Kendelse af 15-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017

Faktiske oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed med branchekode ”Andre post- og kurertjenester”. Den blev stiftet 1. juni 2000 og ophørte den 31. oktober 2015.

Virksomheden har indsendt nul momsangivelser for 2. halvår 2009.

Virksomheden er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag.

Der er ikke indsendt løn- og skatteoplysninger til SKATs E-indkomst register vedrørende perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009.

SKAT har fra [virksomhed1] A/S modtaget oplysninger om, at følgende personer har kørt for virksomheden:

SKAT har på baggrund af modtagne kontroloplysninger, udarbejdet opgørelse af virksomhedens omsætning. Den samlede omsætning i perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009 har været 2.175.298 kr. eksklusiv moms. Udgifterne er opgjort til 902.644 kr., hvilket giver et overskud på 1.272.654 kr.

SKAT har godkendt virksomhedens fordeling af det opgjorte resultat på 740.941 kr. Differencen (1.272.654 kr. – 740.941 kr.) udgør herefter 531.713 kr., som SKAT har anset for lønudgifter.

Af den fremlagte råbalance fremgår, at der har været udgifter til ”Fremmed Assista. (diverse)” på 572.928,42 kr. SKAT har anmodet om dokumentation for udgiften, men denne er ikke fremlagt.

Klageren har fremlagt CVR udskrifter for følgende virksomheder:

SKATs afgørelse

Følgende fremgår af SKATs afgørelse af 15. maj 2013:

”[...]

Da virksomheden har leveret ydelser i forbindelse med udbringning af pakker for [virksomhed1] A/S skønnes det, virksomheden har leveret underleverandør ydelser i form af arbejdskraft. Den generede omsætning på 2.175.298 kr. for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009 skønnes ikke at kunnet effektueres uden brug af ansatte. Det fremgår endvidere af oplysninger modtaget fra [virksomhed1] A/S, at forskellige personer har fungeret som chauffører for virksomheden.

Den udbetalte løn kan ikke fordeles på de enkelte chauffører.

Den benyttede arbejdskraft har fået udbetalt løn. Denne løn betragtes som udbetalt af virksomheden. På denne baggrund skal der indeholdelses A-skat og AM-bidrag af udbetalt løn.

[...]

Ved beregningen i bilag 4 er overskuddet beregnet til 1.272.654 kr. for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009 til dækning af lønudbetalinger og overskud til indehaver. Ved opgørelse af overskuddet er der givet fradrag for køb af bil og ikke givet fradrag for ikke momsbelagte køb, men da nettobeløbet er til virksomhedens fordel foretages der ikke regulering.

Af samlet overskud 1.272.654 kr. for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009 er indehavers overskud oplyst til 740.941 kr., mens 531.713 kr. betragtes som udbetalt ”sort løn”.

Der er beregnet 55 % i A-skat, da lønninger er udbetalt til en ukendt kreds af personer, hvorfor der ikke er fremlagt skattekort.

[...]

Efterbetaling af 293.505 kr. vedr. A-skat og 42.537 kr. vedr. AM-bidrag for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009, da der er udbetalt løn uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.”

Klagerens opfattelse

Af den uddybende klage af 18. september 2015 fremgår følgende:

”[...]

Nærværende sag drejer sig overordnet om, hvorvidt [person6]s personligt drevne virksomhed [virksomhed7] (herefter benævnt som virksomheden) kan fradrage udgifter til fremmed arbejde i forbindelse med brug af underleverandører.

PÅSTANDE:

[...]

Der nedlægges påstand om, at forhøjelsen af virksomheden [virksomhed7] indeholdte:

A-skat for 2009nedsættes med kr. 293.505 og

AM-bidrag for 2009nedsættes med kr. 42.537

[...]

SAGSFREMSTILLING:

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til SKATs afgørelse af 15. maj 2013 ”Afgørelse vedr. moms, A-skat og AM-bidrag”, hvor sagen bliver præsenteret, jf. bilag 2.

SKAT har i afgørelse af 15. maj 2013 forhøjet [person6]s virksomhed [virksomhed7] momstilsvar med kr. 318.163 for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009, idet SKAT mener at virksomheden har angivet for lidt i momstilsvar.

Derudover forhøjes virksomhedens angivelser som følgende: kr. 293.505 for A-skat og kr. 42.537 for AM-bidrag for samme periode i indkomståret 2009, idet SKAT mener at der er udbetalt løn uden indeholdelse af A-skat og Am-bidrag, jf. bilag 2.

[person6] har siden 1. juni 2000 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed7], CVR-nr. [...6]. Virksomhedens formål er at drive virksomhed med andre post – og kurertjenester, jf. bilag 3.

Virksomheden har siden opstarten udelukkende haft en ansat medarbejder med undtagelse af 1. kvartal 2003, 4. kvartal 2011 og 1. kvartal 2012, hvor virksomheden har haft mellem 2-4 medarbejdere ansat.

I indkomståret 2009 har der kun været 1 ansat i virksomheden, hvilket har været ejer af virksomheden, [person6]. I forlængelse heraf har virksomheden gjort brug af fremmed arbejde i form af underleverandører, hvorfor der har været udgifter forbundet hermed, som virksomheden er blevet faktureret for af underleverandørerne og som er betalt.

På baggrund af ovenstående anmodes der hermed om, at virksomheden [virksomhed7]s A-skat, AM-bidrag for 2009 og momstilsvar for 2. halvår 2009 nedsættes med de af vores påstande nævnte beløb, da vi ikke er enige i SKATs afgørelse og vil i det følgende komme med en nærmere redegørelse herfor.

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at den af Skattemyndigheden i [by1] foretagne ændring af skattegrundlaget for indkomståret 2009 ikke er korrekt. Der er ikke grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte ændring af [virksomhed7]s momstilsvar, idet der ikke er grundlag for at nægte virksomheden fradrag for købsmomsen i relation til de af virksomheden afholdte udgifter til fremmed arbejde, herunder udgifter til brug af underleverandører.

Endvidere er der ikke grundlag for at pålægge [virksomhed7] indeholdelsespligt af A- skat og AM-bidrag, idet virksomheden ikke har udbetalt løn, men på sædvanligvis afholdt udgifter til fremmed arbejde, herunder til brug af underleverandører.

Begrundelse

Momslovens bestemmelser

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet, levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

I nærliggende sag er der tale om levering af en ydelse i form af pakketransport for transportfirmaet [virksomhed1], i det følgende kaldet [virksomhed1]. Virksomheden [virksomhed7], herefter kaldet virksomheden, fungerer som hovedleverandør af pakker til private og erhverv og fakturere [virksomhed1] for denne ydelse, hvorfor virksomheden er pålagt at betale afgift for denne ydelse.

Endvidere kan virksomheden, som en registreret virksomhed, berettiget til ved opgørelsen af momstilsvaret som købsmoms, at fratrække momsen for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, når disse kun anvendes til brug for virksomhedens leverancer jf. momslovens § 37, stk. 1, herunder pakkeleveringer som er tilfældet i nærværende sag. På baggrund heraf er virksomheden berettiget til at fratrække den momsen der skulle være forbundet med levering af pakker, ved at gøre brug af underleverandører til dette.

SKAT anfører at virksomheden i henhold til momslovens § 56, stk. 1, skal opgøre købs- og salgsmoms for hver momsperiode, således at forskellen på disse udgør [virksomhed7]s momstilsvar for den givne periode. I relation hertil, har virksomhedens tidligere revisor [person7] fra [virksomhed8] opgjort virksomhedens momstilsvar til kr. 175.301 for perioden 01.01.09 – 31.12.09, jf. bilag 4.

Tidligere revisor [person7] har udarbejdet en råbalance for 2009, hvori virksomhedens købs- og slagsmoms fremgår og som viser virksomhedens reelle momstilsvar.

Momsbekendtgørelsen - fakturering

Det følger af tidligere bekendtgørelse nr. 663 af 16.06.2006 af § 55, stk. 1, som var gældende indtil 26. juni 2013, at regnskabet over indkøb og heraf købsmomsen føres på grundlag af købsbilag, nærmere i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v. I relation hertil skal det bemærkes, at virksomheden [virksomhed7] har ført regnskaber over købsmomsen på grundlag af købsbilag, hvilket også fremgår af den af tidligere revisor udarbejdede råbalance for indkomståret 2009, jf. bilag 4.

Det følger ligeledes af bekendtgørelsens § 58, at registrerede virksomheder til dokumentation af købsmomsen, skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer eller afregningsbilag. Virksomheden [virksomhed7] har aflagt samtlige fakturaer og afregningsbilag for perioden juli til december måned i 2009, jf. bilag 5. Ligeledes fremgår det af fakturaer udstedt fra [virksomhed7] til [virksomhed1] A/S, at virksomheden har faktureret for fremmed arbejde, det vil sige arbejder udført af selvstændige vognmænd med tur-numre 2350-2359, som også fremgår af fakturaerne.

Udover at [virksomhed7] skal kunne dokumentere købsmomsen på baggrund af de udstedte fakturaer, er der i henhold til § 40, stk. 1 i samme bekendtgørelse, et krav til fakturaernes indhold, herunder udstedelsesdato, fortløbende nummer, den registrerede virksomheds registreringsnummer, virksomhedens og køberens navn og adresse, mængden og arten af de leverede varer, leveringsdato samt afgiftsgrundlaget og den afgift der skal betales. Det skal hertil nævnes, at [virksomhed7] har overholdt alle førnævnte fakturakrav i forbindelse med brug af underleverandører til transport af pakker for [virksomhed1] A/S, hvilket også fremgår af fakturaerne, jf. bilag 5.

Opkrævning af skatter eller afgifter

I SKATs afgørelse af 15. maj 2013 anfører SKAT, at det i henhold til Opkrævningslovens (Lovbekendtgørelse nr. 1402 af 07.12.10 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.) § 5, stk. 1, er konstateret at virksomheden har angivet for lidt i momstilsvar, og dermed afgivet urigtig angivelse, for perioden 1. juli 2009 – 31. december 2009. Som følge heraf, har SKAT afkrævet virksomheden det ifølge SKAT skyldige beløb.

Det skal hertil nævnes, at virksomheden ikke har angivet for lidt i momstilsvar, hvilket kan bekræftes af den af revisor [person7] udarbejdede råbalance for 2009, jf. bilag 4. Råbalancen viser desuden det skyldige momstilsvar for hele 2009 og ikke kun for 2. halvår af 2009, hvorfor det af SKAT beregnede skyldige momstilsvar ikke er korrekt og skal nedsættes for den pågældende periode.

Underleverandører generelt

Ejer [person6] har med sin daværende revisor [person7] over for skattemyndigheden tidligere oplyst, omkring virksomhedens forhold og ligeledes fremlagt dokumentationer i form af en resultatopgørelse og råbalance udarbejdet på baggrund af virksomhedens bankbevægelser.

Endvidere skal det bemærkes, at [person6] ikke har haft medarbejdere ansat i virksomheden [virksomhed7] i den pågældende periode, som SKAT i afgørelse af 15. maj 2013 anfører at han har haft. På baggrund heraf, er vi afgørende uenig med SKAT i, at virksomheden, herunder [person6] skulle have haft ansatte der har fået udbetalt løn for arbejde for virksomheden. Samtlige udbetalinger der har været fra virksomheden til de nævnte personer i SKATs afgørelse, er sket som udbetalinger til underleverandører, som virksomheden har gjort brug i den pågældende periode, hvorfor vi mener der ikke er tale om ansatte i virksomheden, men derimod brug af underleverandører. Dette fremgår også af fakturaerne, se bilag 5, hvoraf det fremgår at [virksomhed7] fakturerer [virksomhed1] A/S for udført arbejde, hvilket også kan ses i fakturaspecifikationerne i forhold til de angivne [virksomhed1] turnumre der fremgår af fakturaerne.

Der er tale om følgende turnumre, som har fungeret som underleverandører for virksomheden [virksomhed7] v/[person6]:

I forhold til ovenstående underleverandører, er det således kun ejer af virksomheden [virksomhed7], 2359 [person6] og [person6] 2357, der ikke skal anses som underleverandører, idet begge turnumre er én og samme person.

Særligt vedr. underleverandører

De underleverandører virksomheden har anvendt til levering af pakker er ovennævnte personer med turnumrene 2350-2359, bortset fra turnumrene 2357 og 2359, da det er ejer af virksomheden og derfor ikke kan anses som en underleverandør.

De af virksomheden anvendte underleverandører er selvstændige erhvervsdrivende med eget CVR- nr. og har fungeret som assistance for virksomheden, hvorfor dette forhold ligeledes afkræfter SKATs opfattelse af, at de pågældende personer har været ansat som chauffører i virksomheden.

SKAT anfører i sin afgørelse, at der ikke er fremlagt dokumentation vedrørende enkelte underleverandører, hvorfor der alene kan godkendes momsfradrag for de underleverandører der er fremlagt dokumentation for.

Det skal hertil gøres opmærksom på, at enkelte personer har udført arbejde for virksomhedens underleverandører og ikke for virksomheden selv, hvorfor disse personer ikke kan knyttes til [virksomhed7] ved [person6], men derimod til de oplyste underleverandører.

Konto 2350

[person8] har ikke kørt for virksomheden, men har været ansat ved konto 2350 [person9], som [person6] tidligere har fremlagt dokumentation for, hvorfor dette forhold

bekræfter at [person8] ikke har været ansat ved eller modtaget løn af [virksomhed7] ved [person6], men derimod af underleverandør [person9].

Konto 2351

[person3] har i den pågældende periode fungeret som underleverandør for [virksomhed7], jf. bilag 6, og haft sin egen selvstændige virksomhed, [virksomhed4] CVR- nr. [...3]. [person3] kan derfor heller ikke knyttes til [virksomhed7] som en ansat og skal derfor anses som en underleverandør til virksomheden.

Konto 2352

[person4] har i ligeledes i indkomståret 2009 fungeret som underleverandør for [virksomhed7] med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed5] CVR-nr. [...4], jf. bilag 7. På baggrund heraf kan det bekræftes, at [person4] ikke har været ansat hos [virksomhed7], men derimod udelukkende været underleverandør for virksomheden, hvorfor tilfældet ikke kan tilknyttes benyttet arbejdskraft der har fået udbetalt løn af virksomheden.

Konto 2353

I forhold til [person10], har han ikke på noget tidspunkt fungeret som en ansat chauffør for [virksomhed7], idet han stoppede med at køre for [virksomhed1] før den 1. juli 2009, hvorfor det er forkert af SKAT at tage [person10] med i betragtningen til den af SKAT beregnede opgørelse. SKAT har foretaget opgørelsen på et fejlagtigt grundlag, idet [person10] ikke på noget tidspunkt har været ansat, kørt for eller fungeret som underleverandør for [virksomhed7] ved [person6]. Det er oplyst, at [person10] selvstændigt har kørt for [virksomhed1] A/S før [person6] virksomhed overtog turen fra [person10]. Det er således en fejl fra [virksomhed1] A/S’ side, at turnummeret er fortsat i [person10]s navn.

Konto 2354

[person5] har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed6], CVR-nr. [...5], jf. bilag 8, og har i den tidligere nævnte periode, været anvendt af [virksomhed7] som underleverandør for levering af pakker. I relation hertil, kan det konkluderes at [person5] har været selvstændig erhvervsdrivende og ikke været ansat som lønmodtager hos [virksomhed9], men tværtimod været anvendt som underleverandør for virksomheden [virksomhed7] ved [person6].

Konto 2355

[person2] har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], CVR-nr. [...2], jf. bilag 9, og har i hele indkomstår 2009, fungeret som underleverandør for virksomheden [virksomhed7]. Det skal understreges at [person2] i hele perioden har været selvstændig og udelukkende bidraget med levering af pakker som underleverandør, hvorfor [person2] ligeledes ikke kan anses som værende ansat i virksomheden [virksomhed7], hvor det [person6] er ejer og gøre brug af [virksomhed3].

Konto 2356

[person11] er søn til ejer af virksomheden [person6] og har ikke drevet selvstændig virksomhed i indkomståret 2009. [person11] fik i 2009 tildelt et turnummer af [virksomhed1] A/S, idet han et par gange om måneden efter skoletid, hjalp sin far [person6]. [person11] har ikke på noget tidspunkt modtaget penge for at hjælpe sin far. Dette blev mest af alt anset som en vennetjeneste far og søn imellem, da det i mellemøstlig kultur er kutyme at man hjælper sine forældre i travle tider, af ren og skær respekt. For at [person11] skulle kunne hjælpe sin far, var det på daværende tidspunkt nødvendigt at han fik et turnummer, mens han hjalp sin far. I relation hertil, kan [person11] ikke anses som en ansat medarbejder i virksomheden, idet der har været tale om en vennetjeneste uden nogen former for betaling af løn.

Konto 2357 og 2359

[person6] er identisk med [person6], hvorfor der er tale om samme person med forskellig turnumre, alt efter hvilket område [person6] kører ture. Årsagen til at han har fået tildelt to turnumre er, at [person6] har kørt forskellige rute/ture i [virksomhed1] A/S. Endvidere skal det understreges, at virksomheden [virksomhed7] ejes og drives af [person6] ([person2]). Der kan således ikke være tale om et ansættelsesforhold i egen virksomhed hvor [person6] modtager løn for udført arbejde, idet der er tale om en enkeltmandsvirksomhed hvori han selv er ejer.

Konto 2358

[person12] har været ansat som chauffør ved enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...1] i perioden 1. juli 2009 – 31. december 2009, det vil sige 2. halvår 2009, hvilket også fremgår af CVR-udskrift for [virksomhed2], idet der var ansat mellem 5-9 medarbejdere i perioden. [person12] var i den pågældende periode ansat som chauffør med ovenfor anførte turnummer.

[virksomhed2] fungerede som underleverandør for virksomheden [virksomhed7] ved [person6], hvor [person12] var ansat ved underleverandøren, der i 2. halvår 2009 udførte arbejde for [virksomhed2]. Der er således ikke tale om et ansættelsesforhold ved [virksomhed7], hvorfor det kan konstateres [person12] ikke har været lønmodtager eller fået udbetalt løn af [virksomhed7] ved [person6].

Ansættelsesforhold ctr. underleverandørforhold

For at der kan være tale om et ansættelsesforhold skal følgende betingelser være opfyldt:

Der skal være et over-underordnelsesforhold, herunder arbejdsgiver-arbejdstager forhold, hvor arbejdstager er ansat i et ansættelsesforhold, hvor varetager samtlige af arbejdsgiveren interesser. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor [virksomhed7] ikke anses som en arbejdsgiver hvis interesser udelukkende varetages af de personer der udfører arbejde for virksomheden. Endvidere skal der være tale om et forhold hvor arbejdstageren følger samtlige af arbejdsgiverens regler, vejledninger og anvisninger i virksomheden, hvilket overhovedet ikke understøtter de forhold der gør sig gældende i nærværende sag. [virksomhed7] kan ikke anses som arbejdsgiver, idet virksomheden tilkøber fremmedarbejde til leverancer og betaler fakturaer udstedt af underleverandørerne.

Derudover er det arbejdsgiver der superviser, fører tilsyn, uddelegerer og gennemgår arbejdstagerens arbejdsopgaver, ligesom det er arbejdsgiveren der fastsætter vagtplan og mødetider for arbejdstageren. Førnævnte forhold gør sig ikke gældende for [virksomhed7], idet virksomheden arbejder uafhængigt fra underleverandøren, ligesom det ikke er virksomheden der giver anvisninger til underleverandøren om, hvorledes den pågældende skal udføre sit arbejde.

For at der kan være tale om et underleverandørforhold skal følgende betingelser være opfyldt: Underleverandør er en virksomhed, der løser opgaver for en hovedleverandør, som i nærværende sag er [virksomhed7]. Virksomheden har ikke kapacitet nok til at kunne udføre opgaven selv, hvorfor [virksomhed7] vælger at anvende en underleverandør der udfører arbejde efter virksomhedens tegninger og specifikationer. Derudover skal en underleverandør ikke supervises af hovedleverandøren, idet underleverandører typisk er specialiserede inden for området.

Underleverandører anvendes specielt hvor hovedleverandøren, [virksomhed7], ikke har midler til at kunne udføre de modtagne ordrer, grundet overlast af leverancer.

Virksomheden har således tilkøbt sig arbejdskraft fra underleverandører, der ofte anses som specialister med et dybt proceskendskab, uden nødvendigvis at kende til den endelige anvendelse af det der bliver leveret fra [virksomhed7] til de forskellige steder. For denne ydelse modager virksomheden faktura som betales løbende, hvilket også er fremlagt af virksomhedens tidligere revisor til Skattemyndigheden.

Der er således intet juridisk krav der er opfyldt for at karakterisere forløbet i virksomheden som værende ansættelsesretligt, hvoraf ovenfor anførte grunde understreger underleverandørforholdet. Det er derfor uden tvivl en fejlagtig antagelse af Skattemyndigheden at pålægge virksomheden til last at betale de forpligtigelser en almindelig arbejdsgiver skal varetage.

Dette vil belaste virksomheden væsentligt samt være faktuelt forkert, hvorfor vi anmoder Skatteankenævnet om at imødekomme vores påstand om fradragsberettigede udgifter.

Vedr. momsfradrag, A-skat og AM-bidrag

SKAT anfører i sin afgørelse, at det er SKATs opfattelse at der ikke er sket levering af en momspligtig ydelse, hvorfor der ikke kan godkendes momsfradrag for købsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 1. Det er SKATs opfattelse, at der er udbetalt løn til ukendte ansatte på det bogførte beløb på kr. 572.928,42 jf. bilag 4, og at der på baggrund heraf skal ske indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og AM-bidragslovens § 1.

Det skal understreges, at vi mener at SKATs opfattelse er ukorrekt, idet [person6] ikke på noget tidspunkt har haft ansatte i sin virksomhed [virksomhed7] og dermed heller ikke betalt løn til ukendte ansatte på det anførte beløb der er bogført under fremmed assista. Posteringen fremmed assistance skal betragtes som brug af fremmed arbejde i form af underleverandører, hvorfor der ikke er tale om ansatte tilknyttet [virksomhed7].

I medfør af ovenfor anførte begrundelse, kan det således bekræftes at virksomheden ikke har udbetalt løn til ansatte i virksomheden, hvorfor der ikke skal ske indeholdelse af A-skat samt AM-bidrag efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 46, stk. 1 og AM-bidragslovens § 1.

SKAT har modtaget en liste fra [virksomhed1] A/S med oplysninger om personer der har kørt for virksomheden hos [virksomhed1] A/S, men som ikke kan knyttes til de oplyste underleverandører. På baggrund heraf, antager SKAT, at de i forrige afsnit nævnte personer har været ansat i virksomheden og ikke fungeret som underleverandører.

SKAT anfører, at de personer som fremgår af [virksomhed1] A/S’ liste og som ikke kan knyttes til de oplyste underleverandører, må antages at være personer der har været ansat af [virksomhed7] ved [person6]. Det skal hertil nævnes, at det ikke er tilstrækkeligt af SKAT at antage at det forholder sig således, men derimod burde være SKAT sikker på sin opfattelse af forholdene i virksomheden.

Endvidere skal der gøres opmærksom på, at der er fremlagt dokumentation for de personer der fremgår af SKATs afgørelse. Dokumentationen i form af bilag 6-10 understøtter [person6]s påstand om at de nævnt personer ikke har været ansat i hans virksomhed, men derimod været anvendt som underleverandører, idet samtlige personer enten har drevet, driver eller har været ansat i en af de i bilag 6-10 selvstændige enkeltmandsvirksomheder.

Derudover skønnes det af SKAT ifølge afgørelsen, at virksomheden har leveret ydelser i forbindelse med udbringning af pakker og dertil leveret underleverandør ydelser i form af arbejdskraft, idet SKAT skønner at omsætningen for perioden 1. juli 2009 – 31. december 2009 ikke har kunnet effektueres uden brug af ansatte, jf. bilag 2.

Omsætningen for virksomheden i den pågældende periode er netop effektueret ved brug underleverandører, hvorefter virksomheden er blevet faktureret for underleverandørenes udførte arbejde. I relation hertil skal det bemærkes, at virksomheden ikke har haft underleverandørenes chauffører som ansatte i virksomheden og skal derfor ikke ske indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for ansatte [person6] ikke har haft i indkomståret 2009.

Vedr. overskud af virksomhed

Ifølge den af revisor [person7] udarbejdede råbalance for [virksomhed7] for indkomståret 2009, jf. bilag 4, fremgår det at virksomheden har haft et overskud på kr. 740.941. Der er dog ikke givet fradrag for udgifter til brug af underleverandører, idet SKAT betragter beløbet som udbetalt ”sort løn”. SKATs betragtning bygger på en antagelse om, at virksomheden har haft ansatte i perioden, hvilket kan afkræftes af dokumentationen for de forskellige underleverandører der har været anvendt af [virksomhed7].

På baggrund af ovenstående, kan det konstateres at [virksomhed7] ikke har haft ansatte, hvorfor SKAT i henhold til momslovens § 37, stk. 1 skal godkende momsfradraget som fremgår af råbalancen for 2009, idet [virksomhed7] udelukkende har anvendt underleverandører til brug for virksomhedens leverancer af pakker. Som følge heraf, skal SKAT ligeledes ikke opkræve efterbetaling af A-skat og AM-bidrag, idet [virksomhed7] ikke har haft ansatte til at betale løn uden indeholdelse af både A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og AM- bidragslovens § 49 B, stk. 1.

Konklusion

På baggrund af ovenfor anførte begrundelser anmodes Skatteankestyrelsen, at godkende fradrag for udgifter til fremmed arbejde i forbindelse med brug af underleverandører i perioden 1. juli 2009 – 31. december 2009.

I henhold til de af os nedlagte påstande skal der ligeledes ske nedsættelse af forhøjelsen af [virksomhed7] v/[person6]s momstilsvar på i alt kr. 318.163 for 2. halvår 2009. Endvidere skal der ske nedsættelse af [virksomhed7]s indeholdte A-skat og AM-bidrag på henholdsvis kr. 293.505 og kr. 42.537 for samme periode, idet [person6] i perioden udelukkende har anvendt underleverandører til brug for levering af pakker, hvorfor der ikke har været ansatte i virksomheden og dermed heller ikke udbetalt løn til ukendte personer. I medfør heraf, er der ikke grundlag for at nægte virksomheden fradrag for købsmomsen i relation til de af virksomheden afholdte udgifter til fremmed arbejde, herunder udgifter til brug af underleverandører.”

SKATs udtalelse

Af SKATs udtalelse af 19. januar 2017 fremgår følgende:

”Supplerende udtalelse i sagen [virksomhed9], CVR-nr. [...6] for året 2009.

[...]

SKAT’s bemærkninger til revisors supplerende skrivelse:

Moms:

[...]

Chauffører/ansatte:

Der er i sin tid rettet henvendelse fra SKAT til [virksomhed1] (som har været kunde for [virksomhed9]) med forespørgsel om, hvilke navngivne personer fra [virksomhed1] der har kørt for virksomheden. SKAT har modtaget en liste, hvoraf fremgår en række navne. Disse navne er de samme som oplyst af revisor [person13].

Udgift til fremmed assistance:

SKAT har ikke godkendt udgift til fremmed assistance på i alt 572.928 kr. ex. moms (jf. konto 2301) da denne ikke blev dokumenteret. Af denne grund er denne udgift ikke godkendt.

Underleverandører:

Revisor oplyser i sin klage, at der alene har været udbetaling til underleverandører der ikke er ansatte i [virksomhed9] som forudsat af SKAT. Revisor har oplistet navne på de personer 9 i alt) der har kørt for virksomheden. Navnene er opdelt på turnumre. To af navnene er indehaver selv, mens én af navnene er indehavers søn ([person11]). Revisor oplyser navne og CVR-nr. på de øvrige personer hvoraf flere af disse har selvstændige virksomheder. SKAT har undersøgt de pågældende virksomheder og kan oplyse følgende:

I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKAT´s tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til SKAT´s begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan SKAT dog give disse oplysninger om andre virksomheders momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysningerne er vigtige for at denne sag er fuldt ud belyst.

[...] (konto 2351): Driver virksomhed [virksomhed4], cvr. [...3]. Der er ikke angivet moms for den kontrollerede periode. Virksomheden har således ikke tilkendegivet at der drives momspligtig virksomhed.

[...] (konto 2352). Driver virksomheden [virksomhed5], CVR-nr. [...4]. Virksomheden har udelukkende angivet 0-moms for hele den kontrollerede perioden. Virksomheden har således ikke tilkendegivet at der drives momspligtig virksomhed.

[...] (konto 2354). Driver virksomheden [virksomhed6], CVR-nr. [...5]. Virksomheden angiver negativ moms for den kontrollerede periode. Det er tvivlsomt om der er medregnts moms vedr. den påståede samhandel med [virksomhed9].

[...] (konto 2356): Driver virksomheden [virksomhed3], CVR-nr. [...2]. Virksomheden angiver 0 moms. Virksomheden har således ikke tilkendegivet at drive momspligtig virksomhed.

Ovenstående viser, at der ikke er tale om underleverandører men ansatte der har modtaget løn, hvilket understøtter SKAT’s opfattelse af sagen, hvor der derfor burde have været indeholdt A-skat og AM-bidrag af de pågældende beløb.

Det bemærkes, at SKAT’s opgørelser ikke knytter sig til antallet af ansatte eller specifikke ansatte, blotte faktum at der er udbetalt beløb til en kreds at personer som af SKAT er kategoriseret som løn.

SKAT bemærker i øvrigt også, når der anvendes underleverandører, jf. momsbekendtgørelsens § 58, er det vigtigt at der fremlægges time/arbejdssedler som er nødvendige underbilag til en fremsendt faktura. Time/arbejdssedlerne viser en specifikation af, hvem der har kørt den pågældende dag, for hvilken kunde og til hvilken adresse. Disse bilag er ikke fremlagt i sagen. Såfremt det ikke er muligt at fremlægge disse for sagen meget vigtige underbilag er der intet revisionsspor der kan bekræfte transaktionen. Det kan heller ikke bevises, at der betales for er også det der leveres. Der henvises til afgørelsen SKM 2009.325 (vedlagt) der netop omhandler dette.

Konklusion:

Der er efter SKAT’s opfattelse ikke fejl i SKAT’s kendelse dateret 15. maj 2013, hvorfor det indstilles til skatteankestyrelsen, at fastholde afgørelse dateret 15. maj 2013 i sin helhed med hensyn til forhøjelse af moms, A-skat og AM-bidrag.”

Landsskatterettens afgørelse

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov, kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det lægges til grund i sagen, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for udgiften til fremmed assistance i forbindelse med virksomhedens transportopgaver. Det er derfor med rette, at SKAT har skønnet, at virksomheden har leveret underleverandørydelser i form af arbejdskraft i forbindelse med transportopgaver for [virksomhed1] A/S, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Endvidere er det ikke dokumenteret, at virksomhedens udgift til transportopgaverne har været udført af selvstændige vognmænd, når der henses til oplysningerne om, at vognmændene ikke har drevet momspligtig virksomhed, jf. SKATs udtalelse af 19. januar 2017.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at virksomhedens udgift til transportopgaverne udført for [virksomhed1] A/S skal kategoriseres som løn, hvoraf der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det rettens opfattelse, at virksomheden er ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsskatterettens stadfæster herefter SKATs afgørelse.