Kendelse af 18-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomhed indenfor forskellige brancher, herunder udlejning af ejendom og salg af produkter fra [virksomhed1].

Skatteankenævnet har beregnet klagerens husstands privatforbrug for indkomstårene 2009 og 2010, og har fundet, at beregningerne gav et urealistisk lavt privatforbrug. Skatteankenævnet har blandt andet på den baggrund forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt for disse indkomstår.

For indkomstårene 2009, 2010 og 2011 har skatteankenævnet forhøjet klagerens indkomst vedrørende overskud af bolig og udlejningsejendomme, som ikke er selvangivet.

Bonus fra [virksomhed1]

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten vedrørende bonus fra [virksomhed1] således:

Skønsmæssig forhøjelse, 2009 og 2010

SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2005 - 2010. Det fremgår heraf, at der for indkomstårene 2009 og 2010 er beregnet privatforbrug på henholdsvis -30.704 kr. og 37.136 kr.

SKAT har på grundlag af indhentede oplysninger i [finans1] og [finans2] samt modtagne kontroloplysninger korrigeret disse privatforbrug for husstanden således:

Skatteankenævnet har på den baggrund forhøjet indkomsten skønsmæssigt med henholdsvis 89.968 kr. og 130.036 kr. for indkomstårene 2009 og 2010.

Udlejning af ejendom

Klageren ejer efter det oplyste 2 ejendomme, som han udlejer, og han bor endvidere selv i den ene ejendom.

[adresse3] i [by1] er et enfamilieshus på 240 kvm. med 7 værelser.

Ifølge en lejekontrakt af 1. november 2007 er der i ejendommen en lejlighed på 70 kvm. med 2 værelser. Der er ifølge kontrakten eget køkken, og lejen udgør 5.500 kr. pr. måned inkl. forbrug på 1.000 kr.

Ifølge en lejekontrakt af 1. oktober 2010 er der endvidere i ejendommen en lejlighed på 73 kvm. med 2 værelser, som på lejekontrakten er benævnt [adresse4]. Der er ifølge kontrakten eget køkken, og lejen udgør 5.500 kr. pr. måned.

Klageren har efter de foreliggende adresseoplysninger selv beboet ejendommen på [adresse2] fra købet den 1. juni 2007 til den 7. februar 2012.

Ejendommen på [adresse1] i [by2] er et enfamilieshus på 130 kvm. med 4 værelser.

Ifølge en lejekontrakt af 15. juli 2010 er hele ejendommen udlejet for 6.500 kr. pr. måned.

Der er udfærdiget lejekontrakt for lejemålene, og huslejen er indsat på bankkonti i [finans1] og [finans2].

Efter gennemgang af kontoudtog for indkomstårene 2009 og 2010 har skatteankenævnet fordelt huslejeindtægterne således:

Overskud af udlejning er herefter opgjort således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 145.329 kr., 218.595 kr. og 99.998 kr.

Bonus fra [virksomhed1]

Der er fremsendt dokumentation for udgifter vedrørende [virksomhed1] med 3.750 kr., som klageren har betalt for at blive repræsentant for [virksomhed1]. Skatteankenævnet har derfor godkendt fradrag for dette beløb i det samlede beløb, som er modtaget fra [virksomhed1] med i alt 6.480 kr.

Det resterende beløb på 2.730 kr. er skattepligtigt, og der kan ikke godkendes fradrag for yderligere driftsudgifter, da der ikke foreligger dokumentation herfor.

Udlejning af bolig

Der er indrømmet fradrag for udgifter vedrørende udlejningsejendommene. For indkomståret 2009 har skatteankenævnet ekstraordinært indrømmet skønsmæssigt fradrag for 1.000 kr. pr. måned, selv om det ikke er dokumenteret, at de 1.000 kr., der ifølge lejekontrakten vedrører betaling for el, vand og varme, faktisk er anvendt til forbrugsudgifter.

Skatteankenævnet har ikke anset, at der er fremlagt tilstrækkelig yderligere dokumentation for fradragsberettigede udgifter, og der er derfor ikke godkendt yderligere fradrag.

Skønsmæssig forhøjelse

Skatteankenævnet har ikke fundet grundlag for at ændre SKATs udøvede skøn over indkomsten, som er foretaget på baggrund af beregninger af klagerens husstands privatforbrug.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen vedrørende bonus fra [virksomhed1] skal nedsættes til 662 kr., mens de skønsmæssige forhøjelser af indkomsten skal nedsættes til 0, subsidiært nedsættes til et lavere beløb.

Han har endvidere fremsat påstand om, at forhøjelsen vedrørende udlejningsejendommene skal nedsættes til 41.600 kr. for hvert af indkomstårene 2009 - 2011.

Indtægt fra [virksomhed1]

Klageren har modtaget 6.480 kr. fra [virksomhed1] i salgsprovision. Fra dette beløb skal trækkes en række udgifter.

Klageren har betalt 3.750 kr. til [virksomhed1] for at blive [virksomhed1] repræsentant. Dette er dokumenteret og godkendt fratrukket af skatteankenævnet.

Salg af [virksomhed1]s produkter foregår ved såkaldt network marketing, der indebærer salgsmøder og opsøgende salgsarbejde. Der har således været en del kørsel med medfølgende udgifter samt andre udgifter i forbindelse med salgsarbejder, såsom forplejning, salgsmøder og lignende.

Ud fra den oplyste indtægt fra [virksomhed1] er det lykkedes for klageren at sælge til et stort antal kunder, og disse udgifter har derfor ikke været helt uvæsentlige.

Klageren har i hvert fald i forbindelse med diverse møder kørt ca. 300 km., hvilket vil sige, at udgiften hertil udgør 1.068 kr. ved en kørselsgodtgørelsessats på 3,56 kr. pr. km.

Klagerens udgifter udgør herefter samlet følgende:

Når dette beløb fratrækkes indtægten på 6.480 kr., bliver der 662 kr. til beskatning.

Skønsmæssig forhøjelse

SKAT har ikke påvist nogen indtægter i forbindelse med de skønsmæssige forhøjelser.

Der er i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 optaget nogle forbrugslån hos [finans4], [finans5], [virksomhed3], [finans6], [virksomhed4] og [virksomhed5]. En del af privatforbruget er finansieret ved disse samt ved salg af ejendele, som tidligere er købt for lånte midler.

Derudover har klageren opbygget en række restancer, hvilket blandt andet har været medvirkende til, at han er under personlig konkurs.

Klagerens repræsentant har efter mødet i Skatteankestyrelsen indsendt dokumentation for en række gældsposter i årene 2012 og 2013 samt dokumentation for opgørelse af [finans7] tab i forbindelse med en tvangsauktion den 10. januar 2013 over ejendommen beliggende [adresse1].

De skønsmæssige forhøjelser skal derfor annulleres eller subsidiært nedsættes.

Udlejning af bolig

Klageren har vedrørende udlejning i indkomståret 2009 fejlagtigt troet, at lejebeløbet automatisk blev indberettet til SKAT, idet det blev betalt fra [by3] Kommune. Dette er naturligvis en beklagelig fejl. Det er dog en endnu større fejl af SKAT, at de bogfører hele beløbet som indtægt, idet der naturligvis også har været nogle udgifter forbundet med lejemålet.

Lejemålet på [adresse3] udgør et selvstændigt anneks, og i lejen indgår udgifter til vand, varme og el. Dette udgjorde ifølge lejekontrakten i 2007 i alt 1.000 kr. pr. måned. Den skønsmæssige udgift for indkomståret 2009 bør derfor udgøre 1.200 kr. pr. måned, i alt 14.400 kr. pr. år.

Derudover har der været foretaget udvendig, almen vedligeholdelse af annekset for skønsmæssigt 10.000 kr. Det fremgår af SKATs forslag til ændringer af 7. februar 2013, at klageren har forklaret, at der ikke er foretaget noget ekstraordinært i forbindelse med vedligeholdelse. Vedligeholdelsesudgifterne dækker dog over ting, der kan betegnes som løbende, ordinær vedligeholdelse.

Vedligeholdelsesudgifter og vand, varme og el-udgifter udgør således 24.400 kr., der skal fratrækkes lejeindtægten. For indkomståret 2009 udgør lejeindtægten 66.000 kr., og efter de nævnte fradrag udgør det skattepligtige beløb 41.600 kr.

For indkomståret 2010 gør de samme forhold sig gældende vedrørende denne ejendom, og overskuddet skal derfor reduceres til 41.600 kr.

Ejendommen [adresse1] erhvervede klageren i 2010 med det primære formål at anvende den som investering- og udlejningsejendom, og med det sekundære formål at have et billigere sted at flytte hen, hvis det var umuligt for ham og hans samlever at beholde deres daværende fælles bopæl på [adresse3].

Ejendommen er dog efterfølgende begæret på tvangsauktion, men indgår nu i konkursboet. Der har i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen været afholdt en række udgifter, ligesom ejendommens drift har medført udgifter. Det er således både forkert og helt urealistisk at betragte hele huslejeindtægten med fradrag af ejendomsskatter som overskud.

Der har været afholdt udgifter i form af istandsættelse og klargøring, købsomkostninger, herunder stiftelsesomkostninger på diverse pantebreve/lån samt advokatomkostninger i forbindelse med købet samt løbende renteudgifter.

Der er dog kun indrømmet almindeligt rentefradrag for renteudgifterne. Dette må betragtes som en fejl, da der er tale om en udlejningsejendom, og hele renteudgiften skal derfor fratrækkes lejeindtægten.

Henset til de forskellige omkostninger ved ejendommen er det næppe realistisk at antage, at ejendommen har givet noget overskud i indkomståret 2010, og overskud af denne ejendom skal derfor annulleres, subsidiært nedsættes betragteligt.

For indkomståret 2011 er der henvist til punkterne ovenfor vedrørende indkomstårene 2009 og 2010, da de samme forhold gør sig gældende for indkomståret 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Indtægt fra [virksomhed1]

Det er ikke dokumenteret, at der har været udgifter forbundet med indtægtserhvervelsen i [virksomhed1] ud over de 3.750 kr., som klageren har betalt for at være [virksomhed1] repræsentant.

Der kan på den baggrund ikke indrømmes fradrag for yderligere udgifter, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Skønsmæssig forhøjelse

Klageren har oplyst, at der i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er optaget nogle forbrugslån hos [finans4], [finans5], [virksomhed3], [finans6], [virksomhed4] og [virksomhed5]. En del af klagerens privatforbrug skulle være finansieret ved disse samt ved salg af ejendele, som tidligere er købt for lånte midler.

Derudover har klageren efter det oplyste opbygget en række restancer, hvilket blandt andet har været medvirkende til, at han er under personlig konkurs.

Skatteankenævnet har ved opgørelsen af privatforbruget medregnet klagerens gældsposter for de omhandlede indkomstår. Det ændrer ikke på beregningerne af privatforbruget for de enkelte indkomstår, at klageren fortsat skylder pengene og efterfølgende og har måttet sælge sit hus på tvangsauktion. Det påvirker heller ikke privtforbruget, at klageren har undladt at foretage betaling, idet der ved den indberettede restgæld er taget højde for dette.

Landsskatteretten lægger herefter skatteankenævnets opgørelse af klagerens husstands privatforbrug til grund for skatteansættelsen, og det anses for godtgjort, at det beregnede privatforbrug ikke har kunnet dække det reelle forbrug for klagerens husstand.

Skatteankenævnets skøn anses herefter ikke for at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller være åbenbart urimeligt, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udlejning af egen bolig, indkomstår 2009

Der er ved opgørelse af overskud vedrørende udlejning af klagerens bolig indrømmet fradrag for udgifter med 13.369 kr., selv om der ikke foreligger dokumentation for, at de 1.000 kr. pr. måned, som ifølge lejekontrakten skulle udgøre betaling for el, vand og varme, faktisk er anvendt til forbrugsudgifter. SKAT har oprindeligt opgjort 66.000 kr. i overskud af ejendommen, hvilket af skatteankenævnet er nedsat til 52.631 kr.

Klageren har ikke dokumenteret øvrige udgifter vedrørende udlejningen, og Landsskatteretten stadfæster derfor ligeledes afgørelsen vedrørende dette punkt.

Overskud ved udlejning af [adresse1], indkomstår 2010

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til forsikring med 1.800 kr. og overført 28.400 kr. fra denne ejendom til beskatning vedrørende ejendommen [adresse3]. Overskud ved udlejningen af [adresse1] udgør herefter 29.624 kr. ifølge skatteankenævnet.

Landsskatteretten kan tiltræde opgørelsen fra skatteankenævnet, idet der ikke er dokumenteret yderligere udgifter til forbrug på ejendommen. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Overskud ved udlejning af [adresse3], indkomstår 2010

Der er godkendt skønsmæssigt fradrag for forbrug med 12.000 kr. og en andel af ejendomsskatten med 1.464 kr. vedrørende denne ejendom. Overskud vedrørende udlejningen af [adresse3] udgør herefter 58.935 kr.

Landsskatteretten kan tiltræde opgørelsen fra skatteankenævnet, idet der ikke er dokumenteret yderligere udgifter til forbrug på ejendommen. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

For indkomståret 2011 har klagerens repræsentant henvist til, at de samme forhold gør sig gældende som for de tidligere indkomstår.

Med henvisning til ovenstående begrundelse for indkomstårene 2009 og 2010 stadfæster Landsskatteretten herefter afgørelsen for indkomståret 2011.