Kendelse af 12-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Faktiske oplysninger

Den 1. august 2006 opstartede [person1]s, herefter benævnt hovedanpartshaveren, far enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2], cvr-nr. [...1], med hovedbranche ”andre post- og kurertjenester”. Virksomheden beskæftigede sig med bl.a. pakkekørsel for [virksomhed2] ApS og levering af blade m.v. for [virksomhed3] A/S og anvendte i den forbindelse en række underleverandører.

I forbindelse med opstarten af [virksomhed1] v/[person2] begyndte hovedanpartshaveren at arbejde i virksomheden, hvor han bl.a. stod for kørsel m.v.

Den 27. august 2010 stiftede hovedanpartshaverens far desuden selskabet [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2], med hovedbranche ”andre post- og kurertjenester” samt bibranche ”caféer, værtshuse, diskoteker m.v.”. Aktiviteterne fra virksomheden [virksomhed1] v/[person2] blev videreført i dette selskab.

Selskabets aktivitet bestod udover vognmandsvirksomhed desuden i driften af en cafévirksomhed under binavnet [virksomhed5] A/S.

Driften af vognmandsvirksomheden i selskabet blev varetaget under binavnet [virksomhed1] ApS.

Samme dag den 27. august 2010 indtrådte selskabets hovedanpartshaver som direktør i selskabet, og han købte kort tid efter anparterne i selskabet og overtog herefter aktiviteterne i selskabet fra faderen.

Selskabets hovedanpartshaver drev således i indkomstårene 2010 og 2011 selskabet [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2], som direktør og hovedanpartshaver.

Hovedanpartshaveren var ansat som almindelig lønmodtager i selskabet, og han var ansvarlig for den overordnede daglige ledelse i selskabet, hvor han bl.a. varetog betaling af lønninger til selskabets medarbejdere.

I indkomstårene 2010 og 2011 havde selskabet indtægter fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS samt omsætning fra [virksomhed5].

Selskabets første regnskabsår udgjorde perioden 27. august 2010-31. december 2011. Det fremgår af selskabets årsregnskab for den pågældende periode, at selskabet havde en omsætning på 6.738.653 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på 496.678 kr.

Af årsregnskabet fremgår det desuden, at selskabet havde udgifter til lønninger til ansatte på i alt 1.126.227 kr.

SKAT har opgjort lønninger til ansatte i samme periode til at udgøre 1.110.662 kr.

Det fremgår af sumoplysningerne indregistreret hos SKAT, at selskabet i indkomstårene 2009-2011 havde henholdsvis 6, 7 og 15 medarbejdere ansat.

Selskabet har oplyst, at hovedanpartshaverens far havde benyttet sig af underleverandører i den personligt drevne virksomhed, [virksomhed1] v/[person2], som følge af at virksomheden voksede, og det var vanskeligt at ansætte tilstrækkeligt kvalificeret personale til at udføre virksomhedens arbejdsopgaver. Da virksomheden blev videreført af [virksomhed4] ApS, fortsatte selskabet med at anvende underleverandører til udførelse af det fortsatte arbejde for bl.a. [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS.

Af årsregnskabet for indkomstårene 2010-2011 fremgår det, at selskabet har fratrukket udgifter til fremmed arbejde med samlet 3.195.789 kr.

Ifølge selskabets bilag er der primært fratrukket udgifter til fremmed arbejde til [virksomhed6] ApS med et beløb på 2.748.461 kr.

SKAT har konstateret, at der på nogle af overførslerne fra selskabet fremgår, til hvilken konto der er overført, mens det ikke er oplyst for andre overførsler, og for disse har SKAT indkaldt yderligere oplysninger i banken.

SKAT har modtaget udskrift af kontoudtog for perioden 6. september 2010-31. december 2011 vedrørende kontonr. [...58] i [finans1] tilhørende [virksomhed1] ApS v/[person2] samt for perioden 20. januar 2011-29. juni 2011 vedrørende kontonr. [...21] i [finans2] tilhørende selskabet [virksomhed4] ApS. Af de to konti fremgår indsætninger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] A/S for udført arbejde samt diverse overførsler.

SKAT har beregnet, at der som betaling for fremmed arbejde udført af [virksomhed6] ApS er sket overførsler fra selskabets konti i [finans1] og [finans2] på i alt 2.634.420,50 kr. inkl. moms, som er opgjort ud fra følgende:

Det samlede beløb ekskl. moms udgør 2.107.536 kr.

Herudover har SKAT opgjort, at selskabet har udbetalt et beløb på i alt 640.925 kr. ekskl. moms til [virksomhed6] ApS. Af dette beløb er der fratrukket udgifter til fremmed arbejde på i alt 326.461 kr.

SKAT har således beregnet, at der samlet har været fratrukket udgifter til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed6] ApS på i alt 2.748.461 kr. ekskl. moms.

Af kontooversigterne fra [finans1] og [finans2] har SKAT konstateret, at der ikke har været overført penge til [virksomhed6] ApS’ konto, men at overførslerne er sket til [virksomhed7], [virksomhed8], [finans4], [virksomhed9] og [virksomhed10] ApS, samt at der er sket kontante hævninger og overførsler via netbank.

Selskabets hovedanpartshaver har overfor SKAT fremlagt fakturaer fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS som dokumentation for samhandlen med disse selskaber og for udført arbejde i perioden august 2010 til december 2011.

Af fakturaerne udstedt til [virksomhed3] A/S fremgår det, at selskabet bl.a. har faktureret [virksomhed3] A/S for ”rute 170-290” samt ”tur 175” i alle tilfælde, ligesom selskabet har faktureret [virksomhed3] A/S for kørsel til ”[virksomhed11]”.

Selskabets hovedanpartshaver har forklaret, at selskabet i perioden november 2010 til december 2011 havde brug for assistance, herunder i forbindelse med leveringen af blade m.v. for [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS, og som følge heraf blev der indgået et samarbejde mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS.

Selskabet indgik samarbejde med [virksomhed6] ApS, idet [virksomhed6] ApS var konkurrencedygtige på prisen i forhold til en række andre transportvirksomheder.

[virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...3], blev stiftet den 3. september 2010 under branchekode 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og gik konkurs pr. 13. august 2013.

Hovedanpartshaveren har overfor SKAT fremlagt fakturaer fra [virksomhed6] ApS udstedt til [virksomhed4] ApS, hvoraf det fremgår, at [virksomhed6] ApS i perioden november 2010 til december 2011 udførte forskellige former for kørsel for [virksomhed4] ApS.

Det fremgår af fakturaerne udstedt af [virksomhed6] ApS, at [virksomhed6] ApS foruden arbejdet som afløser i relation til bilkørsel for [virksomhed4] ApS ligeledes har udført arbejde i form af aviskørsel til diverse kiosker på ruterne benævnt henholdsvis ”rute 170” og ”rute 175” samt udført arbejde i form af pakkekørsel i Høje [by1] på ruterne benævnt henholdsvis ”rute 2652” og ”rute 2675”.

Hovedanpartshaveren har desuden fremlagt udgiftsbilag fra [virksomhed4] ApS’ regnskabsmateriale. Af bilag 751 dateret den 3. december fremgår det, at der er overført 189.500 kr. til [virksomhed6] ApS, af bilag 768 dateret den 17. december fremgår det, at der er sket en overførsel på 94.459 kr. og af bilag 933 dateret den 26. januar 2011 fremgår det, at der betalt 42.939,29 kr. via ”Dankort PH”.

Herudover har hovedanpartshaveren fremlagt e-mail fra [finans1] af 17. august 2012, hvori det bekræftes, at overførslen på 189.500 kr. den 3. december 2010 med teksten ”[virksomhed6]” er overført fra kontonr. [...58] til kontonr. [...47]. Det fremgår ikke af mailen, hvem der ejer de to kontonumre.

Hovedanpartshaveren har samtidig fremlagt en e-mailkorrespondance mellem [finans2] og SKAT af 29. oktober og 5. november 2012, hvoraf det fremgår, til hvilke konti de forskellige beløb er overført, med undtagelse af beløbene på 218.000 kr. den 4. november 2010, 189.500 kr. den 3. december 2010, 94.459 kr. den 17. december 2010 og 81.245 kr. den 9. august 2011.

I forbindelse med klagesagens behandling har selskabets hovedanpartshaver fremlagt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS gældende fra november 2010, hvoraf det fremgår, at aftalen indeholdt service som ansættelse af personale samt service- og handelsaktiviteter, og at betaling skulle ske pr. måned efter indsendelse af faktura. Samarbejdsaftalen er underskrevet af hovedanpartshaveren på vegne af [virksomhed4] ApS og af [virksomhed6] ApS’ direktør den 10. oktober 2010.

Hovedanpartshaveren har desuden fremlagt en erklæring, som er underskrevet [virksomhed6] ApS’ direktør, hvori det bekræftes, at der var tale om et samarbejde mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS i perioden november 2010-december 2011.

Erklæringen er ikke dateret, men selskabets repræsentant har på mødet mellem selskabets hovedanpartshaver, repræsentanten og Skatteankestyrelsen oplyst, at den blev udfærdiget i september 2014 i forbindelse med et supplerende indlæg i klagesagen.

I erklæringen bekræftes det, at [virksomhed6] ApS i den pågældende periode kørte for [virksomhed4] ApS,

og at [virksomhed6] ApS modtog følgende betalinger for det arbejde, der blev udført for [virksomhed4] ApS:

Det bekræftes ligeledes, at [virksomhed6] ApS udstedte fakturaer for det udførte arbejde, og at betalingen fra [virksomhed4] ApS blev overført til kontonumre og vekselbureauer på anvisning fra [virksomhed6] ApS, ligesom at ovenstående beløb ikke er tilgået selskabets hovedanpartshaver personligt.

Udover samarbejdsaftalen mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS samt erklæringen fra [virksomhed6] ApS har hovedanpartshaveren ikke fremlagt andet materiale, herunder dokumentation for betaling til [virksomhed6] ApS, til brug for klagesagens behandling.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag på 2.748.461 kr. for selskabets udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”2. Fremmed arbejde

(...)

Det findes ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde i henhold til de udstedte fakturaer (2.107.536 kr.), eller de øvrige beløb der er fratrukket jf. ovenfor under de faktiske forhold (640.925 kr.).

SKAT kan ikke godkende fradrag for bilag 751, 13, 768, 73, 6 og 933, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Der er ikke indsendt fakturaer for det udførte arbejde eller dokumenteret at [virksomhed6] ApS har modtaget betalingen, og henset til følgende begrundelser kan der ikke godkendes fradrag.

Bilag 781 og 768: Udgifterne er dokumenteret ved et blåt udgiftsbilag, og begge er overført til revisors konto.

Bilag 768 er et blåt udgiftsbilag, og bilag 13 er et brev fra banken vedr. overførsel af beløb.

For 2011 ændres indkomsten med 640.925 kr.

Indsætningerne i regnearket på side 5 er alle dokumenteret med fakturaer fra [virksomhed6]. Ifølge selskabets kontoudtog, samt oplysninger fra banken, er ingen af beløbene overført til [virksomhed6]’s konto, men i stedet til andre selskaber/vekselbureauer, herunder revisor, samt netbank overførsler, kontante hævninger m.v.

I mangel af fyldestgørende grundbilag kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, idet modtagerene af pengene ikke stemmer overens med fakturaerne, ligesom der er kontante udbetalinger m.v. (se afsnit 2.1).

Ukendte ikke dokumenterede udgifter betalt af selskabet anses for en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. Ved vurderingen heraf er der henset til, at udokumenterede pengestrømme af et selskab alt andet lige må være afholdt i hovedanpartshaverens interesse, i kraft af dennes dominerende indflydelse.

Der er endvidere henset til, at der er udbetalt lønninger for perioden med i alt 1.110.662 kr.

For 2011 ændres indkomsten med 2.107.536 kr.

For 2011 ændres indkomst med i alt 2.748.461 kr. vedr. fremmed arbejde.”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Skatteankestyrelsen indstiller således, at selskabet ikke kan få fradrag for udgifterne på i alt 2.748.461 kr., som selskabet har fratrukket som udgifter til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed6] ApS. Selskabet har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde svarende til de udstedte fakturaer eller de beløb, der er fratrukket som fremmed arbejde.

SKAT er således enig i, at det skal tillægges vægt, at der for en del af beløbet ikke er udstedt fakturaer og, at det skal tillægges vægt, at det af selskabets kontoudtog og oplysninger fra selskabets banker fremgår, at pengene er overført til forskellige vekselbureauer og selskabets revisor, og at der har været bankoverførsler samt kontante hævninger, hvor modtageren af pengene ikke er oplyst.

Pengestrømmene fra selskabet til [virksomhed6] ApS kan således ikke følges, idet dels at modtagerne af pengene ikke stemmer overens med, hvad der fremgår af fakturaer og selskabets oplysninger, dels at det ikke er dokumenteret, hvem modtageren af pengene er.

SKAT er således også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at det derfor ikke anses for dokumenteret, at pengene er anvendt til betaling for udført arbejde fra [virksomhed6] ApS’ side.

Fra retspraksis kan SKAT henvise til SKM2009.325.ØLR hvor en skatteyder var blevet nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Af SKM2009.325.ØLR fremgår således, at skatteyderen nægtedes fradrag for udgift til indkøb af fremmed arbejdskraft, idet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag, ikke var løftet.

Det er således klager, der i denne sag har bevisbyrden for at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag, jf. statsskattelovens § 6 a, og denne bevisbyrde har klager ikke løftet.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 nedsættes med 2.748.461 kr.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

at[virksomhed4] ApS er berettiget til at fradrage udgifterne

idet der er fremlagt behørig dokumentation for at selskabet har anvendt fremmed arbejde, samt

idet de afholdte omkostninger er behørigt dokumenteret.

(...)”

Selskabets repræsentant har desuden anført følgende:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er tale om skattepligtigt udbytte fra [virksomhed4] ApS til [person1] i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Der er derimod tale om fradragsberettigede udgifter afholdt i selskabets interesse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt momslovens krav til fradrag for købsmoms.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 17. maj 2013, at SKAT har nægtet fradrag for [virksomhed4] ApS’ udgifter til fremmed arbejde. Dette er sket med henvisning til, at SKAT ikke har fundet det tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført reelt arbejde i henhold til de udstedte fakturaer eller de øvrige beløb, der er fratrukket i selskabet som udgifter til [virksomhed6] ApS, jf. bilag 1.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs afgørelse, jf. bilag 1;

”SKAT kan ikke godkende fradrag for bilag 751, 13, 768, 73, 6 og 933, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ikke indsendt fakturaer for det udførte arbejde eller dokumenteret at [virksomhed6] ApS har modtaget betalingen, og henset til følgende begrundelser kan der ikke godkendes fradrag:

For 2011 ændres indkomsten med 640.925 kr.

...

I mangel af fyldestgørende grundbilag kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, idet modtagerne af pengene ikke stemmer overens med fakturaerne, ligesom der er kontante udbetalinger m.v.

...

Der er endvidere henset til, al der er udbetalt lønninger for perioden med i alt 1. 110.662 kr.”

Det kan således overordnet konstateres, at SKAT har nægtet fradrag for selskabets udgifter til [virksomhed6] ApS ud fra en betragtning om, at [virksomhed4] ApS har foretaget en række overførsler, som ikke er dokumenterede i form af fakturaer, ligesom det ikke umiddelbart kan dokumenteres, at [virksomhed6] ApS har modtaget de omhandlede betalinger for det udførte arbejde.

For så vidt angår de øvrige betalinger, hvor der reelt foreligger fakturaer fra [virksomhed6] ApS, har SKAT nægtet fradrag herfor ud fra en betragtning om, at ingen af beløbene er overført direkte til [virksomhed6] ApS’ konto, ligesom nogle af beløbene efter SKATs opfattelse er hævet kontant.

Det af SKAT anførte om, at det ikke findes tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde i henhold til de omhandlede fakturaer m.v., kan ikke tiltrædes. Endvidere bestrides SKATs opfattelse af, at en række af beløbene er hævet kontant, idet det må anses for dokumenteret, at samtlige betalinger er overført elektronisk fra selskabets konti i [finans1] og [finans2].

Det er væsentligt at bemærke, at skatteyder alene skal være i stand til at sandsynliggøre uden rimelig tvivl, at skatteyder har været endeligt forpligtet til at betale de pågældende beløb for at få fradrag for udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Endvidere fremgår det af gennemgangen af det juridiske grundlag samt praksis ovenfor, at skatteyders kvalifikation af udgiften er irrelevant, idet det relevante er, hvad udgiften reelt dækker over, ligesom det fremgår, at der som udgangspunkt er fri bevisbedømmelse i relation til vurderingen af, hvorvidt udgiften er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. På denne baggrund kan udgiftsbilag lige såvel som fakturaer dokumentere eller sandsynliggøre udgiftens afholdelse, hvilket i særdeleshed fremgår den ovenfor refererede landsskatteretskendelse af den 1. oktober 2013.

Der foreligger således ikke specifikke krav til fakturaens indhold eller lignende som forudsætning for at få tilkendt fradrag for selskabets afholdte udgifter til fremmed arbejde i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I nærværende sag er det væsentligt at holde sig før øje, at [virksomhed4] ApS i langt de fleste tilfælde er i besiddelse af fortløbende fakturaer, som er udstedt af [virksomhed6] ApS, og som alle stemmer overens med de elektroniske overførsler, som fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1] og [finans2].

For så vidt angår SKATs synspunkt om, at selskabet i ingen tilfælde har overført beløbene direkte til [virksomhed6] ApS’ konti, er det væsentligt at holde sig for øje, at det afgørende for at få adgang til fradrag udgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er, hvorvidt skatteyderen har været endeligt forpligtet til at betale de pågældende udgifter, hvorimod der ikke stilles krav om, at der faktisk er sket betaling, jf. bl.a. Den juridiske vejledning og Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1.

Som anført i sagsfremstillingen ovenfor blev der indgået aftale mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS om, at [virksomhed6] ApS skulle forestå kørsel af diverse pakker, aviser m.v. for [virksomhed4] ApS, hvilket understøttes af de udstedte fakturaer fra [virksomhed6] ApS.

I dansk ret gælder et klart udgangspunkt om, at der er aftalefrihed. Dette medfører, at virksomheder som altovervejende hovedregel frit kan indgå de aftaler, de ønsker at indgå, og at der ikke stilles særlige formkrav hertil som forudsætning for, at aftalen bliver anset som retligt forpligtende. Aftaler med underleverandører inden for transportbranchen er ikke i lovgivningen underlagt et krav om skriftlighed el.lign., hvilket medfører, at der er aftalefrihed. Det er således tilstrækkeligt til at binde parterne, at der er indgået en mundtlig aftale om det arbejde, der ønskes udført, hvilket understøttes af Landsskatterettens kendelse af den 4. april 2013.

Herudover er det væsentligt at holde sig for øje, at det er helt almindeligt inden for vognmandsbranchen, at parterne alene indgår mundtlige samarbejdsaftaler, idet vognmændene indgår i et større netværk med hinanden, og der således er gensidig forståelse for - og tillid til - at parterne overholder de aftaler, der bliver indgået.

På denne baggrund blev der i nærværende sag ikke udarbejdet en egentlig skriftlig aftale mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS forud for udførelsen af det aftalte arbejde. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende for så vidt angår de anvisninger, som [virksomhed4] ApS fik fra [virksomhed6] ApS, i relation til hvordan [virksomhed6] ApS ønskede betalingen erlagt for det udførte arbejde, som i alle tilfælde blev aftalt telefonisk efter anvisninger fra [virksomhed6] ApS.

For så vidt angår betalingerne til [virksomhed6] ApS, fremgår det af samtlige fakturaer udstedt fra [virksomhed6] ApS til [virksomhed4] ApS, at der i indkomstårene 2010 og 2011 løbende er blevet udført arbejde for [virksomhed4] ApS.

Rent aftaleretligt har [virksomhed4] ApS - allerede på det tidspunkt hvor den mundtlige aftale blev ind gået med [virksomhed6] ApS - været endeligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde. Dette medfører, at [virksomhed4] ApS under alle omstændigheder må anses for at være endeligt retligt forpligtet til at betale fakturaerne udstedt fra [virksomhed6] ApS.

Det fremgår af [virksomhed4] ApS’ konto, at der løbende er blevet hævet beløb fra kontoen, som er identiske med de beløb, som fremgår af samtlige fakturaer udstedt fra [virksomhed6] ApS til [virksomhed4] ApS. Der henvises i det hele til den udarbejdede oversigt på side 11 i sagsfremstillingen ovenfor, ligesom der henvises til underskrevet erklæring fra [virksomhed6] ApS, jf. bilag 13.

Samtlige af de foretagne betalinger til [virksomhed6] ApS er blevet overført direkte fra selskabets konti i [finans1] og [finans2] til en række kontonumre, hvilket er sket i overensstemmelse med de anvisninger, som [virksomhed4] ApS fik fra [virksomhed6] ApS, jf. bilag 13.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 17. maj 2013, at SKAT har lagt afgørende vægt på det forhold, at de omhandlede beløb ikke er overført direkte til [virksomhed6] ApS’ konto, jf. bilag 1.

Det forhold, at [virksomhed6] ApS ikke har modtaget direkte betaling til selskabets konto, giver ikke i sig selv grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradrag for udgifter til fremmed arbejde i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Videre kan det anføres, at det forhold, at [virksomhed4] ApS har overført de pågældende beløb til forskelige konti m.v., som ikke umiddelbart kan henføres direkte til [virksomhed6] ApS’ konti, ikke er ensbetydende med, at [virksomhed6] ApS ikke efterfølgende har modtaget de pågældende beløb.

Da [virksomhed6] ApS er en uafhængig og selvstændig virksomhed med selvstændig ejerkreds, har [person1] naturligvis ikke haft lejlighed til at undersøge de interne forhold i [virksomhed6] ApS. Det har således ikke været muligt for [person1] at tage stilling til SKATs påstande. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene reelt er tilgået [person1] personligt i nærværende sag.

Ifølge [person1] var der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved de interne forhold hos [virksomhed6] ApS, idet der var enighed mellem parterne om, at [virksomhed4] ApS kunne betale de omhandlede beløb med frigørende virkning i overensstemmelse med de anvisninger, som blev givet fra [virksomhed6] ApS. [person1] kan af denne grund ikke redegøre for, hvortil beløbene er overført, men han kan bekræfte, at disse overførsler udgjorde betaling for det arbejde, som blev udført af [virksomhed6] ApS.

Ovenstående understøttes i øvrigt af den fremlagte erklæring fra [virksomhed6] ApS, hvori den tidligere direktør i [virksomhed6] ApS, [person4], har bekræftet, at der blev udført et reelt arbejde for [virksomhed4] ApS, og at de i nærværende sag omstridte overførsler i det hele er tilgået [virksomhed6] ApS som betaling for det arbejde, der blev udført for [virksomhed4] ApS, jf. bilag 13. Videre fremgår det af denne erklæring, at [virksomhed4] ApS fulgte de instrukser, som blev givet fra [virksomhed6] ApS i relation til betalingen af det udførte arbejde, jf. bilag 13. [virksomhed6] ApS har således positivt bekræftet, at der var tale om et reelt samarbejde mellem selskaberne.

Det kan på denne baggrund ikke lægges [virksomhed4] ApS og [person1] til last, at selskabet i god tro overførte de omhandlede beløb til de ovennævnte kontonumre m.v. i overensstemmelse med de anvisninger, der blev givet fra [virksomhed6] ApS.

Som anført ovenfor er det ikke ualmindeligt inden for vognmandsbranchen, at der gives transport i fordringer, hvorfor [person1] ikke anså det for mistænkeligt, at han skulle overføre de pågældende beløb til en række forskellige kontonumre og vekselbureauer.

Såfremt SKAT er af den opfattelse, at forholdene vedrørende betalingen til de forskellige konti m.v. bør undersøges nærmere, må SKAT drøfte dette direkte med [virksomhed6] ApS. Dette findes ikke umiddelbart at være tilfældet i nærværende sag, hvorfor SKATs nægtelse af at anerkende de omhandlede udgifter for at være afholdt i selskabets interesse, i det hele må anses for udokumenteret.

De ovenfor refererede landsskatteretskendelser af henholdsvis den 4. april 2013 og den 1. oktober 2013 skal her bringes i erindring, idet kendelserne med al tydelighed viser, at der kan opnås fradrag for udgifter til fremmed arbejde, på trods af at der alene er indgået mundtlige aftaler, og der ikke foreligger konkretiseret dokumentation for, at der rent faktisk blev udført et arbejde. Herudover illustrerer kendelserne også, at der ikke stilles strenge krav til fakturaens specifikation, såfremt skatteyder er i stand til at sandsynliggøre, at de pågældende udgifter er afholdt, idet der bl.a. i kendelsen af den 4. april 2013 blev godkendt fradrag for udgifter på baggrund af uspecificerede fakturaer, ligesom der var tale om uregelmæssige overførsler til et selskab, hvori der efter oplysninger fra selskabets revisor ikke var erhvervsmæssig aktivitet.

Landsskatteretskendelsen af den 1. oktober 2013 illustrerer ligeledes, at såfremt skatteyder er i stand til at sandsynliggøre, at en række hævede beløb fra klagers konto, som ikke umiddelbart stemmer overens med fakturaens pålydende, reelt er tilgået underleverandøren, anses dette for tilstrækkeligt til at godkende fradrag for udgifter til fremmed arbejde.

I nærværende sag fremgår det af samtlige kontoudskrifter tilhørende [virksomhed4] ApS, at der løbende blev overført beløb, som var identiske med de udstedte fakturaer fra [virksomhed6] ApS, og som løbende blev foretaget op til fakturaens betalingsdag.

Fælles for alle betalingerne til [virksomhed6] ApS er, at [virksomhed4] ApS enten har betalt fakturabeløbene på selve dagen for fakturaens udstedelse, eller også blev disse betalt inden for den betalingsfrist, som blev angivet på fakturaen fra [virksomhed6] ApS. Der er således en nær sammenhæng mellem de beløb, som fremgik af de udstedte fakturaer fra [virksomhed6] ApS og de fremlagte dags dato kvitteringer, og de beløb, som rent faktisk blev overført/hævet på [virksomhed4] ApS’ konto.

Videre kan det anføres, at det udførte arbejde er nærmere specificeret på fakturaer udstedt af [virksomhed6] ApS, hvoraf det med al tydelighed fremgår, at [virksomhed6] ApS har varetaget en del af de opgaver, som var en direkte følge af de samarbejdsaftaler, som blev indgået mellem [virksomhed4] ApS og selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] A/S, jf. nærmere sagsfremstillingen ovenfor.

Til sammenligning med ovennævnte landsskatteretskendelser, må den fremlagte dokumentation i nærværende sag under alle omstændigheder anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende overførsler reelt vedrørte fradragsberettigede udgifter til [virksomhed6] ApS afholdt i selskabets interesse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)

I nærværende sag har SKAT på ingen måde sandsynliggjort, at motiverne for de foretagne dispositioner - overførsler til en række konti og vekselbureauer på baggrund af udstedte fakturaer fra [virksomhed6] ApS - skulle vedrøre andet end udgifter til [virksomhed6] ApS afholdt i selskabets interesse.

(...)”

Selskabets hovedanpartshaver har desuden forklaret, at det inden for transportbranchen er særdeles udbredt at benytte underleverandører, og at vognmandsbranchen er organiseret således, at en række store transportfirmaer benytter sig af underleverandører, som anvender underleverandører og så fremdeles.

Hertil har hovedanpartshaveren forklaret, at det navnlig skyldes, at vognmandsvirksomhederne herved får mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med konkrete samarbejdsaftaler, som virksomhederne indgår, og den enkelte virksomhed undgår på denne måde unødvendige udgifter til fastansatte vognmænd, som virksomheden alene har kapacitet til at beskæftige en del af året i særligt travle perioder.

Herudover har hovedanpartshaveren oplyst, at han ikke havde nogen viden om, hvilke specifikke chauffører, der udførte det pågældende arbejde, idet chaufførerne var ansat hos de underleverandører, som selskabet benyttede sig af, herunder [virksomhed6] ApS. De chauffører, som udførte det pågældende arbejde, havde derfor på intet tidspunkt direkte kontakt til selskabets hovedanpartshaver, ligesom hovedanpartshaveren ikke selv betalte de pågældende chauffører for det udførte arbejde.

Selskabets hovedanpartshaver har samtidig forklaret, at han alene fulgte de anvisninger, som han fik fra underleverandørerne vedrørende betaling af de aftalte beløb. Han blandede sig ikke i de interne forhold hos de virksomheder, der blev anvendt som underleverandører, og så ingen anledning til at reagere, så længe der blev leveret en ydelse til selskabet, som levede op til parternes aftale.

Hovedanpartshaveren har desuden oplyst, at der på en del af fakturaerne, udstedt af [virksomhed6] ApS, ikke var anført et kontonummer, og hovedanpartshaveren tog derfor telefonisk kontakt til [virksomhed6] ApS, som oplyste, hvortil beløbene skulle overføres. Hovedanpartshaveren modtog ikke en skriftlig bekræftelse på de anvisninger, han fik fra [virksomhed6] ApS, da han var af den opfattelse, at det var tilstrækkelig dokumentation, at betalingerne skete elektronisk fra virksomhedens konti.

Hovedanpartshaveren har hertil oplyst, at [virksomhed6] ApS har forklaret ham, at [virksomhed6] ApS ikke havde egen bankkonto, som fungerede optimalt til betalinger, hvorfor det anvendte fremgangsmåden med forskellige kontonumre og vekselbureauer i relation til betalinger for udført arbejde.

[virksomhed6] ApS har ligeledes forklaret hovedanpartshaveren, at det samtidig var begrundet i, at anvendelsen af vekselbureauer havde den fordel for [virksomhed6] ApS, at det havde mulighed for at få udbetalt euro eller den polske møntenhed, zloty, til brug for betaling af de underleverandører, som selskabet anvendte.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at det derfor var på opfordring fra [virksomhed6] ApS, at selskabet ikke overførte betalingen for de udstedte fakturaer direkte til [virksomhed6] ApS’ bankkonto, men i stedet erlagde betalingen til [virksomhed6] ApS ad anden vej, herunder bl.a. via vekselbureauerne [virksomhed8] S.M.B.A., [finans4] og [virksomhed9] og en række kontonumre efter nærmere anvisninger fra [virksomhed6] ApS.

Hovedanpartshaveren har yderligere oplyst, at vekselbureauerne alle har hovedbranche ”andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling”.

På mødet mellem selskabets hovedanpartshaver, dets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte hovedanpartshaveren, at det arbejde, der var blevet udført, krævede 7-8 ansatte, og selskabet havde alene 3-4 ansatte i den pågældende periode, hvortil han henviste til den fremlagte lønsumsoversigt.

Hovedanpartshaveren forklarede desuden, at selskabet efter telefonisk henvendelse til [virksomhed6] ApS, blot havde betalt til de oplyste kontonumre, og hovedanpartshaveren havde ikke undret sig yderligere herover, da cvr-nr. til [virksomhed6] ApS var korrekt. Så længe [virksomhed6] ApS udførte arbejdet og fik betaling herfor, troede hovedanpartshaveren ikke, at der var et problem, idet han havde en forventning om, at betalingen skete med frigørende virkning.

Herudover forklarede hovedanpartshaveren, at det ikke var normalt inden for branchen, at der blev overført penge til andre end direkte til det selskab, der udførte det pågældende arbejde, og derfor havde han netop kontaktet [virksomhed6] ApS. Hovedanpartshaveren havde ikke tidligere været ude for, at underleverandører bad om betaling til forskellige kontonumre - kun at de bad om kontant betaling. Selskabets revisor havde samtidig rådet det til ikke at betale kontant på grund af bevismæssige problemer ved denne betalingsform, og hovedanpartshaveren havde derfor nægtet kontant betaling.

I forbindelse med indsendelse af samarbejdsaftalen mellem selskabet og [virksomhed6] ApS, er selskabets repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger hertil:

”(...)

Af kontrakten fremgår det bl.a., at der blev indgået aftale om, at [virksomhed6] ApS skulle udføre arbejde for [virksomhed4] ApS fra og med november 2010, samt at prisen for det udførte arbejde varierede, afhængig af hvilken konkret opgave der blev udført. Det fremgår endvidere også af kontrakten, at afregningen for det udførte arbejde skulle betales månedligt efter fremsendelse af fakturaer fra [virksomhed6] ApS til [virksomhed4] ApS. Herudover fremgår det ligeledes af kontrakten, at [virksomhed6] ApS ved underskrivelsen af samarbejdskontrakten forpligtede sig til at betale moms, skat og øvrige pligtige bidrag til det offentlige.

Efter vores opfattelse understøtter ovennævnte kontrakt med al tydelighed realiteten af samarbejdet imellem de to selskaber. I denne forbindelse bemærkes bl.a., at de udstedte fakturaer, betalingen til [virksomhed6] ApS, tidspunktet for stiftelsen af [virksomhed6] ApS og samarbejdets begyndelse stemmer godt overens med kontraktens ordlyd og tidspunktet for kontraktens indgåelse.

(...)”

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg anført følgende:

”Vedrørende spørgsmålet om fradrag for udgifterne til [virksomhed6] ApS

For så vidt angår virksomhedens udgifter til underleverandøren [virksomhed6] ApS i indkomstårene 2010 og 2011 fremgår det af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret/sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde svarende til de udstedte fakturaer.

Skatteankestyrelsens opfattelse heraf bestrides, idet det er vores opfattelse, at det i sagen fremlagte materiale, herunder fakturaer, kontoudtog og erklæringer m.v., dokumenterer - og under alle omstændigheder sandsynliggør - at [virksomhed6] ApS har udført arbejde for [virksomhed4] ApS i 2010 og 2011, samt at virksomheden ligeledes modtog betaling for det udførte arbejde.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henvises til, at der for en del af beløbet ikke er udstedt fakturaer.

Hertil bemærkes, at der for langt størstedelen af det fakturerede beløb foreligger fakturaer, hvoraf det fremgår, hvilket konkret arbejde [virksomhed6] ApS udførte for [virksomhed4] ApS.

Vedrørende adgangen til fradrag for driftsudgifter kan det bl.a. udledes, at beskyttelseshensynet bag fradragsretten for udgifter til fremmed arbejde i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momslovens § 37-39 er at sikre, at der sker levering mod vederlag.

Herudover fremgår det af praksis, at det afgørende i relation til fradragsretten ikke er, om skatteyder objektivt kan dokumentere, at udgiften er afholdt, men blot om denne udgift er tilstrækkeligt sandsynliggjort.

På det afholdte kontormøde med Skatteankestyrelsen den 25. april 2016 blev de enkelte fakturaer fra [virksomhed6] ApS gennemgået, hvor [person1] forklarede, hvilket arbejde der konkret blev udført af [virksomhed6] ApS.

Det blev bl.a. forklaret, at teksten på fakturaerne fra [virksomhed6] afhang af, om der blev kørt for [virksomhed3] A/S, eller om der blev kørt for [virksomhed12] ApS, hvilket ligeledes gjorde sig gældende, i forhold til hvorvidt der blev afregnet med en pris pr. opgave eller en fast timepris m.v.

I denne forbindelse blev det ligeledes påvist, at der var en sammenhæng imellem de opgaver og ruter m.v., som [virksomhed6] ApS fakturerede [virksomhed4] ApS, og de opgaver og ruter m.v., som [virksomhed4] fakturerede [virksomhed12] ApS og [virksomhed3] A/S. Såfremt der var tale om fakturaer uden reelt indhold, ville dette transaktionsspor næppe forekomme.

Det forekommer bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen ikke har omtalt de ovenfor anførte forhold i forslaget til afgørelse. Skatteankestyrelsen forekommer ligeledes ikke i forslaget til afgørelse at tage stilling til den underskrevne erklæring fra indehaveren af [virksomhed6] ApS, [person4], hvori det direkte erklæres, at [virksomhed6] ApS har modtaget betaling i overensstemmelse med de fakturaer, der blev udstedt til [virksomhed4] ApS, samt at denne betaling blev erlagt via en række vekselbureauer m.v. efter nærmere anvisninger fra [virksomhed6] ApS, jf. bilag 13.

Herudover har Skatteankestyrelsen i forslaget ligeledes ikke taget stilling til den indsendte samarbejdskontrakt imellem [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS, jf. bilag 19. Af samarbejdskontrakten fremgår, at denne er underskrevet af henholdsvis [person1] og [person4] den 10. oktober 2010.

Herudover kan det ligeledes af kontrakten konstateres, at der imellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS blev indgået aftale om, at [virksomhed6] ApS skulle udføre arbejde for [virksomhed4] ApS fra og med november 2010, samt at prisen for det udførte arbejde varierede, afhængig af hvilken konkret opgave der blev udført, jf. bilag 19.

Endvidere fremgår det af kontrakten, at afregningen for det udførte arbejde skulle betales månedsvis efter fremsendelse af fakturaer fra [virksomhed6] ApS, samt at [virksomhed6] ApS ved underskrivelsen af samarbejdskontrakten forpligtede sig til at betale moms, skat og øvrige pligtige bidrag til det offentlige, jf. bilag 19.

Efter vores opfattelse understøtter ovennævnte kontrakt med al tydelighed realiteten af samarbejdet imellem de to selskaber. I denne forbindelse bemærkes bl.a., at de udstedte fakturaer, betalingen til [virksomhed6] ApS, tidspunktet for stiftelsen af [virksomhed6] ApS og samarbejdets begyndelse stemmer godt overens med kontraktens ordlyd og tidspunktet for kontraktens indgåelse, ligesom det anførte i samarbejdskontrakten er overensstemmende med den forklaring omkring samarbejdet med [virksomhed6] ApS, som [person1] afgav på kontormødet med Skatteankestyrelsen.

Herudover er det væsentligt at bemærke, at det er samme underskrift, der fremgår af henholdsvis erklæringen og samarbejdskontrakten, hvilket ligeledes understøtter realiteten af samarbejdet med [virksomhed6] ApS.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan det konstateres, at Skatteankestyrelsen i nærværende sag har lagt afgørende vægt på, at selve betalingen til [virksomhed6] ApS ikke findes tilstrækkeligt dokumenteret.

I denne forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at uanset om man måtte finde, at selve betalingen til [virksomhed6] ApS ikke er tilstrækkeligt dokumentere/sandsynliggjort, medfører dette ikke i sig selv, at der er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradragsret for udgifterne til [virksomhed6] ApS.

I denne forbindelse henvises bl.a. til følgende uddrag af Den juridiske vejledning vedrørende skatteyders adgang til fradrag, jf. Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.2.2.1.1:

” Fradragstidspunkt

Skatteyderens adgang til fradrag hænger nøje sammen med principperne om pligtpådragelse og realisation, som også har betydning for, hvornår udgiften kan trækkes fra.

...

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt kun udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende år. Derfor er der normalt ikke fradragsret for forudbetalte omkostninger før i det år, hvor omkostningerne ”anvendes”.

Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, dvs. udgifter, som skatteyderen i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til at betale.

Hvis en arbejdsgiver f.eks. har bestridt et lønkrav, der er indbragt til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når forpligtelsen er endeligt fastslået.” (vores fremhævning)

Endvidere fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.2.5.3.3.1, vedrørende pligtpådragelsesprincippet;

”Regel

Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at

Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling. Se TfS 1996, 227 LSR og LSRM 1970, 16 LSR samt TfS 1991, 400ØLD, kommenteret i TfS 1991, 394 DEP” (vores fremhævning)

Endelig skal henvises til det af Jan Pedersen m.fl. anførte i Skatteretten 1, 6. udgave, side 295-296:

”Driftsomkostninger kan med hjemmel i SL § 6 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de er ”... anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten...”. Det pligtpådragelsesprincip, der har udviklet sig for periodisering af driftsomkostninger har sit udgangspunkt i ordet ”anvendt”. Det betyder, at det afgørende for periodiseringen er, at den skattepligtige har påtaget sig en pligt til at betale, hvorimod det ikke er en betingelse, at der er sket faktisk betaling.” (vores fremhævning)

Det fremgår således af grundlæggende skatteretlige periodiseringsprincipper, herunder pligtpådragelsesprincippet, at det ikke er afgørende for fradragsretten, hvorvidt der de facto er sket betaling. Afgørende er derimod, at der er en pligt til at betale den udgift, som er medgået til at sikre og vedligeholde indkomsten.

Den faktiske betaling er naturligvis en indikation af, at udgiften faktisk er anvendt til at vedligeholde og sikre indkomsten, men dette er altså ikke i sig selv en betingelse for at opnå fradrag for de pågældende udgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund heraf kan Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende nægtelse af fradragsret for udgifterne til [virksomhed6] ApS ikke tiltrædes.

Dette følger konkret af det forhold, at [virksomhed6] ApS har udstedt retskraftige fakturaer til [virksomhed4] ApS for det arbejde, virksomheden har udført for [virksomhed4] ApS. Dette medfører, at [virksomhed4] ApS har været endeligt retligt forpligtet til at betale disse fakturaer og herved har påtaget sig en pligt til at betale [virksomhed6] ApS for det udførte arbejde.

I denne sammenhæng bemærkes, at [person1] på kontormødet med Skatteankestyrelsen ligeledes forklarede, hvorledes betalingen til [virksomhed6] ApS blev erlagt, samt at han undrede sig over, at der fremgik forskellige kontonumre på de fakturaer, der blev udstedt fra [virksomhed6] ApS. Imidlertid kontaktede han [virksomhed6] ApS herom, og fik i denne forbindelse en forklaring herpå.

[person1] var herefter af den opfattelse, at han kunne betale med frigørende virkning til [virksomhed6] ApS, så længe betalingerne til virksomheden kunne dokumenteres via elektroniske overførsler fra kontoen tilhørende [virksomhed4] ApS. Det kan på denne baggrund ikke komme [person1] til skade, at [virksomhed6] ApS stillede krav om betaling til forskellige kontonumre og vekselbureauer.

For så vidt angår betalingen til [virksomhed6] ApS er fakturaerne betalt via bankoverførsler. Vi er således ikke enige i det af Skatteankestyrelsen anførte om, at en del af betalingen til [virksomhed6] ApS blev erlagt via kontante hævninger.

I denne sammenhæng henvises til virksomhedens kontoudskrifter, jf. bilag 8-9, samt den udarbejdede opgørelse over betalingerne til [virksomhed6] ApS på side 11 i vores indgivne supplerende indlæg af den 11. september 2014. Heraf kan det konstateres, at samtlige betalinger til [virksomhed6] ApS er foretaget via elektroniske overførsler fra selskabets konti. Betalingerne til [virksomhed6] ApS er således i ingen tilfælde blevet betalt kontant.

At der af de af Skatteankestyrelsen anførte årsager ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradrag for skat og moms vedrørende udgifterne til [virksomhed6] ApS, understøttes ligeledes af praksis, herunder bl.a. Københavns Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i SKM.2016.509.BR.

I denne sag var der tale om en enkeltmandsvirksomhed, som drev aktiviteter med vognmandskørsel og post- og kurertjenester, som i indkomstårene 2010 og 2011 havde anvendt en underleverandør til udførelse af kørsel for virksomhedens kunder.

Både SKAT og Landsskatteretten havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifterne til fremmed arbejde.

Dette skyldes bl.a., at de pågældende fakturaer blev anset for mangelfulde på en række punkter og derved ikke kunne anvendes som dokumentation for fradragsretten.

Fakturaerne fra underleverandøren blev betalt kontant. Underleverandørens CVR-nr. fremgik ikke af fakturaerne, og der forelå ingen skriftlig aftale imellem virksomheden og den pågældende underleverandør. Endvidere havde den pågældende underleverandør ikke angivet momstilsvar, i den periode virksomheden var momsregistreret, ligesom underleverandøren havde udført arbejde for virksomheden, i en periode hvor denne ikke var momsregistreret.

Foruden ovenstående forelå ingen specifikation af det arbejde, der var udført, ligesom der var uoverensstemmelse i nummereringen af de omhandlede fakturaer, idet de senest udskrevne fakturaer havde en betydeligt lavere nummerrække. Herudover fremstod 44 af de i alt 50 fakturaer som udstedt af den pågældende virksomhed til underleverandøren og ikke omvendt. Det var således alene seks af fakturaerne, der fremstod som udstedt fra underleverandøren til virksomheden. Det var ligeledes ubestridt i sagen, at underleverandøren ikke havde angivet momstilsvar for den periode, hvor der blev udført arbejde for virksomheden.

For så vidt angår betalingen til underleverandøren hævede virksomheden kontanter ad flere omgange fra virksomhedens konto, hvilket skete, adskillige dage forinden fakturaen fra underleverandøren blev udstedt.

På trods af de ovennævnte forholdsvis usædvanlige forhold fandt retten, at virksomheden i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt.

Denne dom illustrerer således med al tydelighed, at der ikke kan nægtes fradragsret, blot med henvisning til at der foreligger en række usædvanlige forhold i relation til betalingen af virksomhedens underleverandører, at fakturaerne alene indeholder begrænsede oplysninger uden nærmere angivelse af det udførte arbejde m.v., at der ikke foreligger et skriftligt aftalegrundlag osv.

Til sammenligning forelå der i ovennævnte sag væsentligt flere mangler/usædvanlige forhold ved fakturaerne og betalingen af disse, end de forhold, der er tale om i nærværende sag. Alligevel fik virksomheden medhold i, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, hvilket så meget desto mere taler for, at det samme gør sig gældende i nærværende sag.

Dette bør under alle omstændigheder gøre sig gældende i relation til virksomhedens fradrag for de skattemæssige udgifter til fremmed arbejde, idet der stilles lempeligere dokumentationskrav m.v. for fradragsretten på dette område end på det momsretlige område.

Inden for transportbranchen, herunder særligt ved distribution af aviser og blade m.v. er brugen af flere leveringsled ofte anvendt. Dette foregår, ved at hovedleverandøren modtager en række ordrer fra sine kunder om transport af varer. Denne hovedleverandør benytter sig herefter af en række underleverandører til at foretage transporterne. Disse underleverandører benytter sig igen af egne underleverandører til at udføre den endelige transport. Det er således kendt praksis inden for transportbranchen, at den enkelte leverandør modtager flere kundeordrer, end den enkelte leverandør selv har mulighed for at udføre, hvilket påkræver brug af fremmed arbejde.

I nærværende sag er hovedleverandørerne henholdsvis [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS, der påtager sig ordrer på distribution af pakker, aviser og blade m.v., og underleverandørerne er henholdsvis [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS.

Denne leveringskæde betyder, at kundens ordre bliver leveret af henholdsvis [virksomhed6] ApS på vegne af [virksomhed4] ApS, der har fået leverancen af henholdsvis [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS. Betydningen af denne konstruktion er, at [virksomhed4] ApS således misligholder aftalerne med [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS, såfremt [virksomhed6] ApS ikke udfører leverancerne.

I nærværende sag er det således usandsynligt, at det pågældende arbejde fra underleverandørerne ikke er foretaget, da dette ville have medført et krav fra henholdsvis [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS mod [virksomhed4] ApS. Af virksomhedens kontoduskrifter, jf. bilag 8 og 9, kan det konstateres, at [virksomhed4] ApS løbende har modtaget betaling fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2010 og 2011, hvilket således understøtter, at der løbende er blevet leveret ydelser til disse virksomheder.

På baggrund af det ovenfor anførte er det vores opfattelse, at betingelserne for at opnå skatte- og momsmæssigt fradrag vedrørende virksomhedens udgifter til [virksomhed6] ApS i 2010 og 2011 er opfyldt, idet det i nærværende sag er tilstrækkeligt godtgjort/sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde for virksomheden og har modtaget betaling herfor fra [virksomhed4].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af selskabet, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Det fremgår af skattekontrolloven § 6, stk. 1.

I henhold til bogføringslovens § 9, skal enhver udgift være dokumenteret ved bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse samt varens eller ydelsens art, mængde og pris.

Selskabet har fremlagt fakturaer fra [virksomhed6] ApS for beløbet på 2.107.536 kr. ekskl. moms.

Beløbet på i alt 640.925 kr. fremgår af diverse udgiftsbilag og kontoudtog fra selskabets bankkonti, og der er for dette beløb ikke fremlagt fakturaer fra [virksomhed6] ApS.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke kan få fradrag for udgifterne på i alt 2.748.461 kr., som selskabet har fratrukket som udgifter til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed6] ApS.

Selskabet har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at [virksomhed6] ApS har udført arbejde svarende til de udstedte fakturaer eller de beløb, der er fratrukket som fremmed arbejde.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der for en del af beløbet ikke er udstedt fakturaer. Der er desuden lagt vægt på, at det af selskabets kontoudtog og oplysninger fra selskabets banker fremgår, at pengene er overført til forskellige vekselbureauer og selskabets revisor, og at der har været bankoverførsler samt kontante hævninger, hvor modtageren af pengene ikke er oplyst. Pengestrømmene fra selskabet til [virksomhed6] ApS kan således ikke følges, idet dels at modtagerne af pengene ikke stemmer overens med, hvad der fremgår af fakturaer og selskabets oplysninger, dels at det ikke er dokumenteret, hvem modtageren af pengene er. Det anses derfor ikke for dokumenteret, at pengene er anvendt til betaling for udført arbejde fra [virksomhed6] ApS’ side.

Den fremlagte erklæring fra den tidligere direktør i [virksomhed6] ApS, hvori det erklæres, at arbejdet er udført, findes ikke at kunne ændre på dette resultat. Der er lagt vægt på, at erklæringen er en ensidigt indhentet erklæring, som er udarbejdet til brug for nærværende sag.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.