Kendelse af 22-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Helsingør den 22. august 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Landsskatteretten

Personlig indkomst

Indkomståret 2011

Skatteankenævnet har ansat selvangivet resultat af virksomhed på -55.349 kr. til 0.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1998 drevet rejsebureauet [virksomhed1] som en enkeltmandsvirksomhed. Af virksomhedens hjemmeside www.[virksomhed1].dk fremgår det, at virksomheden er medlem af Rejsegarantifonden, og at virksomheden har specialiseret sig i såkaldte storbyferier og såkaldte kør-selv-ferier i Europa. Klageren har oplyst, at rejsebureauet har speciale i kvalitetsrejser til De Britiske Øer, hvilket vil sige Irland, Skotland, England og Wales. Virksomheden har gennem de senere år udviklet sig til at være et af Danmarks førende rejsebureauer, når det gælder rejser til de fornævnte destinationer. Virksomheden kan også arrangere rejser til det øvrige Europa, hvis kunderne måtte ønske det.

Den daglige drift er varetaget af klageren. Klageren har efter det til SKAT og Skatteankestyrelsen oplyste fået tilkendt pension, men har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at hun gerne må arbejde.. Personaleomkostningerne i indkomstårene 2002 – 2011 var i det væsentligste afholdt som løn til klagerens søn.

Virksomheden har haft følgende resultater:

Østre Landsret har i SKM2013.745.ØLR vedrørende indkomståret 2007 anset klagerens virksomhed for ikke-erhvervsmæssig.

Klageren har oplyst, at virksomheden i indkomstårene 2013 og 2014 havde et driftsoverskud før skat på henholdsvis 179.504 kr. og 316.879 kr. Virksomheden har allerede efter det af klageren oplyste for indkomstårene 2014 og 2015 ordrer for et samlet beløb på 335.433 kr.

Klagerens budgettal er følgende:

SKATs afgørelse

Virksomhedens resultater må vise, at det er en virksomhed med vedvarende underskud, og at udsigten til at generere overskud med en rimelig honorering af arbejdsindsatsen ikke er til stede. Underskuddet kan ikke anses for at være af forbigående art, når der er henset til tidligere indkomstår; således at virksomheden på sigt vil kunne give overskud, der står mål med den investerede kapital og sikre indehaver en rimelig fortjeneste. Virksomheden vil ej heller med fortjeneste kunne sælge til tredjemand.

På grundlag af en ligningsmæssig gennemgang af klagerens udgiftsbilag er det selvangivne underskud på 55.349 kr. reguleret med 15.362 kr., således at underskuddet herefter udgjorde 39.987 kr.

Derfor kan underskuddet i indkomståret 2011 ikke godkendes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. også Retten i [by1] dom af 13. august 2012 i sag BS 1-1468/2011 vedrørende indkomståret 2007.

SKATs indstilling

Afgørelsen er indstillet stadfæstet, jf. bl.a. SKM2013.745.ØLR og det betydelige akkumulerede underskud i virksomheden.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens selvangivne underskud på 55.349 kr. for indkomståret 2011 anerkendes.

Til støtte for påstanden er bl.a. gjort gældende, at klagerens virksomhed [virksomhed1]s rejsebureauvirksomhed skal anerkendes som erhvervsmæssig, hvorfor der skal ske godkendelse af underskuddet.

Klageren har sammen med sin ægtefælle, der har betydelig erfaring inden for branchen, drevet rejsebureauvirksomheden siden 1998.

Skatteministeriet har i SKM2008.854.DEP, der er en kommentar til SKM2008.641.BR, givet udtryk for, at de i praksis stillede krav til en virksomhed for, at den kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, kan sammenfattes som et krav om dels rentabilitet, dels intensitet, jf. også Ligningsvejledningen E.A.1.2.2.

Det må anses for anerkendt af skatteankenævnet, at rejsebureauvirksomheden er professionelt drevet. Intensitetskravet må ligeledes utvivlsomt anses for opfyldt. Rentabilitetskravet er baseret på, at virksomheden på sigt skal kunne udvise et positivt resultat af den primære drift, der muliggør en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og en rimelig driftsherreløn.

Beskrivelsen af den økonomiske udvikling i virksomheden forekommer ikke retvisende, når der er henset til, at underskuddene i perioden fra indkomstårene 1998 – 2001 i det væsentlige var faldende og sammenlagt kun var 125.000 kr., og at de negative resultater i årene efter de to overskudsår 2002 og 2003, hvor overskuddet sammenlagt var på ca. 350.000 kr., var først stigende og derefter faldende.

Når der - som i nærværende sag – ikke kan påvises private formål med udgifternes afholdelse, må negative driftsresultater i selv et længere åremål accepteres. Det gælder i særlig grad, når udviklingen i virksomhedens resultater ikke er entydig, når negative resultater kan påvises at have forklarlige markedsmæssige årsager og svarer til konkurrerendes foretagenders, og når realistiske budgetter dokumenterer mulighederne for en positiv udvikling. Det må i den forbindelse bemærkes, at der er tale om en virksomhed med alle de for et rejsebureaus karakteristiske kendetegn, et betydeligt kundeunderlag, aktiv markedsføring m.v. Der må også henses til, at der er tale om en branche med betydelig konjunkturfølsomhed, og som påvirkes negativt af klimatiske forhold.

Den sag, hvortil skatteankenævnet har henvist, jf. TfS 1999, 863 H, er ikke sammenlignelig med nærværende sag.

I indkomstårene 2007 – 2008 undergik klagerens virksomhed en såkaldt ”turn-around”, således at virksomhedens forretningsområde blev udvidet betragteligt. Bl.a. dette resulterede i, at virksomheden havde et mindre underskud i indkomståret 2012 og et overskud i indkomståret 2013. I indkomståret 2014 vil virksomheden efter alt at dømme tillige have et overskud.

Klagerens ægtefælle har, efter hans virksomhed periodisk ikke generer overskud, levet af det overskud, som klagerens virksomhed har kunnet generere.

Det kan således konkluderes; at virksomhedens skattemæssigt må anses for en erhvervsvirksomhed; at de krav der er til professionalisme, intensitet og rentabilitet er opfyldt; at den høje grad af professionalisme, som virksomheden er udøvet med, afsvækker kravene til rentabilitet, men at virksomheden i øvrigt har givet overskud i 2 af de forudgående år; at der er udsigt til, at virksomheden inden for en kortere årrække på ny vil give overskud, at de realiserede resultater må ses i forhold til de resultater, der er realiseret i branchen i øvrigt; at der ingen eksempler er i hidtidig retspraksis på, at lignende virksomhed er anset for at være hobbyvirksomhed, og at der i denne sag mangler den private interesse i f.eks. dyrehold, der normalt er til stede i hobbysager.

SKAT har fejlagtigt nedsat klagerens selvangivne driftsomkostninger med 15.362 kr. Underskuddet i virksomheden er derfor retteligt 55.349 kr. og ikke 39.987 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer) og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006).

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, som har været forbundet med indkomsterhvervelsen, ligesom underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fradrages i anden indkomst.

Af sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet), jf. Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.745.ØLR.

Den omhandlede rejsebureauvirksomhed blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, hvilken virksomhed bortset fra indkomstårene 2002 og 2003 har været drevet med årlige driftsunderskud. Virksomhedens samlede underskud udgjorde i indkomstårene 1998 – 2006 ca. 360.000 kr. og i indkomstårene 1998 – 2012 ca. 1,6 mio. kr. Personaleomkostningerne i indkomstårene 2002 – 2011 var i det væsentligste afholdt som løn til klagerens søn.

På grundlag heraf er klagerens virksomhed i indkomståret 2011 fortsat ikke anset for erhvervsmæssig.

De forhold, at klagerens rejsebureauvirksomhed indkomstårene 2011 havde et sådant omfang, at den har opfyldt kravet om intensitet, og at den er drevet professionelt, tillægges ikke afgørende betydning. Det samme gælder for så vidt angår klagerens supplerende oplysninger om, at virksomheden havde et driftsoverskud på 179.504 kr. før skat og et driftsoverskud før skat på 316.879 kr. i indkomståret 2014. Landsskatteretten har ikke hermed taget stilling til, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2013 og 2014.

SKATs reduktion af virksomhedens selvangivne underskud i indkomståret 2011 fra 55.349 kr. til 39.987 kr. har derfor ikke har nogen skattemæssig betydning, hvorfor forholdet ikke er behandlet yderligere.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.