Kendelse af 08-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2015

Faktiske oplysninger

I 2010 og 2011 drev klageren virksomheden [virksomhed1]. Virksomhedens beliggenhed var [adresse1], [by1] Virksomheden startede den 23. september 2010. Virksomheden blev overtaget fra [virksomhed2] v/[person1]. Klageren har ikke haft ansatte.

I en efterfølgende redegørelse,har klagerens nytiltrådte repræsentant oplyst, at det oprindeligt var klagerens ægtefælle, [person2], der drev virksomheden. Han overtog virksomheden fra den tidligere ejer, [person1]. Pr. 1. august 2009 blev virksomhedens navn ændret til [virksomhed1]. Efterfølgende aftaltes det, at klageren skulle overtage virksomheden. Der var tale om en mundtlig aftale mellem klageren og hendes tidligere ægtefælle om, at hun fra 23. august 2010 overtog samtlige de forpligtelser, der var forbundet med virksomheden på daværende tidspunkt.

Klagerens repræsentant har fremlagt kopi af resultatopgørelserne for 2010 og 2011. I 2010 var virksomhedens omsætning 41.047 kr., og i 2011 var omsætningen 238.895 kr. Den skattepligtige indkomst for 2010 udgjorde 92.747 kr. efter fradrag af underskud af virksomhed på 5.159 kr. Den skattepligtige indkomst for 2011 er ikke oplyst.

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at virksomheden er ophørt den 31. december 2013.

Udenlandske checks

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for 2010 og 2011 og i den forbindelse konstateret, at der på klagerens private bankkonto i [finans1] er indsat nedenstående udenlandske checks:

15. december 2010 er indsat en udenlandsk check på 22.181 kr.

16. marts 2011 er der indsat en udenlandsk check på 22.192 kr.

17. juni 2011 er der indsat en udenlandsk check på 22.194 kr.

19. september 2011 er der indsat en udenlandsk check på 22.160 kr.

Derudover er de den 23. december 2011 indsat fremmed valuta svarende til en værdi af 7.329 kr.

Klageren har oplyst, at de udenlandske checks er udstedt af hendes far, der er bosat i Frankrig. Der er for Skatteankestyrelsen fremlagt et kontoudtog fra klagerens fars bank, hvoraf det fremgår, at der 24. august 2010, 21. december 2010, 18. marts 2011, 21. juni 2011 og 21. september 2011 er udskrevet 5 checks a 3.000 €.

Anfordringsgældsbreve

Der er endvidere fremlagt et anfordringsgældsbrev, der er oprettet og underskrevet af klageren og hendes far den 15. august 2013. Gældsbrevet er rentefrit og forfalder ved anfordring. I gældsbrevet bekræfter klagerens far at have ydet klageren et lån på i alt 44.351 kr. i 2010. Lånet er ydet henholdsvis den 28. august 2010 og den 15. december 2010, hvor der er indsat udenlandske checks svarende til 22.169 kr. og 22.182 kr.

Der er endvidere fremlagt et anfordringsgældsbrev, der er oprettet og underskrevet af klageren og hendes far den 27. december 2013. Gældsbrevet er rentefrit og forfalder ved anfordring. I gældsbrevet bekræfter klagerens far at have ydet hende et lån på i alt 73.874 kr. i 2011. Lånet er ydet henholdsvis den 16. marts 2011, den 17. juni 2011 og den 19. september 2011, hvor der er indsat udenlandske checks svarende til 22.192 kr., 22.194 kr. og 22.160 kr. Derudover bekræfter klagerens far at have indsat fremmed valuta den 23. december 2011 på klagerens konto svarende til en værdi af 7.329 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for 2010 til 18.823 kr. I en efterfølgende beregning udgør privatforbruget 41.004 kr., når der tages højde for indsætning af den udenlandske check den 15. december 2010. Privatforbruget for 2009 udgør 99.733 kr.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet omsætningen med 100.000 kr. inkl. moms.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bogholderiet er fundet og rekonstrueret. Det er oplyst, at alle bilag er destrueret på grund af en fejlagtig instruks fra klagerens bogholder. Klageren havde fået at vide, at bilagene ikke skulle bevares, da bogføringen foregik på basis af kasserapporten. Klageren har derfor ikke været i stand til at fremlægge de krævede bilag overfor SKAT.

Repræsentanten har i brev af 23. februar 2014 fremlagt saldobalancen for 2010.

Klagerens nye repræsentant har i en efterfølgende redegørelse oplyst, at både klagerens forældre og hendes tidligere ægtefælles forældre har ydet økonomisk hjælp, herunder særligt i forhold til børnene.

Det er oplyst, at børnenes farmor har købt pc’er og iPads til børnene. Der er fremlagt et købsbevis fra [virksomhed3] samt kvittering på, at der den 19. august 2012 blev købt en bærbar pc for 4.199 kr. Købet blev betalt med dankort, hvilket fremgår af fremlagte kontoudskrifter fra [finans2]. Der er fremlagt en underskrevet erklæring af 11. februar 2015, hvor klagerens tidligere svigermor bekræfter, at hun i 2010 har betalt en række udgifter til sine to børnebørn.

Det er endvidere oplyst, at klagerens mor, som er bosat i [Frankrig], bl.a. har ydet et lån på 9.000 €, der er indsat på børnenes juniorkonti.

Derudover er det efterfølgende oplyst, at foruden økonomisk hjælp fra klagerens tidligere svigerforældre, har hendes tidligere ægtefælles søster bidraget væsentligt til husholdningen i hjemmet og udgifterne til børnene. Der er fremlagt en underskrevet, udateret, erklæring fra klagerens tidligere ægtefælles søster, hvor hun bekræfter, at hun i 2010 har betalt for bl.a. tøj, spil, biografture og udgifter til sportsaktiviteter m.v.

Endelig er det oplyst, at klagerens tidligere ægtefælle væsentligt bidrager til børnenes fritidsaktiviteter, jul og fødselsdage samt til køb af tøj og legetøj m.v.

Klageren har på et retsmøde oplyst, at hun oprindeligt stammer fra Iran. Hendes forældre bor i [Frankrig] og kommer på familiebesøg, bl.a. under hensyn til børnene, til jul og nytår samt til den iranske jul, der er i marts og april. Derudover kommer forældrene på besøg til børnenes fødselsdage.

I december 2011 fik hun besøg af sin far, der gav hendes 1.000 €, som hun satte ind på sin bankkonto den 23. december 2011.

Driftsudgifter

Der er i regnskabet for 2011 udgiftsført 11.359 kr. vedrørende telefon og 19.977 kr. vedrørende leasing.

Udgift til telefon

[...]

Der er fremlagt et kontoudtog fra [...] over samtlige bevægelser på virksomhedens konto hos [...] fra 30. september 2009 til 1. november 2013. Kontoudtoget er adresseret til virksomheden. Der er derudover fremlagt kopi af girotaloner, hvoraf det fremgår, at den enkelte regning er betalt.

Iflg. kontoudtoget fra [...] svinger den kvartalsvise opkrævning i 2010 fra 1.085,26 til 1.631 kr. og i 2011 fra 1.093 kr. til 1.137,55 kr.

Klagerens nye repræsentant har efterfølgende oplyst, at der kun kunne modtages opkald på fastnettelefonen.

Af en artikel i [...] den 19. maj 2010 fremgår det, at det månedsvise faste abonnement på en fastnettelefon hos [...] i 2010 udgjorde 134 kr.

Klagerens repræsentant har på retsmødet oplyst, at [...] regningerne også dækkede en dankortterminal.

[virksomhed4]

Der er fremlagt faktura for mobilaftale med [virksomhed4]. Fakturaen er inklusiv afdrag på købesummen for 2 mobiltelefoner. Der er derudover fremlagt kopi af girotaloner, hvoraf det fremgår, at den enkelte regning er betalt.

Klagerens nye repræsentant har efterfølgende fremlagt kopi af i alt 10 fakturaer fra [virksomhed4], som er udstedt til virksomheden i perioden 2. marts 2011 – 4. december 2011. Fakturaerne vedrører abonnement og forbrug samt afdrag på købesummen for to mobiltelefoner.

Udgift til leasing

Der er fremlagt et kontoudtog fra [virksomhed5] ApS vedrørende en leasingkontrakt, der er indgået med [virksomhed2] v/[person1]. Samtlige fakturaer er udstedt til den tidligere indehaver af virksomheden.

Det fremgår af en fremlagt mailkorrespondance, at både klagerens tidligere ægtefælle og hendes repræsentant - uden held - har forsøgt at få ændret navnet på leasingkontrakten, så klageren kunne stå som leasingtager.

Klagerens repræsentant har opgjort leasingudgiften til 16.971,68 kr. inkl. moms. I henhold til repræsentantens opgørelse, har klageren betalt leasingydelser 4 gang i indkomståret 2011, nemlig 3. januar, 4. april, 18. juli og 3. oktober. Det fremgår af kontoudtog for konto [...18] i [finans1], at klageren den 18. juli 2011 og 3. oktober 2011 har betalt 2 leasingydelser a 4.037,06 kr.

Klagerens nye repræsentant har efterfølgende fremlagt seks fakturaer udstedt af [virksomhed5] til henholdsvis ”[virksomhed2] v/[person1], [person2]” og ”[virksomhed2] v/[person1]”. Fakturaerne er udstedt i perioden 17. december 2010 – 22. december 2011 og udgør i alt 17.795,12 kr. inkl. moms. Endvidere er der fremlagt kontoudtog fra [virksomhed5], hvoraf samtlige registrerede betalinger for perioden 27. oktober 2009 – 22. september 2012 fremgår. Der er derudover fremlagt kopi af en mail af 9. februar 2015, hvor [person3] fra [virksomhed5] ApS bekræfter overfor klagerens tidligere ægtefælle, at der er betalt rettidigt for aftalen i 2011.Det er oplyst, at der er tale om et leaset kasseapparat.

Øvrigt driftsmiddel (køledisk)

Der er fremlagt en købekontrakt af 15. november 2009 indgået mellem [virksomhed6] ApS og klagerens tidligere ægtefælle. Der er i henhold til kontrakten købt 1 stk. Basia 2 2/1 7 W for 18.000 kr.

Klagerens nye repræsentant har fremlagt en erklæring af 25. februar 2015, hvor klageren og hendes tidligere ægtefælle bekræfter en mundtlig aftale om, at klageren overtog en køledisk af mærket Basia 2 2/1.7 W, som klageren oprindeligt havde købt af [virksomhed6] ApS. Det blev endvidere bekræftet i erklæringen, at klageren fra og med overtagelsestidspunktet hæftede for restbetalingen af købesummen.

Der er efterfølgende fremlagt et kontoudtog fra [virksomhed6] ApS,hvor det fremgår, at der i 2011 er betalt 3 leasingydelser på 1.600 kr., i alt 4.800 kr., henholdsvis den 11. februar 2011, 16. juni 2011 og 16. december 2011.

Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at der den 10. juni 2011 er betalt 1.600 kr. til [virksomhed6] ApS.

Klagerens repræsentant har på retsmødet oplyst, at køledisken blev overdraget til klageren ved virksomhedsoverdragelsen. Det er repræsentantens opfattelse, at købesummen kan opgøres til 5 x 1.600 kr., eller 8.000 kr. inkl. moms. Dette beløb svarer til restkøbesummen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 102.181 kr. for 2010 og 108.101 kr. for 2011.

Udenlandske checks

Det er ikke dokumenteret, at pengene kommer fra Frankrig. Det er ikke dokumenteret, at pengene kommer fra klagerens forældre, og det er heller ikke dokumenteret, at der er tale om et lån. Beløbet er derfor anset som skattepligt indkomst.

Skønsmæssig forhøjelse

Det indsendte regnskabsmateriale er ikke fyldestgørende. Der mangler kassekladder.

Det indsendte regnskabsmateriale er derfor ikke egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet der ikke er foretaget en effektiv kasseafstemning.

Når den skattepligtige indkomst sammenholdes med formuebevægelserne, kan privatforbruget opgøres til 18.823 kr. Beløbet er efterfølgende korrigeret til 41.004 kr.

Det opgjorte privatforbrug er ikke acceptabelt, hvorfor den selvangivne indkomst skønsmæssigt er forhøjet med 100.000 kr., hvoraf moms udgør 20.000 kr. Husstandens privatforbrug er herefter opgjort til 141.004 kr. (Beregnet beløb kr. 18.823 kr. + udenlandsk check på 22.181 kr. + skønsmæssig forhøjelse 100.000 kr., i alt 141.004 kr.)

Ved forhøjelsen er der henset til Forbrugerstyrelsens familiebudget samt de faktiske udgifter vedrørende ejerforeningen m.v.

Driftsudgifter

SKAT har bedt om at se dokumentation for udgift til bl.a. telefon og leasing. Vedrørende udgift til telefon er der intet fremlagt. Vedrørende udgift til leasing er der indsendt et kontoudtog fra [virksomhed5] ApS. Kontrakten er indgået med [virksomhed2] v/[person1].

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter, hvor der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation. Et kontoudtog er ikke tilstrækkelig dokumentation. Det fremgår endvidere ikke, hvad der er leaset. Der hæftes reelt ikke for fakturaer, der er udstedt til andre personer.

SKATs supplerende udtalelse

Klageren har sandsynliggjort, at hun har modtaget penge af sin far i 2010 på i alt 44.351 kr., nemlig ved kontooverførsel den 20. august 2010 på 22.170 kr. og den 15. december 2010 på 22.181 kr. SKAT havde kun kendskab til den sidste overførsel ved afgørelsen den 7. maj 2013. Det betyder, at overførslen den 20. august 2010 på 22.170 kr. skal regulere den tidligere opgørelse af privatforbruget og SKAT er derfor enig i, at den skønsmæssige forhøjelse kan nedsættes fra 80.000 kr. til 60.000 kr. Den tilhørende salgsmoms udgør 15.000 kr.

Det beregnede privatforbrug for 2010 kan herefter opgøres således:

Beregnet privatforbrug, se SKATs tidligere beregning18.823 kr.

Bankoverførsel 20. august 201022.170 kr.

Bankoverførsel 15. december 201022.181 kr.

I alt63.174 kr.

Skøn (60.000 kr. + 15.000 kr.)75.000 kr.

Beregnet privatforbrug til rådighed138.174 kr.

SKAT er ikke enig i, at virksomhedens egenkapital er medregnet med forkert fortegn, da virksomhedens aktiver på 9.060,31 kr. overstiger virksomhedens passiver på 1.887,80 kr. med 7.172,51 kr. Tallene fremgår af saldobalancen udskrevet 21. november 2012. Det er derfor korrekt, at egenkapitalen i SKATs beregning indgår i privatforbrugsberegningen som en positiv formue ultimo.

SKAT er heller ikke enig i, at udbetalte feriedagpenge fra A-kassen [a-kasse] uden yderligere dokumentation kan anses for optjent og beskattet året før og derfor kan tillægges privatforbrugsberegningen i 2010.

Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, idet der alene optjenes et antal dage med en betinget ret til feriedagpenge. Man optjener altså ikke et bestemt beløb, som det er tilfældet med feriegodtgørelse efter ferieloven. Det fremgår af Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge nr. 58 af 15. juli 2011.

Klager har i 2010 haft indkomst fra [a-kasse], der indgår i årets indkomst, hvorfor SKAT anser beløbet på 3.952 kr. for medregnet allerede.

Privatforbrugsbehov

Privatforbruget skal dække behovet hos klager og to mindreårige børn. Familien bor i ejerlejlighed og har bil. Det fremgår i øvrigt af klagerens bankkontoudtog, at der udover almindelige boligudgifter også betales for udgifter til bl.a. [...] og diverse magasiner (bonniers publication og illustreret videnskab).

Det fremgår af klagen til Landsskatteretten, at klager modtager hjælp fra familie. Således er det blandt andet oplyst, at børnenes farmor har betalt for pc og iPads til børnene. Generelt, er det SKATs opfattelse, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde for, at den form for understøttelse af klagers privatforbrug reelt er sket. F.eks. ved forevisning af bilag m.m. der kan dokumentere, at udgifterne er afholdt og afholdt af de pågældende familiemedlemmer, se f.eks. SKM2011.385.BR. Konkret, er det herudover SKATs opfattelse, at det beregnede privatforbrug på 138.174 kr. er beskedent og ikke er af en størrelse, der levner plads for køb af pc og iPads til børnene.

SKAT har ved vurderingen af klagers privatforbrugsbehov bl.a. henset til forbrugerstyrelsens familiebudget.

Sammenfattende er det derfor SKATs opfattelse, at en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud på 60.000 kr., der bringer klagers privatforbrug op på 138.174 kr. i 2010, er et passende skøn, under hensyn til familiens størrelse og forhold.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne for 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr.

Udenlandske checks

Det var klagerens opfattelse, at når beløbet blev overført pr. check, var der ingen problemer med at låne penge af sin far. Der er efterfølgende udarbejdet gældsbreve for at dokumentere, at der er tale om anfordringsgæld til klagerens far. Der er udarbejdet 2 anfordringsgældsbreve for henholdsvis 2010 og 2011. Der er tale om familielån uden forrentning.

Klagerens nytiltrådte repræsentant har i en efterfølgende redegørelse oplyst, at:

”i et enkeltstående tilfælde er lånet dog blevet modtaget i kontant fremmed valuta, hvilket vedrører beløbet på kr. 7.329, som blev indsat på [klagerens] bankkonto den 23. december 2011, jf. bilag 8 og 10.

Årsagen til, at netop dette beløb ikke blev udstedt til [klageren] via udenlandsk check, som de i øvrigt ydede lånebeløb, var, at [klagerens far] i forbindelse med julen 2011 var på besøg hos familien i Danmark. I forbindelse hermed modtog [klageren] EUR 1.000 i kontanter af [klagerens far], som hun herefter indsatte på sin bankkonto den 23. december 2011. Dette er således forklaringen på, at netop denne del af det ydede lån fremgår som ”fremmed valuta” på [klagerens] bankkonto og derved adskiller sig fra de øvrige indsætninger fra [klagerens far], som er foretaget via udenlandske checks.”

Skønsmæssig forhøjelse

Til SKATs beregning skal tillægges feriepenge og begge de modtagne udenlandske checks. Det kan accepteres, at indkomsten forhøjes med 6.000 kr. inkl. moms vedrørende eget vareforbrug, selv om det synes af meget, når butikken kun har haft åbent fra 23. september 2010 til 31. december 2010, svarende til 97 dage.

Det forhold, at der er modtaget økonomisk hjælp fra børnenes farmor har også gjort sig gældende for de øvrige indkomstår, idet familien i stort omfang hjælper hinanden.

I en efterfølgende redegørelse, har klagerens nye repræsentant oplyst følgende:

”Klageren studerer til farmakolog og har to sønner sammen med sin tidligere ægtefælle.

Klageren og hendes tidligere ægtefælle blev separeret i 2005, men er aldrig blevet skilt, idet klageren på daværende tidspunkt ikke ønskede dette. Klageren og hendes tidligere ægtefælle har oplyst, at selvom parret ikke længere er gift, har de et godt sammenhold og samarbejde omkring deres fælles børn.

I 2008 fik klageren konstateret kræft. I denne forbindelse oprettede hun to juniorkonti til sine sønner og har løbende indsat alle sine midler på disse konti med henblik på at sikre sine sønner i fremtiden. Klagerens førsteprioritet i de seneste år har således været hendes sønner.

Klageren lever yderst sparsommeligt og drikker hverken alkohol, ryger eller lignende. Klagerens udgifter består således alene af de mest basale livsfornødenheder.

Både klagerens forældre og den tidligere ægtefælles forældre har ydet klageren og hendes tidligere ægtefælle økonomisk hjælp, herunder særligt i forhold til deres fælles børn.”

Driftsudgifter

Fradrag for telefonudgifter

Der er fremlagt kontoudskrift fra [...], og der er 3 bogførte bilag, der kan afstemmes med kontoudtoget. Endvidere er der fremlagt dokumentation for, at disse beløb er betalt. Der er tale om en nyetableret forretning, hvilket der bør tages hensyn til.

Klagerens nye repræsentant har i en efterfølgende redegørelse oplyst følgende:

”Som udbyder af internet, dankortforbindelse og fastnettelefon anvendte virksomheden teleselskabet [...]. Ovennævnte telefonydelser blev installeret på virksomhedens adresse. Væsentligt at bemærke i denne forbindelse er, at fastnettelefonen alene kunne modtage opkald, hvilket således medførte, at der ikke kunne foretages udgående opkald fra telefonen. Af denne grund var det nødvendigt for [klageren] ligeledes at have en mobiltelefon i virksomheden, således at hun også havde mulighed for at foretage udgående opkald til virksomhedens leverandører og kunder m.v.

På denne baggrund erhvervede [klageren] to mobiltelefoner fra teleselskabet [virksomhed4], hvoraf den ene blev anvendt i virksomheden, og den anden blev anvendt til privat brug. Det er dog alene udgifterne vedrørende den telefon, som anvendtes erhvervsmæssigt i virksomheden, som er medtaget i virksomhedens bogføring (...)

Af virksomhedens bogføring, herunder kontokort nr. 1500, kan det konstateres, at virksomheden den 3. februar 2011 har bogført en udgift til [...] på i alt kr. 2.360 inkl. moms.

(...)

Samlet set har virksomheden i indkomståret 2011 haft udgifter til [...] på i alt kr. 5.683,55 inkl. moms.

Nærmere om virksomhedens udgifter til teleselskabet [virksomhed4]

Det kan af fakturaerne konstateres, at virksomheden er blevet faktureret i alt kr. 17.660,81 inkl. moms.

(...)

Virksomheden har bogført udgifter til [virksomhed4] på i alt kr. 8.515,74 inkl. moms. Som anført indledningsvist i nærværende afsnit, har [virksomhed4] i perioden 2. marts 2011 – 4. december 2012 faktureret virksomheden for telefonudgifter med et samlet beløb på kr. 17.660,81 inkl. moms. Det kan heraf konstateres, at det alene er halvdelen af virksomhedens samlede telefonudgifter til [virksomhed4], som er blevet bogført som virksomhedens erhvervsmæssige driftsudgifter.”

Fradrag for udgift til leasing

Som det fremgår af den fremlagte mailkorrespondance med leasingselskabet, har der været udfoldet store anstrengelse for at få ændret navnet på leasingtager til klagerens virksomhed. Leasingselskabet beklager da også at der, trods meddelelse om overdragelse fra den oprindelige ejer til klageren, ikke er sket ændring i kontrakten.

Klagerens nye repræsentant har fremsendt efterfølgende redegørelse vedrørende leasing af kasseapparat:

”Som omtalt ovenfor var [person1] den tidligere indehaver af virksomheden.

(...) det kasseapparat, som virksomheden leasede via [virksomhed5] ApS, [blev] oprindeligt leaset af den tidligere indehaver, [person1].

Imidlertid havde [person1] misligholdt aftalen med [virksomhed5], hvorefter [virksomhed5] indledte en fogedsag imod ham. Efter forhandlinger imellem henholdsvis [person1]s repræsentant, [person4], og [virksomhed5] ApS’ repræsentant, [person5], fik [klagerens tidligere ægtefælle] lov til at overtage leasingaftalen, som oprindeligt blev indgået imellem [person1] og [virksomhed5] ApS.

[Af] e-mailkorrespondance imellem [person4] og [person5] fremgår, at der imellem parterne blev indgået et forlig, som gik ud på, at [klagerens tidligere ægtefælle] fik overdraget leasingaftalen hos [virksomhed5] ApS, under forudsætning af at han betalte de forfaldne ydelser m.v. samt advokatens regning til [virksomhed5].

(...)

Det kan heraf konstateres, at [klagerens tidligere ægtefælle] fik lov at overtage leasingkontrakten indgået imellem [person1] og [virksomhed5] ApS, under forudsætning af, at han betalte i alt kr. 29.074,62. Det kan endvidere konstateres, at dette beløb rent faktisk blev betalt af [klagerens tidligere ægtefælle], idet [person5] bekræfter, at beløbet blev indbetalt til [virksomhed5] ApS’ klientkonto.

Herudover fremgår det af korrespondancen, at [person5] havde aftalt med [virksomhed5] ApS, at der skulle udarbejdes de nødvendige dokumenter til en ny aftale/leasingkontrakt imellem selskabet og [den tidligere ægtefælles] virksomhed.

Det var således en del af aftalen, at der skulle udarbejdes en ny leasingkontrakt imellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed1]. Dette skete imidlertid ikke, idet [virksomhed5] ApS fortsatte med at udstede fakturaer til [person1]. Dette endda på trods af, at [klagerens tidligere ægtefælle] og [klageren] gentagne gange opfordrede [virksomhed5] ApS til at ændre dette. Dette forhold beror således på en fejl fra [virksomhed5] ApS’ side.

Den tidligere fremlagte mailkorrespondance imellem [person3] fra [virksomhed5] ApS og [klagerens tidligere ægtefælle] understøtter ovennævnte forløb. (...)

Af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed5] kan det konstateres, at [virksomhed5] årligt har faktureret virksomheden kr. 823,44, som vedrører en årlig betaling for forsikringen af udstyret, hvilket virksomheden bl.a. er blevet opkrævet i indkomstårene 2011 og 2012 (...) Herudover har [virksomhed5] opkrævet en kvartalsvis ydelse for det lejede udstyr på i alt kr. 4.037,06 inkl. moms, dvs. i alt kr. 16.148,24 inkl. moms.(...)

Af virksomhedens kontospecifikation fra konto nr. 1516 for indkomståret 2011 fremgår bl.a., at virksomheden har haft følgende udgifter til [virksomhed5]; en udgift på kr. 4.860,50 bogført den 31. marts 2011, kr. 4.037,06 bogført den 1. april 2011, kr. 4.037,06 bogført den 2. august 2011 og en udgift på kr. 4.037,06, som blev bogført den 15. september 2011. Disse poster er bogført under angivelserne ”LEASING KASS:” og henholdsvis ”[virksomhed5]”.

Beløbet på kr. 4.860,50 består af betalingen af forsikring på kr. 823,44 samt én af de i alt fire kvartalsvise ydelser på kr. 4.037,06. De øvrige tre udgiftsposter vedrører de tre andre kvartalsvise ydelser vedrørende leasing af det pågældende kasseapparat.

Af kontoudtog fra [klagerens] konto i [finans1] med konto-nr. [...18], fremgår det bl.a., at [klageren] den 18. juli 2011 og den 3. oktober 2011 har betalt to leasingydelser til [virksomhed5] ApS a kr. 4.037,06, jf. bilag 23.

Af kontoudtoget fra [virksomhed5] kan det konstateres, at [virksomhed5] har registreret en betaling fra virksomheden på kr. 4.860,50 den 1. januar 2011, som er benævnt ”betalingsafviklingen”. Herudover har [virksomhed5] registreret i alt 4 betalinger fra virksomheden a kr. 4.037,06 den 1. april 2011, 1. juli 2011, 14. juli 2011 samt den 1. oktober 2011.

Ifølge oplysningerne fra [virksomhed5] har virksomheden således betalt i alt 5 afdrag i indkomståret 2011. Det er imidlertid alene de 4 af afdragene, som er blevet bogført i virksomheden i dette indkomstår, jf. bilag 23.

[I] e-mail af den 9. februar 2015 fra [person3] fra [virksomhed5] til [klagerens] tidligere ægtefælle] bekræfter [person3] fra [virksomhed5], at virksomheden har betalt samtlige udgifter til kasseapparatet rettidigt i perioden fra 2011 og frem. Endvidere fremgår det af denne e-mail, at kasseapparatet blev solgt til virksomheden for kr. 3.297 eksklusiv moms den 11. marts 2013.”

Vedrørende leasing af køledisk, har klagerens nye repræsentant fremsendt nedenstående redegørelse:

”Ovennævnte køledisk blev således oprindeligt erhvervet af [klagerens tidligere ægtefælle], hvilket skete, i forbindelse med at [klagerens tidligere ægtefælle] overtog virksomheden fra sin tidligere partner, [person1]. (...) virksomheden [blev] pr. 23. august 2010 overtaget af [klageren]. I forbindelse hermed blev det aftalt, at [klageren] indtrådte i købekontrakten imellem [klagerens tidligere ægtefælle] og [virksomhed6] ApS og betalte de afdrag på restkøbesummen, som oprindeligt var blevet aftalt imellem [klagerens tidligere ægtefælle] og [virksomhed6] ApS.

[Der] fremlægges et kontoudtog fra [virksomhed6] ApS’ bogføring vedrørende perioden 16. september 2009 – 30. juni 2012. Kontoen omhandler den handel, som blev indgået imellem selskabet og [klagerens tidligere ægtefælle] vedrørende ovennævnte køledisk. Heraf fremgår bl.a. de aftalte månedlige ydelser samt rentetilskrivningerne på restkøbesummen.

Af virksomhedens kontospecifikation for konto-nr. 1516 fremgår, at virksomheden bl.a. har bogført følgende udgifter; en udgift på kr. 4.800 inkl. moms bogført den 31. marts 2011, en udgift på kr. 1.600 den 10. juni 2011 og en udgift på kr. 1.600 den 15. december 2011, jf. bilag 23.

For så vidt angår den bogførte udgift på kr. 4.800 vedrører denne tre betalinger til [virksomhed6] ApS af den aftalte månedlige ydelse på kr. 1.600 i henhold til den indgåede købekontrakt. De to øvrige udgifter vedrører hver især en månedlig betaling af restkøbesummen. Det kan således konstateres, at virksomheden i 2011 betalte i alt 5 rater a kr. 1.600, som vedrørte betaling af restkøbesummen på den omhandlede køledisk, som oprindeligt blev erhvervet af [klagerens tidligere ægtefælle] i forbindelse med hans opstart af virksomheden.

Det fremgår af [klagerens] kontoudskrifter fra konto-nr. [...18] i [finans1], at der den 10. juni 2011 blev betalt kr. 1.600 til [virksomhed6] ApS. Som anført ovenfor blev der samme dato bogført kr. 1.600 inkl. moms benævnt ”[virksomhed6] JUNI”, hvilket fremgår af virksomhedens kontospecifikation for konto-nr. 1516, jf. bilag 23.

Endvidere fremgår det af ovennævnte kontoudskrifter, at der den 25. oktober 2011 blev hævet kr. 1.600 fra [klagerens] konto i [finans1]. Af virksomhedens kontokort fremgår, at der den 15. december 2011 blev bogført en udgift benævnt ”DEC.” på i alt kr. 1.600, som udgjorde et afdrag på betaling af restkøbesummen vedrørende køledisken.

Det bemærkes, at virksomhedens udgifter til betaling af restkøbesummen på køledisken ved en fejl er blevet bogført som leasingudgifter på virksomhedens konto-nr. 1516. Udgifterne skulle rettelig have været bogført som afskrivninger.

Som det fremgår af købekontrakten indgået imellem [klagerens tidligere ægtefælle] og [virksomhed6] ApS blev det oprindeligt aftalt, at restkøbesummen skulle betales i løbet af 2009/2010. Det kan af ovenstående betalinger konstateres, at der er blevet betalt ydelser til [virksomhed6] ApS helt frem til 2012. Årsagen hertil var, at virksomheden ikke havde mulighed for at betale samtlige afdrag på restkøbesummen rettidigt, hvorfor det blev aftalt imellem parterne, at betalingen af en del af disse afdrag blev udskudt til de efterfølgende indkomstår.

I løbet af 2012 holdt køledisken op med at virke og var ikke umiddelbart til at reparere. På denne baggrund valgte [klageren] at skrotte maskinen, idet maskinen på dette tidspunkt var af ældre dato. I forbindelse hermed blev køledisken afhentet på virksomhedens adresse af [person6] fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed7]

[Der] vedlægges underskrevet erklæring dateret den 25. februar 2015, hvoraf det fremgår, at [person6] afhentede køledisken på virksomhedens adresse til kr. 0,00. Væsentligt i denne sammenhæng er særligt at bemærke, at køledisken reelt blev skrottet på dette tidspunkt, og dermed ikke blev videresolgt eller lignende.”

Klagerens supplerende bemærkninger

Klagerens repræsentant har i anledning af SKATs udtalelse fremkommet med nedenstående supplerende bemærkninger:

”Det fastholdes, at der ikke er tale om et indestående i klagerens virksomhed på kr. 7.172,51, men derimod om en negativ kapital, som påvirker SKATs privatforbrugsopgørelse med i alt kr. 14.344.

Udbetalingen af feriepenge skal medregnes som en selvstændig post i privatforbrugsberegningen, da den ikke i forvejen er medtaget i SKATs udarbejdede privatforbrugsopgørelse.

Skatteankestyrelsen forekommer ikke i sagsfremstillingen at tage stilling til, hvorvidt det i nærværende sag er tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har modtaget økonomisk hjælp fra sin familie. Imidlertid tager SKAT stilling hertil i udtalelsen af den 7. maj 2015, hvori SKAT bl.a, anfører, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde for, at denne form for understøttelse af klagers privatforbrug reelt er sket. I denne forbindelse henviser SKAT til SKM 2011.385.BR til illustration af, at denne bevisbyrde ikke er løftet i nærværende sag.

Det gøres gældende, at ovennævnte dom ikke kan tages til indtægt for, at der generelt påhviler skatteyder en skærpet bevisbyrde for, at den form for understøttelse af klagerens privatforbrug reelt er sket. Dette vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor der er tale om en fri bevisbedømmelse. Der kan således ikke stilles krav om forevisning af bilag m.v. til dokumentation af, at udgifterne reelt er afholdt af de pågældende familiemedlemmer. Hertil er det væsentligt at være opmærksom på, at der er tale om økonomisk hjælp ydet adskillige år tilbage i tid, og at det derfor er særdeles vanskeligt at fremskaffe kvitteringer m.v. for de pågældende køb på nuværende tidspunkt.

Endvidere er det væsentligt at bemærke, at SKM 2011.385 omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om et lån ydet fra skatteyders mor. Det fremgår eksplicit af dommen, at der påhvilede skatteyder en skærpet bevisbyrde for, at lånet var udbetalt, hvilket skyldes, at skatteyder ikke var i stand til at dokumentere pengestrømmene fra moren. Det var således under disse særlige omstændigheder, at der påhvilede skatteyder en skærpet bevisbyrde.

I nærværende sag er der ikke tale om et lån, men derimod tale om, at klageren har modtaget økonomisk hjælp fra sin familie. klageren har oplyst, at det er almindeligt inden for hendes kultur, at familiemedlemmer tager hånd om hinanden og i stort omfang hjælper hinanden økonomisk. Der er således ikke tale om, at klageren har lånt penge af ovennævnte familiemedlemmer, som skal tilbagebetales. Den økonomiske støtte, som klageren har modtaget fra sin familie, er væsentlig at holde sig for øje ved opgørelsen af klagerens privatforbrug i indkomståret 2010. I denne sammenhæng gøres det gældende, at det ud fra de fremlagte oplysninger (...) må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har modtaget økonomisk støtte fra adskillige familiemedlemmer i indkomståret 2010. Disse forhold medfører konkret, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattemæssige indkomst i 2010.

For så vidt angår virksomhedens udgifter til telefon, køledisk, kasseapparat og annonceudgifter fastholdes det, at udgifterne hertil i nærværende sag er tilstrækkeligt dokumenterede/sandsynliggjorte, til at der kan opnås fradrag for disse i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Endvidere fastholdes det, at det må anses for godtgjort — og under alle omstændigheder sandsynliggjort — at indsætningen af fremmed valuta den 23. december 2011 stammede fra klagerens far. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at beskatte klageren af beløbet på i alt kr. 7.329 i medfør af statsskattelovens § 4”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

Gaver, der falder ind under afsnit III i lov om afgift af arv og gave, formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på arv, samt optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5 b og c, henregnes ikke til indkomst.

Udenlandske checks

Landsskatteretten anser det for sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens bankkonto i 2010 og 2011 stammer fra hendes far og er derfor ikke skattepligtig indkomst. Der er hermed lagt vægt på, at der er et tidsmæssigt sammenhæng mellem de indsatte udenlandske checks på klageren konto og de checks, som klagerens far har udskrevet fra sin franske konto.

Landsskatteretten finder det endvidere sandsynliggjort, at indsætning af fremmed valuta den 23. december 2011 med 7.328,60 kr., svarende til 1.000 €, stammer fra klagerens far. Der er henset til den afgivne forklaring om, at beløbet er overdraget kontant i forbindelse med faderens besøg op til jul.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse vedrørende dette punkt til 0 kr.

Driftsudgifter

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Udgift til telefon

Det anses for sandsynliggjort, at der er afholdt udgift til telefonhold i virksomheden, og udgiften til [...] er delvist dokumenteret. Udgiften anses at dække både abonnement og erhvervsmæssige samtaler. Oplysningen om, at fastnettelefonen kun kunne modtage indgående samtaler er ikke dokumenteret og kan derfor ikke tillægges værdi, når der henses til at det faste abonnement på 134 kr. pr. måned kun har udgjort en mindre del af de samlede udgifter, der er betalt til [...]. Det er ikke dokumenteret, at der i forretningen har været tilsluttet en dankortterminal. Det er derudover ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til køb af 1 mobiltelefon hos [virksomhed4] er afholdt i erhvervsmæssigt øjemed. Landsskatteretten godkender derfor alene fradrag for de sandsynliggjorte udgifter til [...] på i alt 2.659 kr. for 2011.

Udgift til leasing af kasseapparat

Det forhold at leasingkontrakten, der er indgået med [virksomhed5] ApS af den tidligere indehaver, ikke er ændret til virksomhedens eller klagerens navn, anses ikke at medføre manglende fradragsret, da Landsskatteretten finder det godtgjort, at den manglende registrering af virksomheden eller klageren som leasingtager ikke kan lægges klageren til last. Selv om [virksomhed5] ApS i sin bogføring har konstateret yderligere betalingsafvikling, finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret, at klageren har betalt leasingydelser udover betalingerne den 18. juli 2011 og 3. oktober 2011 med i alt 8.074 kr. inkl. moms. Landsskatteretten nedsætter således SKATs forhøjelse med 6.459 kr. ekskl. moms.

Øvrigt driftsmiddel (køledisk)

Den fremlagte købekontrakt af 15. november 2009 er indgået mellem [virksomhed6] ApS og klagerens tidligere ægtefælle. Afdragsperioden udgør if. købekontrakten 12 måneder. Det foreligger oplyst, at der er tale om køb af en køledisk. Det anses for godtgjort, at køledisken er overtaget af klagerens virksomhed fra den tidligere ægtefælle i forbindelse med virksomhedens start. Der er således ikke er tale om betaling af leasingydelser, men om betaling af afdrag i henhold til en købekontrakt. Udgiften kan således ikke anses for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Skønsmæssig forhøjelse

Virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladder er efter det oplyste destrueret. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Der henvises til skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 3, stk. 4. Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Privatforbruget er beregnet til 69.174 kr. når der tages højde for indsætningerne fra klagerens far på 44.351 kr. i 2010. Landsskatteretten finder, at et privatforbrug i den størrelsesorden må anses for urealistisk lavt, men henset de afgivne forklaringer om familiens understøttelse af klagerens børn samt til, at klagerens sandwichbar kun har været åben i få måneder i 2010, finder Landsskatteretten det betænkeligt at opretholde den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen til 0 kr.