Kendelse af 22-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er den 5. oktober 2008 tilflyttet Schweiz fra Danmark.

På fraflytningstidspunktet ejede klager samtlige anparter på nominelt 125.000 kr. i [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), CVR. nr. [...1].

SKAT har i forbindelse med fraflytningen værdiansat anparterne i selskabet til 5.802.000.

SKAT har forhøjet avancen på anparterne i forbindelse med fraflytningen med 5.676.000 kr.

SKAT har beregnet skatten af yderligere fortjeneste på anparterne til:

5.676.000 kr. x 45 % = 2.554.200 kr.

Der er givet henstand med den beregnede skat i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 39, stk. 3.

Det fremgår af revisionspåtegningen af årsregnskaberne for skatteårene 2008 og 2009, som svarer til kalenderårene, at [virksomhed1] ApS har ydet klageren et ulovligt hovedaktionærlån.

Det ulovlige hovedaktionærlån udgjorde pr. 31. december 20092.829.765 kr.

Pr. 31. december 2008 udgjorde det ulovlige hovedaktionærlån2.104.335 kr.

Det ulovlige aktionærlån er efter fraflytningen forøget med 725.430 kr.

Det bemærkes, at SKAT forgæves har anmodet klager om at indsende specificeret kontoudtog for hovedaktionærlånet for såvel 2008 som 2009.

SKATs afgørelse

SKAT lægger til grund, at klager har fået henstand med betaling af skat på aktieavance i forbindelse med fraflytning fra Danmark med 2.554.200 kr. jf. ABL § 39, stk. 1.

SKAT konstaterer, at klager har optaget et ulovligt hovedaktionærlån efter fraflytningen fra Danmark og indtil den 31. december 2009 på mindst 725.430 kr.

Det fremgår af ABL § 39 A, stk. 7, at hvis klager modtager et lån fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår i hans beholdningsoversigt på fraflytningstidspunktet, forfalder der en andel af henstandsbeløbet til betaling svarende til det udbetalte låneprovenu.

Klagerens opfattelse

Det fremføres, at det strider mod EU-reglerne, at et aktionærlån kan udløse forfald af henstandsskat svarende til lånebeløbet.

Derved stilles en person, som flytter fra Danmark dårligere end en person, som forbliver bosiddende i Danmark, idet den i Danmark bosiddende person ikke på daværende tidspunkt blev beskattet af et ydet aktionærlån. Det gælder særligt, når der tages hensyn til, at beskatningen sker med 100 % af låneprovenuet, og uanset om lånet tilbagebetales.

Dermed sker der en forskelsbehandling, som kan virke hindrende på dansk bosatte personers mulighed for at tage arbejde i andre lande, særligt i en situation som i nærværende sag, hvor forhøjelsen skyldes, at SKAT har ændret anparternes værdi ved fraflytningen.

Der henvises endvidere til, at EU kommissionen har anmodet Danmark om at ændre exit-reglerne for personer med samme begrundelse.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ABL § 39 A, stk. 1, der har virkning fra den 30. maj 2008, at der ved henstand med betaling af skat skal udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet, at der etableres en henstandssaldo, der udgøres af den samlede beregnede skat (henstandsbeløbet), og at henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10.

Det fremgår af ABL § 39 A, stk. 7, at ved modtagelse af lån m.v. fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu til betaling. Tilsvarende gælder, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori før nævnte selskab er deltager, idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder tilsvarende ved lån til den personkreds, der er nævnt i § 4, stk. 2, og til selskaber m.v., hvori personen selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen.

Den danske regel i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7, anses ikke at være i strid med EU-retten, herunder i strid med EUF-Traktatens artikel 21 om den fri bevægelighed for personer.

Der er lagt vægt på, at der ved beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen i forbindelse med modtagelse af lån ikke er tale om, at Danmark beskatter værdistigninger, der er opstået efter fraflytningen, men om betaling af afdrag på den exitskat, der blev opgjort ved fraflytningen. Betaling af afdrag på exitskatten er ikke udtryk for en ny beskatning.

Den afdragsordning, der indgår i de danske exitskatteregler, ses ikke at være i strid med EUF-Traktaten, da den er udformet således, at afdrag opkræves på en sådan måde, at den samlede likviditetsbelastning af dansk og udenlandsk beskatning af afkast af værdipapirer (summen af udbytter og gevinster) ikke overstiger den likviditetsbelastning, skatteyderen ville have været udsat for, hvis vedkommende var forblevet i Danmark.

De danske exitskatteregler har ikke til formål at forhindre skatteunddragelse, men at sikre beskatning i overensstemmelse med territorialprincippet.

SKATs afgørelse stadfæstes.