Kendelse af 15-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-01-2015

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 121.600 kr.

Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2010 boet på adressen [adresse1] sammen med [person1].

Lejligheden er på 73 m2, fordelt på 3 værelser samt køkken og bad.

Han har siden den 10. juni 2003 drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR – nr. [...1].

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret med branchekode 812100 – Almindelig rengøring i bygninger.

Virksomheden er beliggende på adressen [adresse1], [by1], hvor klageren også havde privat adresse.

Virksomheden havde fra den 26. oktober 2005 fjernregistrering på adressen [adresse2], [by2], fra hvilken adresse kiosken [virksomhed2] er drevet. Virksomheden er ikke registreret med ansatte.

SKAT foretog uanmeldt kontrolbesøg i [virksomhed2] den 23. juni 2011. I forbindelse med kontrolbesøget konstaterede SKAT, at det var en [person2], som ekspederede i kiosken. Han oplyste, at han udførte en vennetjeneste, og det var hans første dag. Der var ikke udarbejdet ansættelseskontrakt.

Der kunne ikke foretages kasseafstemning, da [person2] ikke var bekendt med størrelsen af kassebeholdningen ved dagens begyndelse. Klageren blev efterfølgende kontaktet af SKAT og oplyste, at rengøringsvirksomheden var ophørt i 2011.

Ved et brev af 14. juni 2011 har SKAT indkaldt regnskabsgrundlaget for 2010, fordi der var difference i beregnet omsætning i forhold til den angivne salgsmoms.

Der blev afholdt møde i SKAT [by1] den 13. september 2012, hvor klageren og hans repræsentant [virksomhed3] v/[person3] deltog, og hvor indkomstårene 2010, 2011 og 2012 blev drøftet.

SKAT modtog den 25. oktober 2012 regnskabsmaterialet for indkomståret 2010.

Med udgangspunkt i materialet beregnede SKAT et negativt/lavt privatforbrug, hvorefter SKAT anmodede klageren om yderligere materiale.

SKAT modtog yderligere materiale den 13. november 2012, 27. november 2012 og igen den 20. december 2012.

Det fremgår af e-mail fra klagerens daværende repræsentant, advokat [person4], den 25. marts 2013, at der ikke har været foretaget daglige kasseafstemninger.

Den 1. maj 2013 mødte klageren personligt op hos SKAT, hvor han medbragte en privatforbrugsoversigt udarbejdet af [person4]. Det fremgår heraf, at privatforbruget pr. måned udgør:

SKAT har opgjort det kontante privatforbrug for 2007, 2008, 2009 og 2010 til følgende:

Privatforbruget for 2010 er opgjort således:

SKAT har modtaget bankkontospecifikationer fra pengeinstitutter m.v.

Det fremgår heraf, at der er afholdt private udgifter med 166.000 kr.

Herudover er der betalt husleje med 83.600 kr., og på dette grundlag har SKAT beregnet, at der er et negativt privatforbrug på (97.907 kr. – 166.000 kr. – 83.600 kr.) i alt 151.693 kr.

SKAT har bemærket, at det opgjorte privatforbrug ligger under Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelser, som udviser et forbrug på 356.115 kr. for en husstand bestående af to voksne under 60 år.

Klageren har indsendt kopi af 2 gældsbreve på henholdsvis 19.000 kr., 35.000 kr., i alt 54.000 kr. Det fremgår af gældsbrevene, at gælden er stiftet i 2010. Det er klagerens ægtefælle, der fremstår som låntager.

Gældsbrevene er ikke underskrevet af kreditor eller vitterlighedsvidner, ligesom der mangler datering af gældsbrevene.

Långiver ifølge de to gældsbreve er henholdsvis klagerens svigermor og svigerinde.

Der er ikke indsendt dokumentation for overførsel af pengene i form af bankkontoudtog. SKAT har på det grundlag set bort fra gældsbrevene ved opgørelse af det kontante privatforbrug.

SKAT har heller ikke anset det for dokumenteret, at klageren har modtaget tilbagebetaling af et tilgodehavende på 50.000 kr. fra [person5].

SKAT har konstateret, at der ikke er indsendt gældsbrev eller dokumentation for pengestrømmen hverken i forbindelse med ydelse af lånet eller i forbindelse med indfrielsen.

Der er indsendt erklæring om låneoptagelsen, men tilbagebetalingsbeløbet kan ikke afstemmes, da det er oplyst, at der er tilbagebetalt 5 x 5.000 kr., mens hovedstolen udgjorde 50.000 kr.

Klageren har også indsendt sin ægtefælles kontoudtog fra pengeinstitut. Det fremgår heraf, at der er en post med teksten ”indbetaling” på 50.000 kr. og en anden med teksten ”netbank overførsel” 50.000 kr. Det er ikke dokumenteret, hvem pengene er overført til.

SKAT udsendte endeligt forslag den 9. april 2013, hvor indkomsten skønsmæssigt blev forhøjet med 128.800 kr.

SKAT udsendte afgørelse den 22. maj 2013, hvor den skønsmæssige forhøjelse blev nedsat til 121.600 kr. grundet justeringer i privatforbrugsopgørelsen.

SKAT har samtidig foretaget en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret med 30.400 kr., som ligeledes er påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 121.600 kr. for indkomståret 2010.

SKAT har konstateret, at der ikke er foretaget daglige effektive kasseafstemninger. Dette fremgår også af en e-mail af 25. marts 2013 fra klagerens repræsentant.

Når der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, må regnskabet for at kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med lovgivningskrav herom, herunder særligt bogføringslovens § 7, stk. 1 samt bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006.

Da regnskabsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, har SKAT mulighed for at foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen.

Ved skønnet over ændringen af indkomstansættelsen har SKAT henset til, at SKAT har beregnet privatforbruget til et negativt beløb på 151.693 kr.

Til beregningen af privatforbruget har SKAT modtaget kontoudskrifter fra pengeinstitutter, hvoraf det fremgår, at private hævninger kan opgøres til 166.000 kr. Herudover har SKAT vurderet, at udgifter til husleje, lys og varme udgør 83.600 kr.

SKAT har ikke fundet, at de indsendte gældsbreve på i alt 54.000 kr. skal indgå i privatforbrugsopgørelsen, da klageren ikke har indsendt dokumentation for pengestrømme, ligesom ingen af gældsbrevene er underskrevet af kreditor eller vitterlighedsvidner.

Der er tale om låneforhold mellem klagerens ægtefælle og hendes mor og søster. Når der er tale om familielån, er der en strengere bevisbyrde for, at lånene er reelle. Denne bevisbyrde anser SKAT ikke for at være løftet.

SKAT har heller ikke anset, at oplysninger om, at klageren har modtaget afdrag på lån med 50.000 kr. til [person5], skal indgå i privatforbrugsopgørelsen. Der er således ikke indsendt gældsbreve, ligesom der ikke er indsendt dokumentation for betalingsstrømme.

SKAT har set bort fra erklæring underskrevet af [person5] om, at denne har tilbagebetalt 5 * 5.000 kr. i indkomståret 2010, fordi det ikke er underbygget af betalingsstrømme. Det er heller ikke i overensstemmelse med oplysninger om, at der skulle være tilbagebetalt 50.000 kr. i 2010.

SKAT har herefter forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 121.600 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, da afgørelsen er ugyldig og subsidiært, at den skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes til 0. Mere Subsidiært er der nedlagt påstand om, at skønnet skal nedsættes med 19.000 kr. da en gave fra klagerens svigermor skal anses for en afgiftspligtig gave.

Ugyldighed - begrundelseskrav

Repræsentanten har fremført, at begrundelseskravet efter reglerne i forvaltningslovens § 22 og 24 ikke er opfyldt.

Det er ifølge repræsentanten ikke tilstrækkeligt at henvise til de anvendte retsregler. Det skal også fremgå hvilke hovedhensyn, der er lagt til grund ved skønnets udøvelse. Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering er afgørelsen ugyldig.

Ugyldighed – skøn under regel

Repræsentanten har endvidere fremført, at SKATs anvendelse af Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse i 2010 er i strid med det forvaltningsretlige forbud mod at sætte det lovpligtige skøn under regel.

Afgørelsen er derfor i sin helhed ugyldig.

Skønnets størrelse

Repræsentanten har påpeget, at SKAT ved skønsudøvelsen ikke har taget hensyn til, at klagerens ægtefælle har optaget 2 lån på henholdsvis 19.000 kr. og 35.000 kr. eller i alt 54.000 kr.

Ægtefællen har modtaget lånebeløbene kontant, hvorfor der ikke eksisterer en kopi af bankoverførsler.

SKATS afgørelse er derfor åbenbart urimelig og hviler på et forkert grundlag.

Det er herefter gjort gældende, at:

Klageren har gjort gældende, at dokumentationskravet, jf. SKM2008.611BR, er opfyldt.

Efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren indleveret yderligere dokumentation vedrørende gældsposter, som han ikke mener, er medtaget ved opgørelsen af privatforbruget.

Der er således indleveret dokumentation for følgende:

Frivilligt forlig med [finans1] ApS, hvor klageren fra den 1. juli 2009 skylder 77.704,64 kr., som ikke fremgår af hans regnskaber for indkomstårene 2009 og 2010.

Oplysninger om gæld til [finans2], som pr. 2. maj 2013 udgør 66.130,73 kr. med en hovedstol på 31.999,24 kr.

Kontoudtog fra [virksomhed4] vedrørende el for [virksomhed2] på adressen [adresse3], [by2], hvoraf fremgår, at der skyldes 21.395,17 kr. pr. 1. januar 2010. Primo 2009 udgjorde gælden ifølge kontoudtoget 9.140,58 kr.

Dokumentation fra [finans3] vedrørende klagerens ægtefælle, som pr. 18. april 2013 har en restance til [finans4] A/S (tidligere [finans5]) på 47.584,29 kr.

Kontoudtog fra [virksomhed5], hvoraf fremgår, at der ikke er betalt husleje til tiden i indkomståret 2010.

Indkaldelse til Fogedretten vedrørende anmodning om udlæg fra [virksomhed6] A/S, som havde et tilgodehavende på 19.510,41 kr. pr. 12. oktober 2012.

Gæld til [virksomhed7] A/S, som er tilbagebetalt med mindre beløb i omegnen af 300 kr. – 500 kr. pr. måned.

Registrering i RKI af gæld til [virksomhed8] A/S, som udgjorde 14.712,78 kr. den 21. april 2010. Denne gæld udgør ifølge en opgørelse fra [virksomhed8] i alt 20.433,94 kr. pr. 31. januar 2014.

Klageren har endvidere oplyst, at der har været registreret 3-4 personer på hans private adresse i indkomstårene 2009 og 2010. Disse personer har hver betalt leje mellem 2.000 kr. og 2.500 kr. pr. måned til klagerens husstand. Dette kan ifølge repræsentanten kontrolleres ved opslag i Folkeregistret, og klageren har forgæves forsøgt at få tilsendt en liste over dette fra Folkeregistret, uden at kunne få udleveret en sådan.

Der er desuden indsendt kopi af en kvittering fra [finans6], hvoraf det fremgår, at der er overført 50.000 kr. til konto [...98] den 9. oktober 2006. Klageren har påstået, at beløbet er tilbagebetalt til ham i indkomståret 2010.

Modtaget gave

Klagerens repræsentant har fremført, at lånebeløbet på 19.000 kr. skal anses som gave fra klagerens svigermor, således at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten skal nedsættes med 19.000 kr. Der er henvist til boafgiftslovens § 38, stk. 1, samt SKM2012.81BR.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Det er konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Ugyldighed

Det fremgår af forvaltningslovens §§ 22 – 24, at en afgørelse skal være begrundet. Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal det fremgå af afgørelsen hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet.

Det fremgår af såvel SKATs forslag af 9. april 2013 og af SKATs afgørelse af 22. maj 2013, på hvilket grundlag udøvelsen af skønnet er sket.

Det fremgår af afgørelsens side 6, at SKAT har beregnet privatforbruget til 97.907 kr.

Videre fremgår det af afgørelsens side 6, at SKAT har indhentet bankkontoudtog, hvoraf det fremgår, at der er afholdt private udgifter med 166.000 kr. ifølge konto [...46]4 ligesom det er konstateret, at huslejeudgifter udgør 83.600 kr.

SKAT har endvidere henvist til, at en husstand på 2 voksne under 60 år uden børn i gennemsnit har et beregnet privatforbrug på 356.115 kr. ifølge Danmarks Statistik.

Den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen udgør på dette grundlag (- 97.907 kr. kr. + 166.000 kr. + 83.600 kr.) eller i alt -151.693 kr., som SKAT har rundet op til 152.000 kr. med fradrag af moms 30.400 kr., i alt 121.600 kr.

På grundlag af ovenstående har SKAT ved udøvelse af skønnet opfyldt kravene om oplysning af hovedhensynet for skønnet, hvilket er det negative beregnede privatforbrug.

SKAT har endvidere ved udøvelse af skønnet foretaget en konkret vurdering med udgangspunkt i sagens faktiske forhold.

Det forhold, at SKAT har henvist til, at husstandens konstaterede privatforbrug er lavere end det gennemsnitlige privatforbrug, som Danmarks Statistik har opgjort, kan ikke medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at afgørelsen er ugyldig.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag

SKAT har anset, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for 2010, fordi der ikke er foretaget daglige effektive kasseafstemninger.

For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med reglerne herom, jf. bogføringslovens kapitel 4 om registreringer og dokumentation.

Efter det oplyste om klagerens regnskabsføring, herunder at det ikke er dokumenteret, at der er foretaget effektive kasseafstemninger, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at regnskabsmaterialet ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet bekendtgørelsens krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt.

SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse.

Lån og gave

På grundlag af klagerens regnskabs- og formueoplysninger samt bankkontospecifikationer har SKAT opgjort privatforbruget til -151.693 kr.

Præmisserne i SKM2008.611.HR kan ikke anses som udtryk for, at dokumentationskravet for optagelse af lån er opfyldt uden dokumentation for betalingsstrømme.

De afgivne forklaringer og erklæringer om, at der er optaget lån med 54.000 kr., er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, og det kan derfor ikke lægges til grund, at der er tilgået klagerens ægtefælle beløb i 2010 som hævdet.

Af samme årsag kan det heller ikke lægges til grund, at ægtefællen har modtaget en gave fra sin mor på 19.000 kr. Klageren har således ikke dokumenteret pengestrømme vedrørende gaver fra ægtefællens mor til ægtefællen.

Disse beløb kan derfor ikke medføre regulering af privatforbruget.

Privatforbrug, husleje, gæld m.v.

Der er indsendt kopi af frivilligt forlig med [finans1] ApS, hvor klageren fra den 1. juli 2009 skyldte 77.704,64 kr., som ikke fremgår af hans regnskaber for indkomstårene 2009 og 2010. Klageren har dokumenteret indbetaling af 500 kr. til [finans7] vedrørende denne gæld, og beløbet skal fragå ved opgørelsen af privatforbruget. Da det ikke fremgår af det indsendte materiale, hvornår gælden er opstået, kan der ikke reguleres med gælden ved opgørelsen af privatforbruget for indkomståret 2010.

Der er indsendt oplysninger om en gæld til [finans2], som pr. 2. maj 2013 udgør 66.130,73 kr. med en hovedstol på 31.999,24 kr. Det fremgår ikke, hvornår gælden er opstået, og det kan dermed ikke lægges til grund, at gælden er opstået i indkomståret 2010.

Oplysninger om gæld til [virksomhed4] for adressen [adresse3] i [by2] viser, at der på kontoudtoget fremgår et skyldigt beløb den 10. december 2009 på 21.395,17 kr. Ifølge virksomhedens bogføring for 2010 udgør gælden til [virksomhed4] primo 2010 i alt 3.344,70 kr., og det må på den baggrund konstateres, at der er indbetalt et beløb i perioden 11. december 2009 – 31. december 2009. Dette er ikke dokumenteret.

Klageren har endvidere indsendt oplysninger fra [virksomhed4] om, at der er en gæld på i alt 29.185,12 kr. pr. 18. marts 2010. Gælden vedrører dog kundenummer [...], som tilhører [person6]. Gælden anses derfor at være klageren uvedkommende, og kan dermed ikke påvirke hans privatforbrugsberegning.

Klageren har indsendt oplysninger fra [finans3] vedrørende hans ægtefælle, som pr. 18. april 2013 har en restance til [finans4] A/S (tidligere [finans5]) på 47.584,29 kr. Oplysningerne viser ikke, hvornår gælden er opstået, og beløbet kan derfor ikke medtages ved beregningen af privatforbruget for indkomståret 2010.

Kontoudtog fra [virksomhed5] viser, at der primo 2010 var skyldig husleje med 6.203 kr. Der er i løbet af året tillagt gebyrer med 950 kr., som skal fragå privatforbruget. SKAT har korrigeret privatforbrugsopgørelsen i klagerens favør vedrørende husleje med 6.314 kr., jf. sagsfremstillingens side 3. Der fremgår ikke skyldig husleje af den nu indsendte opgørelse, og der kan dermed ikke godskrives privatforbrugsberegningen et yderligere beløb vedrørende skyldig husleje.

Klageren har indsendt dokumentation for indkaldelse til Fogedretten i [by1] vedrørende anmodning om udlæg fra [virksomhed6] A/S, som havde et tilgodehavende på 19.510,41 kr. pr. 12. oktober 2012. Det fremgår ikke af indkaldelsen, hvornår gælden er opstået, eller hvor meget den i givet fald skulle udgøre i indkomståret 2010. Der er dermed ikke dokumenteret gæld i indkomståret 2010 vedrørende [virksomhed6], og der kan derfor ikke medregnes gæld ved opgørelsen af privatforbruget for dette år.

Klageren har indsendt kopi af bankkontoudskrift for sin ægtefælle for november 2006, hvoraf fremgår, at hun har overført 50.000 kr. via netbank. Det er bekræftet af banken, at beløbet er oversendt til mrs. [person7]. Klageren har påstået, at beløbet er tilbagebetalt i indkomståret 2010, hvilket ikke er dokumenteret. Der kan derfor ikke lægges vægt på dette ved opgørelsen af privatforbruget.

Gælden til [virksomhed7] A/S, som klageren har påbegyndt en afdragsordning af ved betaling af mindre beløb i indkomståret 2009, fremgår af hans virksomheds bogføring for indkomståret 2010, og på den baggrund anses gælden ikke at kunne medregnes yderligere ved opgørelsen af privatforbruget for 2010.

Det fremgår af folkeregisteroplysninger, at 3 personer har været tilmeldt klagerens private adresse i hele indkomståret 2010, og yderligere 1 person har været tilmeldt adressen fra den 7. marts 2010 og resten af året. Der har således været tilmeldt flere personer, som klageren har oplyst til Skatteankestyrelsen.

Klageren har oplyst, at disse personer har indbetalt 2.000 kr. – 2.500 kr. pr. måned i husleje. Huslejen er ikke selvangivet.

Klageren har den 2. december 2011 til SKAT afleveret en erklæring om, at personerne aldrig har boet på adressen, men blot havde postadresse som en vennetjeneste, og ikke har betalt for at bo hos klageren.

Der kan derfor heller ikke lægges vægt på oplysningerne om modtagen husleje fra disse personer.

Årsrapporten af 14. marts 2013 viser desuden, at der kan beregnes følgende bruttoavance:

Bruttoavancen udgør således 26,4 pct. efter SKATs skønsmæssige forhøjelse. Ifølge Danmarks Statistik udgør bruttoavancen for supermarkeder og varehuse 23 pct. i gennemsnit. Klagerens [virksomhed2] anses bruttoavancemæssigt at ligge i den øvre ende sammenlignet med de store varehuse i Danmark.

Sammenfattende anser Landsskatteretten herefter ikke, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. De eventuelle mindre korrektioner vedrørende gæld og betaling af gebyrer m.v. anses at kunne indeholdes i skønnet og afgørelsen stadfæstes derfor.