Kendelse af 27-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Sagen vedrører manglende indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag.

Faktiske oplysninger

SKAT har den 7. marts 2012 ved kontrolbesøg på byggepladsen, beliggende [adresse1], [by1], konstateret, at selskabet anvender tyske underleverandører.

Det blev endvidere konstateret, at SKAT den 10. februar 2009 har nægtet to af disse underleverandører, [person1] og [person2], at blive momsregistreret i Danmark, da SKAT vurderede, at der var tale om et ansættelsesforhold. Det skal bemærkes, at selskabet blev partshørt i sagen dengang, og at selskabets (daværende) rådgiver, [virksomhed1], kom med indsigelser til SKATs forslag vedrørende momsregistrering i Danmark. SKATs afgørelse om nægtelse af momsregistrering blev ikke påklaget til Landsskatteretten.

Ved kontrolbesøget den 7. marts 2012 på byggepladsen i [by1], konstaterede SKAT, at [person1] arbejdede sammen med to af selskabets medarbejdere. Det var således ikke muligt på kontroltidspunktet at udskille [person1]s arbejde fra de andre medarbejderes. Endvidere oplyste [person1]:

”...

- Han er selvstændig erhvervsdrivende i Tyskland

- Han har indgået en entreprisekontrakt med Jer

- Han arbejder kun for Jer i Danmark

- Han har også kunder i Tyskland og andre lande

- Han vil ikke være ansat

- Han arbejder for Jer på samme måde som i 2008 og 2009

- Han overnatter på [adresse2], [by2] i en lejlighed sammen med [person3] som er ansat hos Jer

- Han er kørt ud til byggepladsen i Jeres bil sammen med [person3]

- Hans tyske bil holder i [by2]

- Han anvender sit eget værktøj

- Han kan lave andet end beton- og tømrearbejde

- Han har børn og ægtefælle i Tyskland

- Han har ingen risiko, men skal selvfølgelig bruge hovedet

- I har haft problemer mcd at blive registreret i RUT. Det var først i sommeren 2011 han var blevet opmærksom på, at han skulle registreres i RUT

- I har hjulpet ham med registreringen

- Han startede med at arbejde for Jer på [person4] omkring maj 2010, men har været væk i perioder

- Hans vederlag for det udførte arbejde overføres til hans tyske konto

- Han troede godt, han måtte arbejde for Jer som selvstændig, trods den nægtede registrering, idet reglerne blev ændret i 2009, således at han ikke længere som selvstændighed erhvervsdrivende, skulle momsregistreres i Danmark, når han udelukkende arbejder for virksomheder.”

Som følge af foranstående har SKAT gennemgået omfanget af selskabets anvendelse af udenlandske underleverandører. Det er i den forbindelse konstateret, at selskabet har gjort brug af fire tyske underleverandører i perioden 2009 - 2011, hvoraf to, [person1] og [person2], ses at have udført arbejde for selskabet i alle 3 år.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen indkaldt [person1]s regnskabsmateriale. Det er i den forbindelse konstateret, at de største udgiftsposter i [person1]s virksomhed er udgifter til logi, kost og bil, som også er almindelige lønmodtagerudgifter.

SKAT har den 8. maj 2012 holdt møde med [person5] fra selskabet og rådgiver [person6]. På mødet erkendte [person5], at han kendte til SKATs afgørelser til [person1] og [person2] om afslag på momsregistrering i Danmark, men han havde alene lagt vægt på, at udenlandske virksomheder ikke længere skulle være momsregistreret i Danmark, når de leverede byggeydelser til danske virksomheder.

[person7] oplyste endvidere, at aflønningen var sket på timebasis, indtil Dansk Byggeri omkring august 2011 havde oplyst, at der skulle indgås kontrakter og ske registrering i RUT. Herefter havde de indgået entreprisekontrakter, hvor arbejdet afgrænses.

[person7] forklarede, at [person1] også tit arbejdede alene. Ifølge [person5] var dækforskallingerne udelukket lavet af [person1]. Han kunne ikke forklare, hvorfor han havde samarbejdet med de øvrige ansatte på kontroltidspunktet.

[person7] oplyste, at han havde sørget for større maskiner m.v., mens [person1] selv havde medbragt rundsav, el-værktøj, boremaskine og el-hammer. [person5] forklarede endvidere, at [person1] havde boet gratis på [adresse2], mens de havde gjort ejendommen i stand, men derefter havde han betalt husleje. [person5] bekræftede endvidere, at [person1] kørte med i selskabets varebil mellem [adresse2] og byggepladsen på [person4].

Den 31. maj 2012 havde SKAT telefonisk meddelt [person5], at det er SKATs opfattelse, at [person1] og [person2] skulle anses for at være i et ansættelsesforhold i forhold til selskabet. [person5] blev endvidere gjort opmærksom på, at SKAT påtænkte at gøre hæftelse gældende mod selskabet samt sende sagen til ansvarsvurdering, da den manglende tilbageholdelse og afregning af AM-bidrag og A-skat kunne være ansvarspådragende. Selskabet var blevet partshørt i forbindelse med SKATs afslag på momsregistrering af [person1] og [person2]. SKAT havde opfordret [person5] til at sende identifikation på [person1] og [person2].

Endvidere havde SKAT den 8. juni 2012 holdt et møde med [person1], hvor han oplyste, at han mente han var selvstændig. Han fremførte følgende:

- Han har selv værktøj

- Han har forsikring

- Han får ingen feriepenge

- Han er socialt sikret

- Han betaler selv ophold

- Han arbejder alene

- Han er underentreprenør

- Han arbejder for andre virksomheder i Tyskland og andre lande.

[person1] oplyste endvidere, at han og [person2] har arbejdet en del sammen, og at de må gøre det om, hvis arbejdet ikke er i orden. Han forklarede på forespørgsel, at han indirekte har betalt husleje i Danmark, idet han ellers skulle have haft en større timeløn. [person5] har altid stillet en skurvogn eller værelse til rådighed for ham i Danmark. Ved mødet viste [person1] sin firmabil. Der er tale om en VW Transporter, som ikke bar præg af at være brugt til transport af værktøj, materiale m.v.

Den 26. juni 2012 sendte SKAT et brev til selskabet, hvoraf fremgår, at det er SKATs opfattelse at [person1] og [person2] skal anses for at være ansat i selskabet. I brevet opfordres selskabet samtidigt til at indsende blanket 04.063 med tilhørende kopi af pas eller ID på [person1] og [person2], idet SKAT ellers er nødsaget til at opkræve henholdsvis 60 % og 55 % i A-skat og 8 % i AM-bidrag af udbetalingerne.

Den 6. september 2012 modtog SKAT en skrivelse fra [person8], statsautoriseret revisor, som på vegne af selskabets revisor, [person6], kom med indsigelser til sagen. [person8] oplyste, at [person1] og [person2] begge er selvstændige tømrervirksomheder, der som selvstændige og under medtagelse af eget nødvendigt værktøj har stået for tømrerarbejde som underentreprenører til [virksomhed2] A/S. Der vedlægges endvidere:

- Bekræftelse fra [person1] om, at han ikke har nogen ansættelseskontrakt eller lignende med [virksomhed2] A/S.

- Dokumentation for registrering som selvstændig erhvervsvirksomhed.

- Bekræftelse fra [person2] om, at han ikke har nogen ansættelseskontrakt eller lignende med [virksomhed2] A/S.

- Attest fra Håndværkskammeret [...] om, at [person2] er optaget i fortegnelsen.

Den 3. oktober 2012 rettede SKAT telefonisk henvendelse til [person5] og meddelte, at SKAT nu var klar til at sende et forslag til afgørelse. I den forbindelse blev selskabet igen opfordret til at indsende kopi af [person1]s og [person2]s pas, idet A-skatten ellers vil blive beregnet med henholdsvis 55 % og 60 %. [person5] oplyste, at [person1] og [person2] ikke rigtig ville sende noget, idet de var uenige og bange for, at indsendelse af materialet skulle opfattes, som om de var enige. SKAT meddelte, at man selvfølgelig stadig kunne komme med indsigelser samt påklage en afgørelse, idet materialet alene skulle bruges til at udarbejde et kildeskattenummer samt foretage en korrekt skatteansættelse. Det blev aftalt, at [person5] ville vende tilbage med oplysning om, hvorvidt han kunne skaffe papirerne.

Den 1. februar 2013 var der igen møde med [person5] og rådgiver [person6]. På mødet fremførte revisor [person6], hvorfor selskabet er uenigt i SKATs vurdering.

Den 2. februar 2013 blev modtaget mail med faktura, som revisor havde modtaget fra tredjemand i forbindelse med pålægning af nyt tag på hans egen ejendom som dokumentation for fakturering pr. timebasis.

Den 7. februar 2013 blev sendt mail til revisor, hvoraf det fremgår, at SKAT skal have kopi af pas og andet billed-id samt forside af blanket 04.063 for, at SKAT kan foretage en korrekt skatteberegning og skatteansættelse på [person1] og [person2],

Den 8. februar 2013 blev modtaget mail fra revisor, hvoraf det fremgår, at selskabet ikke kan finde blanketten. Sendt svar retur, at den ligger på hjemmesiden under ‘Borger”. Idet SKAT ikke har modtaget kopi af pas samt blanket 04.063, opgøres kravene på det foreliggende grundlag.

Der har ikke været afholdt møde med [person2], men SKAT mener at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage en konkret vurdering af hans samarbejde med selskabet, dels ud fra hans fakturaer, dels ud fra forklaringer fra [person1] og [person5].

Følgende forhold ses i øvrigt at være ens for de to tyske samarbejdspartnere:

- De er blevet nægtet momsregistrering i 2009

- De har arbejdet for selskabet i perioder i både 2009, 2010 og 2011

- De har faktureret deres arbejde løbende på baggrund af timeopgørelser. Dog ses [person1]s faktura fra medio august 2011 at referere til en entreprisekontrakt, men afregningerne fortsatte med at ske løbende

- De er registreret med en enkeltmandsvirksomhed i Tyskland

- De har kun medbragt almindeligt håndværkerværktøj, hvilket er helt almindeligt i branchen

- Materiale og større maskiner er anskaffet af selskabet

- De har kun haft almindelige ekstraomkostninger i forbindelse med arbejdet i Danmark, som f.eks. til transport og kost.

SKAT har valgt at se bort fra betalingerne til de to andre underleverandører. SKAT har således ikke foretaget en egentlig vurdering af, hvorvidt disse kan anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Dette dels fordi de ikke ses at have arbejdet for selskabet kontinuerligt, dels fordi SKAT ikke tidligere har vurderet deres forhold og fordi SKAT ikke entydigt kan sige, at selskabets underleverandører skal anses for at være ansat hos i selskabet alene med den begrundelse, at der er afregnet på timebasis.

Opgørelse over udbetalinger til [person1] og [person2] fremgår af vedlagte opgørelser. Opgørelserne er udarbejdet på baggrund af materiale indsendt af selskabet samt [person1].

Samlede udbetalinger til [person1]:

Samlede udbetalinger til [person2]:

[person1] har ifølge CPR-registeret bopæl i Tyskland i 2011.

SKATs afgørelse

Det er SKATs endelige afgørelse, at [person1] og [person2] anses for at være i et ansættelsesforhold til selskabet i 2009, 2010 og 2011.

SKAT har i sin afgørelse ikke lagt vægt på, hvorvidt der ikke er tale om billig, østeuropæisk arbejdskraft. Der er i stedet lagt vægt på, da faktiske forhold omkring samarbejdet sammenholdt med gældende praksis og ligningsvejledningen.

Rådgiver har på mødet den 1. februar 2013 bemærket, at anvendelse af de samme underentreprenører ikke i sig selv medfører ansættelsesforhold. SKAT er som udgangspunkt enig i dette. Når SKAT alligevel tillægger dette betydning, skyldes det er følgende faktorer:

- Der sker afregning på timebasis

- Der anvendes to underentreprenører på samme stykke arbejde, hvilket medfører, at det ikke er muligt at udspecificere den enkelte underentreprenørs arbejde og dermed risiko

- Vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for underentreprenørerne

- At det ikke er dokumenteret/sandsynliggjort, at underentreprenørerne hæfter for fejl og mangler eller kan ifalde erstatningsansvar.

Det forhold, at [person1] og [person2] i 2009 og 2010 udelukkende har udført tømrerarbejde ændrer ikke på SKATs vurdering. Det skyldes primært, at der ikke er skriftlige aftaler eller anden dokumentation, som har dokumenteret/sandsynliggjort, at [person1] og [person2] har haft en økonomisk risiko ved arbejdet. Det er SKATs opfattelse, at selskabet har haft den økonomiske risiko ved hvert enkelt stykke arbejde, idet selskabet har valgt at få to underentreprenører til at udføre et konkret stykke arbejde på timebasis uden at have indgået kontrakter, der beskriver, at de pågældende underentreprenører hæfter for fejl og mangler eller i øvrigt kan ifalde erstatningsansvar.

Rådgiver gav på mødet udtryk for, at reglerne på området er uklare. Det skal i den forbindelse bemærkes, at SKAT i forbindelse med nægtelse af momsregistrering af [person1] og [person2] har partshørt selskabet, hvorfor selskabet var gjort opmærksom på, at det er SKATs vurdering, at der er tale om ansættelsesforhold.

Hvorvidt underentreprenørerne også kan anses for at være fuldt skattepligtige til Danmark tillægges ingen betydning for vurderingen af, om der er tale om ansættelsesforhold eller selvstændig virksomhed.

SKAT mener ikke, at et konkret arbejde skal strække sig over et år, før der kan statueres ansættelsesforhold. Det afgørende er, om der er tale om vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, eller om der indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse.

SKAT har henvist til SKM2005.280.VLR, SKM2003.555.HR og SKM2011.707.BR.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, idet [person1] og [person2] skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Selskabet har følgende hovedaktivitet, jf. uddrag fra virksomhedens hjemmeside:

“Om [virksomhed3] ApS(A/S)

Vi operer bredt og leverer løsninger indenfor ingeniør, entreprenør, murer- og betonarbejde samt elementmontering, i eget regi.

Herudover har vi sammen med en række af faste underentreprenør mulighed for at påtage os større og mindre byggeopgaver i hovedentreprise.

Aktieselskabet blev stiftet i 2005 og beskæftiger omkring 14 medarbejdere. Vi har siden starten været i en konstant positiv udvikling og har løst opgaver fordelt over hele landet.

Vores hovedforretning ligger i gennemførelse af større beton entrepriser hvor vi udfører alt indenfor insiustøbt beton.

Vi leverer kvalitet til tiden og sætter en dyd i at overholde de indgående aftaler. Vi er endvidere medlem af Byggaranti.”

Det fremgår klart, at det primært er murer- og betonarbejder, som virksomheden beskæftiger sig med.

Ved opgaver som hovedentrepriser indhentes der assistance til f.eks. tømrer og VVS entrepriser hos underentreprenører.

Virksomheden lægger vægt på kvalitet, hvorfor der anvendes de bedste underentreprenører for at leve op til virksomhedens omdømme.

Det er derfor ikke tilfældigt, at man vælger to tyske firmaer til at stå for tømrerarbejdet, da de har vist evne til at levere et godt stykke kvalitetsarbejde. Arbejdet er udført til 35 EUR pr. time.

Såvel firma [person2] som [person1] er registreret i Tyskland og driver officiel virksomhed med regnskaber m.v. i Tyskland, jf. brev af 4. september 2012 fra statsautoriseret revisor [person8].

Repræsentanten har anført, at fra det tidspunkt, hvor kravet om momsregistrering i Danmark af udenlandske virksomheder i Danmark ophørte den 1. januar 2009 og indtil den 19. september 2012, hvor der kom nye regler for arbejdsleje og entreprise, var der ingen lov, som forbød anvendelse af udenlandsk entreprisekontrakter.

Selskabet anser sig derfor i god tro til at indgå aftaler med tyske firmaer om udførelse af entrepriser.

I praksis foregår det sådan, at når selskabet har brug for hjælp til et stykke arbejde, som ligger uden for dets område, bestilles et andet firma til at udføre arbejder efter regning, tilbud eller timeafregning, hvilket er helt normalt for branchen.

Repræsentanten har om SKATs kontrolbesøg den 7. marts 2012 anført, at SKAT har konkluderet generelt ud fra et kontrolbesøg på virksomheden, hvilket ikke er korrekt.

Vedrørende SKATs henvisning til regnskaberne for [person1] og [person2] er der for så vidt angår [person2] tale om et rent gæt, da SKAT ikke har regnskabet, men da [person2] kun har 351.113 kr. i omsætning hos selskabet for 2009, 2010 og 2011, må det formodes, at der er væsentlig omsætning til andre.

Med hensyn til [person1]s regnskab skriver SKAT, at de største udgiftsposter er til logi, kost og bil. Efter repræsentantens opfattelse er den største post i regnskabet for 2010 6.350 EUR til “abschreibungen auf Sachanlagen”.

I øvrigt fordeler [person1]s omsætning sig således hos selskabet:

2009 65 %

2010 22 %

2011 88 %.

Repræsentanten har fremlagt oversigt over arbejdsperioder for [person1]. Heraf fremgår bl.a., at han i perioderne 10. oktober 2009 – 28. juni 2010 og 29. september 2010 – 17. januar 2011 ikke har udført arbejde for selskabet.

SKAT skriver, at selskabet har sørget for større maskiner. Det er ikke korrekt, idet der til SKAT blev oplyst, at der ikke bruges større maskiner til tømrerarbejdet. De større maskiner, som blev omtalt, er af selskabet erhvervet til brug for murerarbejdet. Skattemedarbejderen har misforstået dette, og det er uvedkommende for sagen.

Vedrørende de nævnte domme har repræsentanten gjort gældende, at de ikke kan sammenlignes med de foreliggende forhold.

SKAT har ikke set på de enkelte opgaver, men forudsat at alt er forgået på samme måde som set af SKAT på kontrolbesøget.

Eksempler på udførelse af selvstændigt arbejde:

I 2009 er der udskiftet tag på [adresse2], [by2]. Arbejdet er udført selvstændigt af [virksomhed4] og [virksomhed5]. Selskabet har af praktiske årsager betalt materialet. Der er sendt fakturaer på 54.113 kr. Arbejdet er viderefaktureret med 155.100 kr. til [virksomhed6] ApS.

I 2009 opførte selskabet en ny hal på [adresse3], [by3]. Efter støbning og opsætning af de bærende elementer har [virksomhed4] og [virksomhed5] selvstændigt stået for tømrerarbejdet.

I 2010 udfører [virksomhed5] følgende opgaver:

Disse opgaver er også kaldet arbejdsforhold af SKAT.

SKAT har også lagt vægt på, at [virksomhed4] og [person2] blev nægtet momsregistrering i 2009. Men som tidligere anført kom der nye regler i 2009, jf. nedenstående beskrivelse af de nye regler:

”Nye momsregler fra 1. januar 2009 betyder, at færre udenlandske virksomheder skal momsregistreres, når de leverer ydelser her i landet.

Siden 1. januar 2009 er udenlandske virksomheders levering af f.eks. byggeydelser i Danmark, omfattet af reglerne omkring omvendt betalingspligt (reverse charge). Omvendt betalingspligt betyder, at udenlandske virksomheder ikke skal opkræve moms, når de sælger ydelser til erhvervsdrivende i Danmark og at pligten til at afregne momsen i stedet flyttes til køberen af ydelsen.

Efter de nye regler er brugen af omvendt betalingspligt obligatorisk og gælder i alle tilfælde, hvor køber af ydelsen er erhvervsdrivende - uanset om denne er momsregistreret eller ej. Udenlandske virksomheder, der udelukkende har salg til erhvervsdrivende skal derfor afmeldes for moms.

Reglerne om omvendt betalingspligt finder ikke anvendelse, når der sker salg til privatpersoner. I disse tilfælde skal den udenlandske virksomhed opretholde sin momsregistrering og opkræve dansk moms som hidtil - dog kun ved salg til privatpersoner.”

På grund af SKATs afgørelse var selskabet meget opmærksomt på, at [virksomhed4] og [person2] skulle arbejde selvstændigt med eget værktøj, hvorfor det er uden betydning for sagen, at de blev nægtet momsregistrering, da loven bortfaldt.

[person1] og [person2] har arbejdet for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. De havde ingen sikkerhed for deres betalinger, hvis selskabet var gået konkurs, eller de ikke havde udført deres arbejde tilfredsstillende.

Repræsentanten har over for Skatteankestyrelsen gjort gældende, at [person1] er skattepligtig til Danmark i 2011.

Repræsentanten har tillige anført, at [person2] kun har arbejdet for selskabet 56,45 timer i 2010.

Selskabet har ifølge repræsentanten oplyst, at der i 2009 og 2010 kun er indgået mundtlige aftaler, uanset om der var tale om danske eller tyske firmaer.

Repræsentanten har tillige anført, at såfremt [person1] og [person2] bliver anset for skattepligtige til Danmark i 2009, kan betalt til Tyskland ikke refunderes på grund af forældelse.

SKATs udtalelse

Det er SKATs opfattelse, at det ikke har betydning, hvorvidt arbejdet er udført indenfor selskabets hovedområde, idet man sagtens kan ansætte håndværkere med andre specialer end ens fagområde. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et ansættelsesforhold eller entrepriseforhold, bør dette foretages på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den for hvem arbejdet udføres.

Selskabet ejer selskaberne [virksomhed6] ApS og [virksomhed10] ApS. SKAT har bemærket, at [person1] og [person2] også har udført flere opgaver for disse selskaber, som har karakter af egentlige tømreropgaver. Dette er sket via selskabet.

SKAT har bl.a. tillige anført, at det er korrekt, at SKAT kun har set [person1]s regnskab, da det kun var [person1], som SKAT traf i forbindelse med kontrolbesøget. Det er SKATs opfattelse, at det ikke har været nødvendigt at indhente yderligere oplysninger ved [person2], idet hans forhold til selskabet vurderes at være sammenligneligt med [person1] på grund af følgende forhold:

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at deres udgifter i forbindelse med arbejdet for selskabet må bestå af udgifter til transport, logi samt mindre håndværktøj, hvilket ikke er unormalt for lønmodtagerbranchen. Der er henvist til en udgiftspost i [person1]s regnskab for 2010 på 6.350 EUR. SKAT kan ikke umiddelbart finde posten, men mener også kun det er relevant for sagen, såfremt udgiften kan henføres til arbejde udført for selskabet. SKAT mener endvidere ikke, det har nogen betydning, hvor stor omsætning [person1] og [person2]s virksomheder i øvrigt har, idet SKAT har foretaget en vurdering af, hvorvidt [person1] og [person2] skal anses for at have været i ansættelsesforhold til selskabet. De kan således godt anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende i forhold til andre kunder.

Det er muligt, at SKAT har misforstået brugen af større maskiner, hvilket i så fald beklages. Dette har imidlertid ikke nogen betydning for sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven fremgår om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende en række kriterier, der kan lægges vægt på ved sondringen mellem disse.

Henset til, at SKAT har oplyst, at man ikke har foretaget nogen nærmere undersøgelser vedrørende [person2], men blot gået ud fra at der gjaldt de samme forhold for ham som for [person1], finder Landsskatteretten allerede af denne grund det betænkeligt at pålægge det klagende selskab indeholdelsespligt vedrørende vederlag til [person2].

Henset til, at [person1] ifølge det oplyste siden 28. august 2003 har været registreret som selvstændig erhvervsdrivende i Tyskland, at han har betalt tysk skat under denne forudsætning, at han har faktureret sit vederlag til det klagende selskab, at han har haft omsætning for andre kunder, at hans omsætning for arbejde for det klagende selskab i 2010 alene udgjorde 22 % af den samlede omsætning, at han i perioderne 10. oktober 2009 - 28. juni 2010 og 29. september 2010 - 17. januar 2011 ikke har udført arbejde for selskabet, at han ikke var berettiget til feriepenge og at han selv ejede og medbragte nødvendigt værktøj, finder Landsskatteretten det betænkeligt at anse [person1] for reelt at være lønmodtager i indkomstårene 2009 – 2011. Landsskatteretten har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det oplyste om, at [person1] selv tilrettelagde sit arbejde.

Selskabet kan således ikke anses for at være indeholdelsespligtig af de omhandlede vederlag i årene 2009 - 2011 og afgørelsen ændres i overensstemmelse hermed. Da der i sagen ikke er oplysninger om forholdene i 2012, finder Landsskatteretten heller ikke grundlag for det nedlagte påbud pr. 1. januar 2012.