Kendelse af 18-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

SKAT har afvist klagerens anmodning om at foretage skattemæssige afskrivninger på de af selskabet ejede bygninger.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog med en ændret begrundelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) blev stiftet den 1. juli 2008 af ApS [virksomhed2]. Selskabets regnskabsår er 1. januar til 31. december. 1. regnskabsår dækker perioden 1. juli 2008 til 31. december 2009. Selskabets formål er ejendomsadministration og udvikling af fast ejendom. Selskabet ejer ejendommene [adresse1], [by1], og [adresse2], [by2].

[person1] har siden den 10. juli 2008 været direktør i selskabet. Selskabet tegnes af en direktør. Det fremgår af årsrapporten for begge år, at der ikke er ansatte i selskabet.

SKAT har i sin afgørelse af 31. maj 2012 forhøjet selskabets indkomst med hhv. 227.500 kr. og 161.648 kr. for indkomstårene 2009 og 2010 under henvisning til hovedanpartshaverens anvendelse af en af selskabets ejendomme som bolig.

I skrivelse af 6. september 2012 har selskabets revisor anmodet om genoptagelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010. Anmodningen vedrørte efterfølgende bygningsafskrivninger for 2009 samt 2010, som en konsekvens af SKATs afgørelse af 31. maj 2012.

Efterfølgende har SKAT fået dokumentation for hovedanpartshaverens betaling af en del af huslejen, hvorfor SKAT i sin afgørelse af 7. december 2012 nedsatte den tidligere ansættelse for indkomståret 2009 med 93.000 kr. og nedsatte med 66.000 kr. for indkomståret 2010.

SKAT har ved sin afgørelse af 28. februar 2013 (den påklagede afgørelse) meddelt klageren afslag på anmodning om at foretage efterfølgende afskrivninger, samt nedsat klagerens indkomst med 24.272 kr. for indkomståret 2009 på grund af regulering af købsmoms.

Landsskatteretten har ved kendelse af den 8. juli 2013 vedrørende klage over SKATs afgørelse af 31. maj 2012 omkvalificeret den af SKAT for 2009 og 2010 ansatte værdi af fri bolig på hhv. 134.000 kr. og 90.000 kr. fra maskeret udlodning til løn, hvorved indkomsten blev nedsat i overensstemmelse hermed.

I forbindelse med høring af SKAT i nærværende klagesag har SKAT oplyst, at man ikke på et tidligere tidspunkt har været bekendt med Landsskatterettens afgørelse af 8. juli 2013, men at selskabets indkomst er blevet reguleret i overensstemmelse hermed.

SKAT har således reguleret selskabets indkomst fra 104.080 kr. til -29.920 kr. for 2009 og fra 100.749 kr. til 10.749 kr. for 2010 i medfør af Landskatterettens kendelse.

SKAT har i sin udtalelse anført følgende vedrørende reguleringerne af indkomsten for 2009 og 2010:

SKATs afgørelse

SKAT har afvist klagerens anmodning om at fortage efterfølgende afskrivninger.

SKAT har i sin afgørelse anført følgende:

SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2009, og den indkomst, I har selvangivet for indkomståret 2009 og 2010.

Resultatet er, (...) at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret med i alt -24.272 kr.

Revisors anmodning af 6. september 2012 vedrørende efterfølgende afskrivninger kan ikke imødekommes, da det ud fra de foreliggende lejekontrakter fremgår, at bygningerne som overvejende del er udlet til kontorformål, som ikke er afskrivningsberettiget jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2. Skat finder desuden, at kravet om etagearealet i afskrivningslovens § 19, stk. 4 ikke kan opfyldes.

(...)

SKATs ændringer

Skat

Tidligere ansat indkomst jf. afgørelse af 7. december 2012 vedrørende

indkomståret 2009 128.352 kr.

Yderligere fradragsberettiget udgift jf. Statsskattelovens § 6 på grund af

regulering af købsmoms-24.272 kr.

Ansat indkomst for 2009104.080 kr.

(...)

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den af SKAT ansatte indkomst på 104.080 kr. er for høj, da den ikke tager højde for SKATs nedregulering af købsmomsen eller SKATs efterfølgende reguleringer af 31. maj 2012 og 7. december 2012.

Endvidere har klageren fremsat påstand om, at selskabet skal anerkendes ret til afskrivninger på den af selskabet ejede ejendom.

Klageren har i denne forbindelse anført, at det er dokumenteret, at ejendommen er registreret i BBR såvel som på ejendomsvurderingerne som lager/fabriksejendom.

Endelig har klageren anført, at det er uvedkommende i denne sammenhæng, hvad den enkelte lejer anvender lokalerne til, og hvilke bygningsmæssige ændringer lejeren udfører, for at han kan anvende lejemålet til sit formål.

Ved skrivelse af 1. juni 2014 har klageren oplyst, at han på baggrund af diverse rettelser i sagen anser sagen for helt eller delvist frafaldet.

Landsskatterettens afgørelse

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt den ansatte indkomst for 2009 på 104.080 kr. har taget højde for regulering af købsmomsen samt reguleringer i forbindelse med de tidligere afgørelser af hhv. 31. maj 2012 og 7. december 2012, fremgår det af sagens oplysninger, at der er taget højde for de nævnte reguleringer i den påklagede afgørelse.

Landsskatteretten har efterfølgende nedsat klagerens indkomst for indkomståret med yderligere 134.000 kr., idet Landsskatteretten i en afgørelse af 8. juli 2013, har omkvalificeret maskeret udlodning til hovedanpartshaveren i forbindelse med fri bolig til løn. Klageren får herved et underskud på 29.920 kr. i indkomståret 2009, som delvist kan anvendes i 2010.

I medfør af § 1, stk. 1, i Skatterådets bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger, er der hjemmel til for den skattepligtige at foretage efterfølgende af- og nedskrivninger, såfremt SKAT har foretaget en ændring i den selvangivne indkomst, hvorved den skattemæssige effekt af SKATs ændring kan udlignes helt eller delvist.

SKAT har således foretaget en ændring ved afgørelse af 31. maj 2012 af klagerens indkomst i indkomstårene 2009 og 2010, der som udgangspunkt kunne begrunde efterfølgende afskrivninger. Efterfølgende er klagerens skattemæssige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 imidlertid blevet reguleret, hvorved klagerens skattepligtige indkomst i de nævnte indkomstår bliver på hhv. -29.920 og 0 kr.

Idet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 efterfølgende er blevet ændret med et højere beløb end de af SKAT foretagne ændringer, er der således ikke længere mulighed for at foretage efterfølgende skattemæssige afskrivninger i medfør af bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger, idet det alene er muligt at foretage efterfølgende afskrivninger med henblik på at den skattemæssige effekt af ændringen udlignes helt eller delvist.

Med denne begrundelse stadfæstes SKATs afgørelse.