [organisation]s pensionsordning efter sin afdøde ægtefælle, der var ansat i WHO.

I forbindelse med bobehandlingen indsendte [virksomhed1] advokaterne anmodning til [Skattedirektorat], om ændring af [person1]s forskudsopgørelse for 1994, således at pensionen blev beskattet.

[Skattedirektorat] afgjorde imidlertid, at pensionen var skattefri, og [person1] foretog sig ikke videre.

I forbindelse med SKATs Money – Transfers projekt rejste SKAT krav om beskatning af pensionen.

Vi anmodede den 3.4.2012 i den anledning SKAT om at notere en L-erklæring om valg af beskatning efter PBL § 53A.

Dette blev nægtet den 29. maj 2012. Efter at have modtaget diverse dokumenter i forbindelse med aktindsigt vedrørende [Skattedirektorat]s behandling af sagen i 1994 anmodede vi på ny den 18. december 2012 om notering af L erklæring, men fik den 1. marts 2013 afslag. Det er dette afslag, der påklages i nærværende sag.

Samtidigt traf SKAT beslutning om beskatning af pensionsudbetalingen for indkomstårene 2009-2011. Denne beskatning påklagede vi til Skatteankenævnet, der den 28. juli 2013 traf afgørelse om at annullere den gennemførte beskatning, da [person1] havde en retsskabende forventning om, at de pågældende pensioner var skattefri og havde handlet derefter.

Skatteankenævnets afgørelse er ikke indbragt for Skatterådet af SKAT, jfr. Skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3.”

”Som anført synes sagsfremstillingen at bygge på, at der kræves genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Der klages imidlertid over SKATs afslag af 1. marts 2013 på anmodningen om notering af L-erklæring, og dermed beskatning efter reglerne i Pensionsbeskatningslovens § 53A.

Den indsendte L-erklæring var fremsendt før der skulle selvangives for indkomståret 2012, og SKATs nægtelse af notering skete 1. marts 2013, altså før selvangivelsesfristen for indkomståret 2012.

I sagsfremstillingen anføres det endvidere, at indførelsen af en bestemt frist (1. januar 2006) for indgivelse af Erklæring-L er sket for at forhindre spekulation i tilvalg og fravalg af beskatning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Hertil skal det bemærkes, at muligheden for spekulation ved udsættelse af valg af beskatning efter PBL § 53A kun var - og er – aktuelt for personer, der endnu ikke er gået på pension. Der er ingen spekulationsmulighed for personer, der allerede er gået på pension – som i nærværende tilfælde.

I sagsfremstillingen savner vi i øvrigt en henvisning til, at Landsskatteretten den 5. marts 2014 i sagen 12-0268381 – tilsidesatte SKATs vurdering af anmeldelsesfristen for personer, der tilflyttede Danmark med pensionsret til [organisation] pension.”

”Som anført traf Skatteankenævnet den 28. juni 2013 afgørelse om, at der ikke skulle ske beskatning af pensionen i indkomstårene 2009-2011, da [person1] havde fulgt den af [Skattedirektorat] trufne afgørelse om skattefrihed for pensionen.

Dette skete på trods af indstillingen fra Skatteankenævnets sekretariat (dengang SKAT).

SKAT har ikke efterfølgende indbragt afgørelsen for Skatterådet, jf. Skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3.

Dette betyder, at SKAT anerkender, at det er korrekt, at [person1] ikke selvangav de pågældende pensioner, da hun opfattede de pågældende pensioner som skattefri.

SKAT foretog sig intet overfor [person1] i forbindelse med lovændringerne i 1998 og 2004 eller i forbindelse med Højesterets dom af 8. februar 2006.

Skatteankenævnet anerkender, at [person1] på baggrund af afgørelsen fra [Skattedirektorat] (og dermed fra SKAT) ikke selvangav pensionen, og det er en naturlig følge heraf, at [person1] ikke skulle indgive L erklæring, da pensionen jo var skattefri.”

”Det er efter vor opfattelse en naturlig følge af Skatteankenævnets afgørelse, som SKAT altså anerkender, at [person1] ikke indgav L-erklæring, før hun blev gjort opmærksom på, at pensionen ikke var skattefri ved SKATs henvendelse i 2012.

Hun anmodede derfor på dette grundlag om notering af L-erklæringen.

Da den eneste begrundelse for nægtelse af notering af erklæring er, at den er indsendt for sent i forhold til den anførte frist 1. januar 2006, skal der gives [person1] ret til notering af valg af beskatning efter PBL § 53A med virkning fra 2012.

Vi henviser til den udførlige argumentation i klagen og skrivelsen af 18. juli 2013.”

”Vi har i skrivelsen af 18. juli 2013 taget forbehold for i givet fald at anmode om selvangivelsesomvalg efter bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 30.

Dette forbehold opretholdes. Da spørgsmålet imidlertid ikke er afgjort af SKAT, vil vi i givet fald efter afgørelsen fra Landsskatteretten anmode SKAT om et sådant selvangivelsesomvalg, hvis vi ikke får medhold i klagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har siden 1992 modtaget enkepension fra [organisation].

Frem til vedtagelsen af lov nr. 429/1998 blev løbende, livsbetingede udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger beskattet efter statsskattelovens § 4, litra c, uanset om der havde været fradragsret / bortseelsesret for arbejdsgiverens præmieindbetaling eller ikke, mens der ikke skete beskatning af afkastet.

Efter vedtagelsen af lov nr. 429/1998 blev udenlandske pensionsordninger, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet den 18. februar 1992 eller senere, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, nærmere bestemt §§ 53 A og B.

For ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A kunne løbende, livsbetingede udbetalinger herefter ske uden indkomstbeskatning. Samtidig blev afkastet fra ordningen skattepligtig.

Ved en senere tilføjelse til lovens § 6 ved lov nr. 1388/2004 (§ 5, stk. 2) kunne ordninger oprettet forud for den 18. februar 1992 tillige omfattes af bestemmelsen, såfremt den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006.

Baggrunden for indsættelsen af en frist fremgår af forarbejderne til loven, L33 2004/1, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, § 5, nr. 2. Heraf fremgår følgende:

Da der ikke skal kunne spekuleres i en sådan valgfrihed ved først at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales, foreslås det, at skatteyderne inden den 1. januar 2006 skal have besluttet sig for, om ordningen skal beskattes efter lovens afsnit II A. For skatteydere, der endnu ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, foreslås det, at de skal beslutte sig i forbindelse med skattepligtens indtræden. Der er i begge tilfælde tale om absolutte frister. Der er således f.eks. ikke mulighed for dispensation, såfremt skatteyderen har glemt inden den 1. januar 2006 at meddele, at denne ønsker sin pensionsordning beskattet efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A.

Idet der ikke er givet meddelelse til Told- og Skattestyrelsen indenfor fristen, er det således med rette, at der er sket beskatning af de løbende udbetalinger efter statsskattelovens § 4, litra c, idet det ikke er muligt at dispensere fra fristen.

Lov nr. 1388/2004 er offentliggjort i Lovtidende, og muligheden for at vælge ny beskatning for udenlandske pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er beskrevet i Nyhedsbrev af 25. januar 2005, offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside, samt i Ligningsvejledningen 2005, afsnit A.C.3.3, fra den 15. januar 2005.

Årsagen til, at klagerens pensionsudbetalinger beskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, er ikke, at der er tale om en udenlandsk ordning, men at hun ikke har reageret indenfor fristen. Således beskattes udbetalinger i form af løbende ydelser fra danske pensionsordninger, som ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og hvor ejeren ikke har valgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A før den 1. januar 2006, ligeledes efter den nu ophævede pensionsbeskatningslovs § 50. Der henvises til Den Juridiske Vejledning, 2014 – 1, afsnit C.A.10.4.2.6).

§ 5, stk. 2, i lov 1388/2004 anses dermed ikke for at være i strid med EU-rettens ikke-diskriminationsprincip.

Landsskatteretten finder, at [organisation]-pensionen er skattepligtig til Danmark, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2014 j.nr. 12-0248062, offentliggjort på www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Berettiget forventning

Inden for ansættelsesfristerne kan en skatteansættelse ændres og korrigeres, hvis der fremkommer nye oplysninger, eller hvis det viser sig, at ansættelserne er forkerte.

SKATs uformelle tilkendegivelser om en fremtidig skatteansættelse, herunder evt. besvarelse af konkrete spørgsmål vedrørende en skatteansættelse, har derfor i almindelighed ikke bindende virkning, idet det er et afgørende hensyn, at skatteansættelser er korrekte og i overensstemmelse med skattelovgivningen.

Som udgangspunkt vil en skatteyders forventning om en given skatteansættelse derfor ikke nyde retsbeskyttelse, selv om forventningen har et objektivt grundlag i form af skatteforvaltningens tilkendegivelser eller lignende.

I enkelte tilfælde, hvor skatteyderens forventning har hvilet på et særligt kvalificeret grundlag eller i særlig grad har været beskyttelsesværdigt, er dette fraveget, men det forudsætter, at der foreligger en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra skattemyndighederne, som har skabt en forventning om indholdet af den fremtidige skatteansættelse, at tilkendegivelsen er klar, entydig og uden forbehold samt afgivet på grundlag af sagens relevante omstændigheder, som ikke efterfølgende må være ændrede, at skatteyderen har foretaget sig handlinger i tillid til rigtigheden af tilkendegivelsen, eller at han har indrettet sig efter den, og at myndighedernes tilkendegivelse ikke klart er i uoverensstemmelse med skattelovgivningen.

I den foreliggende sag ses SKAT ikke at være kommet med en klar tilkendegivelse baseret på en nøje gennemgang af sagens faktiske omstændigheder m.m., ligesom det bemærkes, at en forskudsregistrering alene er en foreløbig skatteansættelse.

Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at der i denne sag ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klageren kan støtte ret på dem.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at pålægge SKAT genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der er således ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Landsskatteretten har alene truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.