Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Faktiske oplysninger

SKAT har undersøgt klagerens arbejde for [virksomhed1] ApS, der var ejet af [person1]. [person1] og klageren er samlevende.

På et møde den 30. november 2011 hos SKAT gjorde SKAT opmærksom på problemstillingen omkring [virksomhed2] ApS’s salg af arbejdstimer for fysiske personer, som ikke er ansat i [virksomhed1] ApS.

Selskabets omsætning omfatter i væsentligt omfang salg af arbejdsydelser, dvs. manuelt arbejde udført af fysiske personer.

En sammenholdelse af selskabets salg af arbejdsydelser(omsætningen) og køb fra underleverandører

viser, at selskabets køb af underleverandører alene vedrører opgaver for [virksomhed3] A/S i Jylland.

For alt andet salg af arbejdsydelser gælder, at der umiddelbart ikke er nogen i selskabet til at udføre arbejdet. Det gælder både arbejde udført hos [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] samt [virksomhed5].

Selskabet afholder ingen lønudgifter og har ingen ansættelseskontrakter.

På mødet med SKAT den 30. november 2011 hos SKAT oplyste klageren, at det var ham, som udførte arbejdet.

På flere regninger anføres, at der er tale om salg af to mands timer. Der er ligeledes tilfældet med tre mands timer.

Da selskabet ikke har ansatte til at udføre dette fysiske arbejde, råder selskabet således ikke over de fysiske personer, som faktisk har udført arbejdet.

Ifølge selskabets varesalgskonto fremgår det, at solgte arbejdsydelser ekskl. jyllandsopgaven udgør 157.904 kr.

Omsætningen af gammelt jern er ikke medtaget i ovennævnte beløb, da der ikke direkte er fysisk arbejde forbundet dermed.

Hovedanpartshaver/direktør [person1] og klageren var begge ansat som lønmodtagere i [virksomhed3] A/S. [person1] var ansat som administrativ kundekoordinator, mens klageren var udførende servicemedarbejder med ansvar for ejendomsvedligeholdelse mv. hos [virksomhed3] A/S.

Efter det oplyste foreligger der ikke kontrakter mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS afholder ingen udgifter til personaleforsikring, heller ikke erhvervsforsikring eller ulykkesforsikring i tilfælde af tilskadekomst under udførelse af arbejde for selskabet.

Udførelsen af arbejde

SKAT har i kendelse af 25. januar 2012 foretaget en opgørelse af, hvem af personerne som faktisk udførte arbejdet og i hvilket omfang. Her anses klageren for at have udført arbejde, som udgør 110.008 kr.

Advokaten har ikke bestridt denne fordeling.

Med henblik på at opnå afklaring omkring spørgsmålet om, hvem som faktisk udførte arbejdet, som

[virksomhed1] ApS fik penge for, har SKAT den 22. maj 2012 afholdt møde med økonomichef

[person2] fra [virksomhed3] A/S.

Baggrunden for mødet var, at [person2] havde afgivet en erklæring om det arbejde, som [virksomhed3] A/S fik udført af [virksomhed1] ApS. I erklæringen omtales “personerne bag selskabet”.

SKAT spurgte ind til dette, og [person2] oplyste, at han ikke havde kendskab til de interne forhold i [virksomhed1] ApS, men det var klageren, som primært udførte arbejdet og i mindre grad [person1] (noget indledende rengøring).

Dette udsagn har [person2] ikke efterfølgende ændret på eller foretaget tilføjelser til.

At det fysiske arbejde primært udføres af klageren ses at være i overensstemmelse med klagerens kvalifikationer og evner på det håndværksmæssige område.

Selve aktiviteten ejendomsvedligeholdelse mv.

SKAT havde sendt referat fra mødet ud til [person2]. Først efter en måned sender han kommentarer til referatet, hvilket omfatter mail og et talepapir.

I materialet fra økonomchef [person2] bliver alene klageren omtalt, uanset at det er [person1], som er direktør i [virksomhed1] ApS.

Kommunikationen omkring tilbud og indgåelse af aftalerne om arbejdsudførelse foregår alene mellem klageren og økonomichefen.

Økonomichefen bruger flere steder betegnelsen “[...] selskab” og ikke navnet [virksomhed1] ApS. Da klageren ikke ejer [virksomhed1] ApS, er det således udtryk for, at aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering er tæt forbundet med klageren personligt.

Bortset fra svaret på spørgsmålet om, hvordan “personerne bag selskabet” skulle forstås, så omtaler økonomichefen slet ikke [person1].

Det er således klageren, som faktisk forestår driften i [virksomhed1] ApS med ejendomsvedligeholdelse/renovering mv.

Økonomichef [person2] har sendt kopi af mødereferat og øvrigt materiale til klageren og selskabets advokat.

Arbejdets karakter

På mødet var det meget vigtigt for [person2] at fremføre en opfattelse af, at der kunne skelnes mellem klagerens arbejde indenfor normal arbejdstid og aften-/weekend-arbejde. Det sidstnævnte var håndværksmæssigt i lighed med klagerens arbejde indenfor normal arbejdstid, men der var tale om ekstraordinære opgaver.

Tilkendegivelsen af denne opfattelse ses begrundet i, at [virksomhed3] A/S i modsat fald ville have overtrådt kildeskattelovens regler om pligten til at indeholde A-skat.

SKAT er ikke enig med økonomichefen i, at arbejdet indenfor almindelig arbejdstid og udenfor almindelig arbejdstid kunne anses for at være væsenligt forskelligt. SKAT mener, at for klageren er arbejdets karakter, både når det gælder indenfor normal arbejdstid og udenfor, indenfor området med ejendomsvedligeholdelse og renovering.

Dvs., at de opgaver, som klageren udfører for [virksomhed3] A/S som ansat således er af samme karakter som de arbejdsopgaver han udfører, hvor det er [virksomhed1] ApS, der fakturer arbejdet til [virksomhed3] A/S.

SKATs afgørelse

Indkomst som opgjort efter statsskattelovens § 4 a skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

I tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget. Ud fra aftaleretlige og selskabsretlige regler må det således vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse.

Der henses til TfS 2005, 165, hvor Ligningsrådet bl.a. pointerede forudsætningen for godkendelse:

“Det forudsættes, at det over for skattemyndighederne - ved ligningen af det pågældende selskab - vil kunne dokumenteres, at det selvangivne, af kontrakten afledte vederlag, reelt oppebæres af det selskab.”

De ledende domme på området fastslår, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt.

Har [virksomhed1] ApS erhvervet ret til vederlaget fra personernes fysiske arbejde

Fakta omkring selskabets ret til at råde over det vederlag, som fremkommer ved personernes fysiske arbejde:

- Der foreligger ikke ansættelseskontrakter, som kunne dokumentere personernes formelle ansættelse i selskabet.

- Der er ikke udbetalt en løn til personerne for arbejdsperioderne, som kunne dokumentere personernes uformelle ansættelse i selskabet, dvs. at selskabet har erhvervet ret til personernes arbejdsindsats i disse perioder.

- Der foreligger end ikke ansvarsforsikringer for personerne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som kunne give minimum af en indikation af et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

- Der foreligger ikke kontrakter mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er krav om, at hovedaktionær skal hæve en løn, samt at manglen på ansættelseskontrakt ikke automatisk fører til, at selskabet ikke anses for rette indkomstmodtager. Repræsentanten har imidlertid ikke fulgt påstanden op med dokumentation for, at selskabet faktisk har erhvervet personernes arbejdsindsats.

SKAT må således konstatere, at repræsentanten ikke har fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har erhvervet ret til at modtage vederlaget for det fysiske arbejde, som klageren og [person1] udfører.SKAT har derfor fastholdt afgørelsen om, at indtægterne fra personernes arbejde er selskabet uvedkommende, jf. statsskattelovens § 4 a, men er personlig indkomst hos personerne, jf. statsskattelovens § 4 a.

Hvem er rette indkomstmodtager til indtægterne

Klageren har oplyst at have udført arbejdet, som [virksomhed1] ApS fakturerer, dvs. det omfatter både [virksomhed3] A/S og øvrige virksomheder.

Der ses imidlertid flere personer på salgsfakturaerne, hvorfor SKAT antager, at hovedanpartshaver [person1] er den anden person, som optræder på fakturaerne.

I forbindelse med SKATs drøftelse med [virksomhed3] A/S’s økonomichef [person2] oplyste denne, at arbejdet primært er udført af klageren og kun i begrænset omfang af [person1].

Repræsentanten har i øvrigt ikke bestridt den af SKAT foretagne fordeling af indtægterne fra det udførte arbejde.

På denne baggrund anses den af SKAT foretagne fordeling af indtægterne fra det udførte arbejde mellem klageren og [person1] umiddelbart for at være korrekt. Dvs., at rette indkomstmodtager er klageren og [person1] med henholdsvis 110.008 kr. og 19.862 kr., jf. statsskattelovens § 4 a.

Da det i øvrigt er konstateret, at det er klageren, som faktisk driver aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering mv. i [virksomhed1] ApS, er indkomsterhvervelsen således så nært knyttet til klageren, at SKAT er berettiget til at stille skærpede krav til dokumentationen for, at selskabet har erhvervet ret til vederlaget fra klagerens fysiske arbejde.

Vedrørende klageren

Hvad angår klageren er situationen, at han ikke er anpartshaver i [virksomhed1] ApS. Derfor er

klageren under alle omstændigheder ikke berettiget til at lægge sine arbejdsindtægter ind i [virksomhed1] ApS.

Det forhold, at klageren har valgt at overdrage sin arbejdsindsats til [person1]s selskab kan ikke ske uden skattemæssige konsekvenser, da personerne ikke er gift og således ikke har skattemæssigt formuefællesskab.

Værdien af klagerens arbejde må derfor passere [person1]s økonomi for at kunne indgå i selskabet, hvilket betyder, at arbejdsindtægterne skal beskattes hos klageren i første led.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for indtægter modtaget i [virksomhed1] ApS således, at klagerens skatteansættelse for 2010 skal nedsættes med 110.008 kr., og indkomsten tilbageføres til det af selskabet oprindeligt selvangivne.

Til støtte herfor er gjort gældende, at udgangspunktet må være, at indkomst, som fremtræder som indkomst, indbetalt på baggrund af fakturaer udstedte af [virksomhed1] ApS skatteretligt skal indtægtsføres og godkendes i skatteretlig henseende i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, idet indkomsten skal indtægtsføres hos den skatteyder, der oppebærer indkomsten.

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager skal efter Skatterådets opfattelse løses ved en egentlig bevisvurdering ud fra de konkret foreliggende oplysninger. Som udgangspunkt må indgåede aftaler re-spekteres og i tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget.

Klageren har i forbindelse med sagen fremlagt alt tilgængeligt materiale vedrørende selskabet og dets virksomhed for at dokumentere rigtigheden af, at det er [virksomhed1] ApS, der er rette indkomstmodtager. SKAT har i sin afgørelse fuldstændig tilsidesat det fremlagte materiale, herunder erklæringer, og SKAT har endvidere fremsat påstande vedrørende skatteyder, der ikke senere har kunnet dokumenteres, til skade for skatteyder.

Endelig kan det ikke tillægges betydning, at arbejdet, der er udført i [virksomhed1] ApS, hovedsageligt er udført af klageren, idet det forhold, at selskabets virksomhed vedrører salg af arbejdstimer eller ydelser, som kun kan udføres af fysiske personer, ikke er til hinder for, at virksomheden kan drives i selskabsform, og selskabet anses for rette indkomstmodtager, jf. herved U 1998.1314 H (Aage Haugland-dommen).

Den påklagede ansættelse var en del af et større sagskompleks, som blev behandlet hos [skattecenter1]. Skatteansættelsen for indkomståret 2010 for [virksomhed1] ApS og skatteansættelserne for indkomstårene 2008 - 2010 for selskabets hovedanpartshaver, [person1], og skatteansættelsen for hovedanpartshaverens samlever, dvs. klageren, for indkomståret 2010 blev således genoptaget af SKAT, hvorefter [skattecenter1] nu har truffet afgørelse. Der er truffet afgørelse i alle tre sager den 15. marts 2013.

SKAT har i afgørelse af 15. marts 2013 fastholdt en forhøjelse af klagerens indkomst på 110.008 kr., idet SKAT mener, at klageren er rette indkomstmodtager af beløb modtaget i selskabet [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS er ejet af hovedanpartshaver [person1], der er samlevende med klageren. [virksomhed1] ApS beskæftiger sig med alle former for ejendomsvedligeholdelse, havearbejde og andet forefaldende arbejde, herunder snerydning mv.

[virksomhed1] ApS har udført arbejde for [virksomhed3] A/S både på Sjælland og i Jylland og har end-

videre udført arbejde for [virksomhed5], tømrermester [person3], [virksomhed6] A/S i [by1], [virksomhed7], [virksomhed8] A/S i [by1], ligesom selskabet har haft flere privatkunder i 2010/2011.

Klageren er fuldtidsansat som “Facility Manager” i virksomheden [virksomhed3] A/S, jf. arbejdsbeskrivelse for klageren. Klageren er som Facility Manager i [virksomhed3] A/S ansvarlig for vedligeholdelse af bygninger, udenomsarealer, vedligeholdelse af biler i overensstemmelse med servicebogen, telefonsystemer, bortkørsel af affald og afhentning af post. Klageren har endvidere 24-timers tilkaldevagt i forhold til sine arbejdsområder, såfremt der opstår akutte situationer. Klageren har således arbejdet for [virksomhed2] ApS udenfor arbejdstid, typisk aften og weekender.

[virksomhed3] A/S er et større aktieselskab, der beskæftiger mellem 100-200 ansatte. Selskabets formål er ifølge udskrift fra CVR-registret udvikling af højteknologiske ultralydsprodukter samt kalibrerings- og sonarsystemer til industriel anvendelse og anden hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS har fået sine opgaver hos blandt andet [virksomhed3] A/S ved at byde på udbudte opgaver i fri konkurrence med andre bydere, og selskabet har langt fra vundet alle udbud, idet andre bydere har været billigere eller hurtigere, jf. erklæring fra [virksomhed3] A/S ved [person2] og [person4], der bekræfter dette.

Der er under sagen fremlagt dokumentation for, at der ikke er personsammenfald mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed1] ApS. Der er således tale om uafhængige parter, som har indgået aftale med hinanden om udførelse af nærmere aftalte arbejdsopgaver.

Der har ikke været oprettet en ansættelseskontrakt mellem klageren og [virksomhed1] ApS, hvilket ikke i sig selv kan begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke er rette indkomstmodtager. Det kan ud fra et ansættelsesretligt synspunkt kritiseres, at der ikke er udarbejdet en skriftlig ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet, men dette tilskrives alene det forhold, at klageren er samlevende med hovedanpartshaver [person1], der har fundet det tilstrækkeligt, at de indgik en mundtlig aftale om, at klageren skulle arbejde i selskabet.

Der er ikke udbetalt løn til klageren fra [virksomhed1] ApS, hvilket skyldes, at klageren og [person1] har ønsket at konsolidere selskabet således, at dette kunne give overskud på lang sigt.

Selskabet har ikke tegnet de fornødne forsikringer således, at personalet var dækket i tilfælde af tilskadekomst eller skader ved udførelse af arbejdet, hvilket kan kritiseres, men dette kan heller ikke i sig selv begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke anses for rette indkomstmodtager.

Der er ingen tvivl om, at [virksomhed1] ApS’ håndtering af de personaleadministrative og arbejdsretlige forhold, herunder udarbejdelse af en skriftlig ansættelseskontrakt er mangelfuld, men det synes vidtgående at tillægge disse forhold så væsentlig betydning, at klageren for størstedelen af de af selskabet fakturerede indtægter i 2010 anses for at være rette indkomstmodtager.

SKAT har i sin afgørelse af 15. marts 2013 anført og blandt andet lagt vægt på, at klageren og [person1] har indrettet sig med [person1] som hovedanpartshaver af [virksomhed1] ApS, idet klageren skulle ønske at beskytte sig mod kreditorforfølgning, idet han er insolvent. SKAT har ikke kunne bevise dette og har i mail af 8. maj 2013 trukket påstanden tilbage.

SKAT har ligeledes anført, at de af [virksomhed3] A/S afgivne erklæringer skulle være givet for at beskytte [virksomhed3] A/S, idet [virksomhed3] A/S ellers ville kunne overtræde reglerne om indeholdelse af A-skat i henhold til kildeskattelovens regler. Der er ikke af SKAT belæg for at udtale dette, ligesom dette heller ikke er yderligere dokumenteret.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagen

SKAT har bemærket, at det forhold, at selskabet har faktureret klagerens arbejde er uden betydning i relation til stillingtagen til, om selskabet har erhvervet ret til vederlaget fra klageren. Særligt når der ikke foreligger nogen af de sædvanlige indikationer for at fastslå ansættelsesforhold, dvs. der er ingen ansættelseskontrakt, ingen lønudbetaling, ingen forsikringer af personaleskade eller forsikring af skade ved udførelse af arbejde.

SKAT har vedrørende Aage Haugland-dommen ikke tillagt denne betydning, idet repræsentanten det overset det faktum, at [virksomhed1] ApS slet ikke er klagerens selskab. Selskabet ejes af [person1], og parret er ikke gift, men derimod samlevende. De har således ikke skattemæssigt formuefællesskab, hvorfor klageren ikke kan overdrage vederlaget fra sit arbejde til [person1]s selskab, uden at der foreligger et reelt ansættelsesforhold, hvilket netop ikke er tilfældet her.

SKAT har anført til repræsentantens bemærkning om, at [virksomhed1] ApS beskæftiger sig med alle former for ejendomsvedligeholdelse, havearbejde og andet forefaldende arbejde, at selskabet officielt er registreret med branchen ”Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser”, dvs. ikke ejendomsvedligeholdelse mv.

SKAT har bemærket, at repræsentanten ikke har bestridt, at det er klageren, som udfører arbejdet og indgår aftaler om pris og udførelse, hvorved han reelt driver aktiviteten. En væsentlig arbejdsindsats og indkomsterhvervelse ses at stå i åbenbar modstrid med blot en mundtlig aftale.

Når klageren driver virksomheden, er SKAT berettiget til at kræve skriftlig dokumentation for, at indkomst fra virksomheden er erhvervet af selskabet.

SKAT har om det anførte om selskabets konsolidering bemærket, at dette er direkte i modstrid med de faktiske forhold, da selskabet i alle årene har haft overskud og tæt på 0 i 2009, trods regnskabsmæssige afskrivninger på dyre hvidplade biler. Endvidere har aktiviteten ikke krævet opbygning af kapital, ligesom likviditeten og egenkapitalen har været tilstrækkelig.

Derimod anvendes midlerne til køb af dyre sportsvogne (senest Mercedes-Benz CL 500, 400.000 kr.), som klageren og [person1] kører rundt i.

SKAT tilbageviser således repræsentantens begrundelse for manglende aflønning.

Der er ikke efter SKATs opfattelse forhold, der kan begrunde, at der ikke sker aflønning af klagerens væsentlige arbejdsindsats. Derimod ses flere ting i klagerens forhold, som kan begrunde, at der ikke sker aflønning.

Der er således ikke en erhvervsmæssig begrundelse for at undlade at foretage en sædvanlig aflønning.

SKAT har uddraget nogle nøgletal fra selskabets regnskaber:

SKATs anvendelse af ordet ”kreditorbeskyttelse” skete som en beskrivelse af den konsekvens det har, at vederlaget fra klagerens arbejde placeres i samleverens selskab.

Det er et faktum, at når vederlaget fra klagerens arbejde placeres i selskabet, da har klagerens kreditorer ikke kendskab/adgang til vederlaget.

SKAT mener, at det en væsentlig konsekvens af transaktionerne, hvorfor SKAT har anset det for relevant at beskrive den.

Konsekvensen skal endvidere ses i relation til, at selskabet anvender midlerne til anskaffelse af dyre sportsvogne. Anskaffelser, som ses at udspringe af personlige interesser, i modsætning til et rent erhvervsmæssigt behov for et transportmiddel.

Med SKATs påpegning af dette faktum havde SKAT ikke til hensigt at beskylde klageren for strafbare forhold, men alene at beskrive en væsentlig konsekvens af transaktionen.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Det er klageren, der har udført det fysiske arbejde, men det ændrer ikke det faktum, at det er [virksomhed1] ApS, der er kontraktpart og har udstedt fakturaerne.

Repræsentanten mener fortsat, at Aage Haugland-dommen er anvendelige i klagerens tilfælde.

Det forhold, at der ikke foreligger ansættelseskontrakt, forsikringer mv. samt at der er anvendt en branchekode, der henviser til webhosting mv., er uden betydning for, hvem der er rette indkomstmodtager.

Det er korrekt, at det ikke bestrides, at det er klageren, som har udført arbejdet og har indgået aftalerne om at udføre de forskellige jobs, som [virksomhed1] ApS har fået, og det bestrides heller ikke, at SKAT er berettiget til at kræve skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet, men i denne sag er der ikke nogen skriftlig dokumentation at fremlægge, da der som anført alene er indgået mundtlig aftale mellem klageren og [person1].

Det er korrekt, at [virksomhed1] ApS har haft overskud, i hvert fald i indkomståret 2007/08 og i 2009/10, men der har været underskud i 2008/09. Det var et ønske af klageren og [person1] at konsolidere selskabet på længere sigt, og det er korrekt, at der er købt en bil i selskabet, men dette er ikke usædvanligt.

SKAT burde ikke som offentlig myndighed fremføre anklager og beskyldninger om en borgers mulige kreditorunddragelse. Klageren har haft en større gæld, men denne er efter det oplyste forældet, og [person1] kendte ikke til denne gæld, før SKAT oplyste her.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

En indtægt, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, hvor indtægten er oppebåret.

Det fremgår af SKATs opgørelse, at klageren har udført arbejde i selskabet i indkomståret 2010 opgjort til 110.008 kr., hvilket ikke er bestridt.

Indkomsten på 110.008 kr. må anses for nært knyttet til klageren, hvorfor indkomsten fra [virksomhed3] A/S mv. må anses for erhvervet af ham, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen ansættelsesaftale mellem selskabet og klageren, at selskabet ikke har udbetalt løn til klageren og at der ikke foreligger nogen ansvarsforsikring i forbindelse med klagerens udførelse af arbejdet. Der foreligger tillige ikke en kontrakt om arbejdets omfang mv. mellem [virksomhed3] A/S mv. og [virksomhed1] ApS. Der er tillige lagt vægt på, at klageren og ejeren af [virksomhed1] ApS er interesseforbundne, hvorfor der ikke er noget modsætningsforhold mellem klageren og [virksomhed1] ApS, der er til hinder for, at klagerens lønindkomst udbetales til selskabet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.