Kendelse af 21-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Faktiske oplysninger

Klager er gift og har 2 børn, som i 2008 var henholdsvis 8 og 14 år.

Klageren var indtil 30. marts 2009 ansat lønmodtager. Herefter modtog han arbejdsløshedsunderstøttelse. Klageren er uddannet elektriker.

Klageren har siden den 7. juli 2003 været registreret som ejer af en personlig drevet virksomhed med CVR nr. [...1] og ved navn [virksomhed1] v/[person1]. Virksomheden har været afmeldt i en periode, og er registreret som genstartet d. 1. juni 2008. Der er ikke selvangivet skattepligtigt resultat af virksomhed i perioden 7. juli 2003 – 31. december 2008.

Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden aldrig har været aktiv. Klageren havde på et tidspunkt anskaffet sig et par prøveskilte til motorcykel, idet han havde overvejelser om at starte virksomhed med køb og salg af motorcykler.

Ved SKATs afgørelse af 19. august 2009 fik klageren inddraget et sæt prøveskilte til bil, idet de ulovligt var udlånt til [person2] og påmonteret en Audi A4.

Udførsel af 85.000 USD fra [lufthavnen]

Klageren blev den 8. februar 2008 standset af Smuglerikontrollen i [lufthavnen]. Det blev konstateret, at han medbragte 85.000 USD, svarende til 493.000 kr., uden at beløbet var deklareret. Klageren var på vej til USA.

Klageren oplyste til kontrollen, at pengene dels stammede fra opsparing og dels fra optagelse af lån med pant i et sommerhus. Pengene var ad flere omgange vekslet til USD i [finans1]. Pengene skulle bruges til køb af et armbåndsur i USA. Klageren havde stået på venteliste til at købe uret, der kun var fabrikeret 96 eksemplarer af på verdensplan. Klageren oplyste endvidere, at han ikke havde planer om at indføre uret til Danmark. Det skulle ligge i en bankboks i USA, mens det forhåbentlig ville stige i værdi. Klageren har efterfølgende bekræftet sin forklaring overfor SKAT.

Der er tale om et armbåndsur af mærket Audemars Piquet. Klageren har efterfølgende oplyst, at midlerne til købet blev fremskaffet, dels ved opsparing af egne midler, og dels ved lån fra forældre. Klageren har fremlagt en kopi af et lånedokument, hvoraf det fremgår, at han den 22. august 2007 har lånt 370.000 kr. kontant af sine forældre. Lånet er uforrentet. Klageren har endvidere oplyst, at kontanterne blev opbevaret i hans private pengeskab indtil afrejsen den 8. februar 2008.

Klagerens repræsentant har oplyst, at uret var solgt til anden side, da klageren ankom til USA. Efter et par dages ophold i USA rejste klageren hjem igen. Den medbragte beholdning af USD var på hjemrejsetidspunktet reduceret med ca. 2.500 USD. Det er oplyst, at beløbet var medgået til lommepenge m.v. Det er endvidere oplyst, at det tilbageværende beløb blev lagt tilbage i klagerens pengeskab ved hjemkomsten. Der er, trods Skatteankestyrelsens opfordring hertil, ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet er deklareret ved tilbagekomsten. Det er heller ikke dokumenteret, at det resterende beløb på ca. 82.500 USD efterfølgende er omvekslet til danske kroner.

Klageren har på et møde med SKAT den 28. januar 2010 oplyst, at han pr. denne dato havde anvendt omkring 100.000 kr. af kontantbeløbet til privatforbrug.

Lån af forældre

Klageren har oplyst, at hans forældre i 2008 har overført nedenstående beløb til ham:

Klagerens forældre har oplyst, at de har overført følgende beløb til klageren:

SKAT har konstateret, at de med * markerede beløb er indsat på en anden af klagerens forældres bankkonti den samme dato.

Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for, at provenu på 409.277,39 kr. ved salg af sommerhus i 2012 blev indsat på klagerens fars bankkonto den 17. december 2012.

Klagerens forældres privatforbrug er af repræsentanten beregnet til 474.758 kr. for indkomståret 2006, 326.241 kr. for indkomståret 2007 og 261.700 kr. for indkomståret 2008.

Derudover har forældrene arvet fra klagerens farmor samt optaget lån i sommerhuset.

Køb af BMW 530 D, Aut.

Klageren blev ifølge Centralregisteret for Motorkøretøjer ejer af en BMW 530 D, AUT den 4. december 2008. Bilen er første gang indregistreret den 16. oktober 2003. Det fremgår af Trafikstyrelsens hjemmeside, at bilen blev synet den 10. januar 2008. Bilen havde på det tidspunkt kørt 160.000 km.

Bilen blev i forbindelse med ildspåsættelse den 14. januar 2009 totalskadet, og klageren fik udbetalt 435.000 kr.fra et forsikringsselskab.

Klageren købte bilen den 4. december 2008 af [person3], [adresse1], [by1].Der er fremlagt kopi af en kvittering for købet dateret den 4. december 2008 og underskrevet af sælgeren, [person3], [adresse1], [by1], hvor overdragelsessummen er anført til 165.000 kr.

Det er oplyst, at købet af bilen er finansieret ved et privat lån af [person4] og [person5]. Der er fremlagt en bankkvittering, hvoraf det fremgår, at beløbet indsættes på klagerens ægtefælles bankkonto den 18. december 2008 med teksten ”[person1] kontant lån 1 måned”.

Ifølge folkeregisteret var [person3] ikke tilmeldt adressen [adresse1], [by1] den 4. december 2008.

Det fremgår af Centralregisteret for Motorkøretøjer, at bilen fra 16. oktober 2003 til 6. april 2008 var registreret med selskabet [finans2] som ejer og [virksomhed2] som bruger. Fra den 7. april 2008 til den 4. december 2008 var bilen registreret med [person6] som ejer og bruger.

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering, at [person3] var registreret som direktør og bestyrelsesmedlem i leasingselskabet. SKAT har konstateret, at underskrifterne på kvitteringen for købet af bilen og underskriften i leasingselskabets regnskab er ikke identiske.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [person3] var direktør i [virksomhed3], som var registreret på adressen [adresse1] i [by1]. [virksomhed3] var ejet af [person6], der havde købt bilen privat af leasingselskabet. [person3] står som sælger af bilen på bilaget, fordi han var direktør i [virksomhed3], og fordi [person6] havde bedt ham om at afhænde bilen. Bilen havde på salgstidspunktet en defekt motor. Klageren fik af [person3] tilbud om at købe bilen for restgælden, der var 165.000 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at motoren blev renoveret for 20.000 kr. – 25.000 kr.

Klagerens repræsentant har, trods Skatteankestyrelsens opfordring hertil, hverken fremlagt erklæring fra sælgeren om overdragelsessummen eller dokumenteret pengestrømmen.

Salg af byggematerialer/køb af sommerhus

Klageren og hans ægtefælle købte den 15. februar 2005 en sommerhusgrund på [adresse2], [by2].

Klageren har fremlagt kopi af en entreprisekontrakt på en samlet byggesum på 470.100 kr.Klageren skulle selv udføre en del af byggearbejdet. Der blev bl.a. givet nedslag i købsprisen vedrørende trægulve, strøer, isolering og materialer til sauna.

Klageren optog et kreditforeningslån på 800.000 kr. Det er oplyst, at en del af dette lån blev opbevaret i klagerens pengeskab og efterfølgende anvendt til køb af USD. Det er endvidere oplyst, at klageren solgte overskydende materialer fra sommerhusbyggeriet samt et spabad for i alt 100.000 kr. Der er fremlagt 3 bankchecks udstedet af [finans3] den 7. november 2008, 10. november 2008 og 18. december 2008, pålydende henholdsvis 20.000 kr., 30.000 kr. og 50.000 kr. som dokumentation for betalingen. Køberen er oplyst at være [person7], der er klagerens tidligere arbejdskollega.

Klageren har ikke, trods Skatteankestyrelsens opfordring hertil, fremlagt en erklæring fra [person7] om, at de 3 bankchecks er betaling for hans køb af byggematerialer. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke længere har kontakt med [person7].

Privatforbrugsopgørelse

Husstandens beløb til rådighed for privatforbrug for årene 2004 -2008 er opgjort af SKAT til følgende beløb:

Konstateret privatforbrug

Med udgangspunkt i bevægelserne på klagerens bankkonti har SKAT opgjort de faktiske hævninger således:

Rejseudgifter 362.363 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at rejseudgifterne ikke alene vedrører klageren og hans familie. Klagerens venner og familie – ud over den nære familie - har været med på nogle af rejserne. Derudover har klageren i mange tilfælde lagt ud for venner og families rejser og leje af bil med sit guldkort, og derigennem fået store rabatter. Klageren har efterfølgende blevet refunderet de udgifter, som ikke vedrørte ham selv eller hans kone og børn. Klagerens repræsentant har i mail af 25. januar 2013 redegjort således for klagerens rejseudgifter:

”[person1]s Mastercard nr. er [...00] og hans [virksomhed8] kortnr. [...1]

[person1] har oplyst følgende omkring rejseudgifterne:

1/2-2008 bestilles en rejse sammen med en ven der hedder [person8] – billetterne koster 6.601 kr. pr. billet. [person8] betaler efterfølgende for sin egen billet til [person1]. De rejser ud 19/2 og rejser hjem 22/2 på en opgraderet billet.

11/4-2008 – bestiller han en rejse med en ven der hedder [person9]. De rejser den 24/4. [person9] låner penge til køb af smykke i butikken [...] (41.260,50 kr.) samt køb af Apple-udstyr m.v. 13.055 kr. Begge beløb + andel af rejsen betaler [person9] tilbage efter hjemrejsen i kontanter.

19/9-2008 bestiller en bekendt til [person10] og hendes datter + en veninde til [person10] en rejse til Polen på [person1]s kort. [person1] er ikke med på denne tur. [person10] betaler til [person1] kontant for hans udlæg.

Årsagen til at [person1] betaler er som tidligere beskrevet, at han får rabat hos [virksomhed8] og derfor kan de spare en del på flyrejsen m.v.

De øvrige rejseudgifter er afholdt af [person1] og hans familie.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende oplyst, at der er tale om et sølvkort hos [virksomhed8].

Indsætninger på bankkonti

SKAT har gennemgået kontobevægelserne på klagerens og hans ægtefælles bankkonti. Der er konstateret en række indsætninger, som ikke ses at have relation til de selvangivne lønindtægter m.v.

Indsætninger er specificeret således:

SKAT har anset disse indsætninger for skattepligtig indkomst og har forhøjet indkomsten hermed.

Derudover har SKAT forhøjet indkomsten med yderligere 542.000 kr. Denne forhøjelse har SKAT opgjort således:

Skatteankenævnets afgørelse

Indsætninger på bankkonti

Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætninger på kontoen stammer fra tidligere hævninger på kontoen, som efterfølgende genindsættes, når kontoens saldo har været negativ.

Der er indsat 283.500 kr. på klagerens bankkonto. Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet stammer fra beskattede midler.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

Der har ikke været udarbejdet et løbende regnskab som dokumenterer, at samtlige indtægter og udgifter er indeholdt i regnskabet, hvorfor regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med reglerne herom, jf. bogføringsloven §§ 7 – 9 om registreringer og dokumentation. Det bemærkes, at klageren ikke har indsendt regnskab for virksomheden til SKAT.

Privatforbrug

Det opgjorte privatforbrug giver ikke plads til et efter forholdende antageligt privatforbrug.

Klagerens privatforbrug er opgjort til – 49.721 kr., hvorfor der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

BMW 530 D, Aut

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han alene har betalt 165.000 kr. for bilen.

Der henser til:

Lån/gave fra forældre

Det er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, at der er modtaget lån eller gaver i størrelsesorden 375.000 kr. I privatforbrugsopgørelsen er det derfor lagt til grund, at der alene er modtaget 75.000 kr.

Salg af byggematerialer

Det er ikke dokumenteret, at checkindbetalingerne i 2008 på henholdsvis 30.000 kr., 20.000 kr. og 50.000 kr. vedrører salg af overskydende byggematerialer samt spabad fra byggeri af sommerhus i 2005. Det anses ikke for sandsynliggjort, at der har været en beholdning af byggematerialer fra byggeriet i 2005 af en sådan størrelsesorden, at det giver mulighed for et efterfølgende salg på 100.000 kr. Der henvises til, at SKAT har opgjort det kontante privatforbrug i 2005 til 261.949 kr. før udgifter til opførelse af sommerhus. Det anses derfor for usandsynligt, at køb af yderligere byggematerialer i den størrelsesorden, kan indeholdes i det kontante privatforbrug i 2005.

Konstateret privatforbrug.

Det kontante privatforbrug er opgjort til 842.124 kr. ud fra foretagne hævninger på bankkonti. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at en del af rejseudgifterne på 362.363 kr. vedrører udlæg for familie og venner, som efterfølgende er refunderet klageren.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr.

Virksomhed [virksomhed1]
Klageren har været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1]. Virksomheden har reelt aldrig været aktiv. Den eneste aktivitet der har været er, at klageren på et tidspunkt havde et par prøveplader til motorcykel, da han overvejede at starte en virksomhed med køb og salg af motorcykler. Klageren fandt dog hurtigt ud af, at det var en svær branche at begå sig i, når man ikke havde den nødvendige erfaring og kendskab til branchen. Der har således aldrig været erhvervsmæssig aktivitet i [virksomhed1].

Hverken skatteankenævn eller SKAT har på nogen måde dokumenteret eller sandsynliggjort nogen form for erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden. Da der ikke er indtægter eller udgifter i virksomheden, er der selvfølgelig ikke grundlag for at udarbejde et regnskab for virksomheden. Skatteankenævnets bemærkninger om at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes virker derfor noget malplaceret. Klageren har ikke haft nogen form for selvstændig virksomhed i 2008 eller i andre indkomstår.

Køb af BMW

Skatteankenævnet har lagt til grund for sine beregninger, at klageren har betalt 375.000 kr. for bilen. Dette er ikke korrekt. Klageren har købt bilen for 165.000 kr. af en bekendt, der havde frikøbt bilen fra et leasingselskab. Bilen havde på daværende tidspunkt en defekt motor. Klageren har efterfølgende fået renoveret motoren for 20-25.000 kr.

Der er fremsendt dokumentation for køb af bilen den 4. december 2008 for 165.000 kr. Skatteankenævnet mener ikke, at klageren har dokumenteret/sandsynliggjort den faktiske anskaffelsessum og evt. istandsættelsesudgifter for bilen og betalingen (betalingsform) af denne, og har derfor ansat købesummen til 375.000 kr. Skatteankenævnet lægger vægt på, at sælger [person3]s underskrift ikke er identisk med den underskrift, som [person3] har anvendt i regnskabet for et leasingselskab - uden dog at dokumentere dette yderligere.

[person3] var direktør i [virksomhed3], som på daværende tidspunkt var registreret på adressen [adresse1] i [by1]. [virksomhed3] er ejet af [person6]. Klageren har efterfølgende fået oplyst, at [person6] havde købt bilen privat af et leasingselskab. [person3] stod som sælger af bilen, da han var direktør i [virksomhed3], og var blevet bedt om at sælge bilen for [person6], da bilens motor var defekt. Klageren fik oplyst af [person3], at han kunne købe bilen til restgælden, svarende til 165.000 kr. kontant.

Det er således klart dokumenteret, at bilen er købt for 165.000 kr. - via underskrevet købsaftale - hvorfor dette skal lægges til grund ved beregningen af klagerens privatforbrug.

Køb af valuta 85.000 USD (493.000 kr.) Lån af forældre 370.000 kr.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at klageren har købt 85.000 USD (svarende til 493.000 kr.)

Klageren har dels lånt pengene kontant af sine forældre (370.000 kr.), hvilket klart fremgår af lånedokumentet af 22. august 2007. Klageren har opbevaret pengene kontant i et privat pengeskab. Lånet på 375.000 kr. fra klagerens forældre skal medtages i opgørelsen af privatforbruget.

Skatteankenævnet har ikke godkendt dette lån, da nævnet har henset til forældrenes disponible privatforbrug. Forældrene har i lighed med klageren opbevaret pengene i et privat pengeskab. Det lån, forældrene har ydet til klageren, er sparet sammen i en årrække, og stammer bl.a. fra arv fra klagerens farmor ([person11]s mor), samt almindelig opsparing gennem en årrække. Klagerens forældre har en pæn lønindkomst og forholdsvis beskedne udgifter, hvilket har resulteret i muligheden for en løbende opsparing. Årsagen til at pengene blevet opbevaret i et privat pengeskab er en generel mistro tit bankerne, herunder bankernes gebyrer osv.

Skattecentret/skatteankenævnet har blot konstateret, at “I vurderingen af forholdet indgår, at skatteyders forældre ikke anses for at have mulighed for at yde de pågældende lån”. Skattecentret/ skatteankenævnet har ikke underbygget denne påstand yderligere, hvorfor denne påstand ikke kan accepteres.

Der er fremlagt kontoudtog fra klagerens far, hvor det klart fremgår, at han har hævet store kontante beløb i 2005 og 2006 (her er alene hævet 149.500 kr. til opsparing/lån). Derudover har klagerens forældre optaget lån i 2005 på 361.000 kr. (provenu 350.000 kr.) i deres sommerhus. Pantebrev er fremlagt. Heraf blev der brugt 120.000 kr. til udskiftning af vinduer i sommerhuset. Den resterende del af lånet blev ikke brugt.

Klagerens repræsentant har i en efterfølgende redegørelse bl.a. oplyst, at klagerens forældre har haft pæne rådighedsbeløb hvert år 320 t.kr. (2005), 474 t.kr. (2006), 326 t.kr. (2007) og 261 t. kr. (2008), der sagtens kunne give plads til, at de havde opsparet/lånt beløb til klageren i den størrelsesorden. Derudover havde de arvet fra [person11]s mor + optaget lån i sommerhuset, hvor kun en del af pengene blev brugt til nye vinduer m.v.

Klagerens forældre bor i en andelsbolig, hvor de ikke har gæld i boligen, og deres boligafgift er på ca. 2.000 kr. pr. måned + lidt forbrug. Klagerens far har firmabil, og de har derfor ikke udgifter til bil m.v.

Derudover har de lidt udgifter til ejendomsskatter og forbrugsudgifter m.v. i deres sommerhus, men det beløber sig til maks. 1.000 kr. om måneden for alt.

Da lånet til klageren således bør godkendes, og da købet af 85.000 USD er foretaget i 2007, skal købet af USD ikke påvirke privatforbrugsopgørelsen for 2008.

Ovenstående sandsynliggør at klagerens forældre har kunnet ydet lånet til klageren.

Salg af materialer/køb af sommerhus

Klageren har solgt overskydende materialer og spabad til en tidligere kollega. Beløbene er modtaget på 3 stk. checks fra [finans3] på henholdsvis 30.000 kr., 20.000 kr. og 50.000 kr.

Tingene er købt af:

[person7]

[adresse3]

[by4]

CPR-nr. xxxxxx-xxxx

Det forhold, at skatteankenævnet ikke anser de 3 checkbetalinger (henholdsvis 30.000 kr., 20.000 kr. og 50.000 kr.) for at vedrøre salg af overskydende byggematerialer/SPA-bad fra sommerhus, står klageren meget uforstående overfor, da det er oplyst, at tingene er købt af [person7], og de faktiske omstændigheder er, at der var overskydende byggematerialer samt salg af spa, som klageren fortrød købet af. Da salget er sket til en tidligere kollega, er der ikke udarbejdet købsbilag eller lign. Det er derfor klagerens opfattelse, at disse indsætninger på ingen måder kan anses for skattepligtige indsætninger. Dette gælder i øvrigt også de øvrige indsætninger, som klageren har foretaget.

Skattecentret har tidligere bedt om købsaftale fra [virksomhed9]. Denne aftale er fremsendt til Skattecentret. Af denne fremgår det, at anskaffelsessummen for sommerhuset udgjorde 473.600 kr. Tilbage i 2005 optog klageren et lån på 800.000 kr. En del af det overskydende beløb er ligeliges blevet opbevaret i det private pengeskab, og der er anvendt en del af det overskydende beløb til køb af USD.

Diverse kontante indsætninger

Der er foretaget flere indsætninger af kontante beløb fra klageren på diverse konti. De fleste af disse beløb stammer fra de hævninger, som skatteankenævnet har opgjort til 283.574 kr. (hævningerne har udgjort mellem 100 kr. og 39.000 kr.) De beløb, der er indsat, er normalvis indsat, når konti har været i minus osv. Indsætningerne skal således modregnes i de hævninger, som skatteankenævnet har opgjort.

Klageren har som tidligere nævnt ikke haft nogen erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden [virksomhed1]. Der er således ikke tale om erhvervsmæssig indkomst, men indsætninger af private midler, herunder midler fra private lån i forbindelse med køb af sommerhus, lån fra forældre og salg af byggematerialer/spa til kollega m.v.

Rejseudgifter

Skatteankenævnet har opgjort rejseudgifterne til 362.363 kr. På en del af disse rejser har deltaget venner og familie (udover klagerens egen husstand). [person1] har i mange tilfælde betalt rejserne og leje af biler osv., da han havde guldkort hos [virksomhed8], og derigennem kunne opnå store rabatter.

Klageren har forgæves forsøgt i over et år at få [virksomhed8] til at udskrive de billetter, som er købt på hans guldkort. [virksomhed8] har været meget svær at trænge igennem til, men har nu meddelt, at de ikke må udlevere udskrifter af billetter, som andre end klageren står nævnt på, da dette er personfølsomme oplysninger. Det er kun SKAT, der kan rekvirere disse oplysninger.

Klagerens MasterCard nr. er [...02] og hans [virksomhed8] kortnr. er [...1].

Klageren har oplyst følgende omkring rejseudgifterne:

1/2-2008 - bestilles en rejse sammen med en ven, der hedder [person8] - prisen er 6.601 kr. pr. billet. [person8] betaler efterfølgende for sin egen billet til [person1]. De rejser ud 19/2 og rejser hjem 22/2 på en opgraderet billet.

11/4-2008 - bestiller han en rejse med en ven, der hedder [person9]. De rejser den 24/4. [person9] låner penge til køb af smykke i butikken [...] (41.260,50 kr.) samt til køb af Apple-udstyr m.v. for 13.055 kr. Begge beløb samt andel af rejsen betaler [person9] tilbage efter hjemkomsten i kontanter.

19/9-2008 - bestiller en bekendt til klageren, [person10] og hendes datter samt en veninde til [person10], en rejse til Polen på klagerens kort. Klageren er ikke med på denne tur. [person10] betaler til klageren kontant for hans udlæg.

Årsagen til at klageren betalte, var, at han fik rabat hos [virksomhed8], og derfor kunne de spare en del på flyrejsen m.v. Øvrige rejseudgifter blev afholdt af klageren og hans familie.

Skatteankenævnet har ikke taget højde for redegørelsen i klagen og den fremsendte dokumentation, ligesom skatteankenævnet ikke har sandsynliggjort eller bevist, at klageren har haft erhvervsmæssig eller anden indkomst, som ikke er medtaget i hans selvangivelse.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

Den skattepligtige indkomst kan forhøjes, hvis privatforbruget er usandsynligt lavt, eller hvis beløbet til rådighed for privatforbrug er negativt. Dette følger af en fast praksis, som er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967, gengivet i UfR 1967.635. I så fald kan SKAT efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt/antageligt privatforbrug, jf. også Højesterets dom af 6. december 2001, gengivet i SKM 2002.70.HR.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at han har modtaget lån, gaver og andre skattefrie indtægter, som har bidraget til privatforbruget. Der henvises til Højesterets dom af 6. december 2001, gengivet i SKM 2002.70.HR.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at husstandens beløb til rådighed for privatforbrug for 2008 udgør -49.721 kr. SKATs beregning af rådighedsbeløbet kan tiltrædes. Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har modtaget private lån fra sine forældre, ligesom køb af bil, salg af byggematerialer, samt godtgørelse fra venner og bekendte vedrørende afholdte udgifter til rejser, ikke ses dokumenteret vedpengeoverførsler. SKATs opgørelse af klagerens privatforbrug anses derfor ikke foretaget på et urigtigt grundlag.

Det foreligger oplyst, at klageren i 2008 var registreret som indehaver af en virksomhed med et aktivt CVR-nr. Det er endvidere oplyst, at klageren var i besiddelse af prøveskilte til bil og eventuelt motorcykel. Henset til det negative privatforbrug, finder Landsskatteretten det derfor for godtgjort, at klageren har oppebåret en ikke selvangivet indkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.