Kendelse af 16-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-12-2015

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S har arbejdet for [virksomhed2] a.m.b.a. (herefter [virksomhed2]), hvor selskabet har påtaget sig den daglige vedligeholdelse og kontrol med landets benzintankanlæg. Dette betyder, at der skal foretages ét dagligt tjek på [anlæggene] og foretages tre daglige pristjek. Et pristjek vil sige, at der skal foretages tjek af konkurrenternes priser, og hvis der som følge heraf skal foretages en prisregulering, skal denne sendes pr. sms til [virksomhed2]. [virksomhed2] har i den forbindelse udarbejdet en oversigt over alle anlæggene og beregnet en kilometerafregning for det enkelte anlæg. Kilometerne er beregnet fra [virksomhed2]’s anlæg til konkurrenterne og tilbage til [virksomhed2]-anlægget tre gange dagligt, da der skal foretages tre pristjek om dagen.

Ud fra [virksomhed1] A/S’ oplysninger og oplysninger fra de ansattes ansættelseskontrakter er det sådan, at der som udgangspunkt kun foretages ét dagligt besøg på [virksomhed2]-anlægget. Når pristjekkene foretages de tre gange dagligt, er der intet aftalt om, at medarbejderen først kører til [virksomhed2]’s anlæg og heller ikke noget om, at der sluttes på anlægget igen efter endt pristjek. Selskabet har oplyst, at mange af de ansatte er på efterløn, eller også bliver opgaven anvendt som bijob for medarbejderen.

Den godtgørelse, som [virksomhed2] har afregnet selskabet med, har selskabet videresendt til medarbejderen. Medarbejderne har ikke ført en daglig kørebog. Medarbejderne har indsendt en opgørelse over de ekstra udkald, der har været foretaget til [virksomhed2]-anlægget ved driftsproblemer m.v. Denne opgørelse indeholder, hvad udkaldet drejer sig om, og ikke hvorfra/hvortil befordringen er foretaget. Dernæst har medarbejderne, dog med undtagelser, taget godtgørelse for udkald, som om hele pristjekrunden har været foretaget. Derved er der ved udkald udbetalt godtgørelse for for mange kilometer.

Nogle af medarbejderne har ansvaret for flere [virksomhed2]-anlæg, og her er der udbetalt den godtgørelse, der hører til de pågældende anlæg, uden hensyntagen til at kørslen eventuelt er kortere ved, at turen er lagt sammen.

SKAT spurgte ved et kontrolbesøg, hvordan selskabet havde foretaget kontrollen af de udbetalte godtgørelser. Selskabet oplyste, at der ikke blev foretaget kontrol, da man ikke vidste, at der skulle føres kontrol, da man havde valgt at bruge [virksomhed2]’s lister.

SKAT kunne ved kontrolbesøget konstatere, at der ved nogle udbetalinger var aftalt et fast beløb i godtgørelse, som herefter blev delt med statens takster for at komme frem til antallet af kilometer.

Ud fra ovenstående er det SKATs opfattelse, at selskabet ikke har opfyldt betingelserne for at udbetale godtgørelsen skattefrit, hvilket betyder, at alle udbetalte godtgørelser er skattepligtige. SKAT har efter en konkret vurdering undtagelsesvis valgt ikke at foretage beskatning af de godtgørelser, som er udbetalt i overensstemmelse med [virksomhed2]’s lister. Det begrundes med, at medarbejderne ikke længere er ansat i selskabet, dvs. at forholdet er ophørt. Dernæst er SKAT ikke i tvivl om, at medarbejderne har foretaget pristjekkene, og dermed har der været en del kørsel forbundet hermed. Det er dog fortsat SKATs opfattelse, at der er blevet udbetalt godtgørelse for et større antal kilometer, end der reelt har været kørt, men i et lille omfang.

SKAT har under gennemgangen konstateret, at der ved en række udbetalinger ikke er sket udbetaling efter [virksomhed2]’s lister, og i andre tilfælde er udbetaling af løn sket som godtgørelse. Disse tilfælde kan ikke accepteres, hvorfor disse anses for skattepligtige.

[person1]

SKAT så afregningsbilaget ved kontrolbesøget. Heraf fremgik, at der hver måned blev foretaget følgende beregning: 7.000 kr./3,80. Herefter blev der beregnet et antal kilometer. SKAT kunne ved efterfølgende gennemgang af samtlige afregningsbilag konstatere, at afregningsbilaget for [person1] var fjernet. SKAT har ikke modtaget forklaring på, hvor bilaget er blevet af.

Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation for den udbetalte godtgørelse for 2011.

Det er herefter SKATs opfattelse, at betingelserne for at udbetale godtgørelsen skattefrit på ingen måde er opfyldt. Godtgørelsen bliver derved skattepligtig for modtageren.

Der er i 2011 udbetalt 11.261 kr., og i 2012 er udbetalt 34.998 kr.

Selskabet har efterfølgende oplyst, at [person1] har været ansat i selskabet i en kort periode, hvor hun passede pristjek af et nyåbnet anlæg i [by1]. Den afregnede kørselsgodtgørelse passer med det faktiske kilometerantal. Det var klart en fejl, at der står, at opgaven skal afregnes med 7.000 kr. i kørselsgodtgørelse.

SKAT har anført, at det er et faktum, at SKAT på kontroldagen kunne konstatere, at selskabet havde foretaget omkontering af løn til skattefri godtgørelse. Det forhold, at selskabet efterfølgende kan beregne sig frem til et andet resultat ændrer ikke ved, at betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse ikke har været til stede på udbetalingstidspunktet. Godtgørelsen er derfor skattepligtig for modtageren.

[person2]

Selskabet har oplyst, at [person2] har haft selskabets gulpladebil med hjemme og haft denne til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Der er i alt udbetalt godtgørelse med 25.249 kr. for 2011.

Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation for den udbetalte godtgørelse for 2011.

På dette grundlag er betingelserne ikke opfyldt, og der foretages beskatning af den udbetalte godtgørelse.

Selskabet har ikke indgivet nye oplysninger, hvorfor SKAT fastholder, at godtgørelsen er skattepligtig.

[person3]

Der foreligger ingen kørselsrapporter. Alle anlæg på [virksomhed2]’s liste ses at være passet af andre ansatte. Der er således ikke angivet nogen kilometer fra [virksomhed2]. [person3] har fungeret som afdelingsleder/koordinator for tilsynsafdelingen. Der ses således ikke at være en fast rute for [person3]. Der skal således foreligge en fyldestgørende køreseddel, som er kontrolleret af arbejdsgiver, inden godtgørelsen udbetales. Betingelserne ses ikke at være opfyldt. Der foretages beskatning af udbetalt godtgørelse med 90.250 kr. for 2011 og 78.552 kr. for 2012.

Selskabet har efterfølgende indsendt kørselsregnskabet. Det er SKATs opfattelse, at selskabet har haft kørebøgerne på udbetalingstidspunktet, og godtgørelsen anses for at opfylde betingelserne.

[person4]

[person4] har haft ansvaret for to anlæg. Afstanden mellem de to anlæg er 8 km. Der foreligger ikke en ført kørebog, som dokumenterer antal kørte kilometer. Der udbetales for 65 km om dagen. Ved udkald til [adresse1] udbetales der godtgørelse med 30 - 40 kilometer. Der er, jf. KRAK, 6 km. Det vil sige 12 km i alt.

På denne baggrund anses der ikke for at være ført den nødvendige kørebog, og der ses ligeledes ikke at være foretaget den nødvendige kontrol fra arbejdsgivers side. Dermed anses godtgørelsen for 2012 med 47.158 kr. at være skattepligtig.

Der foreligger ingen dokumentation for udbetalt godtgørelse for 2011, som udgør 100.700 kr., hvilket er væsentlig mere end 2012. Dette, sammenholdt med at der ses at være udbetalt godtgørelse for for mange kilometer i 2012, medfører, at godtgørelsen for 2011 ligeledes at være skattepligtig.

Selskabet har efterfølgende forklaret forholdet, og godtgørelsen anses for at kunne udbetales skattefrit.

[person5]

[person5] har på køresedlerne skrevet tidspunkterne for foretaget pristjek. Det fremgår af [virksomhed2] listen, at der gives for 33 km om dagen, men medarbejderen harhele året modtaget for mere end 33 km. Der foreligger ikke en dagligt udført kørebog med mål og delmål.

Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation for den udbetalte godtgørelse for 2011.

På denne baggrund anses den udbetalte godtgørelse for at være skattepligtig. Der er udbetalt 67.018 kr. for 2011 og 45.231 kr. for 2012.

Selskabet har efterfølgende forklaret forholdet, og godtgørelsen anses for at kunne udbetales skattefrit.

[person6] og [person7]

Medarbejderne deler pasning af flere [virksomhed2]-anlæg, så efter selskabets oplysninger burde de få udbetalt samme godtgørelse, men dette er ikke tilfældet. [person6] får for 3 x 90 km om dagen, og [person7] får for 3 x 74 km om dagen.

Der er tale om pasning af flere [virksomhed2]-anlæg, og hvis kilometerantallet fra [virksomhed2] lægges sammen for de omhandlede anlæg, skal der udbetales 3 x 44 km om dagen, hvilket er et væsentligt mindre antal kilometer, end der er udbetalt godtgørelse for. Ved den beregning er der ikke taget hensyn til, at kilometerantallet højst sandsynligt er mindre, end det af [virksomhed2] opgjorte, da ruterne er lagt sammen, hvilket [virksomhed2] ikke har taget højde for i deres beregninger. Derudover er der ikke foreligger en fyldestgørende kørebog.

Det skal endvidere bemærkes, at SKAT ved kontrolbesøget modtog kopi af [person7]s ansættelseskontakt og tillæg hertil. Heraf fremgår det, at [person7] bliver ansat med løn på 2.125 kr. pr. weekend og med 78 kilometers godtgørelse pr. prisrunde. Af tillægget fremgår det, at lønnen stiger til 2.500 kr. pr. weekend med en godtgørelse på 74 kilometer. Det fremgår ingen steder, at der er lavet om i antallet af anlæg, hvilket lønstigningen heller ikke tyder på. Det tyder på, at kilometergodtgørelsen bruges som en aflønningsparameter, da en lønændring ikke ændrer ved den daglige afstand mellem anlæggene.

Det er herefter SKATs opfattelse, at godtgørelserne er skattepligtige. Der er udbetalt følgende:

[person6], 51.736 kr. for 2011 og 41.298 kr. for 2012.

[person7], 41.053 kr. for 2011 og 29.708 kr. for 2012.

Selskabet har efterfølgende oplyst, at det afdelingsleder har været flink og aftalt en højere takst, end listerne tilsiger, og derved har selskabet dækket en del af deres private kørsel. Dette er gjort, da det har været svært at besætte disse stillinger.

Det er SKATs opfattelse, at den udbetalte godtgørelse ikke opfylder betingelserne for at været skattefri, da der ikke foreligger en fyldestgørende kørebog. Det er SKATs opfattelse, at selskabet har indgået en fast aftale med medarbejderen om størrelsen af kørselsgodtgørelsen. SKAT fastholder således, at der skal foretages beskatning af den udbetalte godtgørelse.

[person8]

Medarbejderen har foretaget daglig registrering af tidspunktet for de foretagne prisrunder. Der fremgår intet om kørselsrute, mål eller delmål. Af en mail ved kørselsrapporterne fremgår det, at det er aftalt, at medarbejderen skal modtage 3.000 kr. pr. måned i kilometergodtgørelse. Derefter deles de 3.000 kr. med statens takster, som lægges oven i den godtgørelse medarbejderen har modtaget tidligere.

Det er direkte i strid med loven at foretage udbetalingerne på dette grundlag, og godtgørelsen anses derfor for skattepligtig.

Der er i alt udbetalt 44.407 kr. for indkomståret 2012.

Selskabet har oplyst, at det klart er en fejl, at dets leder skriver, at der afregnes med 3.000 kr. i kørselsgodtgørelse, men at der på ingen måde er udbetalt for flere kilometer, end der faktisk er kørt.

Det er SKATs opfattelse, at det er et faktum, at selskabet har indgået aftale om et fast beløb i skattefri kørselsgodtgørelse, og at der ikke foreligger en udførlig kørebog, som kan bevise den faktiske kørsel. Det er dermed SKATs opfattelse, at godtgørelsen er skattepligtig.

[person9]

Der er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person9], men det er SKATs opfattelse, at personen ikke har været ansat i selskabet.

[person9] opfylder således ikke betingelserne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, da dette alene kan ske til lønmodtagere og til den person, som reelt har kørt. På denne baggrund anses godtgørelsen for at være skattepligtig.

Der er i indkomståret 2012 i alt udbetalt 9.633 kr.

Helt generelt skal selskabet være opmærksomt på, at betingelserne for at udbetale kørselsgodtgørelsen skattefrit skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at selskabet efterfølgende kan udarbejde lister og forklaringer på, hvordan sammenhængen har været. Det er selskabets pligt som arbejdsgiver at foretage kontrollen inden udbetalingen. Foretages denne kontrol ikke, er godtgørelsen skattepligtig for modtageren.

[person10]

Lønnen til [person10] fordeles på medarbejderen og dennes to børn. [person11], der er ægtefælle til selskabets hovedaktionær og repræsenterede selskabet under SKATs kontrolbesøg, oplyste ved kontrolbesøget, at han åbenbart har valgt at dele lønnen, men at [person11] ikke lige vidste, hvorfor der var indgået en aftale herom. På oversigten over de personer, der har ansvaret over anlæggene, er det alene [person10], der er anført. Det er ligeledes [person10],der får udbetalt godtgørelsen. Godtgørelsen kan alene udbetales til den person, som rent faktisk foretager befordringen. Ved opsigelsen sendes der alene opsigelse til [person10] og ikke til de to børn. Det er herefter SKATs opfattelse, at det er [person10], der rent faktisk har været ansat, og ham der skal beskattes af hele den indkomst, han har optjent i selskabet.

Der er i 2011 overført 51.210 kr. i løn til beskatning hos børnene, og i 2012 er der overført 28.411 kr. til beskatning.

Lønnen skal tilbageføres og beskattes hos [person10]. Dette gælder både 2011 og 2012.

Selskabet har efterfølgende oplyst, at de aldrig selv har skrevet kontrakt med børnene, da [person10] selv tog ansvaret for opgaven. Selskabet anser det for rimeligt, at de unge mennesker har været med til at udføre arbejdet med at passe anlægget.

SKAT skelner ikke til, hvorvidt det er rimeligt, at unge mennesker skal arbejde. Det afgørende er, at selskabet har indgået ansættelseskontrakt med [person10] om aflønning og ansættelsesforhold. Selskabet har derfor også pligt til at indberette og udbetale lønnen til den ansatte. Hvorvidt [person10] herefter giver børnene beløb som lommepenge m.v. er uden betydning for selskabet. SKAT fastholder således, at hele lønnen skal flyttes til beskatning hos [person10].

[person9] og [person12]

Frem til og med 2011 bliver lønnen udbetalt til [person12]. Pr. 1. januar 2012 indberettes lønnen hos samlever, [person9]. På oversigten står [person12] som ansvarlig for pasningen af anlægget. Af en lille seddel blandt køresedlerne fremgår det af et notat udarbejdet af kontorpersonalet, at [person12]s lønsedler skal sendes til [person12] s e-mail eller også som post til [person9]s adresse. [person12] skriver ligeledes i en mail til kontoret, at de skal huske at ændre navn og adresse på lønudbetalingerne. På køresedlerne har kontorpersonalet anført [person12]s navn. Af opsigelserne fremgår det endvidere, at opsigelsen er sendt til [person12].

Det er herefter SKATs opfattelse, at det reelt er [person12], der har udført arbejdet, men at det imellem arbejdsgiver og ansat af andre årsager er aftalt, at lønnen skulle overføres til samleveren.

Der er foretaget beskatning af 83.734 kr. hos samleveren. Lønnen skal føres tilbage til [person12].

Selskabet oplyser, at [person9] har overtaget [person12]s arbejde fra den 1. januar 2012. Det er en fejl, at kontrakten ikke er overgået til [person9] og dermed en fejl, at opsigelsen er sendt til [person12].

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det er [person12], der rent faktisk har været ansat, og at han beskattes af indkomsten, som han har optjent i selskabet.

SKATs forhøjelser er således opgjort til:

289.343 kr., der fremkommer således:

163.355 kr., der fremkommer således:

SKATs afgørelse

Den der udbetaler skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse har pligt til at kontrollere, at alle betingelser for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt., og bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Foretages denne kontrol ikke, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst for modtageren.

Ved udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse skal arbejdsgiver føre kontrol med:

- Rejsens og kørslens erhvervsmæssige formål

- Rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage og det faktiske antal erhvervsmæssige kørte kilometer, angivelsen heraf samt dato for kørsel

- Rejsens/kørslens mål og eventuelle delmål

- Beregningen af rejsegodtgørelsen/befordringsgodtgørelsen, herunder de anvendte satser.

Domspraksis viser, at det er et krav, at arbejdsgiveren foretager en effektiv kontrol med kørslen, hvilket medfører, at såfremt arbejdsgiveren ikke foretager kontrollen, vil den skattefri kørselsgodtgørelse være skattepligtig, selvom godtgørelsen er beregnet korrekt, jf. SKM2002.525.VLR.

Domspraksis viser endvidere, at der stilles krav om, at det på bilaget skal fremgå, hvilken bil kørslen er foretaget i, således at arbejdsgiver kan føre kontrol med kørte kilometer, jf. SKM2004.45.LSR.

Befordringen skal ligeledes være sket i lønmodtagerens eget befordringsmiddel.

Befordringsgodtgørelsen dækker de udokumenterede ordinære erhvervsmæssige driftsudgifter til bilen, som f.eks. udgifter til benzin, vedligeholdelse, vægtafgift/ejerafgift, afskrivning, finansiering og forsikring, og at godtgørelsessatsen er opgjort på baggrund heraf.

Dette er blandt andet årsagen til, at den kørsel, der udbetales godtgørelse for, skal være sket i den pågældendes egen bil, således at den pågældende har haft det værditab på bilen, som indgår i den fastsatte godtgørelsessats. Arbejdsgiveren/hvervgiveren skal derfor føre kontrol hermed.

En ægtefælles eller samlevers bil anses i den forbindelse også for “egen bil”, når de samlevende har fælles økonomi.

Som altovervejende hovedregel vil registreringsattesten være tilstrækkelig dokumentation for ejerforholdet.

Optjent løn skal beskattes og indberettes på den rette indkomstmodtager. Det vil sige den person, som rent faktisk udfører arbejdet og optjener lønnen. Løn er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det er således i strid med loven at foretage lønindberetningerne på andre, end de personer der rent faktisk er ansat i virksomheden. Hvis der er ansatte, som ønsker at give deres løn til familiemedlemmer, skal dette foretages af den ansatte personligt, efter selskabet som arbejdsgiver har foretaget korrekt indberetning og udbetaling af løn.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet har opfyldt det lovmæssige krav om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, hvorfor skatteansættelserne skal nedsættes for følgende medarbejdere:

[person1]

Der er vedrørende [person1] nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 11.261 kr. og 34.998 kr.

[person1] har foretaget kørsel fra [by2] til [by1] i perioden november 2011 - maj

2012, har fået månedsløn på 3.000 kr. og fået udbetalt kørselsgodtgørelse for 1.842 km pr. måned.

Det er ikke korrekt, at der ikke er dokumentation for udbetalt godtgørelse.

Der er fremlagt kørebog.

[person6]

Der er vedrørende [person6] nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 51.736 kr. og 41.298 kr.

[person6] har kørt i [by3], hvor han har lavet pristjek for [virksomhed2]’s 6. tankanlæg. Han kørte i nærområdet, hvor hvert enkelt tankanlæg befinder sig, tre gange om dagen og udførte pristjek på de omkringliggende tankanlæg

Der fremlagt en oversigt over [virksomhed2]’ s beregninger for kørte kilometer, der er på 101,5 km.

Der er fremlagt kørebog.

[person7]

Der er vedrørende [person7] nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 41.053 kr. og 29.708 kr.

[person7] har kørt den samme tur i [by3] som [person6].

Der er fremlagt kørebog.

[person8]

Der er vedrørende [person8] nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 nedsættes med 44.407 kr.

[person8] har kørt fra [by4], hvor han bor, og til [by5], hvor han har lavet pristjek for [virksomhed2]. Han kører i nærområdet, hvor de tankanlæg han skal tjekke, befinder sig og laver pristjek på.

Der er fremlagt kørebog.

[person10]

Der er vedrørende [person10] nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 51.210 kr. og 28.411 kr.

[person10]s børn har udført en del opgaver på tankanlæggene, og der er derfor udbetalt løn til dem. Børnene har en alder på 20 år og 23 år.

Repræsentanten mener, at der er dokumentation for, at [person10]s børn er ansat i firmaet, jf. lønsedler. Endvidere er det ikke et lovkrav, at der skal være ansættelseskontrakter på ansatte.

[person9] og [person12]

Der er vedrørende [person9] nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 nedsættes med 83.734 kr.

[person9] har fået udbetalt løn, fordi hun har overtaget pasningen af anlægget, jf. lønsedler, der er dokumentation for, at [person9] er ansat i firmaet.

Det er en fejl, at der ikke foreligger en ansættelseskontrakt, men det mener repræsentanten ikke skal ændre indkomsten fra [person9] til [person12].

Repræsentanten mener heller ikke, at det er lovkrav, at der skal være ansættelseskontrakter på ansatte.

Da selskabet både har navn, adresse og CPR-nr.. på [person9], må det være dokumentation nok til at udbetale løn og kørepenge fra firmaet, da der tilmed er udbetalt løn over en længere periode.

SKAT kan ikke ændre udbetalt løn fra en person til en anden person, når selskabet udbetaler lønnen og afregner A-skat m.v.

Repræsentanten har efterfølgende anført, at selskabet ikke ønsker at anfægte SKATs afgørelse udover punktet vedrørende [person10].

Repræsentanten har gjort gældende, at [person10]s børn er ansat i en stilling under 8 timer ugentligt, hvorfor der ikke er krav om en ansættelseskontrakt. De korrekte indkomstmodtagere er børnene, idet lønnen er udbetalt til børnene, og kunder har set børnene i diverse vaskehaller.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 4. punktum, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne.

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse fremgår bl.a., at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, jf. § 2, stk. 1.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKATs afgørelse, at selskabet ikke har opfyldt betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er ført kontrol med antal kørte kilometer for den enkelte medarbejder. Retten finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af de skattepligtige godtgørelser.

Landsskatteretten finder for så vidt angår [person10], at han er ansat i selskabet og dermed skattepligtig af de udbetalte befordringsgodtgørelser. Retten har lagt vægt på, at selskabet har fremsendt opsigelsesbrev til [person10], at [person10] fremgår af telefonliste over tankpassere og at [person10]s navn fremgår af en række timesedler over månedlige opgørelser af de tidspunkter, der er udført arbejde for selskabet. Det forhold, at [person10]s børn har modtaget løn fra selskabet ændrer ikke på, at [person10] er rette indkomstmodtager af lønnen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.