Kendelse af 21-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

SKAT har imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstår 2010, hvor udbyttebeskatning er uændret, men hvor udbyttet – hvori der ikke er indeholdt udbytteskat - er ændret fra at angå felt 316 til at angå felt 312. Klagen angår, at udbyttebeskatningen er opretholdt.

Felt 316

SKAT har angående udbytte 125.000 kr. ansat ved brev af 10. april 2012

ændret felt 316 fra 125.000 kr. til 0 kr.

Felt 312

SKAT har angående udbytte 125.000 kr. ansat ved brev af 10. april 2012

ændret felt 312 fra 0 kr. til 125.000 kr.

Landsskatteretten ændrer maskeret udbytte (medregnet under felt 312) fra 125.000 kr. til 0 kr.

Faktiske oplysninger

De to selskaber [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]) og [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...2]) blev begge stiftet med 1. regnskabsår omfattende perioden 1. oktober 2009 – 31. december 2010 og en anpartskapital på nom. 125.000 kr.

Den 28. november 2011 blev selskaberne opløst uden konkurs, jf. en analogi af konkurslovens § 143, stk. 1 (ingen midler til konkursbehandling).

SKAT har ved en kendelse af 10. april 2012 anset klageren for skattepligtig for indkomstår 2010 af maskeret udbytte 125.000 kr. fra selskaberne, jf. ligningslovens § 16 A. I kendelsen hedder det bl.a.:

”SKAT har foretaget kontrol af selskabet [virksomhed1] ApS ..., hvor i du er hovedanpartshaver. Selskabet er opløst pr. 30. november 2011, jf. selskabsskattelovens § 225 af Sø & Handelsretten.

Endvidere fremgår det af SKATs kontroloplysninger, at du også er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS ..., som ligeledes er opløst pr. 30. november 2011 jf. selskabsskattelovens § 225 af Sø & Handelsretten.

Begge selskaber er stiftet af dig [person1] og [person2].

Det fremgår ikke af vores kontroloplysninger, at selskaberne har den indskudte kapital i beholdning pr. 31.12.2010. Derfor betragtes den indskudte kapital for hævet af selskabernes stiftere/hovedanpartshavere. Ved mangel på oplysninger herom betragtes ejerandelene som værende ligeligt fordelt mellem de 2 hovedanpartshavere.

Indskudskapitalen kr. 125.000 til kurs 100 i begge selskaber.

Du beskattes således af kr. 75.000 vedrørende [virksomhed1] ApS og af 75.000 kr. vedrørende [virksomhed2] ApS, i alt 125.000 kr. som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A stk. 2, nr. 1. Udbytte beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 A.

Vi skal gøre opmærksom på, at der ikke er tabsfradrag i 2011 vedrørende anparterne i selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, idet der ikke er indsendt årsrapporter hvorefter det kan dokumenteres, at der er et tab på anparterne med fradragsret jf. aktieavancebeskatningslovens § 13.”

En mail fra klager af 17. august 2012 er af SKAT betragtet som anmodning en om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. I mailen hedder det bl.a.:”Jeg har lige haft fat i Sø- & Handelsretten mht de efterspurgte KONKUSDEKRET dokumenter. [virksomhed1] ApS [virksomhed2] ApS er begge blevet tvangsopløst ifølge konkursloven. Anparternes værdi er DKK 0,- Sø & Handelsretten sender mig dokumenterne, som jeg vil videresende med det samme. ...”

I udskrift fra Sø- og Handelsretten af 28. november 2011 angående opløsningen af de to selskaber hedder det bl.a.:

”Der fremlagdes anmodninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dateret den 24. august 2011 om opløsning af selskaberne og oplysninger fra SKAT.

...

Mødt var [person1], der behørigt formanet forklarede, at [virksomhed1] ApS var oprettet som et holdingselskab og [virksomhed2] ApS var driftsselskabet. [virksomhed1] ApS ejer 50 % af anparterne i [virksomhed2] ApS, og hendes meddirektør, [person2], der er bosiddende i England ejer 50 % via selskabet [virksomhed3], der er registrerede i England.

Der har aldrig været aktivitet i [virksomhed1] ApS. Der er ingen aktiver og inden kreditorer.

[virksomhed2] ApS var en webshop der solgte økologiske varer, som brugskunst, legetøj med videre. Der har ikke været tilstrækkelig med omsætning til, at kunne betale for, at få lavet årsregnskab. Selskabet har ikke været i drift siden 5. oktober 2011. Selskabet har ingen aktiver udover et bankindestående på 1.811 kr. og 2 kasser med varer de ikke har kunne sælge. Kasserne står i hendes kælder og vurderes til ikke at have en værdi. Selskabet skylder postdanmark mellem 2000 og 3000 kr. og har ingen andre kreditorer

...

Skifteretten besluttede, at saldoen i [finans1] afdeling Hovedkontor, på 1.811 kr. skal tilfalde statskassen, jf. konkurslovens § 153, stk. 2, analogt.

...

Sagen sluttet, idet selskaberne nu er opløst.”

Der har herefter været mailkorrespondance mellem klager og SKAT i perioden indtil den 17. december 2012 om indsendelse af materiale, jf. oversigt om sagsforløb i SKATs afgørelse side 2.

Af mailkorrespondancen fremgår bl.a., at SKAT ved mail af 27. august 2012 anmodede om dokumentation for, at den indskudte anpartskapital på 125.000 kr. var tabt, anvendt eller brugt og bemærkede, at dette kunne være regnskabsmateriale for selskaberne. I klagers mail til SKAT af 28. august 2012 hedder det herefter: ”Vi var to partnere, der indskød halvdelen hver af de dkk 125000. Det vi har er fakturaer ved køb af varer samt hele opsætning af virksomhed (hjemmeside, leje af butik i en måned, pbs m.v.). Vi har desværre ikke fået lavet årsregnskab fordi vi ikke havde råd til en revisor. Jeg sender gerne alt over men skal lige bruge weekenden til at hive det hele frem.”

Efter modtagelse den 4. oktober 2012 af udgiftsbilag, anmodede SKAT om yderligere materiale, jf. at det i mail af 12. oktober 2012 hedder: ”Du bedes også fremsende kopi af de fakturaer fra de to selskaber, som du har, og bankudskrifter vedrørende selskaberne. Endvidere bedes du fremsende kopi af egne bankudskrifter for perioden, hvoraf det fremgår at indskudt kapital er hævet/indsat. Ifølge klagers mail til SKAT af 7. november 2012 var kontoudskrifter på selskaberne i færd med at blive fremskaffet gennem [finans1], ligesom der blev arbejdet på at finde private kontoudskrifter frem. På tidspunktet for afgørelsen var det yderligere materiale, som der var anmodet om, endnu ikke modtaget af SKAT.

Klagen til Landsskatteretten var for de to selskaber vedlagt anpartshaverfortegnelser (noteringsdato 1. oktober 2009) og sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (udskrevet den 9. oktober 2009). Heraf fremgår for [virksomhed1] ApS, at dets stiftere og anpartshavere var klageren og [person2], England (hver nom. 62.500 kr.), og at selskabets formål var at drive holdingvirksomhed. For [virksomhed2] ApS fremgår, at dets stifter og anpartshaver var [virksomhed1] ApS (nom. 125.000 kr.), og at selskabets formål var handel med non-food produkter via internettet, import og eksport samt hermed beslægtede aktiviteter. Begge selskaber havde to direktører, klageren og [person2].

Klagen til Landsskatteretten var endvidere for de to selskaber vedlagt engagementsoversigt af 9. oktober 2009 (begge udvisende saldo i alt 129.199 kr., heraf valutakonto 88.949 kr./10.992 GBP) samt bankudskrifter (posteringsoversigter) fra [finans1] angående selskabernes erhvervskonto og valutakonto omfattende følgende perioder:

[virksomhed1] ApS

Valutakonto (i GBP): Fra 6.10.2009 (saldo 4.996,26) til 6.1.2010 (saldo 0,00)

Erhvervskonto (i DKK): Fra 8.10.2009 (saldo 40.250 kr.) til 30.12.2009 (saldo 0,14)

[virksomhed2] ApS

Valutakonto (i GBP): Fra 9.10.2009 (saldo 10.992,53) til 6.1.2010 (saldo 0,00)

Erhvervskonto (i DKK): Fra 9.10.2009 (saldo 40.250,00) til 30.12.2010 (saldo 35.667,24)

Erhvervskonto (i DKK): Fra 30.12.2010 (saldo 35.667,24) til 30.9.2011 (saldo 4.727,76)

Under behandlingen af klagesagen er fra [virksomhed4] v/[person3] modtaget yderligere materiale, jf. mail af 6. og 7. september 2016 med bilag.

Herunder er der – udover stiftelsesdokument med vedtægter for de to selskaber – modtaget Shareholder register for holdingselskabet [virksomhed1] ApS, hvorefter [person2]s ejerandel på 50 % fra den 15. marts 2010 er overdraget til [virksomhed3] Limited. Videre er modtaget regnskabsopstilling og bogføringsmateriale udarbejdet af [virksomhed4] v/[person3].

Regnskabsopstilling angår for holdingselskabet [virksomhed1] ApS år 2009/10 og for driftsselskabet [virksomhed2] ApS år 2009/10 og år 2011.

For holdingselskabet [virksomhed1] ApS viser regnskabsopstillingen for år 2009/10 dels et resultat på -166.601 kr. (kursregulering/-2.441 kr., nedskrivning tilgodehavende dattervirksomhed/-39.160 kr. og nedskrivning kapitalandel dattervirksomhed/-125.000 kr.), dels en egenkapital pr. 31. december 2010 på -41.601 kr. (aktiver 0 kr. og gæld 41.601 kr./mellemregning anpartshaver).

For driftsselskabet [virksomhed2] ApS viser regnskabsopstillingen for år 2009/10 et resultat på -179.366 kr. og en egenkapital pr. 31. december 2010 på -54.366 kr. Egenkapitalen fremkommer som aktiver 37.570 kr. ([finans1] 35.667 kr. og tilgodehavende moms 1.903 kr.) og gæld 91.936 kr. (mellemregning Holding 39.160 kr. og mellemregning anpartshavere 52.776 kr.).

For år 2011 viser regnskabsopstillingen for driftsselskabet dels et resultat på 3.277 kr. og dels en egenkapital pr. 30. september 2011 på -51.089 kr. Egenkapitalen fremkommer som aktiver 4.728 kr. ([finans1]) og gæld 55.817 kr. (mellemregning Holding/39.160 kr., mellemregning anpartshavere/9.674 kr. og skyldig moms 6.983 kr.).

Der er nærmere redegjort for udarbejdelsen af regnskabsopstilling m.v. i indlæg fra [virksomhed4] v/ [person3] af 7. september 2016.

Herunder fremgår for så vidt regnskabsopstillingerne viser mellemregninger - herunder pr. 31. december 2010 dels i holdingselskabet gæld til anpartshaver 41.601 kr. og dels i driftsselskabet gæld til holdingselskabet 39.160 kr. og til anpartshavere 52.776 kr. - at der af klageren og partneren samlet er indskudt 95 tkr. (i holdingselskabet/42 tkr. og i driftsselskabet/53 tkr.), hvor der i 2011 er hævet 38 tkr.

Således har klageren og partneren i holdingselskabet indskudt 42 tkr., som er bogført på mellemregning. Der er ikke tale om et decideret lån, og der er således ikke udarbejdet lånedokumenter og lign., idet hensigten var at udligne beløbet ved selskabernes egen drift efter udlæg. Holdingselskabet har overført 39 tkr. til driftsselskabet, hvorved der opstår en mellemregning, og i bogføringen for driftsselskabet er der tilsvarende mellemregning (med modsat fortegn). Der er indskud 53 tkr. på mellemregning i driftsselskabet, heraf klageren 28 tkr. og partneren 25 tkr. Beløb fremgår af bogføringen. Der er privat lagt ud for bl.a. transport, varekøb, fortoarbejde til website, fragt, småaktiver i forbindelse med opstart. Der er hævet 38 tkr. (38.140,63 afr.) på driftsselskabets erhvervskonto, som er overført til klageren den 4. juli 2011 (22.898,83 kr.) og til partneren den 5. juli 2011 (15.241,80 kr.), som refusion af løbende private udlagte omkostninger, som er bogført på mellemregningen.

Yderligere bemærkninger til de udarbejdede regnskabsmæssige oplysninger fremgår af indlæg fra [virksomhed4] v/[person3] af 7. oktober 2016 som kommentar til SKATs udtalelse i sagen af 27. september 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ved en tidligere afgørelse af 10. april 2012 ansat maskeret udbytte til klageren til 125.000 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

SKAT finder ikke, at der er modtaget materiale, der kan begrunde en ændring heraf.

I afgørelsen af 10. april 2012 har SKAT ved en fejl anvendt et forkert felt nr., som gør, at klager er godskrevet en betalt udbytteskat på 45.738 kr., som ikke er betalt. Flytningen til rette felt – fra felt 316 (hvor der er betalt udbytteskat) til felt 312 (hvor er ikke er betalt udbytteskat) er alene som følge af denne fejl.

SKATs udtalelse

SKAT – som i sin høringsudtalelse fandt, at kontospecifikationerne vedlagt klagen ikke begrundede en ændring af SKATs afgørelse - har den 27. september 2016 udtalt, at der med baggrund i de nu foreliggende oplysninger anses at være grundlag for at frafalde beskatningen af maskeret udbytte, således at skatteansættelsen for indkomstår 2010 føres tilbage til det selvangivne.

Ejerstrukturen anses på baggrund af de nye oplysninger om ejerforholdet at være således, at klageren ejer 50 % af [virksomhed1] ApS, som ejer [virksomhed2] ApS, og de resterende 50 % af [virksomhed1] ApS anses at være ejet af [person2], herunder fra den 15. marts 2010 via [virksomhed3] Limited UK.

Angående maskeret udbytte er der nu fremlagt et regnskab og bogføring for de to selskaber, hvilket ikke tidligere har været fremsendt. Baseret på de indsendte regnskaber anses den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS umiddelbart at kunne opgøres til -2.441 kr., medens den skattepligtige indkomst for [virksomhed2] ApS ikke anses at kunne opgøres. Herunder er det angående [virksomhed2] ApS uklart, hvad der er på lager, og lager må i øvrigt betragtes som udtaget af hovedanparterne i 2011 ved opløsning af selskabet, ligesom der ikke ses at være bilag, der kan afstemmes til bogføringen, jf. i øvrigt nærmere SKATs kommentarer i udtalelsen.

[person3] anfører, at tab på anparter 62.500 kr. skal indregnes i 2010 for klageren. Dette er SKAT ikke enig i.

Det fremgår af ejerfortegnelse for selskabet [virksomhed1] ApS, at [person1] har "købt" 62.500 kr. af aktierne i [virksomhed1] ApS, ved indskud af kapital på 62.500 kr.

Den 28. november 2011 er selskabet blevet tvangsopløst. I den forbindelse skal der opgøres tab/gevinst på anparter. "salgs"-værdien skal dokumenteres, det vil sige værdien af selskabet på dette tidspunkt. Selskabet [virksomhed2] ApS er også opløst den 28. november 2011. Værdien af dette selskab indgår i [virksomhed1] ApS.

Afståelsestidspunktet er tidpunktet for ejendomsrettens ophør, enten ved overdragelse eller ved selskabets endelige opløsning, hvilket er tidspunktet for selskabets afmelding i Erhvervsstyrelsen – vi kan henvise til TfS 1998.397 HRD og SKM 2004.484 LSR. Som anført er selskabet endeligt opløst den 28. november 2011. Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag for anpartstab ved "salg" i 2010.

Klagerens opfattelse

Klagen angår SKATs afgørelse om beskatning af 125.000 kr. for indkomståret 2010.

Klager har ikke modtaget udbytte fra selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, og der skal derfor ikke betales skat af 125.000 kr.

Ved stiftelsen af selskaberne i oktober 2009 blev etableret en ejerstruktur, hvor klageren og hendes partner [person2] ejede holdingselskabet [virksomhed1] ApS med hver 50 % af indskudskapitalen på nom. 125.000 kr., eller hver nom. 62.500 kr., og holdingselskabet blev helejer af driftsselskabet [virksomhed2] ApS med en anpartskapital på nom. 125.000 kr., jf. fremlagt materiale om ejerforhold.

Klagerens ejerforhold er ikke siden ændret. Klageren har således ikke ejet 50 % af både holdingselskabet og driftsselskabet, og klageren har også kun indskudt 62.500 kr. i alt i hele strukturen. I forbindelse med etableringen af ejerstrukturen med et holdingselskab og et driftsselskab blev der således også kun indbetalt 125.000 kr. Indskudskapitalen blev først indbetalt til holdingselskabet, og herefter blev beløbet betalt videre til driftsselskabet, jf. herved engagementoversigter af 9. oktober 2009 om indbetaling af i alt 129.199 kr.

Det beror på en misforståelse, når det af udskrift fra Sø- og Handelsretten af 28. november 2011 fremgår, at [person2] – via et engelsk selskab - var ejer af 50 % af anparterne i driftsselskabet. Det engelske selskab ejede ikke 50 % af driftsselskabet, men af holdingselskabet, jf. også fremlagt Shareholder register for [virksomhed1] ApS, hvorefter [person2] den 15. marts 2010 har overdraget sin ejerandel på 50 % i holdingslskabet til [virksomhed3] Limited.

Driftsselskabet anvendte udelukkende midlerne, som blev modtaget af holdingselskabet, til indkøb af varer og etablering af webshop samt midlertidig butik i [...]. Selskabet har i perioden oktober 2009 til november 2011 ikke haft nok indtægter til at drive en profitabel forretning. På grund af manglende midler til en revisor (omkostning estimeret 15.000 – 20.000 kr.) kunne regnskabet ikke fremstilles og sendes til Erhvervsstyrelsen i april 2011. Dette er ikke ensbetydende med, at midlerne er trukket ud til privatforbrug.

Da selskaberne den 28. november 2011 blev tvangsopløst af skifteretten, havde driftsselskabet et bankindestående på 1.811 kr. i [finans1], som tilfaldt statskassen, og yderligere var der 2 kasser med varer uden værdi. Varelageret er ikke udtaget til privat brug. Klageren har indtil fornyelig haft varelager stående, men har valgt at donere det til [...]. Varelageret er således i regnskabsopstillingen betragtet som nedskrevet og ikke indregnet som varelager i balancen.

SKAT har tidligere modtaget fakturaer, som er blevet betalt gennem firmaernes konti og derfor bekræfter, at klager ikke har fået udbetalt den investerede kapital som udbytte.

Holdingselskabet og driftsselskabet har haft erhvervskonti i [finans2] (siden overtagelsen [finans1]). På intet tidspunkt har disse konti været tilsluttet klagerens eller partnerens privatøkonomi. Der er aldrig udbetalt udbytte af nogen af virksomhederne. Fra bankudskrifterne ses, at pengene udelukkende er anvendt til dækning af driftsselskabets omkostninger. Angående valutakontoen er der tilført midler i GBP, da klageren har arbejdet i England, hvor der er tjent penge, og partneren er fra England.

Det forekommer uforståeligt, at de med klagen til Landsskatteretten indsendte kontospecifikationer, jf. herved bankudskrifter og engagementoversigter, som SKAT ikke nåede at få, ifølge SKATs høringsudtalelse ikke er anset at begrunde en ændret afgørelse. Bankrådgiveren har ved klagerens henvendelse givet udtryk for, at kontoudskrifterne burde bekræfte, at de investerede penge i firmaerne blev anvendt til handelsaktivitet samt drift.

Under sagens behandling er endvidere udarbejdet regnskabsopstillinger baseret på bankkontoudtog, som er fremlagt til dokumentation af, at midlerne er anvendt til driftsaktiviteter.

Regnskabsopstillingerne viser, at driftsselskabet har genereret underskud, hvilket de to partnere selv har finansieret. De to partnere har – udover indskud af indskudskapital – også i perioder lagt penge ud privat og betalt for selskabets omkostninger. Disse udlæg er bogført på mellemregning, og beløb er delvis refunderet, jf. foran under ”Faktiske oplysninger” Der er således løbende indskudt midler i selskaberne, herunder bl.a. i holdingselskabet, som derefter har videreført midler til driftsselskabet. Samlet er der indskudt 95 tkr. på mellemregning med selskaberne, hvor der er hævet 38 tkr. Det resterende beløb er tabt i forbindelse med lukning af selskaberne.

Der anses således ikke at skulle ske beskatning af maskeret udbytte.

[virksomhed4] v/[person3] har i indlæg af 7. september 2016 tilføjet: ”Der er tale om tab på unoterede anparter, som skal indregnes i selvangivelsen med kr. 62.500 kr. for [person1]”. Som kommentar til SKATs udtalelse af 27. september 2016 har [virksomhed4] v/[person3] i indlæg af 7. oktober 2016 supplerende anført: ”Vi har ikke som SKAT beskriver, anført, at der skal indregnes tab på unoterede anparter i indkomståret 2010. Der skal indregnes tab på unoterede anparter med kr. 62.500 for indkomståret 2011. I henhold til Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven § 27 anmodes om ekstraordinær ansættelse og dermed ændring af indkomståret 2011, som følge af at SKAT frafalder beskatning som maskeret udlodning, ligesom man kunne have ønsket SKATs vejledning overfor skatteyder i denne sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved en skatteansættelse af 10. april 2012 for indkomstår 2010 er klageren anset for skattepligtig af maskeret udbytte fra de to selskaber, [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, med i alt 125.000 kr. (fordelt med 50 % fra hvert af selskaberne), jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

SKAT har ved en afgørelse af 29. januar 2013 - efter at have imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstår 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 - fastholdt udbyttebeskatningen på 125.000 kr. med samtidig rettelse af felt nr., da beskatningen angår udbytte, hvor der ikke er betalt udbytteskat. Det er derfor dette spørgsmål - og ikke spørgsmålet om fradrag for tab på anparter med 62.500 kr. i forbindelse med opløsningen af [virksomhed1] ApS i 2011– der ved rettens afgørelse tages stilling til.

Udbyttebeskatningen fordeler sig med 62.500 kr. fra hvert af selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, som begge blev stiftet i 2009 (1. regnskabsår omfattende perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31. december 2010), og som begge blev opløst af skifteretten den 28. november 2011 uden konkurs, jf. en analogi af konkurslovens § 143, stk. 1, uden at de var udarbejdet regnskaber for selskaberne. SKAT har herved anset ejerandelene i de to selskaber som ligeligt fordelt mellem klageren og [person2], England, og den indskudte kapital, som ikke er anset at være i behold hos selskaberne pr. 31. december 2010, er betragtet som hævet af anpartshaverne.

Der er under sagens behandling fremkommet oplysninger om ejerforholdet i de to selskaber samt for selskaberne bankudskrifter samt regnskabsopstillinger med bogføringsmateriale, jf. foran under ”Faktiske oplysninger”.

Ved sagens afgørelse må det som udgangspunkt – i overensstemmelse med SKATs udtalelse i sagen af 27. september 2016 - lægges til grund, at [virksomhed2] ApS var ejet af [virksomhed1] ApS, som igen var ejet med 50 % af klageren, hvor de resterende 50 % var ejet af [person2], herunder fra den 15. marts 2010 via det engelske selskab [virksomhed3] Limited. Klageren havde således – udover ejerandelen på 50 % i [virksomhed1] ApS – kun indirekte via dette selskab – en ejerandel på 50 % i [virksomhed2] ApS.

Videre har SKAT på baggrund af de under sagens behandling fremkomne oplysninger tiltrådt, at beskatningen af maskeret udbytte for indkomståret 2010 på 125.000 kr. frafaldes, jf. udtalelsen foran af 27. september 2016.

På det således foreliggende tiltrædes, at der ikke er grundlag for at opretholde udbyttebeskatningen for indkomstår 2010 på 125.000 kr.