Kendelse af 13-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperiode 01-01-2012 – 30-06-2012

Regulering af afgiftstilsvar

88.536 kr.

0 kr.

21.777 kr.

Hæftelse A-skat

9.867 kr.

0 kr.

9.867 kr.

Hæftelse AM-bidrag

1.560 kr.

0 kr.

1.560 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er en restaurant, som har et sortiment bestående af pizza, durum, pita, sandwich m.v.

Pizzeriaets åbningstider er efter det oplyste følgende:

Mandag-torsdag: 16.00 – 21.00

Fredag: 16.00 – 21.30

Lørdag og søndag:12.00 – 21.30

Pizzeriaet tilbyder gratis levering ud af huset ved bestillinger over 110 kr. Der er dog et leveringsgebyr på 30 kr. ved leveringer langt fra restauranten.

Pizzeriaet har et samarbejde med [virksomhed1], hvor kunderne kan bestille mad i pizzeriaet via internettet. Kunderne kan desuden komme ind i pizzeriaet eller bestille mad pr. telefon.

SKAT har aflagt virksomheden uanmeldte besøg i 2. kvartal 2012. SKAT har påpeget, at der skal laves daglige kasseafstemninger, udskrives revisionsstrimmel fra-kasseapparat samt udstedes forenklede fakturaer ved levering af mad hos kunder, som betaler kontant. Pizzeriaet har ikke gjort dette tidligere.

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale. SKAT har indhentet eksterne oplysninger, hvoraf bestillinger foretaget via internettet fremgår. Disse oplysninger er sammenholdt med den indsendte balance med tilhørende kontospecifikationer for perioden 01-01-2012 – 30-06-2012.

Virksomhedens indehaver har i forbindelse med indkaldelse af regnskabsmaterialet oplyst til SKAT, at alle hans bilag er blevet stjålet fra hans bil i forbindelse med et besøg i [virksomhed2]. Han er efterfølgende kommet i besiddelse af materialet igen, og har meddelt dette til Landsskatteretten den 04-10-2013. Materialet er efterfølgende indsendt til SKAT.

Der er indberettet løn for virksomheden, men SKAT har vurderet, at antallet af indberettede timer er meget lavt henset til, at pizzeriaet tilbyder levering af mad ud af huset. SKAT har derfor gennemgået de registrerede ordrer med leveringer ud af huset for at fastslå om de indberettede løntimer er realistiske i forhold til antallet af leveringer.

Salgsmoms

Ved SKATs gennemgang af virksomhedens kontospecifikationer for perioden 01-01-2012 – 30-06-2012, har SKAT konstateret, at salg som er registreret på kasseapparat, bogføres på konto 100, mens nettobeløbet (kreditsalg fratrukket gebyrer til [virksomhed1]) for kreditsalg via [virksomhed1] bogføres på konto 105.

Af nedenstående oversigt fremgår det samlede kontant- og kreditsalg via [virksomhed1] for perioden. Disse beløb er sammenholdt med den bogførte omsætning for samme periode.

Afrgn. dato

Periode

Kontantsalg

Kreditsalg

Bogført salg

Gebyrer [virksomhed1]

22.01.12

01.01-15.01

6.396,00

21.987,00

6.332,76

07.02.12

16.01-31.01

6.484,00

14.466,00

11.748,02

2.717,98

22.02.12

01.02-15.02

7.208,00

13.165,00

8.613,76

4.551,24

07.03.12

16.02-29.02

5.728,00

11.740,00

2.110,44

22.03.12

01.03-15.03

4.562,00

15.737,00

10.940,11

4.796,89

08.04.12

16.03-31.03

4.452,00

15.088,00

2.576,63

22.04.12

01.04-15.04

6.227,00

15.341,00

9.649,94

5.691,06

07.05.12

16.04-30.04

2.773,00

14.250,00

1.150,14

22.05.12

01.05-15.05

3.462,00

17.001,00

13.307,11

3.693,89

07.06.12

16.05-31.05

7.313,00

17.654,00

4.107,95

24.06.12

01.06-15.06

5.325,00

17.037,00

3.781,60

08.07.12

16.06-30.06

5.081,00

16.578,00

3.704,70

I alt

65.011,00

190.044,00

54.258,94

(45.215,28)

Heraf fremgår, at mange af afregningerne på kreditsalg fra [virksomhed1], mangler at blive bogført.

Kontantsalget fra [virksomhed1] er ifølge SKAT ikke indeholdt i de daglige registreringer på kasseapparatet, idet den samlede omsætning ifølge z-bon på et stort antal af åbningsdagene er lavere end det kontante salg via [virksomhed1].

I maj måned er det gældende for følgende datoer:

6/5, 9/5, 13/5, 14/5, 16/5, 17/5, 23/5, 26/5, 29/5, 30/5.

SKAT har derfor også foretaget korrektion af det kontante salg via [virksomhed1].

Der mangler ifølge SKAT følgende:

Tekst

Beløb

Moms

Kontantsalg [virksomhed1]

65.011 kr.

Heraf bogført

0 kr.

Regulering, 20 pct.

13.002 kr.

13.002 kr.

Kreditsalg [virksomhed1]

190.044 kr.

Heraf bogført

-54.259 kr.

Regulering, 20 pct.

27.157 kr.

27.157 kr.

I alt

40.159 kr.

SKAT har forhøjet salgsmomsen for perioden 01-01-2012 – 30-06-2012 med i alt 40.159 kr., da der ifølge SKAT ikke er angivet eller afregnet salgsmoms af en del af indtægterne fra [virksomhed1].

Virksomheden har indsendt momsangivelser for 2012 med følgende oplysninger:

Tekst

1. kvartal

2. kvartal

I alt

Salgsmoms

27.000 kr.

55.691 kr.

82.691 kr.

Købsmoms

21.543 kr.

38.826 kr.

60.369 kr.

Energiafgift

3.220 kr.

7.490 kr.

10.710 kr.

I alt

2.237 kr.

9.375 kr.

11.612 kr.

Virksomheden har indsendt fakturakopier til SKAT vedrørende nogle af virksomhedens omkostninger. SKAT har herefter godkendt momsfradrag med 13.659 kr.

SKATs korrektion af omsætning og bruttoavance er herefter opgjort således:

Tekst

2012

Omsætning if. balance

222.766 kr.

Vareforbrug if. balance

92.962 kr.

Bruttoavance

129.804 kr.

Bruttoavance i pct., if. balance

58

Forhøjelse [virksomhed1] salg

160.637 kr.

Korrigeret omsætning

383.403 kr.

Vareforbrug

92.962 kr.

Korrigeret bruttoavance

290.441 kr.

Korrigeret bruttoavance i pct.

76

Købsmoms

SKAT har ændret købsmomsen således:

Tekst

Beløb

Angivet købsmoms 01-01-2012 – 30-06-2012

60.369 kr.

Udgifter med momsfradrag

-13.659 kr.

Dokumenterede udgifter med momsfradrag

-9.043 kr.

Nedsættelse af købsmoms

37.667 kr.

SKAT har herudover ikke godkendt fradrag for udokumenterede energiafgifter med 10.710 kr.

Virksomheden har til Skatteankestyrelsen indsendt yderligere dokumentation, som er fremsendt til udtalelse hos SKAT. På den baggrund har SKAT meddelt, at der indstilles anerkendelse af købsmoms for 1. og 2. halvår med 37.667 kr. og energiafgift med 10.710 kr.

A-skat og AM-bidrag

SKAT har sammenholdt eksternt indhentede oplysninger om leveringer af mad ud af huset med virksomhedens indberettede løntimer. SKAT har herefter opgjort et antal arbejdstimer for de enkelte åbningsdage, der som minimum har været nødvendigt, for at kunne levere de ordrer, der har været fra bestillinger via internettet. Der er ikke taget højde for telefonbestillinger.

Af nedenstående skema fremgår de timer som restauranten har indberettet til SKAT samt de timer, som SKAT har beregnet som et nødvendigt bemandingsbehov. Heraf fremgår, at der som minimum mangler at blive lønindberettet 390 timer yderligere for perioden 01-01-2012 – 30-06-2012.

Virksomheden har ikke fremvist bilag eller registrering over, hvilke datoer eller i hvilket tidsrum de ansatte har været beskæftiget i virksomheden.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Jun.

I alt

Beregnet min.

timer

120

105

123

108

119

113

687

Indberettet løn:

300...-xxxx

30

30

32

26

22

6

110...-xxxx

42

40

43

270...-xxxx

18

8

I alt ifølge løn-

indberetning

30

30

32

86

62

57

297

Minimum yderligere

løn

90

75

91

22

57

56

390

SKAT har forudsat yderligere løn at være afregnet med 50 kr. pr. time (390 timer a 50 kr.) i alt 19.500 kr.

SKAT har herefter beregnet manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag således:

Tekst

Beløb

Skønnet løn

19.500 kr.

AM-bidrag, 8 pct.

-1.560 kr.

I alt efter AM-bidrag

17.940 kr.

A-skat, 55 pct. heraf

9.867 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 88.536 kr. og fastsat manglende indeholdt A-skat til 9.867 kr. samt manglende indeholdt AM-bidrag til 1.560 kr.

SKAT har på baggrund af virksomhedens indsendte dokumentationsmateriale konstateret, at virksomhedens omsætning med [virksomhed1] ikke i alle tilfælde er medregnet i bogføringen.

Det har i en række tilfælde vist sig, at virksomhedens samlede bogførte kontantsalg udgør et mindre beløb end det kontantsalg, som er registreret hos [virksomhed1], hvilket er konstateret blandt andet på følgende datoer i 2012: 6/5, 9/5, 13/5, 14/5, 16/5, 17/5, 23/5, 26/5, 29/5, 30/5.

En sammenligning af virksomhedens samlede kontant- og kreditsalg via [virksomhed1] og den bogførte omsætning for perioden 01-01-2012 – 30-06-2012 har vist, at det bogførte salg er langt mindre end salget via [virksomhed1]. SKAT har på den baggrund forhøjet virksomhedens omsætning og salgsmoms.

Da virksomheden ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation for købsmoms, har SKAT ligeledes ændret købsmomsen, således at der kun er godkendt fradrag for de tilstrækkeligt dokumenterede udgifter.

SKAT har anset, at det ikke har været muligt for virksomhedens indehaver og dens registrerede personale at levere mad ud af huset i et omfang, som lønudgifterne i virksomheden kan begrunde. Der er et bemandingsbehov, som ikke er opfyldt, og SKAT har på den baggrund skønnet yderligere lønudgifter i virksomheden med 19.500 kr., hvoraf skal indeholdes AM-bidrag med 1.560 kr. og A-skat med 9.867 kr. SKAT har anset virksomheden som ansvarlig for betaling af disse beløb, som ikke er indeholdt.

SKATs fornyede gennemgang efter virksomhedens indsendelse af bilag

”SKAT har i afgørelse af 5. marts 2013 (2009-2011) samt afgørelse af 4. marts 2013 (1. halvår 2012) afvist at give fradrag for købsmoms på de udgifter, som virksomheden ikke kunne dokumentere med et bilag.

[person1] har indsendt det bilagsmateriale, som manglede i forbindelse med SKATs behandling af sagen.

SKAT kan efter gennemgang af modtagne bilag godkende købsmoms på 89.617 kr. for perioden 2009-2011. For 1. halvår 2012 godkender SKAT købsmoms med 37.667 kr. samt energiafgift med 10.710 kr.

[person1] anfører endvidere, at SKATs beregning af meromsætningen i virksomheden ikke er korrekt.

SKAT har, som anført i udsendte afgørelser, konstateret, at en andel af kreditsalget via [virksomhed1] ikke er indtægtsført. Dette er konstateret udfra indsendt bogføringsmateriale. (Det skal oplyses, at det manglende bogføringsmateriale for 2011 ikke var vedlagt bilagsmaterialet, som [person1] efterfølgende har indsendt).

Virksomheden har undladt at opbevare revisionsstrimlerne fra-kasseapparatet, som det fremgår af bogføringsloven, at der er pligt til. Virksomheden kan derfor ikke fremlægge bevis for, at salget eller en andel heraf skulle være indtægtsregistreret. SKAT har endvidere påstået, at kontantsalget fra [virksomhed1] ikke kan have været indeholdt i de daglige registreringer på kasseapparatet, idet den samlede omsætning ifølge z-bon på et stort antal åbningsdage er lavere end det kontante salg via [virksomhed1].

SKAT har på baggrund af indhentede oplysninger fra [virksomhed1] forhøjet virksomhedens salgsmoms i overensstemmelse hermed.

SKAT mener ikke, at have modtaget nye oplysninger, som kan give anledning til ændring af forhøjelsen på hverken omsætning eller salgsmoms.

SKAT har foretaget et skøn over yderligere løn i virksomheden for 1. halvår af 2012, foretaget på baggrund af oplysninger om leveringer ud af huset.

SKAT mener ikke, at have modtaget nye oplysninger, som kan give anledning til ændring af beregningen af yderligere løn.

SKAT fastholder forhøjelsen af omsætningen for 2009-2011.

SKAT fastholder forhøjelsen på salgsmoms for perioden 01.01.09-30.06.12.

SKAT fastholder forhøjelse af A-skat og AM-bidrag for perioden 01.01.12-30.06.12.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af moms m.m. bortfalder i sin helhed.

Indehaveren har gennem flere år drevet virksomheden, og har pr. 1. oktober 2012 overdraget virksomheden til tredjemand.

SKAT har ikke haft grundlag for at tilsidesætte virksomhedens moms- og skatteregnskaber mm.

Der er fremlagt kopi af fakturaer fra udlejer af det omhandlede lejemål, [virksomhed3] ApS, hvorfra virksomheden blev drevet samt kopi af indkøbsfakturaer fra [virksomhed4], samt kopi af fakturaer fra [virksomhed5].

Der er tale om fakturaer der vedrører den omhandlede periode, hvor indehaveren drev virksomheden. Ved gennemgang vil det kunne konstateres, at en del af fakturaerne fejlagtigt er udstedt til en anden køber og cvr.-nr., men de relaterer sig til nærværende virksomhed.

Det gøres derfor gældende, at de fremlagte fakturaer kan danne grundlag for regulering af købsmoms m.m.

Indehaveren har pr. 30-09-2012 afmeldt sit cvr.-nr.

SKATs beregninger af meromsætning i virksomheden er ikke korrekte, og de nu fremkomne fakturaer må under alle omstændigheder give anledning til en ændring af beregningerne.

Hertil kommer, at de pågældende ansatte vil kunne afgive vidneforklaring om, hvor mange timer de arbejdede i forretningen m.m.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at der ikke var plads til siddende gæster i restauranten, der således udelukkende fungerede som ”take away”.

Langt hovedparten af omsætningen i virksomheden stammede tillige fra [virksomhed1]. Indehaveren mener, at kassestrimlerne må ligge i det materiale, der er afleveret til SKAT, og han er ikke selv i besiddelse af yderligere bilagsmateriale.

Efter gennemgang af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i en sammenholdt indkomstsag for tidligere år har virksomhedens repræsentant blandt andet anført, at indehaveren har oplyst, at kassestrimlerne blev printet ud hver dag og ligger i materialet, som er afleveret til SKAT og Skatteankestyrelsen. Indehaveren har handlet efter bedste evne og efter råd fra såvel SKAT som virksomhedens daværende revisor.

Der er ikke grundlag for at tillægge omsætningen fuldt ud med salget via [virksomhed1]. Langt hovedparten af restaurationens omsætning er sket via [virksomhed1].

Den forhøjede omsætning medfører en for høj bruttoavanceprocent end den, som det har været muligt at realisere for virksomheden.

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1403 af 07/12/2010, kildeskatteloven, § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 2. Det fremgår af lov nr. 471 af 12/06/2009, arbejdsmarkedsbidragsloven, § 1.

Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Virksomheden har ikke dokumenteret daglige kasseafstemninger eller fysisk optælling af kassebeholdningen, ligesom der i virksomhedens bogføring af konto 7000 ”kassebeholdning” er registreret urealistisk store beholdninger på over 67.000 kr. Det er ikke alle afregninger fra [virksomhed1], som er registreret i bogføringen, og regnskabsgrundlaget kan derfor ikke lægges til grund for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens indkomst og momstilsvar.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, har SKAT været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Købsmoms

SKAT har efter gennemgang af virksomhedens nu fremkomne bilag indstillet fradrag for købsmoms godkendt med 37.667 kr. og energiafgift med 10.710 kr. for perioden 01-01-2012 – 30-06-2012, således at ændringen af købsmoms og energiafgift ændres til 0.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs indstilling, og SKATs reducering af virksomhedens købsmoms og energiafgift med i alt 48.377 kr. ændres herefter til 0.

Salgsmoms

Det er konstateret, at ikke alt kontant salg indgår i virksomhedens bogføring, som derfor ikke overholder kravene til regnskabsgrundlaget, jf. ovenfor. I en række tilfælde har det vist sig, at virksomhedens samlede bogførte varesalg udgør et mindre beløb end det registrerede kontantsalg hos [virksomhed1], også selv om det daglige salg vedrører både salg med og uden [virksomhed1]s medvirken.

Virksomheden har ikke dokumenteret, at kontant- eller kreditsalget via [virksomhed1] indgår fuldt ud i omsætningen, og der henvises for praksis vedrørende skønsmæssig ansættelse af omsætning i sådanne tilfælde til blandt andet Landsskatterettens kendelse med j.nr. 13-0156284, som kan findes i www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Det er på den baggrund med rette, at SKAT har anset en del af salget via [virksomhed1] for at være udeholdt af omsætningen.

SKATs ændringer har givet virksomheden en uforholdsmæssig stor bruttoavance, idet bruttoavancen i pizzeriaer som udgangspunkt kan opgøres til 60-70 pct., jf. SKM2001.439.ØLR. Bruttoavancerne i nærværende sag er opgjort til 76 pct. for afgiftsperioden 01-01-2012 – 30-06-2012. Landsskatteretten anser, at bruttoavancen kan fastsættes til 70 pct. med udgangspunkt i de dokumenterede udeholdte indtægter og med henvisning til SKM2001.439.ØLR.

Den udeholdte omsætning kan herefter opgøres med udgangspunkt i vareforbruget og en bruttoavance på 70 pct. således:

Tekst

2012

Varekøb ifølge balancen (skøns-

mæssigt ansat til 30 pct.)

92.962 kr.

Beregnet omsætning (100 pct.)

309.873 kr.

Omsætning ifølge balancen

-222.766 kr.

Omsætning forhøjes med

87.107 kr.

Forhøjet af SKAT

-160.637 kr.

Forhøjelsen nedsættes med

-73.530 kr.

Moms heraf

-18.382 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen for afgiftsperioden 01-01-2012 – 30-06-2012 med 18.382 kr. vedrørende salgsmoms.

A-skat og AM-bidrag

SKAT har anset, at det ikke har været muligt for virksomhedens indehaver og dens registrerede personale at levere mad ud af huset i et omfang, som lønudgifterne i virksomheden kan begrunde.

SKATs opgørelser har vist, at virksomheden har indberettet lønudgifter svarende til 297 arbejdstimer, mens der har været behov for at få dækket mindst 687 timer i perioden 01-01-2012 – 30-06-2012. SKAT har foretaget en minutiøs gennemgang af antal leveringer, herunder tidsrummet for leveringerne samt postnummeret, hvortil leveringerne er sket, som grundlag for denne vurdering. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse heraf, idet virksomhedens indehaver ikke både kan stå i restauranten og levere varerne selv.

Der mangler herefter at blive redegjort for 390 arbejdstimer, som indehaveren ikke selv kan have udført. SKAT har ved beregningen af den udbetalte løn foretaget et meget forsigtigt skøn over lønudgifter med 50 kr. pr. time, hvorefter den manglende løn er beregnet til i alt 19.500 kr.

Landsskatteretten kan i det hele tiltræde SKATs skøn over manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.