Kendelse af 09-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget kontrolbesøg hos [virksomhed1] v/ [person1], herefter virksomheden, den 22. november 2012.

Virksomheden udbetaler skattefri befordringsgodtgørelse til de ansatte, og SKAT har gennemgået virksomhedens kørselsrapporter fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2012.

SKAT har konstateret følgende ved gennemgang af km.-regnskab udleveret ved kontrollen vedrørende den ansatte [person2]:

Ӂr 2011

Vedr. startsted. Det fremgår af kørselssedlerne, at [person2] som udgangspunkt har haft mødested på [adresse1] i [by1] ([virksomhed2]).

I perioden 1. januar 2011 til 29. marts 2011 køres der 60 dage mellem hjem og [virksomhed2]. Det vil sige at arbejdsstedet efter den 29. marts 2011 anses som et fast arbejdssted, og at der ikke længere kan udbetales skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og [virksomhed2]. Der er ifølge [...dk], en afstand på 38 km.

I perioden 30. marts 2011 til 26. september 2011, køres der 110 dage til [virksomhed2]. Der er i denne periode udbetalt godtgørelse efter statens høje takst. Dermed er der uretmæssigt udbetalt godtgørelse for 38 km i 110 dage af en takst på 3,67 kr. pr. km. Dette svarer til 15.340 kr.

I perioden, 27. september 2011 til 31. december 2011, køres der 72 dage til [virksomhed2]. Der er i denne periode udbetalt godtgørelse efter statens lave takst. Dermed er der uretmæssigt udbetalt godtgørelse for 38 km i 72 dage af 2,10 kr. pr. km. Dette svarer til 5.746 kr.

Der køres få dage til et andet arbejdssted som første sted på dagen, men 60 dages perioden ses ikke at være afbrudt.

Vedr. Slutsted. Arbejdsdagen slutter på [by2] alle16, [by1] (HU).

I perioden, 1. januar 2011 til 6. april 2011, køres der 60 dage mellem hjem og [virksomhed2]. Det vil sige at arbejdsstedet efter den 6. april 2011, anses som et fast arbejdssted, og at der ikke længere kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse for kørslen mellem [virksomhed2] og hjem. Der er ifølge [...dk], en afstand på 40 km.

I perioden, 7. april 2011 til 26. september 2011, køres der 71 dage til [virksomhed2]. Der er i denne periode udbetalt godtgørelse efter statens høje takst. Dermed er der uretmæssigt udbetalt godtgørelse for 40 km. i 71 dage af 3,67 kr. pr. km. Dette svarer til 10.423 kr.

I perioden 27. september 2011 til 31. december 2011, køres der 52 dage til [virksomhed2]. Der er i denne periode udbetalt godtgørelse efter statens lave takst. Dermed er der uretmæssigt udbetalt godtgørelse for 40 km i 52 dage af 2,10 kr. pr. km. Dette svarer til 4.368 kr.

Det er ikke hver dag, at der sluttes på [virksomhed2], men 60 dages perioden ses ikke at være afbrudt med 60 på hinanden følgende dage til et andet sted.

Det er herefter SKATs opfattelse, at 35.877 kr. af den udbetalte godtgørelse ikke opfylder betingelserne for at være udbetalt skattefrit. Godtgørelsen anses derfor som skattepligtig jf. ligningslovens § 9, stk. 4. SKAT foretager ændringen af den ansattes skatteansættelse.

År 2012

Startsted; Der køres fra 1. januar 2012 til [virksomhed3] ([adresse2] i [by3].). I perioden 1. januar 2012 til 25. marts 2012, køres der 60 dage mellem hjem og [virksomhed3]. Det vil sige, at arbejdsstedet efter den 25. marts 2012, anses som et fast arbejdssted, og at der ikke længere kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem [virksomhed3] og hjem. Der er ifølge [...dk] en afstand på 41 km.

I perioden, 26. marts 2012 til 3. august 2012, køres der 91 dage til [virksomhed3]. Der er i denne periode udbetalt godtgørelse efter statens høje takst. Dermed er der uretmæssigt udbetalt godtgørelse for 41 km i 91dage af 3,80 kr. pr. km. Dette svarer til 14.178 kr.

I perioden, 6. august 2012 til 21. september 2012, køres der 35 dage til [virksomhed3]. Der er i denne periode udbetalt godtgørelse efter statens lave takst. Dermed er der uretmæssigt udbetalt godtgørelse for 41 km i 35 dage af 2,10 kr. pr. km. Dette svarer til 3.013 kr.

Slutsted;

Der køres fortsat til [virksomhed2]. I perioden, 1. januar 2012 til 31. januar 2012, køres der 17 dage til [virksomhed2]. Der er i perioden udbetalt godtgørelse efter statens høje takst. Dermed er der uretmæssigt udbetalt godtgørelse for 40 km i 17 dage af 3,80 kr. pr. km. Dette svarer til 2.584 kr.

I februar måned køres der til andet arbejdssted, men ikke over 60 dage.

I perioden, 1. marts 2012 til 30. april 2012, køres der igen 14 dage til [virksomhed2]. Perioden til [virksomhed2] har ikke været afbrudt, og dermed er der uretmæssigt udbetalt skattefri godtgørelse for 40 km i 14 dage af 3,80 kr. pr. km. Dette svarer til 2.128 kr.

Der køres herefter til forskellige arbejdssteder, men ikke [virksomhed2] som slutsted og dermed kan alle slutstederne anses som skiftende arbejdssteder og der kan udbetales skattefri godtgørelse for kørsel.

Det er herefter SKATs opfattelse at 21.903 kr. af den udbetalte godtgørelse pr. 30. september 2012, ikke opfylder betingelserne for at være udbetalt skattefrit. Godtgørelsen anses derfor som skattepligtig jf. ligningslovens § 9, stk. 4. SKAT pålægger virksomheden at foretage rettelsen i eIndkomst, ved at påfører de 21.903 kr. som yderligere løn. Felt 48, skal nedsættes med samme beløb.

Virksomheden pålægges fremadrettet at opfylde betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse og foretage beskatning af den godtgørelse, som ikke opfylder betingelserne.”

Km.-regnskabet indeholder angivelse af navn, periode, dato, hvor der er kørt til, dagens samlede kørsel, periodens samlede kørsel, de anvendte satser, samt årets samlede antal kilometer.

Virksomheden har efterfølgende i brev af 12. februar 2013 til SKAT oplyst:

”at udleveret km-sedler vedrørende [person2] er IKKE udtryk for for hvordan [person2] rent faktisk har kørt sine ”ruter”, men udleverede km.-sedler er udelukkende internt km-regnskab. [virksomhed1] beslutter alene hvor mange km. [person2] skal betale efter, derfor laver [virksomhed1] sine egne km-sedler for at ha bilag på hvor [person2] har arbejdet på konkrete dage, ikke hvilken rute han har kørt og hvilke kunder han er begyndt hos og kørt hjem fra, disse korrekte oplysninger fremgår af [person2]s egne kørebøger, som vil blive fremsendt til SKAT af [person2].

SKAT har herefter modtaget nye kørebøger for 2011 til og med september 2012. Af de nye kørebøger fremgår, at der som udgangspunkt er kørt de samme tre ruter, benævnt rute A, B og C.

Rute A: Hjem – [by1] 1 – [by4] – [by3] – [by1] 2 – Hjem, i alt 93 km.

Rute B: Hjem – [by4] – [by1] 1 – [by1] 2 – [by3] – Hjem, i alt 94 km.

Rute C: Hjem – [by3] – [by4] – [by1] 2 – [by1] 1 – Hjem, i alt 93 km.

Startende januar 2011 er rute A kørt 54 gange, hvorefter der skiftes til rute B, som er kørt 52 gange, hvorefter der skiftes til rute C, som er kørt 49 gange, hvorefter der skiftes til rute A igen og så videre. Ind i mellem er der andre kørsler.

Kørebøgerne indeholder navn, angivelse af registreringsnummer, angivelse af dato, dagens samlede antal kilometer, samt angivelse af rute.

Af de nye kørebøger fra [virksomhed4] reklameres for ”[...] – få kørebog på din smartphone”. [...] er lanceret den 1. november 2011.

Der er i indkomstårene foretaget udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse med 88.892 kr. i indkomståret 2011 og 107.172 kr. for indkomståret 2012 til [person2].

SKATs afgørelse

Selskabet er pålagt at foretage beskatning af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person2] ved at indberette 88.892 kr. i 2011 og 107.172 kr. i 2012.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende.

”SKAT har modtaget nye kørebøger fra den ansatte, [person2]. For at betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, skal der foreligge en fyldestgørende kørebog, med angivelse af mål og delmål. Det vil sige dokumentation for faktiske kørte kilometer og ruter. Det er herefter arbejdsgivers pligt at foretage en effektiv kontrol af kørebøgerne og sikre sig at de er udfyldt korrekt inden at godtgørelsen kan udbetales skattefri. Det forhold at indehaver nu oplyser at de kørebøger som danner grundlag for den udbetalte godtgørelse ikke afspejler hvordan medarbejderen reelt har kørt, gør at indehaver ikke kan have opfyldt sin forpligtigelse som arbejdsgiver, inden godtgørelsen blev udbetalt. På dette grundlag anser SKAT at hele den godtgørelse, som er udbetalt til [person2] er skattepligtig. Der er i indkomstårene foretaget udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse med 88.892 kr. i indkomståret 2011 og 107.172 kr. for indkomståret 2012. Det pålægges selskabet at foretage beskatning af ovenstående godtgørelser, ved at tillægget beløbet i e-Indkomst rubrik 13 og fratrække beløbet i rubrik 48 jf. skattekontrollovens § 7A.

Idet SKAT på nuværende tidspunkt har truffet afgørelse i sagen, skal ovenstående indberetninger være foretaget inden 7 dage. Er indberetningen ikke foretaget indenfor fristen, foretager SKAT indberetningen.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har principalt gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse den udbetalte befordringsgodtgørelse på 196.064 kr. for skattepligtig.

Selskabet har subsidiært gjort gældende, at alene 57.790 kr. (35.887 kr. i 2011 og 21.903 kr. i 2012) anses for skattepligtig.

”Baggrunden for indbringelsen er at afgørelsen er i modstrid med virksomhedens opfattelse af lovgivningen og at den til dels er baseret på faktuelt forkerte konklusioner.

Indledningsvis anføres det, at det er virksomhedens opfattelse, at 60-dagesreglen omkring en medarbejders kørsel mellem flere arbejdspladser afbrydes når kørselsmønstret ændres. I nærværende sag er kørselsmønstret ændret adskillige gange indenfor enhver 60-dagesperiode i begge årene, som det klart fremgår af kørselsregnskabet, hvorfor 60-dagesreglen ikke anses at have relevans.

Skats slutkonklusion omkring arbejdsgivers kontrol af medarbejderens kørsel er i direkte modstrid med de faktiske forhold. Arbejdsgiver har konstant kontrolleret medarbejderens kørselsregnskab, hvilket klart underbygges af, at arbejdsgiver selv sideløbende har opgjort medarbejderens kørsel i egne registreringer. Det forhold at arbejdsgiver i visse tilfælde anser medarbejders valg af kørselsmønster for uhensigtsmæssigt og vælger at udbetale et mindre beløb i kørselsgodtgørelse end det medarbejderen måtte ønske, er ikke et udtryk for at arbejdsgiver ikke fører en effektiv kontrol af udbetalingen af kørselsgodtgørelse, tværtimod! Ligeledes er vi ikke bekendt med at der findes nogen regler, der hindrer en arbejdsgiver i at reducere udbetalingen af kørselsgodtgørelse til en medarbejder, såfremt han finder medarbejderens kørselsmønster uhensigtsmæssigt.

Endvidere har Skat faktuelt forkert konkluderet, at der måtte være forhold i virksomhedens beregning og udbetaling af kørselsgodtgørelse i perioden efter 30/9 2012 der måtte give anledning til ændringer heraf, på trods af at Skat aldrig har gennemgået det hertil relaterende materiale.

Vi skal således indstille til Landsskatteretten, at den af Skat anførte afgørelse, med ikke godkendte udbetalte kørselsgodtgørelser kr. 196.064, underkendes i sin helhed, subsidiært at de ikke godkendte kørselsgodtgørelser reduceres til de i Skats tidligere beregnede størrelser, nemlig kr. 35.887 i 2011 og kr. 21.903 i 2012 jf. Skats afgørelse punkt 2.1.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Klageren har anført følgende:

”Vi finder forslaget forkert på flere områder.

Når arbejdsgiver som i herværende sag vælger at udbetale MINDRE i lovlig kørselsgodtgørelse efter de gældende satser, ved give medarbejderen godtgørelse for FÆRRE kilometer end det som medarbejderens kørselsregnskabs udviser, så er der absolut intet lovgrundlag for at underkende retten til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

At påstå, at arbejdsgiveren ikke skulle kontrollere kørselsregnskabet er i direkte modstrid med de faktiske forhold, idet det netop klart fremgår, at arbejdsgiveren har kontrolleret dette, og dermed har følt sig berettiget til at udbetale en mindre godtgørelse.

Vi er derfor stadig af den opfattelse, at den udbetalte kørselsgodtgørelse bør godkendes i sin helhed.

Dernæst fremgår det af Skats egen beregning, at der ikke er noget at udsætte på perioden 1/1 2011 — 29/3 2011. Alligevel underkendes den samlede kørselsgodtgørelse for HELE året 2011 kr. 88.892. Godtgørelse for perioden 1/1 2011 - 29/3 2011 udgør kr. 25.812, hvorfor herværende sag HØJST ville kunne omfatte godtgørelse for perioden 30/3 2011 - 31/12 2011 1 kr. 63.080.

Et tilsvarende men mere graverende forhold gør sig gældende i 2012 hvor der ligeledes underkendes godtgørelse for hele året, på trods al at denne sag ALENE omhandlede perioden 1/1 2012 — 30/9 2012!!! Skat har ikke på noget tidspunkt gennemgået grundlaget for udbetalt kørselsgodtgørelse for perioden efter 30/9 2012. Den anførte godtgørelse på kr. 107.172 kan derfor aldrig være relevant for herværende sag i sin helhed, sagen kan HØJST vedrøre godtgørelse udbetalt for perioden 1/1 2012 - 30/9 2012 som udgør kr. 89 395.

Vores primære påstand er således, at vi finder, at den udbetalte godtgørelse skal godkendes i sin helhed, subsidiært at underkendelse af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse højst kan omfatte den periode sagen vedrører jf. Ovenstående.”

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 24. maj 2013 alene pålagt virksomheden som arbejdsgiver at indberette udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse i 2011 og 2012 som skattepligtig indkomst for den ansatte [person2] i medfør af skattekontrollovens § 7A. Der er ikke i den endelige afgørelse pålagt virksomheden indeholdelsespligt.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, jf. § 2, stk. 1, 1.pkt., i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

For at arbejdsgiveren kan fører denne kontrol er det en forudsætning, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel indeholder:

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Virksomheden har i brev af 12. februar 2013 oplyst, at det km.-regnskab, som er fremlagt i forbindelse med kontrolbesøget og som udgør grundlaget for udbetalingen af den skattefri befordringsgodtgørelse ikke er udtryk for den faktiske kørsel, som følger af de efterfølgende fremlagte kørebøger.

Dette er ikke anfægtet af SKAT, hvorfor Skatteankestyrelsen lægger dette til grund.

Da udbetalingen herefter ikke er sket på baggrund af en kontrol af de faktisk kørte kilometer er betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse ikke opfyldt.

De efterfølgende fremlagte kørebøger viser alene, at der er kørt andre ruter, således at 60-dages reglen er iagttaget i hele kontrolperioden, men ikke at der er kørt hverken mere eller mindre i forhold til det ved kontrollen fremlagte km.-regnskab. Virksomhedens repræsentants anbringende om, at det interne km.-regnskab er udtryk for en delvis godtgørelse af den ansattes udgifter til befordring ifølge de efterfølgende fremlagte kørebøger er dermed ikke godtgjort.

Det er derfor med rette, at SKAT har pålagt virksomheden at indberette hele den udbetalte skattefrie godtgørelse i 2011 og 2012 som skattepligtig, jf. skattekontrollovens § 7A, uanset om dele af kørslen måtte være erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, se eksempelvis af Vestre Landsrets dom, offentliggjort i SKM2002.525.