Kendelse af 03-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Indkomståret 2011

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2000-2010 drevet virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1] i [by1]. Virksomheden lukkede i marts 2010.

Den 18. juli 2011 gik klageren konkurs. På baggrund af konkursdekretet er fremført underskud i konkursåret bortkonteret.

Den 26. juni 2012 blev der indkaldt til afsluttende skiftesamling, og den 1. august 2012 blev der afholdt afsluttende skiftesamling, hvor boet blev afsluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke var midler ud over til dækning af omkostninger.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der blev indledt gældssaneringssag den 22. februar 2012 efter reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkursskattelovens kapitel 29.

Den 1. oktober 2012 afsagde Skifteretten kendelse om gældssanering efter konkurslovens § 197.

Det er i kendelsen bl.a. bestemt, at:

”Usikret gæld stiftet af [person1] før den 23-02-2012 opgjort til 4.751.094, 68 kr. nedsættes til 0,5039 %, der betales over en 3-årig periode med 665 kr. om måneden, første gang den 1. november 2012.

SKAT har tilbageholdt 5.230 kr. for indkomståret 2011, hvilket beløb skal udloddes til samtlige kreditorer. Der forventes endvidere en overskydende SKAT på ca. 71.800 kr., hvilket beløb skal udbetales til samtlige kreditorer.

Udlodning til kreditorerne finder sted én gang årligt i november måned, første gang i november 2013.

[person1] opretter modregningsfri konto i et pengeinstitut efter medhjælpers vejledning.

Medhjælper udfærdiger udlodningsliste og informerer SKAT om udlodning af den tilbageholdte skat.

Ansøgeren blev vejledt om kendelsen.

Der tillagdes skifterettens medhjælper, advokat [person2], salær...

...”

Klagerens repræsentant indgav den 16. marts 2013 anmodning om ændring af årsopgørelsen for 2011 med fremførsel af underskud efter personskattelovens § 13 a på baggrund af gældsaneringen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet repræsentantens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Der kan ikke ske ændring af årsopgørelsen for 2011, fordi klageren er gået konkurs den 18. juli 2011, og fremførsel af underskud er herefter reguleret af konkursskattelovens § 12, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan underskud fra tidligere indkomstår, der kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, ikke fratrækkes hos skyldneren og dennes ægtefælle i det indkomstår, hvor konkursdekret afsiges og senere indkomstår. Underskuddet kan kun fratrækkes i konkursindkomsten.

Personskattelovens § 13a, om begrænsning af fradragsberettiget underskud i forbindelse med tvangsakkord i rekonstruktion eller gældssanering, er uden betydning i klagerens situation, idet klagerens underskud allerede inden gældssaneringen er faldet bort som følge af bestemmelsen i konkursskattelovens § 12, stk. 1.

Der er ikke hjemmel til at ”genoplive” det bortfaldne underskud i forbindelse med senere gældssanering.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal genoptages og ændres, idet der skal ske fremførsel af uudnyttet underskud fra tidligere år, jf. personskattelovens § 13 a.

Konkursskattelovens bestemmelser, herunder § 12, finder ikke anvendelse, når klageren har fået gældssanering efter reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkurslovens kapitel 29.

Der er henvist til ordlyden af konkursskattelovens § 1, stk. 2.

Lovens §§ 5 og 13 er ikke relevante i denne sammenhæng, idet bestemmelserne omhandler konkursboer, der sluttes efter konkurslovens § 144.

I Karnovs note til konkursskattelovens § 1, stk. 2 er anført følgende:

”Da betingelserne for at opnå tvangsakkord i konkurs i alt væsentligt er de samme som for tvangsakkord uden for konkurs, og tilsvarende gælder for gældssanering, sidestilles tvangsakkord i konkurs skattemæssigt med tvangsakkord uden for konkurs, og gældssanering i konkurs sidestilles skattemæssigt med gældssanering uden for konkurs.

Hvis et konkursbo sluttes med en tvangsakkord eller en gældssanering, indebærer dette, at adgangen til at fremføre et eventuelt underskud ikke helt ophæves, men kun begrænses med den faktiske gældseftergivelse.”

Under hensyn til, at klageren netop har opnået gældssanering efter reglerne om gældssanering i konkurs, og til at konkursskatteloven (bortset fra §§ 5 og 13) udtrykkeligt angiver ikke at gælde i denne situation, jf. § 1, stk. 2, er SKATs afgørelse forkert.

Adgangen til at fremgøre et uudnyttet underskud er reguleret i personskattelovens § 13a, og kan ikke anses for at være begrænset af konkursskatteloven.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af personskattelovens § 13 afremgår, at såfremt en person i et indkomstår opnår gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Såfremt en person går konkurs, følger det af konkursskattelovens § 12, at i det indkomstår, hvor konkursdekret afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår kun fratrækkes i konkursindkomsten og ikke i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Bestemmelsen betyder, at underskud ikke kan fremføres på den anden side af konkursen.

Konkursskatteloven gælder ikke for frivillig akkord i konkurs, tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs, jf. konkursskattelovens § 1, stk. 2. For personer gælder i disse tilfælde konkursskattelovens § 13.

Efter konkursskattelovens § 13, stk. 1bortfalder skattefriheden og de særlige beskatningsregler, hvis et konkursbo sluttes efter konkurslovens § 144. Konkurslovens § 144 omhandler de tilfælde, hvor konkursen afsluttes som solvent eller ved frivillig akkord i konkurs, (tvangsakkord i konkurs).

Konkursskattelovens § 13 har den effekt, at der igen kan fremføres underskud i begrænset omfang.

I de tilfælde, hvor konkursskatteloven ikke skal gælde, vil der skulle rekonstrueres regnskaber med henblik på beregning af normal indkomstbeskatning for de enkelte indkomstår under konkursen, samtidig med at der kan fremføres underskud efter personskattelovens § 13 a.

Afgørende for, om konkursskatteloven finder anvendelse, er herefter, hvordan konkursen sluttes, jf. konkursskattelovens § 1, stk. 2.

Bestemmelsen i konkurslovens § 1, stk. 2, må forstås således, at denne ikke omfatter tilfælde, hvor konkursbehandlingen har ført til en afsluttet konkurs, selvom der efterfølgende opnås gældssanering efter reglerne i konkurslovens kap. 29. Retten til at fremføre underskud efter personskattelovens § 13 a genopstår således ikke i denne situation.

Det bemærkes i denne forbindelse, at skattereglerne blev overvejet i forbindelse med lov nr. 325 2005 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven, lovforslag nr. 10 af 23. februar 2005, punkt 4.12.1, hvor der blev indført lempeligere regler ved gældssanering i forbindelse med konkurs (konkurslovens kap. 29). Af bemærkningerne fremgår, at lovgiver ikke fandt anledning til at ændre på den forskel, der bestod i reglerne om adgang til at fremføre skattemæssigt underskud for henholdsvis tvangsakkord og gældssanering i forbindelse med konkurs.

Der er den 1. august 2012 afholdt afsluttende skiftesamling, og klagerens konkursbo er sluttet efter § 143 uden midler. Retten til at fremføre underskud (efter personskattelovens § 13 a) genopstår ikke, når konkursbehandlingen har ført til en afsluttet konkurs, selvom der senere opnås gældssanering efter de lempeligere regler i konkurslovens kap. 29 om gældssanering i forbindelse med konkurs.

Beskatningsreglerne i konkursskatteloven gælder derfor fortsat for klagerens konkursbo, herunder forbuddet mod fremførsel af underskud efter konkursens afslutning, jf. konkursskattelovens § 12.

Klageren findes således ikke at have fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.