Kendelse af 14-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skiftevis ansat i et lønmodtagerforhold og var i perioder arbejdsløs. (Indsæt oplysninger om klagerens arbejde Klageren var desuden registreret som ejer af en enkeltmandsvirksomhed med cvr-nr. [...1] i perioden 1. december 2002 til 1. oktober 2008. Klageren har tidligere arbejdet indenfor distributionsbranchen.

I indkomståret 2008 har klageren selvangivet en personlig indkomst på 57.546 kr., i indkomståret 2009 har klageren selvangivet en personlig indkomst på 82.254 kr. og i indkomståret 2010 har klageren selvangivet en personlig indkomst på 203.885 kr.

SKAT har, i forbindelse med Projekt Money Transfer, gennemgået klagerens hustrus konto i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2010, efter at SKAT blev opmærksom på en række overførsler fra en 3. mands konto til klagerens hustrus konto. Beløbene udgjorde i alt 335.000 kr.

SKAT har anmodet klagerens hustru om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst overfor SKAT, at beløbene fra 3. mand stammer fra et lån etableret mellem klageren og den pågældende 3. mand, fordi klageren blev arbejdsløs.

Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form af:

Et gældsbrev mellem klageren og 3. mand underskrevet den 1. august 2008 i [by1].

Af gældsbrevet fremgår klageren som låntager og 3. mand som långiver. Endvidere oplyses det, at lånet udgør 335.000 kr., er rente- og afdragsfrit og der er ikke aftalt nogen efterfølgende afdragsordning på gælden. Gælden forældes 10 år efter gældsbrevets udstedelse. Af gældsbrevet fremgår der ikke bestemmelser om sikkerhedsstillelse f.eks. i form af pant eller kaution.

SKAT har ved gennemgangen desuden konstateret en række indsatte beløb fra [virksomhed1] ApS (under konkurs). Beløbene udgjorde i alt 282.458,80 kr. og var alle overført i indkomståret 2008.

Klageren blev ved Østre Landsretsdom af 28. februar 2012 dømt for groft uagtsomt at udholde af indtægter ved uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed2] v/[person1] i indkomstårene 2001-2004.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren forklaret, at der er tale om overførsler som vedrører arbejder, som klageren har udført for afsenderen i 2008.

Klageren har fremlagt følgende materiale i forbindelse med klagesagens behandling:

Posteringsoversigt løbende fra 29.08.2008 til 30.12.2010.

Privatforbrugsopgørelse for klageren for indkomstårene 2008-2010.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i indkomståret 2008 med 208.475 kr., i indkomståret 2009 med 93.000 kr. og i indkomståret 2010 med 69.000 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

2. SKATs forslag til afgørelse:

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om at du for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har arbejdet som selvstændig inden for distributionsbranchen.

Der er tale om momspligtige aktiviteter.

Det er således SKATs opfattelse at du i 2008, 2009 og 2010 har drevet momspligtig, men uregistreret virksomhed inden for distributionsbranchen.

En gennemgang af ovennævnte bankkonto viser ikke umiddelbart entydigt erhvervsmæssige udgifter.

I forbindelse med dine skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005 blev du skønsmæssigt indrømmet et fradrag for driftsudgifter på 10 % af det udfakturerede.

Her ud over blev du indrømmet fradrag for kørselsomkostninger, igen med et skønnet kilometerantal ganget med statens takster for erhvervskørsel.

SKAT vælger på det foreliggende grundlag for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 at indrømme dig et fradrag på 25 % af det udfakturerede. Dette fradrag dækker alle de med din virksomhed forbundne fradragsberettigede omkostninger.

Ud fra disse forudsætninger kan din virksomheds skattepligtige overskud for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 opgøres således:

3. Særligt om din skatteansættelse for 2008 – suspension af forældelsesfristen:

(...)

Det er SKATs opfattelse, at det som minimum må kvalificeres som groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet virksomhedsoverskuddet for 2008. Dette begrundes for det første med, at du for indkomståret 2008 officielt alene havde en lønindkomst på 57.546 kr., altså kun godt en fjerdedel af det virksomhedsoverskud, som SKAT jævnfør det foranstående har opgjort. At man i en sådan situation ikke selvangivet et virksomhedsoverskud på mere end 200.000 kr. kan efter SKATs opfattelse ikke forklares med en uforsætlig forglemmelse.

For det andet henvises der til [byrettens] dom af den 2. november 2009. Dommen er afsagt få måneder efter udløbet af fristen for selvangivelsen for 2008. Og på domsafsgigelsestidspunktet arbejdede du efter SKATs opfattelse sort (se foranstående om indsættelserne fra (3. mand)).

På det således foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), kan og skal finde anvendelse.

3.1 Den objektive 6-månedersfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2:

(...)

Som foran nævnt modtog SKAT den 17. september 2012 udskrift af din hustrus bankkonto. Det er derfor først fra denne dato, at SKAT fik kendskab til indsættelserne fra [virksomhed1] ApS.

Det er også først fra denne dato at regne, at SKAT fik mulighed for at danne sig et samlet overblik over indsættelserne på kontoen for 2008.

Endelig er det også først fra denne dato, at KAT fik kendskab til din forklaring til indsættelserne fra (3. mand).

Det er derfor SKATs opfattelse, at den objektive 6-månederperiode i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst kan regnes fra den 17. september 2012, og da der d.d. gået mindre end seks måneder fra SKAT fik de nødvendige oplysninger til at fremsætte forslag til ændring af din skatteansættelse for 2008, er 6-måndersfristen overholdt.

Der henvises i øvrigt til Østre Landsrets dom af 28. februar 2012, vedlagt dette brev som Bilag 2.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT har i forbindelse med Projekt Money Transfer modtaget oplysning om bevægelser på konti tilhørende [person2]. En gennemgang af [person2]s bankkonti viste blandt andet overførsler til en konto tilhørende [person3], [person1]s hustru.

Det var disse overførsler, og ikke den den 2. november 2009 afsagte moms- og skatteunddragelses-dom, som var baggrunden for, at SKAT ved brev af den 12. juli 2012 anmodede [person3] om kontoudtog af hendes bankkonti samt en forklaring på overførslerne fra [person2].

Ved brev af den 10. september 2012 blev [person3] rykket for materialet.

Den 17. september 2012 modtog SKAT følgende svar fra [person1]:

”Vedlagt følger kontoudtog i henhold til forlangende.

Da jeg i perioden fra 1.8.2008 til 1.8.2010 var arbejdsløs, fik jeg tilbudt at låne penge af [person2] (kopi af gældsbrev vedlagt). Dette var nødvendigt da jeg hverken var i fagforening, A-kasse eller modtog nogen form for offentlige ydelser i perioden.

Håber hermed at have besvaret dine spørgsmål.”

Vedlagt svaret var de ønskede kontoudtog.

En gennemgang af de fremsendte kontoudtog viste, at der i 2008 i flere omgange blev indsat penge på [person1]s hustrus konto fra [virksomhed3] A/S.

SKAT har i brev af den 19. september 2012 anmodet [person1] om en nærmere redegørelse for disse indsættelser. Denne henvendelse er aldrig blevet besvaret.

SKAT fandt efter en gennemgang af det fremsendte materiale, at [person1] for indkomstårene 2008 – 2010 må have drevet selvstændig virksomhed med indtægter fra to konkrete kilder: [virksomhed3] A/S (konkurs) og [person2].

Overskud af virksomhed blev skønsmæssigt opgjort, dog med udgangspunkt i helt konkrete indsæt-telser på [person3]s bankkonti. Skønsdelen har således alene vedrørt virksomhedens udgifter, ikke indtægter.

SKAT fremsendte forslag til ændring af [person1]s skatteansættelser den 22. januar 2013 og administrativ afgørelse den 18. februar 2013. Der er ikke gjort indsigelse over forslaget.

(...)

I klagen påstås principalt at skatteansættelserne tilbageføres til det selvangivne, subsidiært at de foretagne reguleringer er formelt ugyldige og derfor skal annulleres.

1. Principal påstand – nedsættelse til det selvamngivne:

Hvad den principale påstand angår kommenteres der i klagen først på (3. mand), dernæst på [virksomhed3] A/S.

1.a. (3. mand):

Repræsentanten kommenterer fem bestemte forhold:

(Klagerens) forhold til (3. mand).

Gældsbrevet med (3. mand) som kreditor og (klageren) som debitor.

Arbejde for (3. mand).

Privatforbrug.

Arbejde (som lønmodtager, ikke som selvstændigt erhvervsdrivende).

Hvad selve repræsentantens anbringender angår skal SKAT henvise til ankenævnsklagen. I det følgende kommenterer SKAT de enkelte anbringender.

Ad i. – forholdet til (3. mand):

Repræsentanten konkluderer, at SKAT har lagt til grund at (3. mand) skulle have lånt penge ud til en vildt fremmed.

Denne konklusion er åbenbart forkert. Såfremt SKAT skulle påstå lån, ville en beskatning af de fra (3. mand) til (klageren) aldrig komme på tale, da der i så fald ville være tale om skattefrie formuebevægelser, statsskattelovens § 5. SKAT påstår der imod, at der er tale om skattepligtige modydelser for arbejder udført af (klageren) for (3. mand).

Repræsentanten anfører videre, at (klageren) og (3. mand) mødte hinanden i 1993/1994, at de med det samme fik en god venskabelig relation og at begyndte at se hinanden privat, hvilket de har gjort lige siden.

Repræsentanten konkluderer derfor, at der er tale om et lån mellem barndomsvenner gennem 20 år.

Selve det påståede lån, herunder de forhold, den angivelige aftale herom skulle være foretaget under, kommenterer SKAT nedenfor under punkt ii. – Gældsbrevet.

I 1993, hvor de to personer angiveligt skulle have mødt hinanden første gang, var (klageren) 42 år, (3. mand) 23 år. Det er derfor lidt af en tilsnigelse af kalde dem barndomsvenner.

Og så til selve gældsbrevet:

Ad ii. – Gældsbrevet:

Følgende er formentlig ubestridt:

Gældsbrevet har et pålydende på 335.000 kr.

Gældsbrevet er dateret den 1. august 2008.

Det fremgår ikke af gældsbrevet hvornår låneprovenuet kommer til udbetaling.

Gældsbrevet indeholder ingen bestemmelser om forrentning.

Gældsbrevet indeholder ingen bestemmelser om afdrag eller fuldstændig indfrielse.

Dette indebærer, at gældsbrevet intet indeholder om til hvem, hvornår og hvor betaling med frigørende virkning kan ske.

Ifølge gældsbrevet bortfalder gælden ved långivers død.

Gældsbrevet indeholder ingen bestemmelser om sikkerhedsstillelse eller kaution.

gældsbrevet er ikke underskrevet af vitterlighedsvidner.

Punkterne 3. – 9. er særdeles usædvanlige.

Som ovenfor under punkt i. – Forholdet til (3. mand) anført påstår repræsentanten, at (klageren) og (3. mand) kendte – og kender – hinanden særdeles godt.

Det må derfor formodes at (3. mand) har været vidende om, at (klageren) reelt var uden nogen form for midler som kunne tjene til sikkerhed for det angivelige lån.

(klageren) har i det brev, som blev modtaget hos SKAT [by2] den 17. september 2012, forklaret, at han var uden arbejde i perioden 1. august 2008 til 1. august 2010, ikke var i A-kasse og ikke modtog nogen form for offentlige ydelser, hvorfor han tog imod (3. mands) tilbud om at låne ham penge.

Det er formentlig ubestridt at det ikke er korrekt, at (klageren) var uden arbejde i hele perioden 1. august 2008 til 1. august 2010 (se nedenfor under v. – arbejde).

Det er formentlig ligeledes ubestridt at (klageren) og (klagerens hustru) i årene 2008, 2009 og 2010 havde relativt pæne privatforbrug selv uden overførslerne fra [virksomhed3] A/S og (3. mand) (se nedenfor under iv. – privatforbrug).

Selve (klagerens) begrundelse for den angivelige låneoptagelse synes derfor efter SKATs opfattelse ikke at stemme overens med realiteterne.

Det er formentlig ligeledes ubestridt at der i perioden 29. august 2008 til 3. august 2010 i alt 16 gange blev overført penge fra (3. mand) til (klagerens hustru) med i alt 335.000 kr.

Skal gældsbrevet tages for pålydende, så skulle (klageren) den 1. august 2008 vide, at:

han ville være uden lønnet arbejde i (væsentlige dele af) de næste to år,

han som følge heraf ville få brug for låneoverførsler fra (3. mand) i alt 16 gange, og

at disse i alt 16 låneoverførsler ville løbe op i i alt 335.000 kr.

Det af repræsentanten anførte om, at SKAT skal respektere indholdet af aftaler, er som udgangspunkt korrekt.

Når man tager det ovenfor af SKAT anførte er der imidlertid så mange faktuelle forhold som taler imod, at der skulle være tale om et gældsforhold indgået ved en skriftlig aftale af den 1. august 2008, at aftalen efter SKATs opfattelse uden videre kan tilsidesættes som værende uden realitet.

Der er efter SKATs opfattelse i stedet tale om en rekonstruktion, som udelukkende har haft til formål at sløre den virkelige årsag til at (3. mand) har overført 335.000 kr. til (klagerens hustru): At (klageren) har arbejdet sort for en uregistreret virksomhed tilhørende (3. mand).

Ad iii. – Arbejde for (3. mand):

Repræsentanten påstår, at (3. mand) realiserede sin virksomhed i 2008 og at han ikke siden har drevet virksomhed. Og på dette grundlag konkluderer repræsentanten, at da (3. mand) ikke har drevet virksomhed, har (klageren) ikke kunnet arbejde for ham.

Det er efter SKATs opfattelse et synspunkt, som repræsentanten må stå meget alene med. Skal synspunktet følges, betyder det, at det arbejde som eksempelvis håndværkere udfører for private, ikke kan kvalificeres som skatte- og momsrelevante aktiviteter.

SKATs overordnede synspunkt og påstand er, at de penge, som (klageren) har modtaget fra (3. mand), ikke kan stamme fra et låneforhold. Og da der således ikke er tale om skattefri formuebevægelser jævnfør bestemmelsen i statsskattelovens § 5, er der tale om skattepligtige indtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Så er det uden betydning om arbejdet er udført for en virksomhed eller for en privatperson.

Ad iv. – Privatforbrug:

Repræsentanten anfører to ting:

Der er fundet fejl i de af SKAT udarbejdede privatforbrug, hvorfor repræsentanten har foretaget korrekte privatforbrugsberegninger,

Det er i strid med såvel lovgivning som praksis, når SKAT bruger en påstand om et for højt privatforbrug som argumentation for skattemæssigt at tilsidesætte låneaftalen mellem (klageren) og (3. mand).

SKAT bemærker:

Ad 1.:

SKAT medgiver, at der har været visse mindre fejl i SKATs beregninger. Disse er korrigeret i de denne udtalelse vedlagte privatforbrugsberegninger, vedlagte Bilag 1. Overførslerne fra og fra (3. mand) til (klageren) er ikke medtaget i SKATs beregninger. Forklaring herpå følger.

Repræsentanten anfører, at hans privatforbrugsberegninger er korrekte. Hertil bemærker SKAT:

2008:

Som det fremgår af nedenstående 1.b. – Indsættelser fra [virksomhed1] påstår repræsentanten, at indsættelserne vedrører arbejde faktureret i 2004 og 2005. Den påstand vender SKAT tilbage til.

Repræsentanten bestrider imidlertid ikke, at der i 2008 er overført penge fra til (klagerens hustru). Hvorfor han så ikke har godskrevet familiens privatforbrug for indkomståret 2008 dette ikke ubetydelige beløb – godt 282.000 kr. – forstår SKAT ikke. Beløbet burde – uanset skattemæssig kvalifikation – indgå i en korrekt privatforbrugsberegning med mindre det udtrykkeligt er anført, er beløbet er undtaget fra beregningen.

2010:

Repræsentanten har ikke medregnet (klagerens hustrus) renteudgifter og befordringsfradrag og har ikke taget højde for hendes overskydende skat, og der er en difference på 1.300 kr. mellem de indeholdte A-skatter og AM-bidrag som fremgår af privatforbrugsberegningen og noterne til samme.

Ad 2.:

SKAT har ikke fremført nogen påstand om ”for højt” privatforbrug. (Klageren) har i sit brev modtaget hos SKAT den 17. september 2012 anført, at da han var arbejdsløs, uden for A-kasse og ikke modtog sociale ydelser, var han nødt til at låne penge.

SKAT har beregnet husstandens samlede kontante privatforbrug uden overførslerne fra og (3. mand). Dette for at vurdere (klagerens) påstand om, at han var nødt til at låne penge.

Beregningerne – nu korrigeret jævnfør ovenstående – viser kontante privatforbrug for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 på henholdsvis 290.820 kr., 173.851 kr. og 328.913 kr.

Ifølge http:// [...dk] er den månedlige husleje i skrivende stund 9.352 kr. for almennyttig bolig i kvarteret.

Det er SKATs umiddelbare opfattelse, at privatforbrug som de beregnede isoleret set ikke begrunder behov for lån.

Det er imidlertid ikke SKATs argument for at tilsidesætte gældsbrevet som værende uden realitet. Argumenterne herfor fremgår af ovenstående afsnit ii. – gældsbrevet. De beregnede privatforbrug støtter disse argumenter.

Bemærk i denne forbindelse, at privatforbruget for 2008 mangler overførslerne fra [virksomhed1] på godt 280.000 kr. Lægges disse overførsler til, giver det et kontant privatforbrug på godt 570.000 kr. Det er temmelig eksorbitant for en familie, som angiveligt kun har en forsørger. Havde (klageren) reelt været arbejdsløs, ville en opsparing have været en oplagt handling.

Ad v. - Lønmodtagerarbejde:

Repræsentanten anfører indledningsvist, at (klageren) i 2010 var i lønmodtager fra den 1. maj og året ud, ikke kun i juni og juli måned som anført af SKAT.

SKAT må blankt erkende, at det er fuldstændig korrekt.

Repræsentanten anfører videre, at hvis man sammenholder (klagerens) registrerede perioder som lønansat i 2008, 2009 og 2010 med overførslerne fra (3. mand) kan det ses, at der stort set kun er overført penge i de perioder, hvor (klageren) var arbejdsløs.

Der er foretaget følgende overførsler fra (3. mand) til (klagerens hustru):

De med gult (gråt på udskrift) markerede beløb er overført, mens (klageren) var registreret som lønmodtager.

1.b. – Overførsler fra [virksomhed1]:

Repræsentanten anfører, citat:

”SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at der i perioden fra den 7. januar 2008 til den 28. oktober 2008 er indsat kr. 282.458,80 fra [virksomhed1] på (klagerens hustrus) konto, hvilket også er korrekt. De indsatte beløb stammer dog fra (klagerens)moms- og skattesag tilbage i 2004 op 2005, hvor han blev dømt for at have drevet uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed2] v/(klageren).De indsatte beløb stammer derfor ikke fra uregistreret virksomhed i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 som ellers anført af SKAT.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at vor klient ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008, og at han derfor ikke skal beskattes af indsættelser på kr. 282.458,80 fra [virksomhed1]. En fastholdelse af dette vil være fejlagtigt og dermed åbenbar urimelig.”

SKAT kan alene tolke dette som en påstand om, at de beløb, som [virksomhed1] i løbet af 2008 har indsat på (klagerens hustrus) konto er beløb som (klageren) havde til gode for det arbejde, han i 2004 og 2005 udførte for [virksomhed1].

Ud over at der er tale om en fuldstændig udokumenteret påstand, har SKAT følgende bemærkninger:

Påstanden har absolut ingen holdepunkter i virkeligheden. Som det fremgår af Bilag 2, Bilag 3, og Bilag 4 til denne udtalelse er der for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 foretaget reguleringer efter krydsrevision mellem fakturaer fra [virksomhed2] v/(klageren) og korresponderende indsættelser på (klagerens) bankkonto.

SKAT har indlagt samtlige fakturaer / indsættelser, som (klageren) er blevet beskattet af for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2008, i et regneark og har foretaget to sorteringer.

Den første, vedlagte Bilag 5, er sorteret i fakturanummerorden. Det er temmelig evident, at (klageren) har ført en nogenlunde fortløbende fakturarække. Og det er helt klart, at der ikke er noget fakturanummer for indkomstårene 2004, 2005 og 2006, som går igen i indsættelserne fra i 2008.

Den anden, vedlagte Bilag 6, er sorteret efter størrelsen af de udfakturerede / indsatte beløb. Som det ses er der stort set intet beløb, som går igen to gange.

Det må i øvrigt antages at høre til sjældenhederne at en debitor, som betaler fire år gammel gæld, kalder betalingen for ”a conto”.

Sidst, men ikke mindst, var det ikke arbejde for som (klageren) i 2009 blev dømt for ikke at selvangive / momsangive (se Bilag 2, 3, og 4). dukker først op i forbindelse med indsættelserne i 2008.

Det er således fuldstændig udelukket at nogen del af de unddragelser for 2004 og 2005, som (klageren) blev dømt for, først skulle være kommet til betaling i 2008. Og det samme gør sig gældende for de reguleringer, som blev foretaget for hans skatteansættelse for indkomståret 2006.

2 Subsidiær påstand – formel ugyldighed:

Påstanden vedrører alene skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Repræsentanten anfører, at da (klageren) ikke har drevet selvstændig virksomhed i indkomståret 2008, har han i sagens natur hverken kunnet handle forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive virksomhedsoverskud, da der af indlysende årsager ikke har været noget virksomhedsoverskud af selvangive.

SKAT bemærker hertil, at repræsentantens påstand alene støtter sig på, dels at der er substans i gældsbrevet mellem (3. mand) og (klageren), dels at overførslerne fra i 2008 udelukkende vedrører betalinger for tilgodehavender opstået i 2004 og 2005.

Som det fremgår af det foranstående er der efter SKATs opfattelse ingen som helst substans i gældsbrevet mellem (3. mand) og (klageren), mens påstanden om at betalingerne fra vedrører tilgodehavender fra arbejder udført af (klageren) i 2004 og 2005 er uden holdepunkter i virkeligheden.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst i indkomståret 2008, 2009 og 2010 skal nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært mener klageren, at afgørelsen skal anses for ugyldig.

Klageren har anført følgende:

”Nærværende sag omhandler hvorvidt (klagerens) er skattepligtig af overskud af virksomhed i perioden den 1. januar 2008 til den 31. december 2010.

Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at der er en verserende sag ved Landsskatteretten vedrørende virksomhedens momstilsvar for samme periode.

PÅSTAND

Der nedlægges Principal påstand om, at (klagerens) skattegrundlag for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal ændres som følgende:

2008: Overskud af virksomhed nedsættes fra kr. 208.475,00 til kr. 0,00

2009: Overskud af virksomhed nedsættes fra kr. 93.000,00 til kr. 0,00.

2010: Overskud af virksomhed nedsættes fra kr. 69.000,00 til kr. 0,00.

Der nedlægges Subsidiær påstand om, at den af Skattemyndigheden i [by2] afsagte afgørelse er foretaget i strid med Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Som følge af dette anses afgørelsen af den 18. februar 2013 for værende ugyldig.

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til SKAT's afgørelse af den 18. februar 2013

"Vi har ændret din skat" jf. bilag 1, hvor sagen bliver præsenteret.

Den 2. november 2009 blev (klageren) ved Retten i [by3] dømt for forsætlig overtrædelse af moms- og skattelovgivningen for indkomstårene 2004 og 2005 ved at have drevet uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed2] v/(klageren).

På baggrund af ovenstående har SKAT gennemgået kontoudtog for (klagerens hustrus) konto (...) hos [finans1] for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2010.

Ved gennem af kontoudtogene konstaterer SKAT, at der i perioden den 7. januar 2008 til den 28. oktober 2008 var indsættelser fra [virksomhed1] ApS på i alt kr. 282.458,00. På baggrund af (klagerens) tidligere overtrædelse af skattelovgivningen vurderer SKAT, at der er tale om betaling af faktura udstedt af (klageren).

Herudover konstaterer SKAT ved gennemgang af kontoudtogene, at der i indkomstårene 2008-2010 er sket indsættelser fra (3. mand). For 2008 drejer det sig om kr. 65.000,00, for 2009 om kr. 155.000,00 og for 2010 om kr. 115.000,00. (Klageren) har oplyst til SKAT, at indsættelserne fra (3. mand) var et lån, idet han ikke var medlem af en A-kasse, da han blev arbejdsløs. (Klageren) ønskede ikke at modtage hjælp fra det offentlige. Endvidere har han fremsendt et gældsbrev til SKAT. SKAT finder, at det fremsendte gældsbrev er utroværdigt, og vælger at se bort fra dette.

På baggrund af ovenstående er det SKAT's opfattelse, at (klageren) i indkomstårene 2008-2010 har arbejdet som selvstændig inden for distributiosbranchen, og at han efter et skønnet fradrag på 25 % af det ufakturerede, skal beskattes som følgende:

Vi er ikke enige med SKAT heri, og vi vil i det følgende komme med en nærmere redegørelse herfor.

ANBRINGENDER

Principal påstand

Indsættelser fra (3. mand)

(Klageren) lånte i perioden den 1. august 2008 til 1. oktober 2010 sammenlagt kr. 335.000,00 af (3. mand). Dette fremgår både af gældsbrevet, jf. bilag 2, og af kontoudtogene, jf. bilag 3. Beløbet blev udbetalt løbende over 2008, 2009 og 2010. Beløbenes størrelse varierede alt efter hvor mange penge (klageren) havde brug for på det pågældende tidspunkt.

(Klageren) var ikke medlem af en A-kasse, da han blev arbejdsløs og han var som følge heraf ikke berettiget til dagpenge. (Klageren) ønskede ikke, at være afhængig af det offentlige og ville derfor for så vidt muligt gerne være fri for at modtage kontanthjælp. Da hans gode ven (3. mand) tilbød, at han kunne låne penge af ham takkede (klageren) derfor hurtigt ja til dette tilbud. I forbindelse med lånet blev der udarbejdet et gældsbrev mellem (klageren) og (3. mand), jf. bilag 2.

Særligt vedr. (klagerens)forhold til (3. mand)

SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at det efter deres opfattelse, er usandsynligt, at en person, som (klageren) tilsyneladende intet nært forhold har til, skulle være villig til at låne ham et stort beløb, uden nogen form for sikkerhedsstillelse. Ud fra ordlyden i SKAT's udtagelse, kan det altså konkluderes, at SKAT ligger til grund, at (3. mand) skulle have lånt kr. 335.000,00 ud til en fremmed mand, hvilket ikke er korrekt.

(Klageren) har været tætte venner med (3. mand) i 20 år. Det er således ukorrekt, når SKAT anfører, at der intet nært forhold er mellem (klageren) og (3. mand). (Klageren) mødte (3. mand) i 1993/1994 hvor de begge var ansat i [virksomhed4]. (Klageren) var lige gået ned med sit firma og begyndte derfor at omdele aviser. (3. mand) var ansat i [virksomhed4] som koordinator og blev (klagerens) faste kontakt på [virksomhed4]. (Klageren) og (3. mand) fik med det samme en god venskabelig relation og begyndte at ses privat. De begyndte blandt andet at spille golf sammen og at spise middage sammen, hvilket de har gjort lige siden. (3. mand) blev senere selvstændig og startede egen distributionsvirksomhed med aviser og blade. (Klageren) blev ansat i (3. mands) distributionsvirksomhed, indtil år 2008 hvor (3. mand) afhændede virksomheden. (3. mand) havde i sine yngre år været på udvekslingsophold i USA og han havde altid gerne ville tilbage. Dette havde dog ikke været muligt på grund af egen virksomhed m.v.. Han besluttede sig derfor for at flytte til USA efter afhændelsen af sin virksomhed. (Klageren) har siden set (3. mand) en til to gange om året, både alene og med sin familie.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at det er fejlagtigt når SKAT skriver, at (klageren) og (3. mand) ikke har noget nært forhold. Vi ser intet unormalt i, at der oprettes et gældsbrev mellem to barndomsvenner gennem 20 år uden at der stilles sikkerhed.

Særligt vedr. gældsbrev

Et gældsbrev er en skriftlig skylderklæring, hvor udstederen erkender, at der påhviler ham en forpligtelse til at betale et bestemt pengebeløb. Et gældsbrev kan ikke tinglyses. Gældsbrevet er et bevis på udstederens tilgodehavende, men ingen sikkerhed for betalingen.

Der findes ingen regler om, hvad et gældsbrev skal indeholde, og vi er derfor uforstående overfor at SKAT vælger helt at se bort fra gældsbrevet mellem (klageren) og (3. mand). SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at de finder det mistænkeligt, at der ikke er stillet nogen form for sikkerhed, kaution eller anden form for garanti, at lånet er uforrentet og at gældsbrevet er underskrevet knap en måned før overførslerne. SKAT anfører ikke i deres afgørelse på hvilket retsgrundlag afvisningen af gældsbrevet er truffet på. Vi mener ikke, at SKAT, på grund af en mistanke, er berettiget til at afvise et gældsbrev der ikke på nogen måder bryder med gældende regler.

Som nævnt, er vi uforstående overfor, at SKAT stiller spørgsmål ved at gældsbrevet er underskrevet en måned før de første overførsler. Meningen med et gældsbrev er netop at indgå en skriftlig aftale inden pengene overføres, og vi kan derfor ikke se noget mistænkeligt ved dette.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at SKAT hverken har ret til eller belæg til helt at se bort fra gældsbrevet mellem (klageren) og (3. mand). SKAT bør derfor ligge gældsbrevet til grund.

Særlig vedr. arbejde for (3. mand)

Som tidligere nævnt afhændede (3. mand) sin virksomhed i år 2008 og har ikke siden drevet virksomhed. Det er altså ikke korrekte når SKAT skriver, at (klageren) har udført arbejde for (3. mand) i perioden den 1. august 2008 til 1. oktober 2010. Idet det ikke er umuligt for (klageren) at udføre arbejde for en ikke eksisterende virksomhed, kan det konkluderes, at der ikke er belæg for SKAT's påstand.

Særligt vedr. privatforbrug

Til SKAT's afgørelse af den 18. februar 2013 er vedlagt et af SKAT udarbejdet privatforbrug for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Privatforbruget omfatter både (klageren) og (klagerens hustru). For indkomståret 2008 har SKAT udregnet et privatforbrug på kr. 299.823,00, for indkomståret 2009 et privatforbrug på kr. 179.681,00 og for indkomståret 2010 et privatforbrug på kr. 329.563,00. Privatforbruget er uden lånene fra (3. mand). Fordi der er fundet fejl i SKAT's privatforbrugsopgørelse og fordi lånene fra (3. mand) ikke er medregnet, har vi uarbejdet en korrekt privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, se hertil bilag 4. Af privatforbrugsopgørelsen fremgår der et privatforbrug på kr. 350.421,00 i indkomståret 2008, kr. 328.851 i indkomståret 2009 og kr. 444.702 i indkomståret 2010.

På baggrund af det opgjorte privatforbrug mener SKAT ikke, at det har været nødvendigt for (klageren) at låne i alt kr. 335.000,00 af (3. mand) i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Vi er ikke af den opfattelse, at der i lovgivningen eller ud fra praksis findes en definition på hvad der anses for et rimeligt privatforbrug. Vi mener derfor ikke, at SKAT er berettiget til at tilsidesætte gældsbrevet på baggrund af deres egen SKAT's vurdering om et "for højt privatforbrug". Vi er således af den opfattelse, at SKAT alene har ret til at foretage en forhøjelse af privat­ forbruget i de tilfælde hvor privatforbruget er så lavt, at det ikke har været muligt for skatteyderen at leve.

På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at SKAT helt kan se bort fra gældsbrevet og dette bør derfor ligges til grund.

Særligt vedr. arbejde

SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at (klageren) havde arbejde som følgende:

Den 1. december 2008 til den 31. december 2008 hos [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS.

Den 1. maj 2009 til den 31. maj 2009 hos [virksomhed5] ApS.

Den 1. juli 2009 til den 31. juli 2009 hos [virksomhed6] ApS.

Den 1. juni 2010 til den 31. juli 2010 hos [virksomhed7] ApS.

Det er ikke korrekt, at (klageren) har arbejdet i perioden den 1. juni 2010 til den 31. juli 2010 hos [virksomhed7] ApS. [person4] er en af (klagerens) gode personlige venner og beløbet var derfor et lån. (Klageren) blev først ansat hos [virksomhed7] ApS den 1. maj 2010 og har lige siden været ansat der som almindelig lønmodtager.

På baggrund af ovenstående kan det derfor konkluderes, at (klageren) har haft arbejde i følgende perioder:

År 2008

Den 1. januar 2008 til den 30. november 2008 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. december 2008 til den 31. december 2008 arbejde (klageren) hos [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS.

År 2009

Den 1. januar 2009 til den 30. april 2009 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. maj 2009 til den 31. maj 2009 arbejde (klageren) hos [virksomhed5] ApS.

Den 1. juni 2009 til den 30. juni 2009 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. juli 2009 til den 31. juli 2009 arbejdede (klageren) hos [virksomhed6] ApS.

Den 1. august 2009 til den 31. december 2009 var (klageren) arbejdsløs.

År 2010

Den 1. januar 2010 til den 30. april 2010 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. maj 2010 til den 31. december 2010 arbejdede (klageren) hos [virksomhed7] ApS.

Foretages der en sammenligning af de perioder hvor (klageren) har haft arbejde og de perioder hvor der er indsat penge fra (3. mand), ses det også, at (klagerens) ikke har modtage penge i perioden efter arbejdet. Dette skyldes, at (klageren) i disse perioder ikke havde brug for de ekstra penge.

Indsættelser fra [virksomhed1]

SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at der i perioden fra den 7. januar 2008 til den 28. oktober 2008 er indsat kr. 282.458,80 fra [virksomhed1] på (klagerens hustrus) konto, hvilket også er korrekt. De indsatte beløb stammer dog fra (klagerens) moms- og skattesag tilbage i 2004 og 2005, hvor han blev dømt for at have drevet uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed2] v/(klageren). De indsatte beløb stammer derfor ikke fra uregistreret virksomhed i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 som ellers anført af SKAT.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at vor klient ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008, og at han derfor ikke skal beskattes af indsættelser på kr. 282.458,80 fra [virksomhed1]. En fastholdelse af dette vil være fejlagtigt og dermed åbenbar urimelig.

Subsidiær påstand

Vedr. suspension af forældelsesfristen for skatteansættelsen 2008

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har følgende ordlyd:

"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition på, hvad der skal til for, at en skatteyder eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter juridisk praksis, ligges der ved bedømmelsen af graden af uagtsomhed normalt vægt på, om personen fortsatte en handling, som han var bevidst om var ukorrekt. Ud fra dette foreligger der altså et krav om, at (klageren) bevidst skulle have drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008. Men idet (klageren) slet ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008, se hertil ovenstående argumentation, kan der umuligt foreligge grov uagtsomhed fra vor klients side. SKAT anfører i deres afgørelse, at der blandt andet er lagt væk på, at (klageren) ikke har selvangivet virksomhedsover­ skuddet for indkomståret 2008. Vi er uforstående heroverfor, idet vor klient selvfølgelig ikke kan selvangive et virksomhedsoverskud uden at have drevet virksomhed. Det er altså ikke korrekt, når SKAT anfører, at (klagerens) har handlet groft uagtsomt. Suspensionsreglen i skatte­ forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder derfor ikke anvendelse og afgørelsen er derfor ugyldig.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I relation til Skatteankestyrelsens skrivelse af 14. januar 2016, har Skatteankestyrelsen ved sagsbehandler (...) anmodet om oplysninger i forbindelse med behandlingen af sagen.

På baggrund heraf, er der anmodet om dokumentation for eventuelle afdrag på gælden til (3. mand) fra (klageren). Endvidere har Skatteankestyrelsen anmodet om dokumentation for indsætninger fra [virksomhed3] A/S, herunder eventuelle faktura eller andet materiale som kunne koble beløbene sammen med den momssag fra 2004-2005, som Skatteankestyrelsen anfører, at (klageren) hævder at indsætningerne stammer fra.

Vedr. dokumentation for afdrag

(...)

Det skal hertil nævnes, at (klageren) endnu ikke har afdraget på lånet fra (3. mand), da der er tale om et uforrentet lån som også er nedskrevet i et anfordringsgældsbrev underskrevet af begge parter.

Det skal understreges, at der er tale om et lån mellem to gode venner igennem mange år, hvorfor gældsbrevet i sin tid blev udfærdiget som anfordringsgældsbrev uden tilskrivninger af renter på lånet, da (3. mand) ikke på noget tidspunk har haft til hensigt at tjene penge på lånet til sin ven (klageren).

Vedr. indsætninger fra [virksomhed1]

(Klageren) oplyser at alle indsætninger fra [virksomhed3] A/S er dokumenteret, hvorfor alle bankoverførsler kan registreres fra den ene bankkonto til den anden bankkonto.

Derudover oplyser (klageren) at SKAT også er i besiddelse af indsætningerne, herunder samtlige kontoudtog hvoraf alle oplysninger fremgår, både afsender og modtager på beløbene. Alle indsætninger der har været fra [virksomhed3] A/S til (klagerens hustrus) konto, stammer fra arbejde (klageren) har udført for [virksomhed3] A/S i indkomståret 2008 og ikke som anført i Skatteankestyrelsens skrivelse af 14. januar 2016, at beløbene skulle stamme fra (klagerens) momssag fra 2004-2005.

Der skal gøres opmærksom på, at (3. mand) er bosiddende i USA og har været det siden år 2005, hvorfor (3. mand) heller ikke har drevet virksomhed siden, hverken her i Danmark eller i USA. At SKAT anser indbetalingerne for lån fra (3. mand) til (klageren) i indkomstårene 2008-2010 som betaling for arbejdsydelser, er forkert. Som nævnt ovenfor har (3. mand) ikke drevet virksomhed i de pågældende år, hvorfor der på ingen måde kan være tale om betaling for arbejde, men derimod er der tale om lån, hvilket også understøttes af det af begge parter underskrevne gældsbrev.

Vedr. lånet

Der har været indsætninger på (klagerens hustrus) konto i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, som er blevet overført af (3. mand). Lånet er lydende på kr. 335.000, som er modtaget af (klageren) over en periode på 3 år. Det skal bemærkes, at den sidste indsætning fra (3. mand) på lånet til (klageren) sker den 3. august 2010, hvorfor (klageren) som udgangspunkt ikke ville starte på tilbagebetaling af lånet året efter, netop fordi at lånet heller ikke er forrentet. Dette er også baggrunden for, at (klageren) ikke har afdraget på lånet endnu.

Konklusion

På baggrund af de fremlagte bemærkninger fastholder vi, at (klagerens) skatteansættelse skal nedsættes med kr. 335.000 for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Ligeledes fastholdes det, at der er tale om et lån fra (3. mand) og ikke betaling for arbejdsydelser.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, blandt andet hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse efter ovennævnte § 27, kan kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette fremgår af § 27, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. maj 2012 for indkomståret 2008, den 1. maj 2013 for indkomståret 2009 og den 1. maj 2014 for indkomståret 2010.

SKATs forslag vedrørende ændring af skatteansættelsen blev sendt den 22. januar 2013 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, for så vidt angår indkomståret 2008.

Herefter vil der alene kunne foretages ændringer for dette indkomstår, såfremt en af de betingelser, der er oplistet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er opfyldt.

Der er oplyst, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 blev genoptaget som konsekvens af, at SKAT havde modtaget oplysninger om, at en række overførsler fra 3. mand til klagerens hustrus konto. Ved efterfølgende gennemgang af klagerens hustrus konto bliver SKAT desuden opmærksomme på indsætningerne fra [virksomhed3] A/S (under konkurs). Ud fra disse oplysninger anses det for berettiget, at SKAT har genoptaget skatteansættelsen i 2008 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det ud fra SKATs oplysninger ikke var godtgjort, at de modtagne beløb hidrørte fra allerede beskattede midler.

SKAT havde derfor en berettiget formodning for, at klageren har haft en skattepligtig indkomst, der ikke var behørigt selvangivet. I betragtning af beløbenes størrelse må det tilegnes klageren som i hvert fald groft uagtsomt, at han ikke har informeret SKAT om forholdende.

Endvidere er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt, da SKAT først i brev af 17. september 2012 modtog oplysninger om, at beløbene vedrørte klageren, hvorfor SKAT først på dette tidspunkt kan anses for at være kommet til kundskab om forholdet i henhold til § 27, stk. 2. SKATs forslag er sendt den 22. januar 2013 og afgørelsen sendt den 18. februar 2013. Fristerne på henholdsvis 6 og 3 måneder er derfor overholdt.

For indkomstårene 2009 og 2010 er forslaget til ansættelsen afsendt inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Som følge heraf foreligger der ikke forældelse af de pågældende skatteansættelser.

Skønsmæssig forhøjelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive deres indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

[virksomhed1]

Det fremgår af klageren hustrus konto, at der er indsat pengebeløb i indkomstårene 2008-2010 svarende til 370.475 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontorudtoget fra klagerens bankkonto fremgår, at indsætningerne fra [virksomhed3] A/S under konkurs vedrører konkrete fakturanumre.

Endvidere har klageren forklaret, at beløbene udgør betaling for arbejde udført af klageren for [virksomhed3] A/S i indkomståret 2008. Beløbene overført fra [virksomhed3] A/S skal derfor medregnes i klagerens skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Indsættelser fra 3. mand

Af praksis fremgår en række krav til etablering og tilstrækkelig godtgørelse af et reelt låneforhold.

Der skal i denne vurdering tages stilling til, om der er stillet sikkerhed for lånet, om der er aftalt en afdragsordning på lånet eller det på anden måde er dokumenteret, at låntager har været retligt forpligtet til at tilbagebetale lånet jf. SKM 2011.97 HR.

Herunder påhviler det klageren der hævder, at der er tale om et reelt låneforhold at bevise, at ovenstående forhold er til stede ved låneforholdets etablering.

I den konkrete sag har klageren forklaret, at der er tale om et reelt låneforhold mellem to barndomsvenner. Dette skærper imidlertid vurderingen af låneforholdets reelle karakter, da der i så fald kan være tale om lån mellem nærtstående.

Da det i øvrigt er konstateret ved det fremlagte gældsbrev, at der er tale om et rente- og afdragsfrit lån, uden sikkerhedsstillelse og da klageren derudover ikke har dokumenteret en form for afdragsordning eller, at der senere er foretaget reelle afdrag på lånet til långiver, finder Landsskatteretten ikke, at der er tale om et reelt låneforhold mellem klageren og 3. mand.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger og da indsætningerne anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.