Kendelse af 20-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Faktiske oplysninger

Du er hovedaktioner i selskabet [virksomhed1] ApS, som du ejer 100 %. [virksomhed1] ApS ejer 100 % af selskabet [virksomhed2] A/S.

Det fremgår vedrørende aktieudbytte af dine kontoudskrifter fra [finans1] konto nr. [...94], at der henholdsvis den 24. juli 2009 og den 23. december 2009 er indgået 100.000 kr. med teksten “[virksomhed2] A/S udbytte”.

På din mellemregningskonto med [virksomhed2] A/S er teksten den 24. juli 2009 “udbytte [person1]” og den 23. december 2009 “overført til [person1]”. Mellemregningskontoen var på daværende tidspunkt, inden posteringerne, på henholdsvis 437.675,17 kr. og 535.406,85 kr. som tilgodehavende for selskabet.

Den 8. april 2010 indskyder du 2.000.000 kr. på mellemregningskontoen med [virksomhed2] A/S.

Din repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at du har modtaget løn fra [virksomhed2] A/S i perioden. Din repræsentant har ligeledes bekræftet, at der er sket forrentning af din mellemregningskonto med dette selskab, og henvist til den fremlagte oversigt over mellemregningskontoen samt til årsrapporten og de interne specifikationer for [virksomhed2] A/S. Det fremgår heraf, at mellemregningskontoen ikke er renteberegnet pr. 30. juni 2009, men derimod pr. 30. juni 2010, hvor kontoen er tilskrevet med renter på 12.288 kr. Saldoen er herefter 982.164 kr. i din favør.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fastholdt SKATs forhøjelse af din skattepligtige indkomst med 200.000 kr. vedrørende yderligere løn/udbytte.

Nævnet bemærker, at der på mellemregningskontoen pr. 24. juli 2009, inden overførslen til dig, var et tilgodehavende hos dig på 437.675,17 kr. som efter overførslen er på 537.675,17 kr. Tilsvarende er der pr. 23. december 2009, inden overførslen til dig, et tilgodehavende hos dig på 535.403,85 kr., som efter overførslen er på 635.403,85 kr. Nævnet mener derfor ikke, at der er tale om en fejltekst på kontoudtoget, og at overførslerne reelt er afdrag for selskabet på mellemregningskontoen, da det er selskabet, der har penge til gode hos dig.

Nævnet mener derfor, at der er tale om yderligere løn fra [virksomhed2] A/S til dig, som er skattepligtig iht. statsskattelovens § 4 stk. 1, litra c, og stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Det anførte i indsigelsen af 30. januar 2013 ændrer ikke på nævnets opfattelse. Det fremgår af bankkontoudskriften fra [finans1] og af mellemregningskontoen med [virksomhed2] A/S, at der er tale om udbytte. Der ændres efterfølgende forklaring om, at der reelt er tale om selskabets afdrag på mellemregningen med dig, og igen ændres forklaringen til, at der er tale om yderligere lån/afdrag på lån. Nævnet holder fast i, at det reelt er oplyst, at der er tale om udbytte, som af SKAT er behandlet som yderligere løn, hvorfor nævnet stadfæster SKATs afgørelse.

Nævnet mener ligeledes ikke, at det har betydning, at du efterfølgende indbetaler 2.000.000 kr. på mellemregningen.

Din opfattelse

Din repræsentant har nedlagt nedlægges påstand om, at din skattepligtige indkomst for 2009 nedsættes med 200.000 kr. (løn/udbytte).

Du er blevet beskattet af yderligere løn fra [virksomhed2] A/S, idet der henholdsvis den 24. juli 2009 og den 23. december 2009 er overført 100.000 kr. fra din mellemregningskonto med [virksomhed2] A/S til din konto i [finans1].

Posteringsteksterne ved overførslerne fremgår på din bankkonto som “Udbytte”, hvorimod posteringsteksterne på mellemregningskontoen er henholdsvis “Udbytte” og “Overførsel til [person1]”.

Overførslerne fra [virksomhed2] A/S til din bankkonto er foretaget af bogholderen ved [virksomhed2] A/S. Bogholderen har ikke nærmere tænkt over posteringsteksten på de respektive konti men angiveligt anvendt den posteringstekst, som fremkom i systemet, når du blev anført som modtager af overførslen.

[virksomhed2] A/S har ikke taget fradrag for overførslerne til dig, ligesom der ikke er udloddet udbytte i indkomståret 2009. I den forbindelse har din repræsentant fremhævet, at det er [virksomhed1] ApS, der er kapitalejer i [virksomhed2] A/S, og således ikke dig.

I [virksomhed1] - koncernen gælder der et generelt princip om, at du ikke må låne penge af selskaberne. Ser man generelt på selskaberne i koncernen, herunder selskabernes mellemregning med dig, fremgår det, at du samlet set har haft et tilgodehavende hos [virksomhed1] - koncernen. Der er fremlagt kopi af mellemregningskonto mellem henholdsvis dig og [virksomhed2] A/S og dig og [virksomhed1] ApS.

Der er ligeledes fremlagt en samlet oversigt over dine mellemregningskonti med selskaberne i [virksomhed1] - koncernen for 2009/2010.

Du modtog i 2009 det aftalte lønvederlag fra [virksomhed2] A/S for det af dig udførte arbejde.

Din repræsentant har gjort gældende, at der ikke er tale om yderligere løn til dig, og at du som følge heraf ikke skal beskattes af beløbet.

Det er anført, at overførslerne via mellemregningen den 24. juli 2009 og den 23. december 2009 skal anerkendes i skattemæssig henseende som værende lån.

I 2009 var udgangspunktet, at en mellemregning mellem et selskab og en kapitalejer i skattemæssig henseende skulle anerkendes som et lån, medmindre det kunne bevises, at kapitalejeren var insolvent.

Din repræsentant har anført, at det utvivlsomt kan konstateres, at du var solvent på tidspunkterne for overførslerne. Ser man på mellemregningskontoerne for henholdsvis [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS og den samlede opgørelse over mellemregningskontoerne, fremgår det, at du over hele perioden har haft penge til gode i [virksomhed1] - koncernen. Du har således fulgt koncernens princip om, at du samlet set ikke måtte låne penge af [virksomhed1] - koncernen.

Den 8. april 2010 overførte du 2.000.000 kr. til mellemregningskontoen med [virksomhed2] A/S, hvorved du fik et tilgodehavende hos [virksomhed2] A/S på 1.197.604,26 kr.

Indbetalingen på 2.000.000 kr. skete i samme indkomstår som overførslerne den 24. juli 2009 og den 23. december 2009, idet indkomståret for [virksomhed2] A/S løber fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010.

At overførslerne i skattemæssig henseende kan karakteriseres som lån understøttes utvivlsomt af ovenstående, herunder at du har modtaget det aftalte lønvederlag fra [virksomhed2] A/S for det af dig udførte arbejde i 2009, og at du har dokumenteret din solvens ved I) at du den 8. april 2010 indbetalte 2.000.000 kr. på mellemregningen med [virksomhed2] A/S, hvorefter mellemregningen udviste et tilgodehavende hos [virksomhed2] A/S på 1.197.604,26 kr., og II) at du på intet tidspunkt har skyldt [virksomhed1] - koncernen penge som helhed men derimod har haft et betydeligt tilgodehavende.

Det faktum, at bogholderen ved [virksomhed2] A/S ikke har forholdt sig til posteringsteksterne ved overførslerne, bør ikke kunne føre til et andet resultat. I øvrigt kan posteringsteksterne ikke tages til indtægt for løn. Løn til dig er bogført helt almindeligt via [virksomhed2] A/S’ lønindberetninger, herunder indeholdelse af A-skat m.v.

Endvidere er det helt afgørende, at [virksomhed2] A/S hverken skattemæssigt eller regnskabsmæssigt har behandlet overførslerne som værende løn. Havde der reelt set været tale om løn, havde [virksomhed2] A/S utvivlsomt taget fradrag herfor i medfør af statsskattelovens § 6, indberettet beløbet som løn, indeholdt A-skat m.v., hvilket [virksomhed2] A/S ikke har gjort. Overførslerne er altså konkret behandlet og bogført som lån på mellemregningen. SKAT kan ikke efter forgodtbefindende omkvalificere overførslerne til løn.

Det må således anses for dokumenteret, at overførslerne ikke har dækket over yderligere løn til dig.

Repræsentanten har henvist til Ligningsvejledningen, Selskaber og aktionærer, 2009-2, afsnit S.F.2.1.1 og S.F.2.2.4.2.

Retspraksis understøtter udgangspunktet i Ligningsvejledningen, og der kan henvises til følgende afgørelser:

I afgørelsen refereret i TfS 2012, 812 VL kunne mellemregningen mellem et selskab og kapitalejer ikke anerkendes i skattemæssig henseende. Efter en samlet vurdering af skatteyderens økonomiske forhold blev det lagt til grund, at skatteyderen ikke kunne antages at have været i stand til at tilbagebetale lånet.

Omkring udgangspunktet vedrørende en kapitalejers hævninger på en mellemregningskonto med selskabet udtalte Byretten:

Lån, der opstår ved, at hovedaktionæren hæver beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, kan alene anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Hvis det derimod efter en samlet bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at vedkommende ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet eller som maskeret udlodning.

Byrettens afgørelse blev stadfæstet af Landsretten.

I afgørelsen refereret i TfS 2009, 967 BR blev de af skatteyderen hævede beløb på mellemregningskontoen med selskabet anset som yderligere løn. Byretten fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af skatteyderens manglende solvens.

Landsskatteretten havde i deres begrundelse henvist til Ligningsvejledningens afsnit S.F.2.2.4.2 vedrørende en kapitalejers hævninger på en mellemregningskonto med selskabet og den manglende skattemæssige anerkendelse af lånet, såfremt kapitalejeren ikke er solvent.

I afgørelsen refereret i TfS 2009, 118 BR udtalte Byretten:

Efter Ligningsvejledningen og praksis anerkendes lån, der opstår ved, at hovedanpartshaveren løbende hæver beløb i selskabet til betaling af private udgifter i skattemæssig henseende, når anpartshaveren er solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af anpartshaverens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn.

Efter en samlet vurdering af skatteyderens økonomiske forhold lagde byretten vægt på, at skatteyderen ikke var i stand til at tilbagebetale beløbet, hvorfor de løbende hævninger fra mellemregningskontoen var at anse som løn fra selskabet.

I afgørelsen refereret i TfS 1997, 641 LSR fandt Landsskatteretten, at det var berettiget at anse en kapitalejers hævninger på mellemregningskontoen med selskabet som yderligere løn, idet skatteyderen på tidspunktet for hævningerne var insolvent.

En gennemgang af retspraksis viser således, i overensstemmelse med SKATs Ligningsvejledning, at en kapitalejers lån over mellemregningen må anerkendes i skattemæssig henseende, når kapitalejeren er solvent.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb til betaling af private udgifter over mellemregningskontoen med selskabet, anerkendes i skattemæssig henseende, når hovedaktionæren er solvent. Hvis det efter en bedømmelse af hovedaktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, beskattes hævningerne i almindelighed som løn fra selskabet, jf. TfS 1997.641 LSR og Ligningsvejledningen for 2009, afsnit S.F.2.2.4.2.

Det anses ved det oplyste om dine økonomiske forhold for godtgjort, at du var solvent på tidspunktet for overførslerne på de i alt 200.000 kr. Der er herved blandt andet henset til, at det samlede mellemværende med selskaberne i selskabernes indkomstår 2009 har været positivt i din favør og at du i samme indkomstår, som overførslerne er sket, har foretaget en indbetaling på 2 mio. kr. til [virksomhed2] A/S.

Idet det tillige er godtgjort, at der er sket forrentning af mellemregningskontoen, er der ikke grundlag for at anse overførslerne for betaling af løn eller udbytte. Din skattepligtige indkomst nedsættes derfor med 200.000 kr. i indkomståret 2009.