Kendelse af 03-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Personlig indkomst

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har ansat overskud af klagerens virksomhed til189.961 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har ansat overskud af klagerens virksomhed til 31.205 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Skatteankenævnet har ansat overskud af klagerens virksomhed til 172.919 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er sammen sin ægtefælle hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (under konkursbehandling), som har stiftet [virksomhed2] A/S (konkurs 30.01.2012). Klageren var direktør i selskaberne. Det er oplyst, at klagerens ægtefælle i en begrænset periode i indkomståret 2008 var ansat i selskaberne.

Klageren ejede [virksomhed3] v/[person1], der nu er ophørt. Klageren var direktør i virksomheden. Klagerens ægtefælle var ikke ansat i virksomheden.

SKAT har oplyst, at SKAT ved behandling af sager vedrørende de førnævnte og omhandlede selskaber har konstateret, at der har været udgiftsført lønninger m.v., som ikke har været lønangivet. Der er især tale om udbetaling af lønninger og refusion af udlæg til klageren og hans ægtefælle.

SKAT har derfor indkaldt dokumentation for modtagne beløb som lønninger/udlæg samt dokumentation af fratrukne udgifter og beløb afholdt som udlæg for indkomstårene 2008 – 2010.

Klageren har til SKAT fremsendt kopier af udgifter, som han har afholdt, og som han mener, er fradragsberettigede. SKAT har registreret alle bilagene, som er opdelt i forskellige udgiftsarter i en database for hvert indkomstår.

SKAT har herefter korrigeret klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008 – 2010 med udgangspunkt i udbetalinger fra [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS med reduktion af udlæg, der er anset for erhvervsmæssige udgifter samt reduktion af erhvervsmæssig andel af bilkørsel.

Lønninger og udlæg

Der er af SKAT opgjort følgende indtægter til klageren fra lønninger og udlæg med angivelse af dokumentation, herunder kontoudtog fra klagerens konto:

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Ved møde hos SKAT den 7. november 2011 blev det oplyst, at der var enighed om, at klageren i indkomståret 2010 den 25. marts 2010, den 7. april 2010, den 29. april 2010, den 31. august 2010, den 18. oktober 2010 og den 18. oktober 2010 havde modtaget beløb fra de omhandlede selskaber på henholdsvis 20.000 kr., 20.000 kr., 100.000 kr., 50.000 kr., 50.000 kr. og 50.000 kr. eller i alt 290.000 kr.

Klageren har forevist kontoudskrift vedrørende konto [...31] tilhørende klageren, af hvilken kontoudskift der fremgik indsætning på 100.000 kr. ”som udlæg af løn fra [...]”. Klageren havde selv påført bilaget [...].

Der er lavet excel-regneark, hvor de foreliggende bilag vedrørende brændstof er indtastet. Deraf fremgår tillige brændstof, forsikringer, vægtafgift, reparation og autohjælp.

SKAT har oplyst, at betaling af de månedlige regninger fra [virksomhed4] og [virksomhed5] er trukket på [virksomhed1] ApS’ konto, og der er således ikke tale om udlæg foretaget af klageren.

Fortæring hvor både klageren og klagerens ægtefælle har deltaget

For indkomståret 2008 har indgået knap 200 bilag med en totaludgift på 97.907 kr., og i indkomståret 2009 er udgiften på 76.175 kr., og i indkomståret 2010 er udgiften på 56.401 kr.

Påtegning på bilagene er ”AI + [...]” og ofte ”møde”. Hvor de fælles børn har deltaget, er der ofte påført deres navn på bilaget.

Klageren har på møde med SKAT den 12. januar 2012 oplyst, at udgifterne vedrørende klagerens ægtefælle var afholdt som erhvervsmæssige udgifter, og at hendes deltagelse skyldtes, at hun er medejer af selskaberne, som har afholdt udgifterne. Der er tale om bespisning i forbindelse med møder, hvor man har drøftet erhvervsmæssige forhold vedrørende selskaberne og driften af disse. Det er også tilfældet, hvor man har haft udgifter på restaurant i weekenden og helligdage.

Børnenes deltagelse har efter det af klagere oplyste været i forbindelse med, at de har været behjælpelige vedrørende virksomhedsforhold – f.eks. vedrørende computer – og i den forbindelse har der været bespisning. Børnene er ikke i ansættelsesforhold og har ikke fået løn fra selskaberne.

Der har efter det af klageren oplyste bl.a. været besøgt advokater og forsikringsselskaber, hvor begge har deltaget. Der har været møder, fordi selskabet har sager om manglende betalinger fra forsikringsselskaber.

Udgifter til overnatninger

Der er fratrukket udgifter til overnatninger med i alt 24.273 kr. (2008), 8.660 kr. (2009) og 13.801 kr. (indkomståret 2010). Der er ingen påtegning om deltagere og anledning på hovedparten af bilagene.

Personaleudgifter

Det fremgår af udskrift fra database over bilag, som klageren har afleveret, at der er personaleudgifter for 15.550 kr. (indkomståret 2008), 12.208 kr. (indkomståret 2009) og 7.543 kr. (indkomståret 2010).

Der er hovedsagligt tale om indkøb af brød med videre i lokalområdet samt dele af købmandsbonner, hvor der er købt varer, som må karakteriseres som almindelige madvarer i form af drikkevarer, frugt og kaffe. Der er i indkomståret 2008 tillige indkøbt vaskepulver og indgangsbillet til [...]. I indkomståret 2009 er der indkøbt 2 x Ole Henriksen Lykkekur 590 kr., slikvarer 1.110 kr. og 36 fl. vin. I indkomståret 2010 er der indkøbt 2 x entre til [...] for 190 kr., drikkevarer og slik fra Tyskland for 639 kr. og 36 fl. vin.

Kontorudgifter

Det fremgår af udskrift fra database over bilag, som klageren har afleveret, at der er kontorudgifter for 34.371 kr. (indkomståret 2008), 31.843 kr. (indkomståret 2009) og 14.021 kr. (indkomståret 2010), som ud over porto, kuverter og andre almindelige kontorartikler også indeholdt en del udgifter til rengøringsartikler, herunder til almindeligt vaskepulver og opvaskemiddel.

Der har endvidere i indkomstårene 2008 – 2009 indgået udgifter til maling med over 4.000 kr. samt udgifter til computer på 9.619 kr., brødrister 619 kr., kogekande 400 kr. I indkomståret 2010 er der indgået køb af 2 mobiltelefoner for 2.044 kr., maling indkøbt i [by1] 761 kr. og 500 kr. i retsafgift.

Der er fratrukket andel af købmandsregninger, hvor det, der er overført til kontor, også kan have privat karakter.

Klageren har på møde den 12. januar 2012 oplyst, at der efter hans opfattelse fuldt ud er fradrag for udgifterne, som er til kontorbrug. Der er tale om udgifter anvendt til indretning og forbrug i kontorlokalerne. Klageren må endvidere mene, at der er flere af de af ham afholdte udgifter, der kunne anses for udlæg for virksomheden.

Udgift til gaver

De i databasen registrerede bilag som gaver udgør i alt 29.944 kr. (2008), 21.460 kr. (2009) og 12.962 kr. (indkomståret 2010). Det må ud over diverse gaver dreje sig om væsentligt indkøb af blomster, hvor der hovedsagligt er indkøbt i nærområdet.

Indkomståret 2008: Blomster for ca. 5.000 kr. og 96 fl. vin for 3.824 kr. Der mangler i langt den overvejende del af bilagene påtegning om modtager og anledning. Der er i enkelte tilfælde påført navn på et af børnene, og at det er en julegave. Ved et enkelt bilag – armring i sølv til 1.250 kr. – er påført et 30-års jubilæum. Indkomståret 2009: Blomster for ca. 4.000 kr. Der mangler i langt den overvejende del af bilagene påtegning om modtager og anledning. Der er i enkelte tilfælde påført navn på et af børnene, og at det er julegave og studentergave. Herudover er der en del udgifter, der har præg af julegaver. Indkomståret 2010: Blomster for ca. 2.000 kr. Der mangler i langt den overvejende del af bilagene påtegning om modtager og anledning. Der er i enkelte tilfælde påført navn på børn, klagerens ægtefælle eller klageren.

Klageren har på møde den 12. januar 2012 vedrørende blomsterne oplyst, at der er tale om blomster til brug ved udsmykning på kontor m.v., og vin er til repræsentationsbrug. Vedrørende gaverne har klageren forklaret, at der heri er gaver til børn, som hjælper til i virksomheden uden yderligere vederlag. Der er også enkelte gaver til ham og hans ægtefælle, som jo er ansatte i selskaberne. Klageren har anset samtlige de registrerede udgifter for afholdt som udlæg for virksomhederne, for det de kan erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er ikke tale om private udgifter.

Udgifter til møder

Der er et mindre antal registrerede udgifter som møde ud fra påtegning af navne. Der er tale om udgifter for i alt 3.570 kr. (indkomståret 2008), 2.419 kr. (indkomståret 2009) og 8.187 kr. (indkomståret 2010). Der har manglet påtegning om anledning og på langt de fleste også påtegning om deltagere.

Hvor deltagere er påført, er det ud over klageren og klagerens ægtefælle, hans børn der har deltaget. Bilag 391 og 393 (indkomståret 2008) er samme udgift og er således dobbelt registreret af klageren.

Fradrag for kontorudgifter

Klageren har medsendt diverse bilag vedrørende udgifter til olie og el vedrørende ejendommen [adresse1]. Herudover også til vand og renovation samt reparationsregninger af oliefyr.

På de indsendte selvangivelser for indkomståret 2010 for klageren og hans ægtefælle fradrag for kontor påført klagerens ægtefælles selvangivelse med 36.466 kr. Det var ifølge klageren sket, fordi han ikke mente at kunne udnytte fradraget. Ved mødet den 12. januar 2010 var klageren enig i, at et fradrag for hans kontor skulle indgå i hans selvangivelse.

Ved e-mail den 17. januar 2012 har en ansat hos SKAT foreslået to datoer, hvor der kunne foretages besigtigelse. Klageren i e-mail af samme dato svaret, at han alligevel ikke ønskede, at SKAT kom ud og besigtigede erhvervslokalerne, og at SKAT blot skal afslutte sagen på det foreliggende grundlag.

Fradrag vedrørende [virksomhed6] I/S (indkomståret 2010)

Klageren har i de indsendte bilag sammen med selvangivelsen for indkomståret 2010 anført fradrag for 138.330 kr.

Klageren og hans ægtefælle har en retssag kørende vedrørende I/S [virksomhed6]. I den forbindelse har klageren fået overført 138.330 kr. fra [finans1] den 8. december 2009. Klageren har det for tilbagebetaling af deres egne penge. Sagsøgerne i sagen vedrørende [virksomhed6] har gjort indsigelse over udbetalingen, og [finans1] har den 23. februar 2010 tilbageført beløbet på 138.330 kr. fra klagerens konto til en deponeringskonto.

Psykologudgifter

Der er tale om udgifter på 7.400 kr., som må omfatte 5 x rådgivning ved psykolog samt 400 kr. vedrørende retsafgift.

Fradrag for udgift til fysioterapi (indkomståret 2010)

Der er fratrukket udgifter vedrørende fysioterapi med 8.480 kr. opdelt med 7.665 kr. vedrørende klagerens ægtefælle og 815 kr. vedrørende klageren.

Biludgifter og fordeling mellem privat og erhverv

Klageren og hans ægtefælle har oplyst, at de har to biler, som begge er anvendt i virksomhedens drift. Der har gennem flere år været anvendt fordeling mellem privat og erhverv, hvor 14.000 km. af årets totalkørsel er anset for privatkørsel. Der har gennem flere år været en totalkørsel på 130.000 km.

Der er ikke ført kørebog.

Klageren har oplyst, at den private kørsel er ansat så højt efter et møde med SKAT, fordi børnene i et vist omfang også har anvendt en af bilerne privat, men også kører lidt erhvervsmæssigt. Der er ikke i øvrigt ført andet kilometerregnskab for nogen af bilerne.

I henhold til folkeregisteroplysningerne har det ene barn bopæl i [by1] fra 2005, det andet barn har bopæl i [by1] fra den 15. november 2008 til den 2. juli 2009 og herefter [by2], mens det tredje barn har adresse fra den 1. august 2009 i [by1]. Klageren var af den opfattelse, at han ikke havde en aftale med SKAT om fordeling af 14.000 km. privat ud af en totalkørsel på 130.000 km. Det kan ikke være korrekt, da totalkørsel jo selvfølgelig vil variere år til år, hvilket privatkørsel selvsagt også kan.

På nogen værkstedsregninger er der konstateret kilometerstand. Med udgangspunkt i disse har den gamle Volvo kørt gennemsnitligt 23.000 km. årligt og den nye Volvo gennemsnitligt 48.000 km. eller totalt 71.000 km.

Klageren har hertil forklaret, at man ikke kan regne med disse kilometerangivelser, idet speedometeret har været ude af drift i begge biler, så de har kørt mere. Der foreligger dog ingen reparationsregninger på reparation af speedometer. Klageren har tillige oplyst, at aktiviteten i [virksomhed1] ApS er indstillet i løbet af indkomståret 2010.

I indkomståret 2008 udgjorde brændstofforbrug ifølge de foreliggende bilag 94.147 kr. svarende til ca. 9.500 liter, som ved 12 km/l må svare til 114.000 km. Den private andel af biludgifter kan på det foreliggende grundlag opgøres til 14/114. I indkomståret 2009 er brændstofforbruget ifølge de foreliggende bilag på 67.900 kr. svarende til ca. 6.800 liter, som ved 12 km/l må svare til 82.000 km. Den private andel af biludgifter kan på det foreliggende grundlag opgøres til 14/82. I indkomståret 2010 er brændstofforbruget ifølge de foreliggende bilag 59.390 kr. svarende til ca. 6.500 liter, som ved 12 km/l svarer til 78.000 km. Den private andel af biludgifter kan på det foreliggende grundlag opgøres til 14/78.

Afskrivning på bilerne:

Der er i indkomståret 2008 erhvervet en Volvo for 382.000 kr., og den gamle Volvo var ved udgangen af 2007 nedskrevet til 37.376 kr.

Saldoværdi af afskrivning kan beregnes til:

Skatteankenævnets afgørelse

Formalitet

Klagen er sendt til en række offentlige myndigheder og personer, ligesom den må omhandle forskellige forhold.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 1, skal skatteankenævnene afgøre klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om ansættelse af indkomstskat.

Nævnet har derfor kun behandlet den del af klagerne, som har omhandlet SKATs afgørelser vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2008 – 2010.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at forslag skal være udsendt senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, hvilket for indkomståret 2008 er den 1. maj 2012. SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2008 er udsendt den 16. april 2012, allerede af hvilken grund fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overholdt.

For så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2008 har SKAT korrigeret det fremsendte forslag for en regnefejl, således at indkomstkorrektionen er nedsat fra forslagets 98.501 kr. til 93.501 kr. i afgørelsen. Ændringen af tallene kan ikke medføre, at SKATs afgørelse vil blive ugyldig. Nævnet har henset til, at der er tale om korrektion af en åbenbar regnefejl, samt at den er til fordel for klageren.

For så vidt angår klagerens bemærkninger om, at SKAT gennem 25 år har accepteret fradrag for dokumenterede udgifter, og at SKAT ikke kan ændre herpå, er det bemærket, at der herved er påberåbt et forventningsprincip.

Ved bedømmelsen af, om en skatteyders forventninger kan nyde retsbeskyttelse – i teori og praksis – er der lagt vægt på, om der foreligger en kvalificeret tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der har betydning for den løbende skatteansættelse. For at der skal foreligge en retsbeskyttet, berettiget forventning skal der foreligge den klar, entydig og positiv udmeldt forhåndstilkendegivelse fra en kompetent myndighed. At SKAT i forbindelse med tidligere års selvangivelse eventuelt ikke har anfægtet de foretagne fradrag er ikke anset for en klar, entydig og positiv udmeldt forhåndstilkendegivelse, hvorfor SKAT har været berettiget til at regulere forholdene i indkomstårene 2008 – 2010.

Realiteten

Klageren har i hvert af indkomstårene 2008 – 2010 selvangivet overskud eller underskud af virksomhed, der er beregnet som de modtagne beløb fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S fratrukket de udlæg, som klageren har haft for selskaberne samt erhvervsandelen af bildrift.

SKAT har gennemgået henholdsvis modtagne beløb fra virksomhederne samt de foretagne fradrag for udgifter, som klageren mener, er udlæg for virksomhederne.

Indtægter

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

SKAT har ud fra materiale modtaget fra klageren og kopier af kontoudskifter fra bank opgjort, at hvad klageren har modtaget fra [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS til 434.407 kr. (2008), 200.000 kr. (2009) og 290.000 kr. (2010).

På grundlag af det foreliggende materiale er der ikke grundlag for at tilsidesætte de af SKAT opgjorte beløb.

Der er herved henset til, at indtægterne på 40.000 kr. fra 2. januar 2008 og 100.000 kr. fra 20. april 2010, som klageren ikke er enig i, fremgår af klagerens egne oplysninger, samt at de 100.000 kr. tillige er indgået på hans bankkonto. Nævnet har endvidere henset til, at lønninger /udlæg ifølge regnskaberne 2007/2008 og 2008/2009 for [virksomhed1] ApS umiddelbart synes højere end de af SKAT opgjorte beløb.

SKAT har endvidere anset de af virksomheden afholdte benzinudgifter til klagerens private biler for skattepligtige.

Der er tale om udgifter afholdt til private biler. Beløbene er anset som lønmodtagerlignende ydelse fra selskaberne, som er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Benzinudgifterne må indgå i opgørelsen af biludgifterne, herunder fordelingen mellem privat og erhverv.

Udgifter

Udgifter, der i indkomståret er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette må kræve, at udgiftsafholdelsen må ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er klageren, der som udgangspunkt skal godtgøre, at afholdte udgifter er fradragsberettigede. Denne bevisbyrde er skærpet, at hvis der foreligger personsammenfald eller typiske privatforbrugsudgifter, herunder hvis et anpartsselskab må afholde udgifter til sin hovedanpartshaver, eller hvis de involverede parter er interesseforbundne.

Det er vurderet, at den af klageren fremlagte dokumentation for udgifter til fortæring. overnatninger, personale, kontor, gaver og møder ikke har levet op til dokumentationskravene for fradrag, ligesom SKAT har vurderet, at det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret med den fornødne sikkerhed, at alle de fratrukne udgifter har haft tilknytning til driften af virksomhederne.

Det er med rette, at SKAT har foretaget et skøn over fordelingen af udgifterne.

De afholdte udgifter er efter nævnets opfattelse af en sådan karakter, at der i væsentligt omfang er tale om private udgifter, der er afholdt i klagerens interesse. Klageren har ved sine forklaringer ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har haft sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

På baggrund af SKATs redegørelse for vurderingen af klageren bilag er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over fordelingen af udgifterne mellem private og erhvervsmæssig. Det er nævnets opfattelse, at SKAT har tilgodeset klageren i væsentligt omfang.

Fradrag for kontor i hjemmet

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der fradrages de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det følger af praksis, at der kun undtagelsesvist kan foretages fradrag for kontor/arbejdsværelse i eget hjem.

Ifølge praksis skal der være tale om, at det pågældende værelse har skiftet, således at det ikke længere kan anses for anvendeligt som opholdsrum.

At et værelse er anvendt til opgaver i forbindelse med klagerens erhverv, kan derfor ikke i sig selv berettige til fradrag, hvis det ikke er udelukket, at værelset kan anvendes til private formål.

Klagerne har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er indrettet kontor i hjemmet, hvor værelset har skiftet karakter og ikke længere er anvendeligt til private formål.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ikke har ønsket at aftale tid med SKAT til besigtigelse af kontor i hjemmet.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for arbejdsværelse som selvangivet.

Psykolog og fysioterapi

Klageren har anmodet om fradrag for udgifter i indkomståret 2009 på 7.000 kr., som må omfatte 5 x rådgivning ved psykolog, og i indkomståret 2010 til fysioterapi på 8.480 kr., opdelt med 7.665 kr. vedrørende klagerens ægtefælle og 815 kr. vedrørende klageren.

Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 30, stk. 1, 1. pkt., at ydelser, som en arbejdsgiver må afholde til sin medarbejder til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforbyggende behandling, ikke medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst.

For at opnå skattefrihed i medfør af ligningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., er det et krav, at udgiften er afholdt som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik, og at der foreligger en lægehenvisning til behandling, jf. ligningslovens § 30, stk. 3 og 4.

Udgifterne til psykolog og fysioterapi er ikke dokumenteret ved en lægehenvisning til behandling. Det er endvidere noteret, at klagerens ægtefælle i indkomstårene 2009 og 2010 ikke var ansat i selskaberne, idet hun ikke har fået udbetalt løn herfra, hvorfor selskaberne allerede af denne grund ikke kan afholde ydelser til hende efter ligningslovens § 30.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifter til psykolog og fysioterapi.

Biludgifter samt fordeling mellem privat og erhverv

En erhvervsdrivende kan fratrække sine erhvervsmæssige kørselsudgifter. Når en bil er anvendt til både privat og erhvervsmæssig kørsel, skal udgifterne til bilen blive fordelt mellem private og erhvervsmæssige udgifter. Fordelingen af udgifterne er sket på grundlag af fordelingen af den samlede kørsel på privat og erhvervsmæssig kørsel. Dette kan ske på grundlaf af et kørselsregnskab.

Hvis kørselsregnskabet ikke har opfyldt betingelserne, er omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke dokumenteret. SKAT kan derfor ansatte de erhvervsmæssige kørselsudgifter skønsmæssigt.

SKAT har på grundlag af de modtagne bilag udarbejdet opgørelse over biludgifterne for de enkelte år. I opgørelsen indgår udgifter til brændstof, forsikringer, vægtafgift, broafgift, parkering samt beregnede afskrivninger på bilerne.

Der er ikke grundlag for at ændre de af SKAT udarbejdede opgørelser, hvorefter de samlede biludgifter er opgjort til 272.510kr. (indkomståret 2008), 193.805 kr. (indkomståret 2009) og 149.150 kr. (indkomståret 2010).

På grundlag af de foreliggende oplysninger vedrørende brændstofforbrug samt oplysningerne i Bilbasen, hvorefter de omhandlede Volvo’er i kan køre knap 12 km. pr. liter, er det sandsynliggjort af SKAT, at der i bilerne er kørt i alt ca. 114.000 km. (indkomståret 2008), 82.000 km. (indkomståret 2009) og 78.000 km. (indkomståret 2010).

Der er ikke ført kilometerregnskab. SKAT har derfor været berettiget til at skønne over fordelingen mellem erhvervsmæssige og privat kørsel.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at den erhvervsmæssige kørsel kan beregnes som totalkørsel minus privatkørsel, som i lighed med tidligere år er ansat til 14.000 km. pr. år. Der kan således foretages fradrag for den del af de samlede biludgifter, der forholdsmæssigt må svare til den erhvervsmæssige andel af det totale antal kørte kilometer pr. år i de private biler, hvilket vil sige: Indkomståret 2008: 100/114 af 272.510 kr. = 239.044 kr., indkomståret 2009: 68/82 af 193.805 kr. = 160.717 kr. og indkomståret 2010: 64/78 af 149.150 kr. = 122.380 kr.

Fradrag for udgifter til [virksomhed6] I/S

Klageren har i indkomståret 2010 ønsket fradrag for 138.330 kr.

Beløbet vedrørte ifølge det oplyste en retssag, som klagerne og hans ægtefælle har kørende vedrørende [virksomhed6] I/S. I den forbindelse har klageren fået overført 138.330 kr. fra [finans1] den 8. december 2009. Klagerne har anset beløbet for tilbagebetaling af egne penge og er ikke blevet beskattet heraf.

Sagsøgerne i sagen vedrørende [virksomhed6] I/S har gjort indsigelse over udbetalingen, og [finans1] har den 23. februar 2010 tilbageført beløbet 138.330 kr. fra klagerens konto til deponeringskonto.

Nævnet er enig med SKAT i, at der ikke er tale om en udgift afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er således ikke godkendt fradrag for beløbet på 138.330 kr.

Nævnet har herefter stadfæstet SKATs afgørelse.

enKlagerens opfattelse

Formalitet

Der er nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig og skal annulleres som følge af SKATs svindel.

Det foretagne arbejde i sagen har været ulovligt, bl.a. fordi klagerne har fremlagt bilag på alt. Det er SKATs pligt at bede om yderligere oplysninger i sagen. SKAT kan ligeledes besigtige bygningerne i sagen.

Det er eksempelvist et løst postulat

Det er overvejet at sende bilag til Landsskatteretten, hvoraf SKATs medarbejderes løgne fremgår.

SKAT har desuden ikke haft genoptagelseshjemmel vedrørende indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Realitet

Der er nedlagt påstand om, at skatteankenævnets ansættelse af klagerens overskud af virksomhed i indkomstårene 2008 – 2010 skal nedsættes til det selvangivne eller til et mindre beløb end skatteankenævnets ansættelse ud fra Landsskatterettens skøn.

Til støtte for påstanden er bl.a. følgende gjort gældende:

Lønninger m.v.

Klagerens udlæg for [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2008 – 2010 skal fratrækkes hans af skatteankenævnet ansatte skattepligtige indkomst med henholdvis 284.974 kr., 202.926 kr. og 246.148 kr. Beløbene inkluderer udlæg til benzinudgifter, hvilke udlæg samlet udgør 228.043 kr.

Fortæringsudgifter

Klageren er af den opfattelse, at samtlige de af ham registrerede udgifter, bortset fra de dobbelt fratrukne, er afholdt i virksomhedens interesse for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at ingen har privat karakter. Han har tillige den opfattelse, at der skal foretages en konkret vurdering af hvert enkelt bilag og ikke kun foretages et skøn på grundlag af alle bilagene.

Kontorudgifter

Klageren har efterfølgende accepteret en besigtigelse af kontoret, hvorfor dette kriterie ikke kan tillægges vægt.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har selvstændigt erhvervsdrivende ret til at fratrække udgifter til arbejdsværelse som driftsudgift, hvis de er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Klagerne har haft ca. 70 m2 kontorfacilitet, herunder arkiv- og kopirum. Ejendommen udgør samlet set ca. 250 m2, hvoraf ca. 70 m2 er anvendt til kontor. 55 m2 af kontorfaciliteterne har befundet sig i en adskilt bygning. Den væsentligste del af kontorfaciliteterne på 55 m2 er således fysisk adskilt fra klagerens private bolig.

Skønsmæssig ansættelse af fradragsberettigede udgifter

Der foreligger bilagsmateriale, der kan dokumentere hver enkelt udgift. En skønsmæssig ansættelse af de fradragsberettigede udgifter kan ikke give et retvisende billede. Herimod ville en konkret vurdering af hvert enkelt bilag give et mere retvisende billede.

Benzinudgifter

Klagerens og hans familie har ikke kørt tilnærmelsesvist 14.000 km. om året privat, kan vi ikke acceptere fastsættelsen heraf. Tidligere var den private andel af kørslen sat til 8.000 km. pr. år. Der er således sket en væsentlig forøgelse af private andel kørslen. Forøgelsen svarer til ca. 75 %. Dette er helt urealistisk, hvorfor Landsskatteretten skal anmodes om at godkende de fratrukne udgifter til benzin m.v., idet biludgifterne er fradragsberettigede. Ved fordeling mellem privat og erhverv er der tale om konkret vurdering, hvor omfang af erhvervsdel skal ses i sammenhæng med virksomhedens art og omfang.

Udgifter til fysioterapeut

Der er fratrukket udgifter i forbindelse med behandling ved fysioterapeut. Behandlingerne må vedrøre klageren og hans ægtefælle. Der er fremlagt lægehenvisning. Klagerens ægtefælle er medejer af selskabet, og hun har udført arbejde for selskabet. Det forhold, at klagerens ægtefælle i indkomståret 2004 mistede 2/3 af sin arbejdsevne har bevirket, at klageren ikke har kunnet arbejde 100 %.

Repræsentationsudgifter

Hverken SKAT eller skatteankenævnet har godkendt fratrukne repræsentationsudgifter i forbindelse med møder m.v. Klageren har afholdt møder i forbindelse med virksomhedens drift. Idet driften består i at varetage klienters interesser i hele landet, har det ofte været nødvendigt at spise ude på restaurant og lignende. Endvidere har der i flere tilfælde været behov for overnatning, idet det ikke altid har kunnet betale sig at køre retur til [by3]. Klagerens ægtefælle har tillige været en væsentlig del af driften, hvorfor det er helt naturligt, at hun deltager i klientmøder.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Der findes ikke ud fra de foreliggende oplysninger grundlag for at fastslå, at der er udøvet forhold af SKAT eller af skatteankenævnet, der gør den påklagede afgørelse ugyldig.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt konkrete oplysninger eksempelvis i form af dokumenter vedrørende dette spørgsmål i nærværende skattesag.

Skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse af flere af de i sagen omhandlede fradrag må i henhold til retspraksis, jf. bl.a. Højesterets dom af 7. september 1951, offentliggjort i U.1951.983H, og Højesterets dom af 19. august 2010, offentliggjort i U.2010.2913H, bero på et lovligt juridisk skøn under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ikke på manglende faktisk og/eller retlig oplysning af sagen, jf. de i sagen tilgængelige faktiske oplysninger herom der beror på klagerens forhold, bl.a. hvorfor officialmaksimen heller ikke anses for tilsidesat.

Retsbeskyttede, berettigede forventninger

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A.A.4, på hvilken klageren kan støtte ret, og retspraksis, jf. bl.a. Højesterets dom af 22. oktober 2012, offentliggjort i SKM2013.141.HR, i hvilke tilfælde klageren er beskyttet af et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger.

Der er på baggrund af den tidligere ligning og de øvrige foreliggende oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at klageren igennem tidligere år har fået en retsbeskyttet berettiget forventning om også i de her omhandlede indkomstår at kunne fratrække en række udgifter i sin skattepligtige indkomst, jf. nedenfor.

Genoptagelseshjemmel m.v.

Der er herudover ikke formelle fejl eller mangler i sagen, herunder vedrørende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, der kan medføre, at skatteankenævnets afgørelse kan anses for ugyldig.

Sagens realitet behandles derfor.

Realitet

Indtægter

Lønninger og udlæg

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at al indkomst, herunder formuegoder af pengeværdi, hidrørende fra arbejde som udgangspunkt skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, således skal udeholdte lønindtægter beskattes som personlig indkomst.

Ud fra oplysningerne fra klagerens bank, kontospecifikationerne samt SKATs oplysninger om klagerens materiale har klageren haft udeholdte lønindtægter som opgjort af SKAT i indkomstårene 2008 – 2010 med henholdsvis 434.407 kr., 200.000 kr. og 290.000 kr.

Der skal herved også henses til, at indtægterne på 40.000 kr. fra 2. januar 2008 og 100.000 kr. fra 29. april 2010 fremgår af klagerens egne oplysninger, herunder skriftlige oplysninger, ligesom de 100.000 kr. er indgået på klagerens bankkonto.

Brændstof til biler, som er betalt af bankkonto for et af selskaberne, må anses for formuegoder af pengeværdi, der er tilgået klageren i indkomstårene 2008 - 2010 med henholdsvis 80.482 kr., 63.505 kr. og 57.914 kr., idet der er tale om ikke-fradragsberettigede private udgifter afholdt til kørsel i klagerens private biler.

Det er ikke godtgjort af klageren, at der er tale om udlæg eller en mellemregningskonto mellem [virksomhed3] v/[person1] samt [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S for så vidt angår de omhandlede indtægter og af et af selskaberne afholdte private udgifter.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der er tale om interesseforbundne parter, at der ikke foreligger skriftlige aftaler herom, og at de omhandlede beløb er indgået på klagerens konto.

Derfor stadfæstes skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår disse punkter.

Fradrag

Det lægges efter omstændighederne og uanset bl.a. klagerens oplysninger uprøvet til grund, at de omhandlede udgifter, som foretaget af SKAT og skatteankenævnet, alene kan henføres til vurdering under [virksomhed3] v/[person1] og ikke til vurdering under [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S.

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er som udgangspunkt klageren, som har bevisbyrden for, at afholdte udgifter er fradragsberettigede, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 21. marts 2014, offentliggjort i SKM2014.232.ØLR.

Udgifter til overnatninger

På grundlag af den manglende dokumentation for påtegning af deltagere og anledning er der grundlag for at anse SKATs skønsmæssige indrømmelse af fradrag for at have hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ud fra sagens oplysninger, herunder om klagerens erhverv, er der ikke grundlag for at indrømme et højere fradrag end det af SKAT og skatteankenævnet anerkendte.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette punkt.

Udgifter til fortæring

Personaleudgifter til bespisning er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Er der derimod tale om udgifter til repræsentation, vil kun 25 % af udgifterne kunne fratrækkes i indkomsten, jf. ligningslovens § 8, stk. 1 og 4, jf. også Østre Landsrets dom af 15. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.204.ØLR.

Efter forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 1 og 4, og pkt. 14.3.1. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Det er ikke godtgjort, at der har foreligget repræsentation hverken ud fra klagerens egne oplysninger eller ud fra de øvrige foreliggende oplysninger, allerede hvorfor der ikke er fradrag for de afholdte udgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 og 4.

Det er ej heller godtgjort af klageren, hvilke konkrete advokater og forsikringsselskaber der er besøgt og hvornår, ligesom sådanne oplysninger ikke er bekræftet via eksempelvis ensidigt indhentede erklæringer fra de omhandlede personer eller virksomheder. Der er ej heller påtegninger på de omhandlede bilag, der understøtter andet end, at alene klageren samt hans ægtefælle og/eller børnene har deltaget ved bespisningen.

Dette må som udgangspunkt og under hensyn til, at børnene ikke er ansat i virksomheden, og at klagerens ægtefælle ikke var ansat i virksomheden, indikere, at udgifterne er private og dermed ikke er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes derfor.

Personaleudgifter

De omhandlede udgifter må alene vedrøre formuegoder, der som udgangspunkt har privat karakter, jf. statsskattelovens § 6, in fine, og der er derfor ikke grundlag for fradrag herfor.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Fradrag for kontor i hjemmet

Det fremgår af praksis til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og en fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. bl.a. Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i U.2004.292H.

Klageren har efter de foreliggende, tilstrækkelige oplysninger, herunder på grundlag af den manglende besigtigelse af arbejdsværelset eller fremlæggelse af anden dokumentation, ikke godtgjort, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som klagerens hovedarbejdssted, jf. også Landsskatterettens kendelse af 21. august 2006 med j.nr. 2-3-1836-2618, offentliggjort i SKM2006.561.LSR, hvorfor der ikke er fradrag for de af klageren selvangivne udgifter til kontor på hans bopæl, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, e.c., jf. ligningslovens § 9, stk. 1, e.c.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Kontorudgifter

Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om udgifter, der kan fratrækkes som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår dette punkt.

Udgifter til gaver

Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om udgifter, der kan fratrækkes som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår dette punkt.

Fordeling af udgifter til bil på en erhvervsmæssig og privat del

Den private andel af kørslen skal i al almindelighed ansættes skønsmæssigt, men hvis skatteyderen fører kørebog, som på fyldestgørende måde viser udgifterne ved kørslen og dennes fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, lægges kørebogens udvisende normalt til grund ved værdiansættelse af den private kørsel, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, og den i vejledningen anførte retspraksis.

Der er ikke udarbejdet kørebog, hvorfor SKAT skal anvende andre kriterier ved udøvelsen af skønnet over henholdsvis den erhvervsmæssige og private del af biludgifterne.

På grundlag af de foreliggende efter omstændighederne tilstrækkelige oplysninger vedrørende brændstofforbrug samt oplysninger i Bilbasen, hvorefter de omhandlede Volvo’er der kører ca. 12 km. pr. liter, anses det for sandsynliggjort, at der i de omhandlede biler i alt er kørt ca. 114.000 km. (indkomståret 2008), 82.000 km. (indkomståret 2009) og 78.000 km. (indkomståret 2010).

Det af skatteankenævnet foretagne skøn over privatkørsel til 14.000 km. om året er uanset det af klageren oplyste om yderligere kørsel til børnenes bopæle ikke tilsidesat, da det bl.a. må bero på en vurdering af klagerens og hans ægtefælles private kørselsbehov og det sædvanlige kørselsbehov for to ægtefæller.

Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes derfor.

Fradrag for psykolog og fysioterapi

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at al indkomst, herunder formuegoder af pengeværdi, hidrørende fra arbejde som udgangspunkt skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, således skal udeholdte lønindtægter beskattes.

Det fremgår af den dagældende affattelse af ligningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., at ydelser, som en arbejdsgiver afholder til sin medarbejder til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst.

For at opnå skattefrihed i medfør af ligningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., er det et krav, at udgiften er afholdt som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik, og at der foreligger en lægehenvisning til behandling, jf. ligningslovens § 30, stk. 3 og 4.

Udgifterne til psykolog og fysioterapi ikke er dokumenteret ved en lægehenvisning til behandling, allerede af hvilken grund udgifterne er skattepligtige for klageren.

Derfor stadfæstes skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Fradrag for udgifter til [virksomhed6] I/S

Allerede fordi det omhandlede beløb på 138.330 kr. ikke endeligt er retligt kvalificeret som tilhørende klageren eller tredjemand, kan der ikke indrømmes fradrag for beløbet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, bl.a. fordi fradrag i henhold til bestemmelsen kræver, at der foreligger en endelig, retlig forpligtelse til beløbets afholdelse.

Derfor stadfæstes skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Samlet set stadfæstes skatteankenævnets afgørelse herefter.