Kendelse af 09-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-07-2015
Indkomstårene 2010 og 2011
SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelser og
godkendt fradrag for medarbejdende ægtefælle
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Klageren kom til Danmark fra Afghanistan i 1994 og blev dansk statsborger i 2002 og har siden 2005 haft en cykelforretning, hvor han selv arbejder.
Ved brev modtaget i SKAT den 10. december 2012 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011, herunder om godkendelse af fradrag for medarbejdende ægtefælle. I den forbindelse henvistes til brev af 10. oktober 2012 fra [by1] kommune, hvoraf fremgik at klageren den 29. juli 2010 blev gift med cpr.-nr. ....
Den 25. februar 2011 har klagerens advokat på klagerens vegne indgivet ansøgning om familiesammenføring med [person1] med klageren.
Den 10. august 2012 har Udlændingestyrelsen orienteret [person1] om, at ansøgningen om familiesammenføring er taget under behandling og at der endnu ikke er taget stilling til, om hun kan få opholdstilladelse i Danmark. I den forbindelse er bl.a. anført, at brevet ikke giver [person1] tilladelse til at arbejde her i landet, og at hun risikerer at blive udvist, hvis hun arbejder her i landet uden tilladelse.
Ligeledes den 10. august 2012 har Udlændingestyrelsen meddelt klageren, at de har vurderet, at klagerens ægtefælle, under i øvrigt uændrede forhold, opfylder betingelser for at få meddelt opholdstilladelse, såfremt klageren stiller økonomisk sikkerhed på 50.000 kr.
Af udskrift fra Det Centrale Person register fremgår, at [person1] er tilflyttet adressen [adresse1], [by1], fra Afghanistan, den 21. september 2012.
SKATs afgørelse
Klageren opfylder ikke betingelserne for at få fradrag for medarbejdende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 25, stk. 3.
Klagerens ægtefælles pas og visum er udstedt i Afghanistan. Derudover er der stempler, der viser ind-og udrejse i Pakistan og visa til Schengen States med stempel i [Tyskland].
Af brev fra Udlændingestyrelsen til klagerens ægtefælle den 10. december 2013 fremgår det, at ægtefællen ikke har ret til at arbejde i Danmark.
Det kan ikke anses for dokumenteret, at ægtefællen er kommet til Danmark i 2010 og har deltaget i driften af klagerens virksomhed. Da betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke kan anses for opfyldt, agter SKAT ikke at genoptage og ændre klagerens skatteansættelser for 2010 og 2011.
Der nedlægges påstand om, at der godkendes fradrag for medarbejdende ægtefælle. Det er dokumenteret, at klagerens ægtefælle kom til Danmark efter de blev gift i Afghanistan, og at ægteparret har været samlevende i den periode, der er begæret fradrag for.
Klagerens repræsentant har efterfølgende overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at klagerens ægtefælle ikke har arbejdet i klagerens virksomhed. Han har i den forbindelse gjort gældende, at sagen alligevel ikke drejer sig om fradrag for medarbejdende ægtefælle, men om ret til personfradrag.
Det fremgår af kildeskattelovens § 25 A, at indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. personskattelovens §§ 2-4. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.
Af stk. 8. fremgår, at deltager begge ægtefæller i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift.
Det fremgår af stk. 3, at hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 %, dog højst et grundbeløb på 215.500 kr. (2010-niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4, overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden. Det overførte beløb må dog ikke stå i misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i virksomheden.
Det er ikke dokumenteret, at klagerens ægtefælle har deltaget i driften af klagerens virksomhed. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Landsskatteretten har ikke kompetence til at tage stilling til den af klagerens repræsentant i forbindelse med sagens behandling nedlagte påstand om personfradrag vedrørende klagerens ægtefælle. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 11.