Kendelse af 08-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren er ene-anpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, beliggende [adresse1], [by1] (herefter selskabet).

Selskabet har købt følgende aktiver:

Båden og motorcyklen er registreret i selskabets regnskab som materiel til videresalg, med en værdi af 676.800 kr.

Efter det oplyste, er der uenighed om, hvorvidt den pågældende båd eksisterer. Klageren har oplyst, at den er brændt, og at båden på billedet med søn og svigerdatter er en anden. Sælger af båden har erklæret, at den båd han solgte til selskabet er identisk med den på det fremviste billede, og båden har indgået som aktiv i selskabet for alle årene.

Bilen er importeret fra Tyskland, og ved indregistrering er den anført til 120.000 kr. Med danske afgifter er værdien 361.125 kr. Bilen er indregistreret i selskabets navn til privat benyttelse.

Klageren har oplyst, at den pågældende bil er købt af ham personligt, og med private midler, og at bilen således på intet tidspunkt har tilhørt selskabet. Bilen er ifølge klageren alene registreret i selskabets navn af forsikringsmæssige årsager.

Selskabet har endvidere leaset følgende biler på gule plader:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse for 2003-2007 samt beskatning af fri båd for 2003-2011, beskatning af fri bil for 2006-2011 og beskatning af fri motorcykel for 2006-2011.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

Berostillelse af klagesag

Klagers repræsentant har anmodet om, at sagen berostilles, til der er truffet afgørelse i straffesagen.

Den overvejende del af sagen vedrører spørgsmålet om rådighed på baggrund af en formodningsregel, og der er derfor ikke samme bevisbyrde som i en straffesag.

Det bemærkes tillige, at klageren ikke har pligt til at afgive forklaring til Skatteankenævnet, og hvis klageren under sagen ikke ønsker at udtale sig, eller hvis han udtaler sig om et forhold der er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning.

Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænses til, hvad der følger af de almindelige bevisbyrderegler.

Skatteankenævnet har valgt at behandle sagen uagtet, at SKAT har fremsendt denne til ansvarsvurdering, og dermed ikke imødekommet anmodningen om berostillelse.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003-2007

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelser efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kræver at klageren eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at ansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retspraksis viser, at der ikke kan stilles krav om, at klageren aktivt skal begå en fejl. En undladelse af at meddele skatterelevante oplysninger eller at fortie oplysninger, vil være omfattet af bestemmelsen.

Klageren skal tillige have begået en positiv fejl, der kan tilregnes klageren som forsætlig eller groft uagtsom.

Grov uagtsomhed foreligger ifølge praksis blandt andet i tilfælde, hvor der er undladt at selvangive relevante oplysninger, ligesom passivitet overfor en forkert årsopgørelse er anset for værende grov uagtsomhed.

Praksis viser tillige, at der lægges vægt på, om forholdene vedrører flere indkomstår, og om der er tale om store beløb.

En tidligere dom viser, at manglende selvangivelse af delvis rådighed over bil, blev anset for simpel uagtsomhed, alene på grund af beløbets ringe størrelse.

Simpel uagtsomhed foreligger således, hvor der er tale om manglende selvangivelse af et mindre beløb angående et enkelt indkomstår, samt hvor der er misforståelse af ikke helt klare regler om beskatning.

Der er sædvanligvis identitet med hensyn til begreberne uagtsomhed og forsæt, i relation til skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven, med hensyn til det materielle indhold af bestemmelserne. Dette er ikke ensbetydende med, at civilsagen og straffesagen altid får samme resultat, da der er forskellige krav til bevisets styrke, herunder den strafferetlige grundsætning om in dubio pro reo (tvivlen skal komme tiltalte til gode), de særlige bestemmelser om strafbortfald eller tilfælde af påtaleopgivelse, betyder, at der oftest kan forekomme tilfælde, hvor der sker suspension i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uden at der er grundlag for, at klager idømmes straf efter bestemmelserne i skattekontrolloven.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at klageren i egenskab af hovedanpartshaver er omfattet af de skærpede regler om bevisbyrde.

Der er tale om et klart, ikke svært tilgængeligt regelsæt vedrørende beskatning af aktiver der er stillet til rådighed for klageren, herunder kravene til dokumentation for, at klageren har fraskrevet sig rådigheden over for selskabet.

Da der er tale om samme forhold gennem flere indkomstår samt store beløb, har Skatteankenævnet anset det for godtgjort, at der kan ske fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det må antages at klageren har handlet minimum groft uagtsomt.

Rådighedsvurdering

Særreglen for hovedaktionærer medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af de nævnte aktiver, der beskattes. Der skal derfor ikke foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse, men til gengæld skal der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over de nævnte aktiver.

Hovedaktionæren kan også blive beskattet, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person med tilknytning til hovedaktionæren. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed.

Klageren er efter Skatteankenævnets opfattelse, omfattet af særreglen for hovedaktionærer for alle de aktiver, hvor klageren ikke kan afkræfte rådigheden til privat benyttelse, herunder aktiver stillet til rådighed for ægtefælle, børn og svigerbørn, da disse ikke selv er ansat i selskabet.

Fri båd

En lystbåd der stilles til rådighed, beskattes med 2 % pr. uge af bådens værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 6.

Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende for at have lystbåden til rådighed hele året.

Efter det oplyste, er der uenighed om, hvorvidt den pågældende båd eksisterer. Klageren har oplyst, at den er brændt, og at båden på billedet med søn og svigerdatter er en anden. Sælger af båden har erklæret, at den båd han solgte til selskabet er identisk med den på det fremviste billede, og båden har været indgået som aktiv i selskabet for alle årene.

Klagerens repræsentant har subsidiært påstået båden beskattet som udlodning i 2003 til klageren, eller mere subsidiært at klageren får et fradrag svarende til værdien af bådens rådighed, da selskabet ikke har afholdt udgifter til båden.

Endelig er det af repræsentanten gjort gældende, at båden alene er anvendelig i sommermånederne, svarende til beskatning i 3 måneder om året.

Skatteankenævnet har ikke modtaget dokumentation for, at den omtalte båd er brændt, og at den på billedet viste båd skulle være en anden end den, der er bogført i selskabets regnskab.

Da båden er optaget i selskabets regnskab for alle årene, har Skatteankenævnet vurderet, at der ikke er tale om udlodning i 2003.

Da klageren er hovedanpartshaver i selskabet, anses båden for at være til rådighed for ham hele året, uanset om den kun er anvendelig i sommermånederne.

Skatteankenævnet har ikke modtaget dokumentation for, at klageren selv har afholdt udgifter til drift og vedligeholdelse af båden.

På baggrund af billeder taget i 2011 af klagerens søn, samt manglende afkræftelse af rådigheden fra klageren, er det vurderet, at det er med rette, at båden er beskattet som værende til rådighed for klageren i alle indkomstårene.

Fri bil, generelt

Beskatningsgrundlaget er ved mangeårig praksis klarlagt som beskatning af firmabil til rådighed, således at der er en forhåndsformodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel.

Ansatte, der har en nærmere tilknytning til arbejdsgiveren, omfattes som udgangspunkt af samme regler som andre medarbejdere.

Hovedanpartshavere er dog den persongruppe, hvor praksis vedrørende beskatning af fri bil er strammet mest. Da der i disse tilfælde er tale om interesseforbundne parter, nemlig hovedaktionær og selskab, er dokumentationskravene ifølge praksis skærpet. Der vil således blive lagt mere vægt på nøjagtigheden af eventuelle registreringer i en kørebog som en eventuel aftale indgået mellem parterne om, at bilen kun må anvendes til erhvervsmæssig befordring.

Hvis en ansat på samme tid har flere biler til rådighed for privat kørsel, skal der ske beskatning af værdien af hver enkelt bil.

Fri bil, Mercedes Benz

Det er gjort gældende, at bilen er klagerens private, og at den er erhvervet for klagerens private midler.

Bilen er optaget i selskabets regnskab for alle årene, hvilket efter det oplyste skyldes forsikringsmæssige årsager.

Skatteankenævnet har ikke modtaget dokumentation for, at det er klageren der er den faktiske ejer af bilen.

Skatteankenævnet har anset bilen for tilhørende selskabet og stillet til rådighed for klageren.

Alene på grund af, at klageren er hovedanpartshaver og ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at rådigheden er fraskrevet overfor selskabet, er Skatteankenævnet enige med SKAT i, at der skal ske beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Fri bil, Hummer H2 og Porsche Cayenne

Ligningslovens § 16, stk. 4, 1-9. pkt. om beskatning af fri bil gælder ikke for biler på gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, fordi bilen udelukkende bliver brugt erhvervsmæssigt.

Der gælder således ikke en formodningsregel for ovennævnte biler.

Det bemærkes dog, at hvis der alligevel køres privat i sådanne biler, og der derfor skal betales privatbenyttelsesafgift og moms ved anskaffelsen, er bilen omvendt omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4.

Ud fra de fremsendte fotos, oplysninger fra politiet om privat anvendelse, samt SKATs observationer under ransagning på klagerens søns adresse, har Skatteankenævnet anset det for godtgjort, at de omhandlede biler har været anvendt til privat benyttelse, hvorfor de herefter er omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4.

Da klageren ikke har afkræftet anvendelsen af bilerne til privat benyttelse, er det anset for at være med rette, at SKAT har beskattet klageren af rådigheden over bilerne for alle årene.

Fri motorcykel

Beskatning af motorcyklen sker efter statsskattelovens bestemmelser om gratis brug af andres rørlige eller urørlige gods, jf. § 4, litra b, 1. pkt. Ansatte der helt eller delvist vederlagsfrit bruger arbejdsgiverens motorcykel til privat kørsel, skal derfor beskattes heraf efter ligningslovens § 16.

Hvis motorcyklen står parkeret ved bopælen, er der formodning for, at den også bruges til privat kørsel. Denne formodning kan afkræftes, hvis begge nedenstående betingelser er opfyldt:

Afmonteres nummerpladen på en motorcykel i en periode i henhold til aftale med forsikringsselskabet, skal den ansatte ikke beskattes af lejeværdien i denne periode.

Ud fra de fremsendte fotos og oplysninger fra politiet om privat anvendelse, har Skatteankenævnet anset det for godtgjort, at motorcyklen har været anvendt til privat benyttelse.

Da klageren ikke har afkræftet anvendelsen af motorcyklen til privat benyttelse, er det anset for at være med rette, at SKAT har beskattet klageren af rådigheden over motorcyklen for alle årene.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der ikke på mødet med klageren fremkom sådanne nye oplysninger eller dokumentation, der har haft afgørende betydning for Skatteankenævnets indstilling.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet den af afdelingen for økonomisk kriminalitet trufne afgørelse i sin helhed.

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på:

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at forhøjelserne for 2003-2011 nedsættes til 0 kr. i overensstemmelse med det selvangivne.

Det er overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for de pågældende ændringer af klagerens skatteansættelse for 2003-2011.

Ekstraordinær genoptagelse, indkomstårene 2003-2007

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt. Anvendelsen af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse, og at dette skyldes klagerens forsætlige eller groft uagtsomme adfærd, dvs. at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

Af den juridiske vejledning 2012-1, afsnit A.A.8.2.3.7 fremgår det, at anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold, og at begreberne om forsæt og grov uagtsomhed efter bestemmelsen er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3.

I den juridiske vejledning 2012-1. afsnit A.C.3.2.4 – Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed, er begreberne nærmere defineret. Det anføres her, at den altovervejende hovedregel er, at:

”SKAT har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatte- eller afgiftsyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en ansvarssag ikke rejses.”

I nærværende sag er der hverken ført bevis for, at de omhandlede køretøjer eller den omhandlede båd stod til rådighed for klagerens private anvendelse (endsige at båden overhovedet eksisterede, jf. nedenstående), eller at klageren groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse.

Udover det nedenfor anførte henvises der særligt til, at der ikke i offentliggjort retspraksis er eksempler på, at manglende selvangivelse af fri bil m.v. er kvalificeret som grov uagtsomhed eller ligefrem forsætlig optræden.

Ad fri båd, indkomstårene 2003-2011

Den omhandlede båd blev købt i 2003 med henblik på videresalg, og har aldrig været anvendt af klageren.

Båden skulle prøve-sejles straks efter erhvervelsen i august/september 2003, men inden båden blev sat i vandet, gik båden i brand på kajen ved [...]. Båden, og den tilhørende båd-trailer udbrændte totalt. Af samme årsag har der aldrig været anledning til at tegne forsikring, ligesom det bemærkes, at der ikke er afholdt udgifter til båden, eksempelvis udgifter til brændstof, forsikring og sædvanlig vedligeholdelse.

Resterne af båden blev fjernet af en ophugger et par dage efter branden uden beregning, da skrotværdien omtrent svarede til udgifterne til fjernelse.

Det beror udelukkende på en forglemmelse, at båden ikke er udtaget af regnskabet.

Allerede fordi båden således ikke har eksisteret siden august/september 2003, er der ikke grundlag for beskatning af værdien heraf. I den forbindelse bemærkes, at SKAT har fremvist fotos af en båd af mærket Aquatron; der er imidlertid ikke tale om den i 2003 indkøbte båd, der hele vejen rundt om rælingen har en ca. 25 cm bred blå kant, hvilket klageren forklarede SKATs medarbejder, inden klageren blev bekendt med eksistensen af de omhandlede fotos, hvorfor de pågældende fotos er uden relevans.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at servicestationen i de pågældende år blandt andet tjente penge på at reparere, købe og sælge både. Båden på billedet blev købt og videresolgt efter 6 uger, og der er således tale om to forskellige både. Det var klagerens søn som stod for handlen af båden på billedet, og klageren vil ikke blande sig i hvordan sønnen kan være fotograferet på båden år efter handlen.

Såfremt Landskatteretten måtte finde, at der er bevis for bådens eksistens, samt at båden er erhvervet af [virksomhed1] ApS, gøres følgende gældende:

Det gøres gældende, at betaling for båden skal anses for maskeret udlodning for 2003, hvorfor der alene er grundlag for beskatning i dette ene år. Der henvises til, at selskabet på intet tidspunkt har afholdt udgifter til båden, eksempelvis udgifter til brændstof, forsikring og sædvanlig vedligeholdelse. Beskatning af båden som personalegode forudsætter, at selskabet har afholdt de sædvanlige udgifter, hvilket netop ikke er tilfældet. Alternativt skal klageren indrømmes et tilsvarende fradrag, hvilket svarer til værdien af bådens rådighed.

Endelig gøres det gældende, at båden efter sin karakter alene er anvendelig til sejlads i sommermånederne, hvorfor der alene er grundlag for beskatning i 3 måneder om året.

Ad fri bil, Mercedes Benz 500, indkomstårene 2006-2011

Den pågældende bil er oprindeligt købt af klageren personligt og med private midler, og har på intet tidspunkt tilhørt selskabet.

Bilen er alene registreret i selskabets navn af forsikringsmæssige årsager, og selskabet har aldrig afholdt udgifter til bilens drift. Bilen er endvidere aldrig medtaget i selskabets regnskaber.

Allerede fordi bilen således aldrig har tilhørt selskabet, er der ikke grundlag for beskatning af værdien heraf.

Fri motorcykel, indkomstårene 2006-2011

Den omhandlede motorcykel blev indkøbt for selskabets penge og blev indregistreret i [virksomhed1]’s navn. Den blev registreret som inventar til videresalg.

Motorcyklen stod periodisk placeret som blikfang på [virksomhed1] i [by1] for at tiltrække kunder, herunder motorcyklister, der kunne se på motorcyklen, samtidig med at de foretog indkøb af brændstof.

Motorcyklen har ligeledes stået hos virksomheden [virksomhed2] v/[person1], [adresse2], [by2] i salgsøjemed. Virksomheden [virksomhed2] ombygger og sælger motorcykler af det pågældende mærke.

I vintermånederne blev motorcyklen opbevaret i en opvarmet, aflåst garage hos [person2].

Motorcyklen har på intet tidspunkt været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse, ligesom den aldrig har været parkeret på hans private bopæl.

Der er således ikke grundlag for at beskatte klageren af værdien af motorcyklen.

Fri bil, Hummer H2, indkomstårene 2007-2011

Der er tale om en varevogn på gule plader.

Varevognen blev anvendt til transport af varer i selskabets interesse, og har aldrig været parkeret på klagerens private bopæl.

Der henvises til følgende afsnit fra SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.12;

”Vurdering af hvornår en varebil på gule plader, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen er til rådighed for privat kørsel udover lovlig kørsel efter momsreglerne

I praksis er der udviklet formodningsregler for, hvornår en almindelig bil og varebil må anses at være til rådighed for privat brug efter LL § 16, stk. 4. Se afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel.

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat brug efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt, skal skattemyndighederne som udgangspunkt lægge dette til grund. Derfor gælder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger – der efter praksis er udviklet i forhold til LL § 16, stk. 4, ikke for sådanne firmabiler. Se bemærkningerne til L 181 som vedtaget som lov nr. 342 af 27. maj 2002. Loven havde virkning fra 1. januar 2002.

Det skyldes, at privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.”

Der gælder således ikke nogen formodning for, at varevogne på gule plader er stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse.

I vurderingen skal tillige inddrages, hvorvidt skatteyder har andre biler til rådighed for privat benyttelse, ligesom det kan tillægges betydning, hvorvidt varevognen er placeret ved hovedanpartshaverens private bopæl.

Bevisbyrden for privat anvendelse af en gulpladebil påhviler SKAT.

I nærværende sag var klageren på det pågældende tidspunkt ejer af ovennævnte Mercedes, som opfyldte hans private kørselsbehov. Endvidere var den omhandlede varevogn aldrig placeret på klagerens private bopæl.

Der er ikke af SKAT påvist eller dokumenteret en eneste privat kørsel i den pågældende varevogn.

Der er herefter ikke grundlag for, at beskatte klageren af værdien af privat benyttelse af den pågældende varevogn.

Fri bil, Porsche Cayenne, indkomstårene 2008-2011

Der er tale om en varevogn på gule plader.

Varevognen blev anvendt til transport af varer i selskabets interesse, og har aldrig været parkeret på klagerens private bopæl.

Der er henvist til det ovenfor anførte, og det gøres gældende, at klageren på det pågældende tidspunkt var ejer af ovennævnte Mercedes, som opfyldte hans private kørselsbehov.

Endvidere var den omhandlede varevogn aldrig placeret på hans private bopæl.

Der er ikke af SKAT påvist eller dokumenteret en eneste privat kørsel i den pågældende varevogn.

Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af værdien af privat benyttelse af den pågældende varevogn.

Anmodning om berostillelse

SKAT har oplyst, at nærværende sag oversendes til ansvarsvurdering. Under henvisning til den verserende straffesag – der vedrører de samme bevismæssige problemstillinger som nærværende klagesag – er der anmodet om, at klagesagsbehandlingen berostilles og afventer udfaldet i straffesagen. Der er henvist til Landsskatterettens faste praksis herom i lignende sager samt Processuelle Regler på SKATs område 2012, afsnit R.4.1.3. ”Fremme eller berostillelse af klagesag i forhold til straffesagen”.

Landsskatterettens afgørelse

Berostillelse af klagesag

Landsskatteretten har, af de af Skatteankenævnet anførte grunde, valgt at behandle sagen uagtet, at SKAT har fremsendt denne til ansvarsvurdering, og dermed ikke imødekommet anmodningen om berostillelse.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003-2007

For indkomstårene 2003-2007 er klagerens indkomst forhøjet ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse kræver, at klageren eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Da der er tale om samme forhold gennem flere indkomstår samt store beløb, anses det for godtgjort, at klageren har handlet minimum groft uagtsom ved ikke at indberette værdien af de fri goder, der er stillet til rådighed for ham, og at der derfor kan ske fristgennembrud i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fri båd

En lystbåd der stilles til rådighed af en arbejdsgiver, beskattes med 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum, jf. ligningslovens § 16, stk. 6.

Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året.

Der er fremlagt billeder af klageren søn og svigerdatter på en båd af mærket Aquatron.

Efter det oplyste, er der uenighed om hvorvidt den pågældende båd eksisterer. Klageren har oplyst, at båden er brændt, og at båden som er vist på de fremlagte billeder er en anden end den i selskabets regnskab optagne båd.

Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at den pågældende båd er brændt, eller for selskabets køb og efterfølgende videresalg af en anden båd.

Da klageren er hovedanpartshaver i selskabet, anses båden at have været til rådighed for ham hele året, uanset om den kun er anvendelig i sommermånederne.

Da klageren ikke har afkræftet rådighedsformodningen, anses han for at have haft båden til rådighed for privat brug i indkomstårene 2003-2011.

Båden er desuden optaget i selskabets regnskab for alle årene, hvorfor der ikke anses at være tale om maskeret udlodning til klageren i 2003.

Beskatningen af fri båd for indkomstårene 2003-2011 opretholdes derfor.

Fri bil, Mercedes Benz

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4. Det er selve rådigheden over bilen der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Der gælder desuden en skærpet formodningsregel for hovedaktionærer m.v., hvorefter det er hovedaktionæren der skal afkræfte formodningen for privat brug.

Det er oplyst, at bilen er registreret i selskabets navn og til privat anvendelse. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er den faktiske ejer af bilen, og at den er købt for hans private midler. Det lægges derfor til grund, at bilen er ejet af selskabet.

Da klageren er hovedanpartshaver, og da han ikke har godtgjort at rådigheden er fraskrevet over for selskabet, opretholdes beskatning af fri bil.

Fri bil, Hummer H2 og Porsche Cayenne

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum.

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2.

Der gælder således ikke en formodningsregel for ovennævnte biler.

Det bemærkes dog, at hvis der alligevel køres privat i sådanne biler, er bilen omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, og dermed også af formodningsreglen for hovedaktionærer.

Der er fremlagt billeder, der viser, at bilen af mærket Hummer H2 har holdt på klagerens private adresse. Hummeren er desuden observeret af politiet på klagerens søns adresse med en barnestol monteret.

Endvidere er klagerens søn i januar 2010 blevet stoppet af politiet, kørende i bilen af mærket Porsche Cayenne med 64 kg hash, hvilket ikke kan anses for erhvervsmæssig kørsel.

Henset til de fremsendte fotos, oplysninger fra politiet om privat anvendelse samt SKATs observationer under ransagning, anses det for godtgjort at bilerne har været anvendt privat. Bilerne er herefter omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Da klageren ikke har afkræftet formodningen om privat anvendelse, opretholdes beskatningen af fri bil.

Fri motorcykel

Efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. beskattes vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Værdien af en fri motorcykel skal efter ligningslovens § 16, stk. 3 ansættes til markedsværdien.

Der er fremlagt billeder, hvor klagerens søn benytter motorcyklen. Det anses herefter for godtgjort, at motorcyklen har været anvendt til privat benyttelse.

Klageren har desuden ikke afkræftet den private brug ved fremsendelse af kørselsregnskab eller lignende.

Beskatning af fri motorcykel opretholdes derfor.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.