Kendelse af 14-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015
Klagepunkt (Indkomståret 2008) | Skatteankenævnets afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Fuldt skattepligtig til Danmark | Ja | Ikke hjemmehørende i perioden fra den 27. april 2008 til den 31. december 2008 | Ikke hjemmehørende i perioden fra den 27. april 2008 til den 31. december 2008 |
Storbritannien
I henhold til CPR-registeret er klageren og hans daværende samlever (herefter samlever) registreret som udrejst til Storbritannien den 27. juni 2008. Indtil da havde klageren siden den 10. november 1999 været tilmeldt adressen [adresse1], mens hans samlever havde været tilmeldt samme adresse siden den 10. juni 2005.
Den 27. april 2008 blev klageren og hans samlever ansat i selskabet [virksomhed1] Ltd som piloter med base i [Skotland]. De skulle i denne forbindelse begge møde den 28. april 2008 i [virksomhed2], hvor selskabets hovedkontor ligger, og påbegynde deres ”Groundschool” den 6. maj 2008 ligeledes i [Storbritannien].
Ved deres ankomst til Storbritannien boede de i de første par måneder på hotel i Sydengland i forbindelse med det indledende undervisningsforløb, hvorefter de lejede en bolig på [adresse2], [Storbritannien], der er en forstad til [Skotland].
Af den fremlagte ordrebekræftelse af 8. maj 2008 og faktura af 31. maj 2008 fremgår, at klageren i maj 2008 fik foretaget en flytning af sit bohave fra adressen [adresse1], til Skotland.
I 2010 købte klageren og hans samlever ejendommen beliggende [adresse3], [Skotland], som de boede i frem til afståelsen den 8. december 2014.
Ved attestation af bopæls- og skatteforhold af 7. januar 2013 bekræftede de lokale skattemyndigheder, at klageren havde været indkomstskattepligtig til Skotland efter reglerne for bosiddende personer fra den 27. april 2008.
Der er fremlagt et ”End of Year Certificate 2008-2009” fra HM Revenue & Customs, hvoraf fremgår, at [virksomhed1] Ltd har udbetalt samlet 53.653,63 £ og fratrukket 11.751,60 £ i skat fra ansættelsen i [virksomhed1] Ltd i perioden fra april 2008 til april 2009.
Den 1. september 2012 blev klageren gift med sin samlever.
Danmark - Lejligheden [adresse1] .
I forbindelse med udrejsen fra Danmark lejede klageren lejligheden [adresse1], ud ved lejekontrakterne af henholdsvis 22. april 2008 og 26. juni 2009.
Af den førstnævnte lejekontrakt fremgår, at lejeforholdet begyndte den 1. august 2008 og fortsatte, indtil det blev opsagt. Efter det oplyste ophørte dette lejeforhold som følge af lejerens opsigelse. Ifølge CPR-registeret fraflyttede lejeren lejligheden den 15. maj 2009.
Af den anden lejekontrakt fremgår, at dette lejeforhold begyndte den 1. juli 2009 og ligeledes forsatte, indtil det blev opsagt, dog således at det senest ophørte den 30. juni 2011. Efter det oplyste ophørte dette lejeforhold ligeledes på grund af lejerens opsigelse. Ifølge CPR-registeret fraflyttede denne lejer lejligheden den 1. januar 2010.
Den 16. juli 2010 indgik klageren en formidlingsaftale med en ejendomsmægler vedrørende ejerlejligheden [adresse1] Ifølge hjemmesiden [...dk] var lejligheden annonceret til salg i perioden fra den 28. august 2010 til den 21. december 2011.
Klageren har oplyst, at han i 2008 efter udrejsen den 27. april var på besøg i privat henseende i Danmark i perioderne fra den 22. maj til den 14. juniog fra den 6. september til den 10. september.
Efter det oplyste blev klageren i februar 2011 ansat hos [virksomhed3], hvorefter han fik base i [by1]. I perioden fra februar 2011 til december 2014 pendlede han herefter mellem [by1] og [Skotland] efter en nærmere fastsat rotationsplan. Da klageren deltog i afviklingen af selskabets internationale trafik, indebar arbejdsopgaverne, at han overnattede i [by1] ca. 2 dage pr. uge, alt afhængig af hvorledes selskabet tilrettelagde ruterne, og af om han fløj morgenruterne ud af [by1] eller aftenruterne. Inden for en arbejdsperiode på 5 dage havde han således typisk 2 overnatninger i [by1]. I denne periode anvendte han lejligheden [adresse1], der var indrettet med seng, sofa og TV, til overnatninger i stedet for at tage på hotel.
Klageren og hans samlever blev ifølge CPR-registeret tilmeldt adressen [adresse1], igen den 7. december 2014.
Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig til Danmark hele indkomståret 2008, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Til støtte herfor har skatteankenævnet henvist til, at klageren på tidspunktet for fraflytning fra Danmark fortsat ejede ejendommen [adresse1], der ikke blev lejet ud uopsigeligt i en periode på mindst 3 år i forbindelse med fraflytningen til Skotland. Den fremlagte lejekontrakt adskiller sig væsentligt fra de faktiske forhold, og klageren har endvidere ikke indsendt dokumentation for, at han er fuldt skattepligtig til Skotland efter reglerne for derboende personer fra den 27. april 2008.
Klageren har fremsat påstand om, at lønnen optjent ombord på [virksomhed1] Ltds fly ikke skal medtages ved skatteansættelsen i Danmark, jf. art. 4 og 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Til støtte herfor har klageren blandt andet gjort gældende:
”1. at klienten i april 2008 blev ansat som pilot hos [virksomhed1] Ltd og optjener lønindkomsten ved arbejde ombord på selskabets fly
2. at klienten og klientens faste samlever [person1] fraflytter parrets tidligere fælles bopæl i Danmark i forbindelse med ansættelsen i Storbritannien,
3. at parret etablerede fælles bolig i Skotland ved fraflytning til Skotland,
4. at parrets hidtidige fælles bolig på adressen [adresse1], [by1] er udlejet fra august 2008, og parret råder således ikke over bolig i Danmark efter fraflytningen,
5. at klientens personlige og økonomiske interesser, jf. dobbeltdomicilbestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 er overgået fra Danmark til Storbritannien i april 2008, hvor parret flyttede til Skotland,
6. at løn optjent hos luftfartsselskab i Storbritannien ikke medtages i dansk indkomstopgørelse, jf. art. 15 stk. 1 og 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien,
7. at løn optjent hos [virksomhed1] Ltd’s er skattepligtig i UK, og at der er pålignet skat,
8. at de britiske skattemyndigheder har attesteret erklæring om hjemsted og skattepligt i Storbritannien fra april 2008”
I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med denne lov blandt andre personer, der har bopæl her i landet.
Ifølge Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at den hidtidige bopæl i Danmark er opgivet i forbindelse med fraflytning til udlandet.
I henhold til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.3, anses en person for at have opgivet bopælen i Danmark ved fraflytningen, hvis personen har udlejet sin bolig uopsigeligt i en periode på mindst tre år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode. Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år. Det har f.eks. ingen betydning, at personens udlandsophold overstiger 3 år, hvis boligen ikke har været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.
Henset til, at klageren efter sin ansættelse hos [virksomhed3] i februar 2011 anvendte lejligheden til overnatninger i forbindelse med sine regelmæssige arbejdsbetingede ophold i [by1], kan klageren ikke anses for at have været afskåret fra at råde over lejligheden [adresse1], i en periode på minimum tre år som krævet efter praksis.
Da klageren herefter må anses for at have haft rådighed over lejligheden i de perioder, hvor lejligheden ikke har været udlejet, kan klageren på det foreliggende grundlag ikke anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark i perioden fra april 2008 til december 2014, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Henset til, at klagerens ophold i lejligheden [adresse1], var begrundet i hans arbejdsmæssige situation, og at han og hans daværende samlever, med hvem han senere blev gift, havde deres fælles hjem i Skotland, hvor de ligeledes var fuldt skattepligtige efter de dér gældende regler for bosiddende personer, må klageren anses for at have været hjemmehørende i Storbritannien i den pågældende periode efter art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Idet beskatningsretten efter art. 15, stk. 4, på det foreliggende grundlag i øvrigt ikke kan anses for at tilkomme Danmark, kan Danmark ikke beskatte den af klageren erhvervede løn fra [virksomhed1] Ltd i indkomståret 2008.
Landskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse i overensstemmelse hermed.