Kendelse af 11-07-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Faktiske oplysninger

Ejendommene [adresse1] og [adresse2] m.fl.

Ifølge det Centrale Personregister (CPR-registeret) indrejste klageren fra Island til Danmark den 10. juni 2003 og blev tilmeldt adressen [adresse1], [by1] Klageren var tilmeldt denne adresse frem til den 20. marts 2006, hvor han blev tilmeldt adressen [adresse3], [by1]. I perioden fra den 2. december 2002 til 3. februar 2005 var der ligeledes en anden mand tilmeldt adressen [adresse1].

Ifølge Bygnings- og Boligregistreret indeholder ejendommen [adresse1] 14 boliger med køkken. Lejligheden 2. th. har et boligareal på 174 m² med 5 værelser til beboelse.

Ifølge SKATs vurderingsoplysninger var ejendommen [adresse1] i 2004 ejet af selskabet [virksomhed1] A/S. Dette selskab ejede ifølge det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret) selskabet [virksomhed2] ApS, som ifølge SKATs vurderingsoplysninger ejede ejendommen [adresse2] m.fl., herunder [adresse3].

Efter det oplyste var klagerens fader indirekte medejer af ejendommene [adresse2] m.fl. og [adresse1].

Ved lejekontrakt af 18. oktober 2004 lejede klageren lejligheden [adresse3], 1. tv. fra den 1. oktober 2004.

Klagerens arbejdsmæssige og erhvervsmæssige forhold

I CVR-registeret er klageren registreret som eneste fuldt ansvarlig deltager i virksomheden [virksomhed3] i perioden fra den 1. december 2003 til den 20. august 2008. Virksomhedens branchekode er angivet som arkitektvirksomhed, og adressen er angivet som [adresse1].

Ifølge virksomhedens regnskab for året 2004, som klageren underskrev som indehaver den 5. juli 2005, havde virksomheden et overskud på 72.885 kr., hvilket klageren selvangav i indkomståret 2004.

Af sagen fremgår endvidere en række fakturaer af henholdsvis 14. januar 2004, 10. februar 2004 og 17. december 2004 vedrørende istandsættelses- og renoveringsarbejder i lejligheder i ejendommen [adresse2] m.fl. udstedt af virksomheden [virksomhed3] til [virksomhed4] ApS. På fakturaerne er under ”Vår ref/ henvendelse” anført ”[person1]”, og kontonummeret på fakturaen henviser til en konto, der er registreret hos klageren på [adresse1], 2. tv. Af to andre fakturaer udstedt til virksomheden [virksomhed3] den 3. juni 2004 og den 12. august 2004 vedrørende istandsættelsesarbejde i lejligheder på ejendommene [adresse1] og [adresse2] m.fl. er under ”Deres ref / henvendelse” ligeledes anført ”[person1]”^.

Der er fremlagt en ansættelsesaftale mellem klageren og det norske rederi [virksomhed5] AS af 22. juni 2003, hvoraf fremgår, at klageren blev ansat som ”forplejningsassistent” i perioden fra 24. juni 2003 til 13. august 2003 på båden [x1].

Klagerens opholdsmæssige og skattemæssige forhold

Der er endvidere fremlagt en række lønsedler fra [virksomhed5] AS fra første halvår af 2004, hvoraf fremgår, at klageren netto oppebar en samlet løn på 73.681 n.kr. fra arbejdet og var til søs i følgende perioder:

Færgen [x2] sejlede i perioden fra den 6. april 1994 til den 17. januar 2008 under norsk flag og havde hjemsted i [Norge]. Færgen [x3] sejlede i perioden fra den 10. februar 2004 til den 28. december 2006 ligeledes under norsk flag, men havde hjemsted i [Norge].

Der er fremlagt en erklæring fra ”[virksomhed6]” i [Frankrig], hvoraf fremgår, at klageren var på sprogskole fra den 8. februar til den 16. april 2004.

Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 10. juni 2003 til august 2004 nok var i Danmark tre gange, indtil han påbegyndte arkitektstudiet i [by1] i august 2004. I perioden fra ultimo juli til 18. oktober 2004 boede han i sin faders lejlighed på [adresse3], 4. tv., hvorefter han flyttede til [adresse3], 1. tv. Klageren har endvidere oplyst, at hans fader i den pågældende periode boede i [by1], mens hans moder boede i Island.

Af den norske skattemyndigheds ”skatteliste” for 2004 fremgår, at klageren oppebar en bruttoløn på 95.063 n.kr. og betalte heraf 12.148 n.kr. i ”inntekt stat” og 7.414 n.kr. i ”trygdeavgift”.

Efter det oplyste var klageren i den pågældende periode registreret som begrænset skattepligtig til Norge og fuldt skattepligtig til Island.

Landsskatterettens afgørelse af 8. februar 2011

Landsskatteretten traf den 8. februar 2011 afgørelse om nedsættelse af SKATs skønsmæssige forhøjelse på 120.000 kr. til 0 kr., blandt andet med henvisning til, at overskuddet fra virksomheden [virksomhed3] på 72.885 kr. og indtægten på 73.681 n.kr. skulle indgå i klagerens privatforbrugsberegning for indkomståret 2004. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at klageren reelt var ejer af virksomheden [virksomhed3], og at det derfor var med rette, at beskatningen var foretaget hos ham.

På baggrund af Landsskatterettens kendelse af 8. februar 2011 foreslog SKAT den 18. februar 2011 at forhøje klagerens indkomst med 65.502 kr. svarende til 73.681 n.kr. omregnet efter kurs 88,8998. Da klageren ikke reagerede på SKATs forslag til afgørelse, fremsendte SKAT en afgørelse den 23. marts 2011. SKAT placerede den norske indtægt i felt 207 på årsopgørelsen, der dækker over ”B-indkomst med videre”.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har truffet følgende afgørelse:

” Ligningsfristen

Afgørelse

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har ændret indkomstansættelsen for 2004 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5

Begrundelse

Det følger af retspraksis som ovenfor beskrevet under TfS 2012. 108VL, at når klageren ikke oplyste de danske skattemyndigheder om den norske indkomst, finder retten, at han i hvert fald ved grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5, for at ændre skatteansættelsen efter udløbet af fristen i lovens 26, stk. 1, var derfor opfyldt.

Nævnet finder at sagen er direkte sammenlignelig med [person1], og at når han ikke har oplyst SKAT om den norske indkomst, da har han ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at ændre skatteansættelsen efter udløbet af fristen i lovens § 26, stk. 1, var derfor opfyldt.

Skattepligt

Afgørelse

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset [person1] for fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1. stk. 1.

Begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, uanset om det hidrører her fra landet eller udlandet (globalindkomstprincippet)

Enhver skal selvangive sin indkomst- og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold. D et fremgår af skattekontrollovens § 1. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for f.eks. privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner.

Når skattemyndighederne har dokumenteret en indtægt, har myndighederne løftet bevisbyrden for, at der er tilgået skatteyderen en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden er løftet i den forstand at den “vender”, således at det herefter påhviler skatteyderen at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig eller stammer fra allerede beskattede midler.

Idet nævnet skal fremhæve, at repræsentanten påberåber sig, at [person1] ikke er fuldt skattepligtig til Danmark og ikke har taget ophold her i landet i kildeskattelovens forstand.

Nævnet finder, at disse anbringender hverken er dokumenterede eller sandsynliggjorte.

Nævnet finder, at det vil være både mest naturligt og enkelt for [person1] at fremlægge oplysninger om hans egne forhold.

Det er nævnets opfattelse, at når [person1] undlader at opfylde sin selvangivelsespligt jævnfør skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B og ikke fremlægger dokumentation af nogen art, da skal det komme ham til processuel skadevirkning, TfS2010.264

Endvidere anser nævnet, at den objektive formodningsregel taler imod disse anbringender, idet [person1] til myndighederne selv har oplyst, at være indrejst til Danmark 10 juni 2003 samt har meldt sin adresse til en herværende bolig.

Nævnet henviser yderligere til at Landskatteretten har anset det for dokumenteret/sandsynliggjort, at [person1], for indkomståret 2004, har udøvet virksomhed for sin danske virksomhed i Danmark.

Det er nævnets opfattelse, at når [person1] har bolig til rådighed i Danmark, og ydermere udøver personlig arbejdsindsats i sin danske virksomhed, da skal han anses for fuldt skattepligtig jævnfør kildeskattelovens § 1, stk.1, § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1 fra 10. juni 2003 som også oplyst af ham selv.

Lønindtægt fra Norge

Afgørelse

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst med 65.502 kr. vedrørende lønindtægt fra Norge.

Nævnet finder dog, at den norkse indtægt er forkert placeret af SKAT, idet indkomsten rettelig burde placeres i felt 287 “anden udenlandsk personlig indkomst” der samtidig styrer at der gives lempelse efter “exemption” som også foreskrives i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norge (Nordens)

Begrundelse

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse, anser retten det for dokumenteret, at [person1] har oppebåret en indtægt i norske kroner, for indkomståret 2004, der er skattepligtig indkomst for ham i Danmark.

Gæstestuderende fradrag

Afgørelse

Nævnet afviser at behandle punktet idet der ikke foreligger en afgørelse herom fra SKAT.

Anvisning

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 5, at skatteankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens ansættelse af indkomstskat.

Det fremgår videre af Processuelle regler på SKATs område 2008-4, version 4.8, afsnit A.1.4, at det er nævnets opgave, at afgøre klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer.

Da SKAT ikke har truffet afgørelse for 2004 vedrørende gæstefradrag, fordi [person1] først har fremført påstanden om i sin klage til nævnet, afviser nævnet at behandle sagen.

[person1] henvises til at rette henvendelse til SKAT om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for 2004.

Nævnet bemærker, at det ikke har taget stilling til, i hvilket omfang, der er grundlag for, at indrømme gæstestuderende fradrag efter artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Lempelse ved exemption/ligningslovens § 33

Afgørelse

Nævnet har behandlet punktet under ”lønindtægt fra Norge” idet hvis SKAT placerer indtægten i det korrekte felt, gives der automatisk exemption lempelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt følgende påstande:

”Påstand:

De 65.502 kr. [Diverse] har tjent i 2004 fra [virksomhed5] skal ikke medregnes til den danske skattepligtige indkomst, men til den Norske indkomst.

Alternativt skal indtægten lempes efter exemtion

Alternativt skal [Diverse] have gæstestudiefradrag

Alternativt er der sket forældelse”

Klageren har bl.a. til støtte for sine påstande anført følgende:

” Fakta:

Indtægter fra [virksomhed5]:

Fra perioden januar 2004 til august 2004 boede [Diverse] på adressen [adresse4], [by3], Norge, og arbejdede på et norsk indregistreret skib ([virksomhed5]). Her bemærkes, at [Diverse]s far er norsk statsborger. [Diverse] tager først ophold i Danmark i august 2004, hvor han starter arkitektstudiet.

Vedrørende [virksomhed3]:

Som sagt flyttede [Diverse] til Danmark i august 2004 for at starte på sit arkitektstudie ultimo august 2004. Forinden da havde [Diverse]’ far gjort ham til stråmandsejer af den personlige virksomhed [virksomhed3] (CVR: [...1]), der var 100 % drevet af hans far ([person2]), der arbejdede som tømrer.

Stråmandsarrangementet skyldes, at [Diverse]’ far skulle foretage noget renoveringsarbejde vedrørende nogle udlejningsejendomme, som han selv var medejer af. [Diverse] ønskede ikke, at det skulle fremgå af faktura m.v., at det reelt var ham, der havde udført arbejdet. Derfor denne stråmandsfunktion.

Ved kendelse af 16. august 2006 foretog [Skattecentret] en skønsmæssig forhøjelse på 176.000 kr. vedrørende indkomståret 2004.

Sagen i skatteankenævnet i 2006:

Afgørelsen blev påklaget til ankenævnet i [by1], og der blev anmodet om indledende kontormøde. Mødet blev holdt d. 6. november 2007 med sagsbehandler [person3], [person4] og [Diverse]. (se bilag 3).

[Diverse] fortæller, at han blot har stråmand for sin far, og intet har haft med virksomheden at gøre. [person3] replicerer, at i så fald er hans far rette indkomstmodtager til indkomsten i [virksomhed3].

[person3] fremsender herefter en erklæring til [Diverse], som han skulle underskrive og fremsende til skatteankenævnet, jf. bilag (B) og tillige bilag (C). [person3] varslede på mødet, at hvis faderen var enig, havde han ingen problemer med at flytte virksomheds-indkomsten til faderen.

[person3] gjorde endvidere opmærksom på, at [Diverse] som Islandsk studerende var berettiget til forhøjet personfradrag.

Ved brev af 26. juni 2008 indkalder [person3] [person1] til møde med skatteankenævnet, jf. Bilag (A).

[person3] skifter job og senere holdes der nr. 2 (februar 2009) kontormøde i [Skatteankenævnet] med [person5]. Se vedlagte mødereferat (bilag D). Ved dette møde bekræfter [person2], at det reelt er ham, der har drevet virksomheden.

Anbringender:

Forældelse (grov uagtsomt)

Hvis SKAT skal undgå forældelse, så skal de gøre gældende, at [Diverse] bevidst har snydt – eller som minimum har udvist grov uagtsomhed.

Det må her bemærkes, at uegentlig retsvildfarelse ikke kan medføre grov uagtsomhed. Hvis [Diverse] har tilstræbt at selvangive korrekt, men misforstår skattereglerne, så er det udelukket at statuere grov uagtsomhed.

Af sin arbejdsgiver fik [Diverse] fortalt, at han kun skulle selvangive indkomsten i Norge, hvilket efter min mening også er korrekt. På baggrund af dette råd har han selvangivet indtægten i Norge.

SKAT har endvidere ikke klarlagt, hvorvidt Danmark skal lempe efter excemtion eller ej. Skal der lempes efter excemtion, vil SKAT ikke få noget skatteprovenu, uanset indkomsten selvangives i Danmark, og allerede af den grund er det udelukket at postulere grov uagtsomhed.

Da [Diverse] er berettiget til studiefradrag på et beløb, der overstiger indkomsten fra [virksomhed5], så er det også af den grund umuligt at statuere grov uagtsomhed.

[Diverse] hjemmehørende i Norge efter DBO-overenskomsten

[Diverse] må anses for at være hjemmehørende i Norge frem til august 2008, da han har rådighed over en helårsbolig i Norge, indtægter fra Norsk indregistreret skib og ophold i Norge

Kildeskatteloven § 7:

Erhvervelse af en helårsbolig i Danmark medfører ikke fuld skattepligt i Danmark, jf. kildeskatteloven 7. Først når der tages ophold indtræder fuld skattepligt. [Diverse] tager først ophold i Danmark i august 2004, hvor han starter på arkitektstudiet, hvorfor indtægten fra [virksomhed5] er Skattefri.

Intern Dansk lempelse:

Lønmodtagerindkomsten fra [virksomhed5] line i 2004 er endvidere indtjent med henblik at fremskaffe indtægter til arkitektstudiet, der startede i august 2004 – og er dermed skattefrit hvis det ikke overstiger 71.000 kr. i 2004. [Diverse] har netop optjent dette beløb i 2004.

Lønmodtagerindkomst der er optjent ombord på norsk indregistreret båd, skal tillige lempes efter exemption, da [Diverse] var socialt sikret uden for Danmark. Endvidere skal indkomsten lempes efter ligningsloven § 33A.

Skattemæssigt hjemmehørende i Norge:

Det er vigtigt at bemærke, at de internationale skatteregler har forrang over for de danske skatteregler, men kun kan lempe. De internationale skatteregler finder anvendelse, når der er indgået en skatteaftale med tilflytterlandet.

Det er den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der finder anvendelse i nærværende sag, og den benytter følgende prioriteret rækkefølge af tilknytningsmomenter.

•Fast bolig

•Centrum for livsinteresser

•Ophold statsborgerskab

[Diverse] anså sig selv for fuld skattepligtig til Island frem til August 2004, hvor [Diverse] startede arkitektstudiet i [by1] og tager ophold i sin københavnske bolig, og har selvangivet i overensstemmelse hermed.

Fast bolig defineres, som den bolig, der enten danner rammen om den primære familie eller der hvor man overnatter, når man varetager sit normale indtægtsgivende erhverv.

[Diverse] får endvidere først reelt centrum for livsinteresser, når han starter sit studium i [by1] i august 2004. Der er således selvangivet i overensstemmelse med den internationale skatteret og kildeskatteloven § 7.

Forhøjet personfradrag for udenlandske studerende:

Allerede i 2006 anmodet [Diverse] om forhøjet personfradrag, hvis man ville fastholde forhøjelsen, og denne anmodning kan ikke tilsidesættes af SKAT.

At anmodningen er fremsendt i Skatteankenævnet, kan ikke tillægges betydning.

Den Nordisk Dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 20:

I artikel 20 i den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår, at Islandske studerende i Danmark ikke skal beskattes af indkomst fra kilder uden for Danmark.

[Diverse] er således ikke skattepligtig af lønindtægten han får fra [virksomhed5]

Lønindkomst optjent i Norge:

Der skal lempes efter exemption, hvis [Diverse] er omfattet af forordning nr. 1408/71 omkring social sikring i Island eller Norge. Told- og Skattestyrelsen har meddelt, at når en person bosat i Danmark har lønmodtagerarbejde i et andet nordisk land eller i Tyskland og samtidig er selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, er han i henhold til EF-forordning 1408/71 socialt sikret både i det andet nordiske land/Tyskland og i Danmark. En sådan dobbelt social sikringer er ikke til hinder for exemptionslempelse af skatten af lønindkomsten fra udlandet, jf.SKM2002.221.TSS”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt til Danmark

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Klageren var i perioden fra den 10. juni 2003 til 20. marts 2006 tilmeldt adressen [adresse1]., hvorefter han blev tilmeldt adressen [adresse3], 1. tv. Klageren havde dog allerede fra den 1. oktober 2004 lejet lejligheden på adressen [adresse3], 1. tv. og havde inden da siden ultimo juli 2004 boet i sin faders lejlighed på adressen [adresse3], 4. tv. Klagerens fader var i perioden indirekte medejer af både ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2] m.fl., herunder [adresse3], og det må således lægges til grund, at klageren i overensstemmelse med tilmeldingen i CPR-registeret havde en bolig til rådighed i Danmark på adressen [adresse1] fra 10. juni 2003.

Klageren havde endvidere siden den 1. december 2003 været registeret som indehaver af arkitektvirksomheden [virksomhed3], der forestod en række renoveringsopgaver på ejendommene [adresse1] og [adresse2] m.fl. i indkomståret 2004. Klageren underskrev virksomhedens årsregnskab for 2004 som indehaver, selvangav virksomhedens resultat for indkomståret 2004 og stod påført som kontaktperson for virksomheden på fakturaer udstedt af og til virksomheden, som havde adresse på [adresse1]. Det er heller ikke i nærværende sag imod de nævnte oplysninger godtgjort, at klageren ikke reelt var ejer af virksomheden [virksomhed3].

Klageren har oplyst, at han har været i Danmark tre gange i perioden fra den 10. juni 2003 til august 2004. Det er ikke dokumenteret, at klageren havde fast bolig til rådighed i Norge, hvor han kun var begrænset skattepligtig, eller at han i øvrigt i den pågældende periode tog længerevarende ophold i enten Norge eller Island imellem de perioder, hvor han enten sejlede for [virksomhed5] AS eller var på sprogskole.

På denne baggrund må det lægges til grund, at klagerens ophold i Danmark, hvor han i den pågældende periode havde bolig til rådighed på [adresse1] og var indehaver af virksomheden [virksomhed3], der ligeledes havde adresse på [adresse1], ikke alene havde karakter af ferie eller lignende.

På det foreliggende grundlag må klageren derfor anses for at have været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2004, jf. kildeskattelovens §§ 1, stk. 1, nr. 1, og 7, stk. 1, og indkomsten fra [virksomhed5] AS skal således medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan told- og skatteforvaltningen foretage en ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Henset til det ovenfor anførte, samt at klageren alene var begrænset skattepligtig til Norge, har klageren ikke med rimelighed kunne gå ud fra, at der var gjort endeligt op med beskatningen af lønindkomsten fra [virksomhed5] AS ved beskatningen i Norge, og det må derfor anses for groft uagtsomt, at klageren ikke selvangav denne indkomst i Danmark og derved bevirkede, at SKAT foretog en ansættelse på ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Da SKAT endvidere fremsendte forslag til afgørelse den 18. februar 2011 efter Landsskatterettens afsigelse af kendelse den 8. februar 2011 og traf afgørelse den 23. marts 2011 i henhold til det fremsendte forslag til afgørelse, er betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Klageren må anses for at være hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet han her havde fast bolig til rådighed og sine væsentligste økonomiske interesser i form af virksomheden [virksomhed3].

For så vidt angår art. 20, stk. 4, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, om islandske studerendes fritagelse for beskatning af vederlag for arbejde, finder denne artikel ikke anvendelse på vederlaget fra [virksomhed5] AS, da klagerens ophold i Danmark som følge af ejerskabet til virksomheden [virksomhed3] ikke udelukkende kan anses for begrundet i studie- eller uddannelsesøjemed.

I henhold til lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande, som ændret ved lov nr. 486 af 7. juni 2001, finder art. 25, stk. 1, litra c, anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som oppebærer indkomst som omhandlet i artikel 15, stk. 3,eller artikel 21, stk. 7, litra c, og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og som betaler sociale bidrag i disse lande, jf. den dagældende § 1 a, stk. 3.

Ifølge art. 25, stk. 1, litra c, kan Danmark medregne indkomst, som bl.a. omhandles i artikel 15, stk. 1, i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

Klageren betalte for indkomståret 2004 7.414 n.kr. i ”trygdeavgift” og 12.148 n.kr. i ”Inntekt stat” af indkomsten fra ansættelsen i [virksomhed5] AS vedrørende sin beskæftigelse ombord på færgerne, [x2] og [x3], der i den pågældende periode begge sejlede under norsk flag.

Det må således lægges til grund, at klageren var omfattet af lovgivningen om social sikring i Norge og betalte sociale bidrag her i form af ”trygdeavgift”. På denne baggrund finder art. 25, stk. 1, litra c, anvendelse på bruttoindtægten opgjort til 84.511 kr. fra [virksomhed5] AS, der er omfattet af art. 15, stk. 3, om vederlag for arbejde udført om bord på norsk skib i internationalt trafik, og den skat, der svares af denne indkomst, skal således fradrages ved opgørelsen af den samledes indkomstskat for indkomståret 2004.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse, idet det dog bemærkes, at den skattepligtige lønindkomst fra Norge forhøjes fra 65.502 kr. til 84.511 kr.