Kendelse af 12-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Faktiske oplysninger

Den 1. august 2006 opstartede klagerens far enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], med hovedbranche ”andre post- og kurertjenester”. Virksomheden beskæftigede sig med bl.a. pakkekørsel for [virksomhed2] ApS og levering af blade m.v. for [virksomhed3] A/S og anvendte i den forbindelse en række underleverandører.

I forbindelse med opstarten af [virksomhed1] v/[person1] begyndte klageren at arbejde i virksomheden, hvor han bl.a. stod for kørsel m.v.

Den 27. august 2010 stiftede klagerens far desuden selskabet [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2], med hovedbranche ”andre post- og kurertjenester” samt bibranche ”caféer, værtshuse, diskoteker m.v.”. Aktiviteterne fra virksomheden [virksomhed1] v/[person1] blev videreført i dette selskab.

Selskabets aktivitet bestod udover vognmandsvirksomhed desuden i driften af en cafévirksomhed under binavnet [virksomhed5] A/S.

Driften af vognmandsvirksomheden i selskabet blev varetaget under binavnet [virksomhed1] ApS.

Samme dag den 27. august 2010 indtrådte klageren som direktør i selskabet, og han købte kort tid efter anparterne i selskabet og overtog herefter aktiviteterne i selskabet fra faderen.

Klageren drev således i indkomstårene 2010 og 2011 selskabet [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2], som direktør og hovedanpartshaver.

Klageren var ansat som almindelig lønmodtager i selskabet, og han var ansvarlig for den overordnede daglige ledelse i selskabet, hvor han bl.a. varetog betaling af lønninger til selskabets medarbejdere.

I indkomstårene 2010 og 2011 havde selskabet indtægter fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS samt omsætning fra [virksomhed5].

Selskabets første regnskabsår udgjorde perioden 27. august 2010-31. december 2011. Det fremgår af selskabets årsregnskab for den pågældende periode, at selskabet havde en omsætning på 6.738.653 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på 496.678 kr.

Af årsregnskabet fremgår det desuden, at selskabets udgifter til lønninger til ansatte udgjorde 1.126.227 kr.

SKAT har opgjort lønninger til ansatte i samme periode til at udgøre 1.110.662 kr.

Det fremgår af sumoplysningerne registreret hos SKAT, at selskabet i indkomstårene 2009-2011 havde henholdsvis 6, 7 og 15 medarbejdere ansat.

Klagerens far havde benyttet sig af underleverandører i den personligt drevne virksomhed, [virksomhed1] v/[person1], som følge af at virksomheden voksede, og det var vanskeligt at ansætte tilstrækkeligt kvalificeret personale til at udføre virksomhedens arbejdsopgaver.

Da virksomheden blev videreført af [virksomhed4] ApS, fortsatte selskabet med at anvende underleverandører til udførelse af det fortsatte arbejde for bl.a. [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS.

Af årsregnskabet for indkomstårene 2010-2011 fremgår det, at selskabet har fratrukket udgifter til fremmed arbejde med samlet 3.195.789 kr.

Ifølge selskabets bilag er der primært fratrukket udgifter til fremmed arbejde til selskabet [virksomhed6] ApS med et beløb på 2.748.461 kr.

SKAT har konstateret, at der på nogle af overførslerne fra selskabet fremgår til hvilken konto, der er overført, mens det ikke er oplyst for andre overførsler, og for disse har SKAT indkaldt yderligere oplysninger i banken.

SKAT har beregnet, at der er sket overførsler fra selskabets konti i [finans1] og [finans2] på i alt 2.634.420,50 kr., som er opgjort ud fra følgende:

Det samlede beløb eksklusiv moms udgør 2.107.536 kr.

Herudover har SKAT opgjort, at selskabet har udbetalt et beløb på i alt 640.925 kr. ekskl. moms. Af dette beløb er der fratrukket udgifter til fremmed arbejde på i alt 326.461 kr.

Af kontooversigterne fra [finans1] og [finans2] har SKAT konstateret, at der ikke har været overført penge til [virksomhed6] ApS’ konto, men at overførslerne er sket til [virksomhed7], [virksomhed8], [finans4], [virksomhed9] og [virksomhed10] ApS, samt at der er sket kontante hævninger og overførsler via netbank.

SKAT har i deres afgørelse for [virksomhed4] ApS af den 17. maj 2013 ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2011 på 2.107.536 kr. og 640.925 kr., i alt 2.748.641 kr.

SKAT har således anset [virksomhed4] ApS’ bogførte udgifter til fremmed arbejde foretaget af [virksomhed6] ApS for at være uden reelt indhold, og har derfor ikke godkendt fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, litra a.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 583.959 kr. og 2.377.359 kr.

Beløbsmæssigt er der tale om pengestrømme fra selskabets konto, svarende til beløbene i skemaet ovenfor på samlet 2.634.420,50 kr. og bilag 768, 781 og 933, der samlet udgør 326.898 kr. inkl. moms, hvilket i alt udgør 2.961.318 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Udgifter fratrukket som fremmed arbejde vedr. [virksomhed6] ApS anses for at være maskeret udlodning til anpartshaver [person3]. Der er henset til følgende:

For 2010 er beløbet vedr. maskeret udlodning opgjort til 583.959 kr.

For 2011 er beløbet vedr. maskeret udlodning opgjort til 2.377.359 kr.

I alt anses 2.961.318 kr. for at være maskeret udlodning fra [virksomhed4] ApS til [person3], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Som anført i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, så har Skatteankestyrelsen i sit forslag til sagens afgørelse for klagers selskab [virksomhed4] ApS foreslået, at stadfæste SKATs afgørelse, hvormed selskabet ikke kan få fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Klagers selskab har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbene er overført til [virksomhed6] ApS som betaling for udført arbejde for klagers selskab.

Af SKATs Den juridiske vejledning afsnit. C.B.3.5.2.1 under overskriften ”Regel” fremgår følgende: ”Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.”

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at der må lægges afgørende vægt på, at pengestrømmene fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed6] ApS ikke kan følges, og at overførslerne er sket til andre end [virksomhed6] ApS, der er udsteder af fakturaerne. Modtageren af pengene stemmer således ikke overens med fakturaerne. Udgiften er dermed ikke begrundet i selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men må anses for at være overført til klageren personligt som hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS.

SKAT er således også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at klageren som hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS har bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, og derfor må de udbetalte beløb på samlet 2.961.318 kr. fordelt på indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 583.959 kr. og 2.377.359 kr. anses for maskeret udbytte til klageren i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

De udokumenterede pengestrømme fra klagers selskab til [virksomhed6] ApS må derfor anses for afholdt i klagers interesse i kraft af dennes dominerende indflydelse som hovedanpartshaver.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 583.959 kr. og 2.377.359 kr.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1,

idetde omtvistede beløb i alle tilfælde er foretaget i selskabets interesse og ikke i [person3]s personlige interesse,

da overførslerne er anvendt af [virksomhed4] ApS til afholdelse af udgifter til fremmed arbejde, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og

da momslovgivningens regler vedrørende fradrag for købsmoms må anses for opfyldte i relation til ovennævnte udgifter, og

idet de foretagne overførsler under ingen omstændigheder kan anses for at have ”passeret” [person3]s økonomi som følge af hans aktionærstatus i [virksomhed4] ApS.

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at de foretagne overførsler under ingen omstændigheder kan anses for at have ”passeret” [person3]s økonomi som følge af hans status som hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse af den 17. maj 2013, jf. bilag 1;

”Udgifter fratrukket som fremmed arbejde vedr. [virksomhed6] ApS anses for at være maskeret udlodning til anpartshaver [person3]. Der er henset til følgende:

For 2010 er beløbet vedr. maskeret udlodning opgjort til 583.959 kr.

For 2011 er beløbet vedr. maskeret udlodning opgjort til 2.377.359 kr.

I alt anses 2.961.318 kr. for at være maskeret udlodning fra [virksomhed4] ApS til [person3], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. l. ”

For så vidt angår SKATs afgørelse af den 17. maj 2013 gøres det gældende, at det faktum, at SKAT har nægtet [virksomhed4] ApS fradrag for udgifterne til [virksomhed6] ApS i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke automatisk medfører, at der er tale om skattepligtigt udbytte for [person3] efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKATs begrundelse for at anse [person3] for skattepligtig af maskeret udbytte forekommer alene at være begrundet i, at SKAT har nægtet [virksomhed4] ApS fradrag for udgifter til fremmed arbejde, hvorefter beløbet efter SKATs opfattelse kun kan anses for udloddet til [person3] som selskabets anpartshaver. SKAT forekommer herved at sætte lighedstegn mellem den manglende fradragsret i [virksomhed4] ApS og beskatningen af [person3] som eneanpartshaver i selskabet.

En sådan slutning har ikke hjemmel i dansk skatteret, hvilket konkret understøttes af det anførte i Retten i [by1] dom, jf. SKM201l.518.BR, hvoraf det med al tydelighed fremgår, at der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, ligesom det forhold, at selskabet ikke kan opnå fradrag for en udgift, ikke er ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for hovedanpartshaveren.

Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at det afgørende for kvalificeringen af en overførsel som maskeret udlodning er, at der er sket en økonomisk overførsel til en aktionær som følge af den pågældendes aktionærstatus. På trods af, at det ikke er en betingelse, at den økonomiske fordel tilfalder aktionæren direkte og personligt, skal overførslen under alle omstændigheder have ”passeret aktionærens økonomi”.

Med henvisning til ovenstående gennemgang vedrørende [virksomhed4] ApS’ adgang til at få fradrag for udgifter til fremmed arbejde samt fradrag for købsmoms, gøres det gældende, at der i nærværende sag er fremlagt tilstrækkelig og behørig dokumentation for, at der er tale om udgifter afholdt i selskabets interesse. Det må under alle omstændigheder anses for sandsynliggjort, at de afholdte udgifter blev foretaget i selskabets interesse og på foranledning af [virksomhed6] ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Som anført ovenfor er det SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning.

I nærværende sag har SKAT på ingen måde sandsynliggjort, at motiverne for de foretagne dispositioner - overførsler til en række konti og vekselbureauer på baggrund af udstedte fakturaer fra [virksomhed6] ApS - skulle vedrøre andet end udgifter til [virksomhed6] ApS afholdt i selskabets interesse.

Det findes umiddelbart vanskeligt at anse de pågældende overførsler foretaget fra selskabets konti til en række forskellige kontonumre og vekselbureauer uden for [person3]s økonomiske råden for at være foranlediget med henblik på at begunstige [person3].

For det første må der være en stærk formodning for, at overførsler foretaget fra selskabets konto, som understøttes af diverse fakturaer og udgiftsbilag, reelt er foretaget i selskabets interesse.

For det andet må der i nærværende sag henses til, at selskabet har foretaget elektroniske overførsler til en række konti og vekselbureauer, som ikke har en nærmere relation til [person3]. SKAT har på ingen måde i nærværende sag godtgjort - eller blot sandsynliggjort - at [person3] havde rådighed over de konti og vekselbureauer, som der blev overført til.

På baggrund af det ovenfor anførte må det anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at de omstridte beløb blev overført til en række konti og vekselbureauer, som [person3] hverken havde råderet over eller anden personlig relation til. Det findes særdeles vanskeligt at anse de pågældende beløb for at have passeret [person3]s økonomi, idet der ikke er grundlag for at anse disse transaktioner for at være udført i [person3]s personlige, økonomiske interesse.

Det bemærkes hertil, at det er SKAT som offentlig myndighed, der har adgang til at undersøge ejerforholdene i relation til de konti og vekselbureauer, som [virksomhed4] ApS overførte til. Dette er ikke muligt for [person3], idet han ikke disponerer over disse. Såfremt SKAT har konkret mistanke om, at beløbene er overført på foranledning fra [person3] og reelt er tilgået ham personligt, da må SKAT som minimum kunne dokumentere en nærmere relation mellem [person3] og ovenstående konti/vekselbureauer, som modtog elektroniske overførsler fra [virksomhed4] ApS.

Det gøres sammenfattende gældende, at SKAT i nærværende sag ikke har løftet bevisbyrden for, at de omstridte beløb er foretaget i [person3]s personlige og økonomiske interesse, idet SKAT på ingen måde findes at have dokumenteret - eller blot sandsynliggjort - at de overførte beløb er tilgået konti m.v., som [person3] har en personlig og økonomisk relation til.

I nærværende sag findes det derimod uden rimelig tvivl sandsynliggjort, at de pågældende udgifter blev afholdt til betaling af [virksomhed6] ApS. Det gøres herefter sammenfattende gældende, at de omstridte betalinger blev afholdt i selskabets interesse, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage maskeret udlodning hos [person3] af betalingerne i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.”

På mødet mellem klageren, hans repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, anførte repræsentanten, at hun undrede sig over, hvorfor SKAT havde anset pengene, som selskabet har fratrukket som udgifter til fremmed arbejde, for maskeret udbytte til klageren. Såfremt SKAT ikke mente, at der kunne ske fradrag for fremmed arbejde på grund af manglende dokumentation, kunne SKAT blot nægte fradrag. Hun havde ikke set lignende sager, hvor SKAT havde kvalificeret pengene som maskeret udbytte til hovedaktionæren personligt i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg anført følgende:

”(...)

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår, at det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der er grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udlodning vedrørende de overførsler, der ifølge [person3] er foretaget fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed6] ApS.

Som begrundelse herfor har Skatteankestyrelsen henvist til, at pengestrømmene fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed6] ApS ikke kan følges. På denne baggrund har Skatteankestyrelsen anset overførslerne for at være overført personligt til [person3].

Det bemærkes, at vi er afgørende uenige med Skatteankestyrelsen heri.

For det første er der i nærværende sag fremlagt i adskillige fakturaer fra [virksomhed6] ApS, som udspecificerer, hvilket arbejde virksomheden har udført for [virksomhed4] ApS.

For det andet er fremlagt kontoudskrifter for indkomstårene 2010 og 2011, hvoraf det fremgår, at der rent faktisk blev overført beløb fra selskabets konto, som tidsmæssigt og beløbsmæssigt svarer til de beløb, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed6] ApS.

For det tredje er der fremlagt en underskrevet erklæring fra [virksomhed6] ApS hvori indehaveren af [virksomhed6] ApS har erklæret, at de omhandlede beløb ikke er tilgået [person3] personligt.

Der er ligeledes for det fjerde fremlagt en underskrevet samarbejdskontrakt imellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS. Denne kontrakt er dateret den 10. oktober 2010, dvs. før skattesagens opståen, og er både underskrevet af [person3] og indehaveren hos [virksomhed6] ApS, [person4].

Det kan således konstateres, at der i nærværende sag er fremlagt adskillige dokumenter, som med al tydelighed godtgør - og under alle omstændigheder sandsynliggør - at der bestod et reelt samarbejde imellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS, jf. også det anførte i afsnittet ovenfor.

Efter vores opfattelser understøtter de i sagen fremlagte dokumenter, at det ikke var [person3], der disponerede over de beløb, som blev overført fra selskabets konto.

Uanset om man måtte finde, at forholdene omkring betalingen til [virksomhed6] ApS er usædvanlige, er dette ikke et tilstrækkeligt grundlag for at anse samarbejdet imellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS for at være uden realitet.

Såfremt den allerede fremlagte dokumentation for samarbejdet imellem de to virksomheder ikke anses for tilstrækkelig, findes det vanskeligt at se, hvorledes [person3] på anden vis kan dokumentere realiteten af samarbejdet med [virksomhed6] ApS - særligt med tanke på, at samarbejdet imellem virksomhederne blev påbegyndt for over seks år siden.

Det er i nærværende sag væsentligt at være opmærksom på, at det forhold, at Skatteankestyrelsen ikke finder udgifterne til [virksomhed6] ApS tilstrækkeligt godtgjorte/sandsynliggjorte, ikke er ensbetydende med, at der er grundlag for at beskatte [person3] af de omhandlede beløb som maskeret udlodning.

Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16a er opfyldt.

I medfør af ligningslovens § 16a, stk. 1, skal alt, hvad der udloddes til en aktionær som følge af dennes aktionærstatus, skatteretligt behandles som udbytte. Bestemmelsen finder således anvendelse på overførsler til aktionæren, som ”maskeres” med henblik på at opnå en gunstigere skattemæssig position.

Kerneeksemplet på maskeret udbytte/udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der imellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser, eksempelvis hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter samtlige økonomiske fordele, der tilgår aktionæren. Maskeret udbytte/udlodning foreligger således, i de situationer hvor aktionæren erhverver økonomiske fordele fra selskabet. I sådanne situationer vil der være en korrektionsadgang for SKAT i ligningslovens § 16a, stk. 1.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/afholdelse af udgift m.v. sker i aktionærens interesse.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler SKAT.

I denne forbindelse henvises til [by2] Byrets dom offentliggjort i SKM2011.518.BR, som ligeledes er omtalt i det supplerende indlæg af den 11. september 2014.

I denne sag foretog retten en konkret vurdering af sagens omstændigheder og konkluderede på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning. Dette ud fra en betragtning om, at der ikke var grundlag for at antage, at selskabet havde gennemført de pågældende dispositioner af hensyn til aktionæren.

Dommen viser således, at uanset at et selskab ikke kan anses for at have handlet forretningsmæssigt - og af denne grund ikke kan opnå fradrag for de pågældende udgifter - er dette forhold ikke i sig selv ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for aktionæren, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at en sådan udlodningsbeskatning kræver, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt at agere på en måde, der falder uden for almindelige forretningsmæssige dispositioner. Hvis ikke denne forudsætning er til stede, vil der ikke være hjemmel til at foretage udlodningsbeskatning i medfør af ligningslovens § 16a.

Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af den 14. november 2014 offentliggjort i SKM 2014.823.ØLR.

Denne sag drejede sig om, hvorvidt S som eneanpartshaver i selskabet A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindeligt bogført som sin gæld til selskabet. De hævede beløb blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde ikke godkendt udgifterne som fradragsberettigede for selskabet og havde som følge heraf beskattet S af beløbene som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af S’ far drevne virksomhed i Thailand, C Ltd., kunne anses for at dække over reelle forhold, og da S’ hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da S i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

I modsætning til byretten fandt landsretten det imidlertid efter bevisførelsen godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS’ årsrapporter for 2006 og 2007. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde. Østre Landsret anså det på denne baggrund for godtgjort, at S i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for C Ltd.

Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse og resultat;

”Det må imidlertid efter bevisførelsen anses for godtgjort at A ApS i forbindelse med det udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde må have haft udgifter til arbejdsløn, som klart overstiger de beskedne personaleomkostninger i A ApS’ årsrapporter for 2006 og 2007.

Der er ikke oplysninger i sagen om, at andre end A ApS kan have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og det anses på den baggrund godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang har anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse.

...

Skattemyndighederne bør herefter foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udbytter for indkomstårene 2006 og 2007 bør reduceres med i anledning af hans afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand tages derfor til følge.”

Ovennævnte praksis illustrerer med al tydelighed, at det forhold, at selskabet nægtes fradragsret for en given udgift, ikke automatisk medfører, at der tillige er grundlag for at statuere maskeret udlodning, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke konkret opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

På tilsvarende vis som i de ovennævnte refererede domme, herunder SKM2014.823.ØLR, må det anses for godtgjort, at de hævede midler fra selskabets konto er blevet anvendt til selskabets forretningsmæssige udgifter. Dette understøttes konkret af, at [virksomhed4] ApS ikke havde kapacitet til at udføre samtlige ordrer fra selskabets kunder, [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] ApS.

I denne forbindelse bemærkes, at SKAT ikke i nærværende sag er fremkommet med nærmere dokumentation, som godtgør - eller blot sandsynliggør - at [person3] har erhvervet ret til de midler, der blev overført fra selskabets konto til diverse virksomheder og vekselbureauer. Tværtimod må det have formodningen imod sig, at [person3] skulle have rådighed over disse konti, ligesom det findes vanskeligt at se, hvilken personlig interesse han ville have i at foretage de pågældende transaktioner.

I overensstemmelse med praksis på området må der i nærværende sag udvises forsigtighed i forhold til at statuere maskeret udlodning, ud fra det forhold at udgifterne til [virksomhed6] ApS ikke findes tilstrækkeligt dokumenterede/sandsynliggjorte. Det gøres gældende, at dette i særdeleshed skal ske under de omstændigheder, som er til stede i nærværende sag, hvor udgifterne til [virksomhed6] ApS i stort omfang kan dokumenteres via fakturer, erklæringer og samarbejdskontrakter m.v.

Som følge af det ovenfor anførte er det vores opfattelse, at de pågældende beløb blev afholdt i selskabets interesse, hvorfor der således ikke er grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16a, stk. 1.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at udgangspunktet er, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Beløb, der overføres fra selskabet til anpartshaveren, og som skatteretligt må anses for udbytte, men som selskabet og anpartshaveren har givet en anden betegnelse for at opnå en gunstigere skattemæssig stilling, benævnes maskeret udbytte.

For anpartshaveren sker forhøjelsen med hjemmel i ligningslovens § 16A, stk. 1. Er overførslen ikke indtægtsført hos anpartshaveren, må der ske en forhøjelse med yderligere aktieudbytte svarende til overførslens størrelse. Maskeret udbytte skal derfor som udgangspunkt beskattes som aktieindkomst hos anpartshaveren, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

SKAT har opgjort, at selskabet har udbetalt et beløb på i alt 2.961.318 kr., fordelt på indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 583.959 kr. og 2.377.359 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs afgørelse, hvormed selskabet ikke kan få fradrag for udgifter til fremmed arbejde.

Selskabet har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbene er overført til [virksomhed6] ApS som betaling for udført arbejde for [virksomhed4] ApS. Der er lagt afgørende vægt på, at pengestrømmene fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed6] ApS ikke kan følges, og at overførslerne er sket til andre end [virksomhed6] ApS, der er udsteder af fakturaerne.

Overførslerne er således ikke begrundet i selskabets erhvervsmæssige aktivitet, og de må derfor anses at være overført til klageren personligt som hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS.

I kraft af at klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS og således har bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, må de udbetalte beløb på samlet 2.961.318 kr. fordelt på indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 583.959 kr. og 2.377.359 kr. anses for maskeret udbytte til klageren i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.