Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 22-08-2015

Vedrørende [adresse1]

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær, direktør og ansat i A/S [virksomhed1].

A/S [virksomhed1] erhvervede pr. 1. september 2001 ejendommen [adresse1], [by2]. Ejendommen er vurderet som benyttet til beboelse, og den har et vurderet areal på 37.160 kvm.

På tidspunktet for selskabets erhvervelse af ejendommen har der ifølge BBR-meddelelse udskrevet i 2004 været to bygninger på ejendommen, som begge er opført i 1850. Den ene bygning har været et stuehus til landbrug med et beboelsesareal på 90 kvm. Den anden bygning har haft et areal på 60 kvm og har været benyttet til landbrug, skovbrug, gartneri m.v. I 2004 er der på ejendommen opført et enfamilieshus med et bebygget areal på 166 kvm og et samlet boligareal på 259 kvm. Tillige er der en garage med et areal på 86 kvm. De tidligere bygninger er blevet revet ned.

I perioden frem til 2006, hvor A/S [virksomhed1] var sambeskattet med bl.a. A/S [virksomhed2], forelå der et lejeforhold mellem A/S [virksomhed1] og A/S [virksomhed2] vedrørende anvendelse af ejendommen. Ejendommen blev på daværende tidspunkt anvendt til repræsentative formål.

Ifølge selskabets regnskaber har selskabet ikke haft lejeindtægter fra udlejning af ejendommen i 2011.

Selskabet har oplyst følgende om ejendommens anvendelse:

"Denne ejendom blev i sin tid erhvervet/opført til brug for koncernens internationale kunder ved deres besøg i forbindelse med ordreafgivelser, kvalitetssikringsbesøg m.v.

I takt med ændringer i det internationale samhandelsmønster, hvor man i større og større omfang anvender andre "kontaktmåder" end besøg, f.eks. kvalitetssikringssystemer, videokonferencer, IT m.v., er de personlige møder/besøg væsentlig minimeret, hvilket ikke mindst er tilfældet siden krisen indtraf i 2008.

Lejeaftale

Ejendommen står pt. ubrugt hen og fremtiden overvejes, da et evt. salg vil medføre et endog meget stort tab, ligesom udlejning, helst til A/S [virksomhed2], der forhåbentlig har mulighed herfor, når væksten kommer igen. Det forventes således, at en fremtidig lejeindtægt kan dække de fremtidige løbende udgifter.

Vi må afslutningsvis konstatere, at ejendommen gennem krisen ikke har været udlejet. Dog har en mangeårig kunde, [person1], været på besøg i 4 dage i 2009 og boet i ejendommen, dog uden at der er betalt herfor."

Ifølge selskabet forsikringsbilag (bilag 7771) dækker forsikringen fritidshusforsikring.

Selskabet køber fyringsolie, som bliver leveret på adressen, [adresse1], jf. følgende bilag:

Bilag 7815, den 12.11.2010, købt 589 liter

Bilag 7880, den 05.01.2011, købt 1.043 liter

Bilag 7890, den 14.02.2011, købt 646 liter

Bilag 7888, den 28.02.2011, købt 270 liter

Bilag7892, den 04.03.2011, købt 140 liter.

Der betales desuden for fjernvarme til [virksomhed3], som er på ca. 0,5-1 MWh pr. måned.

Der er ifølge bilag 8005 en a conto rate på el for perioden 1. maj 2011 - 30. juni 2011 på 1.008 kWh, hvilket svarer til et forventet årsforbrug på 6.051 kWh.

Ejendommen er vurderet som beboelse med en ejerboligvurdering på 2.291.200 kr. pr. 1. oktober 2009.

SKAT har ved afgørelse af 6. februar 2012 for indkomstårene 2009 og 2010 anset klageren for skattepligtig af fri sommerbolig vedrørende ejendommen. Ejendommen ses at være blevet solgt til klageren i 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig med 349.408 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Beskatningsgrundlaget udgør den gældende ejendomsvurdering, som er på 2.291.200 kr., hvorefter beskatningsgrundlaget er således:

39 uger x 1/4 % = 9,75 %

13 uger (modregnet 2 uger, hvor ejendommen har været udlejet), dvs. 11 uger x 1/2 % = 5,5 %.

Herefter udgør beskatningen 2.291.200 kr. X 15,25 % = 349.408 kr.

SKAT har anført, at klageren har sin private adresse på [adresse4] i [by3], som ses at være øst for [by3]. [adresse1], som er beliggende i udkanten af den vestlige del af [by3], ses i øvrigt at have klagerens søn, [person2], som en af de nærmeste naboer, idet hans ejendom er den sidste ved vejen inden vejen fortsætter ned mod [adresse1].

SKAT har efter fremsendelse af forslag, modtaget kopi af en lejekontrakt indgået mellem A/S [virksomhed1] v/ [person3] og A/S [virksomhed2] v/ [person2] og [person4]. Den er dateret med aftaledato den 3. januar 2011. Lejeaftalen indeholder følgende punkter:

"1. Lejeaftalen træder i kraft med virkning fra nærværende aftales indgåelse.

2. Ejendommen lejes af lejer som den forefindes, herunder fuldt møbleret.

3. Lejemålet må udelukkende anvendes til lejers repræsentative formål overfor lejers kunder, eksempelvis møder med kunder eller til kunders overnatning, og lejer har således fuld dispositionsret over ejendommen til sådanne formål. Lejer må under ingen omstændigheder anvende boligen til sommerbolig eller lignende for lejers ansatte.

4. Nærværende aftale løber frem til den 31. december 2011, hvor den kan forlænges ved enighed herom mellem udlejer og lejer.

5. Den årlige leje for at have råderet over boligen udgør DKK 60.000. Herudover betaler lejer DKK 5.000 for hver uge boligen anvendes af lejer til repræsentative formål (hvilket beløb også dækker forbrugsafgifter), og den samlede leje, dvs. dispositionslejen og anvendelseslejen, forfalder til betaling senest ultimo december 2011."

Der har i forbindelse med forholdet "Fri sommerbolig, [adresse1]", m.m. været afholdt møde den 17. januar 2012 på selskabets adresse i [by4]. Til stedet på mødet var: Revisor [person5], økonomichef [person6], [person7], [person3] samt [person8] og [person9] fra SKAT.

Efter mødet har SKAT udarbejdet et notat, som blev fremsendt til selskabet den 25. januar 2012. Omkring [adresse1], fremgår der følgende af notatet:

" Forskellen på nu og den af SKAT foretagne gennemgang for indkomstårene 2002 og 2003 drøftes, vi forklarer, at [virksomhed1] ikke længere er sambeskattet med de øvrige selskaber og at den dengang værende administrationsgodtgørelse ophørte, da selskaberne blev solgt til sønnen. Efter salget er der ikke længere en lejebetaling fra sønnens selskaber, det er således ikke længere de samme forhold, der er gældende. Vi forklarer, at det er rådigheden, der er gældende, ikke anvendelsen. Vi forklarer endvidere, at vi i sagsfremstillingen har medtaget alle udgifterne for at belyse de faktiske forhold omkring ejendommen. De siger, at de ikke ved, hvad de så skal gøre ved ejendommen og at de ikke tror, den kan sælges. Revisor foreslår, at de nu fremover udlejer ejendommen til sønnens selskaber til markedslejen, fordi der er nogle forretningsforbindelser, der kan anvende den. Det siger vi, at det kan de godt gøre til markedslejen, men at de skal være opmærksomme på, at sønnen kan blive rådighedsbeskattet ligesom faderen bliver nu, for de perioder, hvor den ikke anvendes. Vi forklarer, at vi vil fastholde beskatningen af fri sommerbolig. "

På mødet, som SKAT afholdt med selskabet den 25. januar 2012, blev området fri sommerbolig af [adresse1] også drøftet. Det kom ikke på noget tidspunkt frem, at selskabet havde en lejeaftale for 2011. Selskabet, repræsenteret ved revisor, [person10] og klageren, spurgte direkte til, hvad de skulle gøre ved forholdet for at undgå beskatning af fri sommerbolig - om de skulle forsøge at leje huset ud eller eventuelt sælge det. Først nu i januar 2013 - efter at forslag vedrørende fri sommerbolig, [adresse1], for 2011 er fremsendt - modtager SKAT kopi af en lejeaftale for [adresse1] gældende for indkomståret 2011. Det virker besynderligt, at der først nu i januar 2013 fremlægges en lejeaftale, når klageren i januar 2012 ikke vidste, hvad han skulle gøre med [adresse1] for at undgå beskatning af fri sommerbolig.

Lejeaftalen er indgået den 3. januar 2011, og den løber kun frem til 31. december 2011 - efter mødet i januar 2012 besluttede selskabet at sælge [adresse1] til klageren med overtagelsestidspunkt 1. januar 2012. Lejen skal ifølge aftalen være betalt senest den 31. december 2011. SKAT har anført, at det virker underligt, da selskabet har forskudt regnskabsår, regnskabsåret slutter pr. 30. september.

I selskabets regnskab for 2010/11, som slutter 30. september 2011, burde der have været en periodisering af de 60.000 kr., som er nævnt i lejeaftalen. Der er ingen periodisering med i regnskabet for 2010/11 vedrørende denne lejeaftale. Regnskabet er derfor ikke retvisende.

Lejeaftalen er indgået mellem selskabet med klageren som hovedaktionær og A/S [virksomhed2] med hovedaktionærer [person2] og [person4]. Da [person2] og [person4] er klagerens børn, er det derfor indenfor familien, at lejeaftalen er indgået.

Ejendommen har efter SKATs vurdering karakter af fritidsbolig, og ejendommen vil hermed blive anset for en sommerbolig, jf. bl.a. SKM2004.463 LR.

Der er desuden henvist til SKM2009.93ØLR.

Det er hermed SKATs opfattelse, at [adresse1] har stået til rådighed som fri sommerbolig for klageren i hele kalenderåret 2011. Sommerboligen anses for at være til rådighed hele året, jf. ligningsloven § 16, stk. 5, 2. pkt., idet klageren er hovedaktionær i selskabet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af fri sommerbolig i indkomståret 2011.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at klageren skal beskattes af fri helårsbolig i stedet for af fri sommerbolig.

Klageren er bosiddende i [by3] ved [by2] i Vestjylland. Herudover ejer klageren privat en skov med tilhørende lystejendom i nærheden af [by5] i Vestjylland. Lystejendommen er beliggende [adresse5], [by5]. Standarden af ejendommen er høj, og den fremstår meget præsentabel.

Klageren er derfor uforstående overfor, at han skal beskattes af en ejendom, der er beliggende under 3 km fra hans hjemadresse. Ejendom er udelukkende opført og anvendt til repræsentationsformål.

Ejendommen beliggende [adresse1] har ikke stået til rådighed for klageren, ligesom han på intet tidspunkt har anvendt den.

Ejendommen er oprindeligt opført til repræsentationsformål. Denne anvendelse er ikke ændret, selvom der efter opførelsen er sket ændring i koncernstrukturen, og anvendelsen af ejendommen har været faldende.

Ejendommen har hele tiden stået til rådighed til brug for repræsentation i [koncernen]. Ejendommen har altid været anvendt primært af kunderne i selskaberne A/S [virksomhed2] og [virksomhed4] A/S.

Det er korrekt, at der i de omhandlede indkomstår ikke har været udarbejdet en formaliseret lejeaftale mellem A/S [virksomhed1] samt A/S [virksomhed2] og [virksomhed4] A/S, og at der ikke er betalt leje, men det er efterfølgende blevet berigtiget. Dette forhold ændrer dog ikke på, at ejendommen udelukkende er opført til repræsentationsformål, og at den hele tiden har stået til rådighed herfor.

Repræsentanten har anført, at dele af SKATs sagsfremstilling udelukkende har til formål at fremstille det som om, at ejendommen kun kan bruges af hovedaktionæren. Beskrivelsen i sagsfremstillingen af B & O-produkterne synes at skulle give en beskrivelse af et luksussommerhus. Ejendommen er imidlertid udelukkende opført til repræsentationsformål, hvorfor der skal være en vis standard for overnattende kunder.

Endvidere er det et faktum, at en ejendom, som er opført med fastbrændselsenhed/skorsten, skal tilses af en skorstensfejer, uanset hvor meget fastbrændsel, som anvendes.

Den skattemæssige stilling for ejendommen [adresse1] er blevet behandlet af SKAT for indkomståret 2003, og det blev godkendt, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig.

Kunderne blev tidligere sendt til lystejendommen i [by5]. Ved generationsskiftet i 2006 ville børnene ikke købe ejendommen, hvorfor ejendommen blev i holdingselskabet Klageren og børnene har aldrig overnattet på ejendommen. I dag er ejendommen købt ud af selskabet privat. Ejendommen blev efter generationsskiftet anvendt uændret, og der skulle have været en lejekontrakt med A/S [virksomhed2]. Den er dog anvendt i begrænset omfang, da kunderne ikke rejser ud i dag. Der handles på anden vis, og kunderne overnatter ikke ude. I dag kommer kun en enkelt person mod tidligere tre til fire personer. Ejendommen har været benyttet af kunder ganske få dage, men har i øvrigt ligget stort set ubenyttet hen.

Beskatning skal foretages efter en konkret vurdering.

Til støtte for den subsidiære påstand om, at der skal ske beskatning af fri helårsbolig har repræsentanten anført, at ejendommen i henhold til den offentlige vurdering er anset for at være en helårsbolig.

Beskatningen skal opgøres således:

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 16, stk. 5, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 % for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at beskatning skal ske i henhold til ligningslovens § 16, der vedrører den skattepligtige værdi af en sommerbolig, idet det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om boligen skal beskattes som en sommerbolig eller en helårsbolig. Disse retsmedlemmer har bl.a. lagt vægt på, at ejendommen er forsikret som en sommerbolig, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at ejendommen er anvendt som en helårsbolig.

Retsmedlemmerne finder endvidere, at klageren har haft rådighed over ejendommen hele året de pågældende indkomstår, idet bemærkes, at det er rådigheden, der i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, beskattes.

Retsmedlemmerne finder om skattemyndighedernes afgørelse for indkomståret 2003, at denne afgørelse ikke kan medføre, at klageren har en berettiget forventning om ikke at skulle beskattes af værdi af fri sommerbolig i indkomstårene 2009 og 2010. Retsmedlemmerne har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der tale om samme forhold i 2003 som i de påklagede indkomstår, ligesom en forventning ikke kan føre til, at der træffes en materiel forkert afgørelse.

Ét retsmedlem finder i overensstemmelse med det af repræsentanten anførte, at boligen skal beskattes som en helårsbolig.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Vedrørende [adresse2], [by1]

Faktiske oplysninger

A/S [virksomhed1] har primo 2003 anskaffet en skovejendom, beliggende [adresse2] i [by1]. Ejendommen er en skovejendom på 126 ha. I udkanten af skoven er husene tilhørende ejendommen beliggende.

Ejendommens anskaffelsessum er i medfør af regnskabet fordelt således:

2002/03 stuehus 263.098 kr.

2002/03 driftsbygninger41.172 kr.

2002/03 skovværdi6.868.672 kr.

2002/03 pyntegrønt157.658 kr.

2003/04 driftsbygning84.200 kr.

7.414.800 kr.

Ejendommen er vurderet som skov/plantage.

Ifølge BBR-meddelelse har ejendommen følgende bygninger:

Stuehus til landbrug85 kvm bolig (inkl. 26 kvmtagetage)

Landbrug, skovbrug, gartneri60 kvm erhverv

Landbrug, skovbrug, gartneri41 kvm erhverv

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af indkomstårene 2009 og 2010 besigtiget ejendommen udefra den 26. september 2011 og indefra den 26. oktober 2011.

Ejendommens bygninger ligger ca. 100 meter inde i skoven. Bygningerne består bl.a. af nogle meget gamle åbne skure, der fungerer som garager/carporte for gamle landbrugsmaskiner og en enkelt ældre "studentervogn". Der er et ældre udhus, som ikke var aflåst; døren stod også åben. I dette udhus står der et nyt komfur i et hjørne, som stadig var indpakket i plast. Udhuset havde kun et stort rum, der i øvrigt så ud til at blive brugt til opbevaring af diverse, bl.a. en gammel olietank.

Ejendommens stuehus er et ældre hus, som dog fremstår i pæn stand. Der er en velholdt græsplæne omkring huset og en høj hæk ud mod skovvejen. Den ene del af huset er i 2 etager. I husets anden halvdel er der en stor stue med to lange borde med plads til ca. 40 personer. Stuen er pænt malet, der er klinker på gulvet og en bar i træ i hjørnet af stuen, hvor der bl.a. stod et par flasker spiritus. Der er også en brændeovn i stuen. Der er et bryggers, hvor der står et fyr. Der er radiatorer i hele huset. Fra bryggerset er der indgang til badeværelset, som blev sat i stand i 2009. Det indeholder håndvask/spejl-arrangement, toilet og bruseniche. På gulvet er der lagt klinker, og de samme klinker er også lagt i bryggerset. Fra bryggerset kommer man ind i køkkenet, som er indrettet med vask, skabe, komfur, køleskab og lille spiseplads - alt sammen ældre modeller, men i pæn stand. Der er desuden tre mindre stuer, alle med sofaarrangementer og med gulvtæpper på. I den ene af stuerne er der også en seng. Der er en smal trappe til 1. sal. På 1. sal er der et stort rum med en væg foran trappeopgangen. Der er et vindue ud til haven, gulvtæpper på gulvet og midt i rummet ligger to madrasser. Ved siden af dem står en ældre sovesofa.

Selskabet har indtægter fra jagt på 25.000 kr. i 2011. Jagtindtægterne er kontante indtægter og uden moms. Jagtindtægterne kommer fra et konsortium, hvor bl.a. selskabets revisor, [person5], er med. [person5] mener ikke, at der findes noget på skrift angående konsortiet. Han oplyser, at konsortiet består af 3, som lejer jagten. De afholder 4 jagter årligt under nogle restriktive vilkår, som klageren kræver. Ved jagterne har de ret til at gå ind i huset og spise deres madpakker.

Fra ejendommens skovarealer sælges bl.a. flis, træ, juletræer og pyntegrønt.

Selskabet har ingen ansatte skovarbejdere, og der ses heller ikke at blive udbetalt løn til fremmed arbejdskraft i forbindelse med skovarbejde.

Selskabet er momsregistreret og har fratrukket moms vedrørende alle udgifter til drift af ejendommen, herunder også husene på ejendommen.

Revisor fortæller, at når han har været der i forbindelse med jagt, så tænder de op i brændeovnen. Udenfor ligger der brænde til brændeovnen.

Selskabet købte ejendommen primo 2003 af Hedeselskabet med overtagelse den 1. januar 2003. På dette tidspunkt var stuehuset udlejet til beboelse, men lejemålet ophørte pr. 30. april 2003. I dette lejemål indgik der også en lade/jagtstue på 235 kvm. Den er der ikke længere.

Selskabet har i 2009 opført nyt badeværelse i huset for 50.863 kr.

Stuen til huset ser ikke ud til at kunne være inkluderet i husets boligareal på 59 kvm - stuen kan anslås til at være på omkring 50 - 60 kvm. Det er dog uvist om stuens areal er identisk med ét af de på BBR registrerede erhvervsarealer (60 kvmeller 41 kvm).

For indkomståret 2011 har selskabet bl.a. følgende forbrug:

Selskabet køber fyringsolie, som bliver leveret på adressen, [adresse2], jf. følgende bilag:

Bilag 7814, den 25.11.2010, købt 918 liter.

Bilag 7871, den 25.01.2011, købt 952 liter.

Der betales desuden for fjernvarme til [virksomhed3], som er på ca. 0,1 MWh pr. måned.

Der er ifølge bilag 7900 brugt 1.003 kWh el i kalenderåret 2010 og der forventes ifølge a conto det samme forbrug af el for 2011.

Klageren blev ved afgørelse fra SKAT af 6. februar 2012 vedrørende indkomstårene 2009 og 2010 anset for at være skattepligtig af fri sommerbolig.

SKATs afgørelse

SKAT har ud fra besigtigelsen i 2011, forbrugsafgifterne samt øvrige oplysninger fortsat anset ejendommen for at være til rådighed for klageren i 2011.

Beskatning skal derfor ske i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, og beskatningsgrundlaget er 16,25 % af den gældende ejendomsværdi. Da jagtkonsortiet har adgang til ejendommen 4 gange årligt, og da jagt ofte starter tidligt om morgenen, beregnes 2 x 4 dage at fragå i beregningen af frisommerbolig.

Ved købet af ejendommen i 2003 blev stuehusets værdi aftalt til 263.098 kr. Dette beløb er udgangspunkt som beregningsgrundlag.

Klagerens opfattelse

SKATs afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010 blev påklaget til skatteankenævnet, der den 13. juni 2013 nedsatte SKATs forhøjelser til 0 kr., idet ejendommen blev anset for stillet til rådighed for jagtkonsortiet.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse for indkomståret 2011 bliver afgjort i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for 2009 og 2010, idet der er tale om helt identiske forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, at ejendommen må kan anses for at være stillet til rådighed for jagtkonsortiet. Forhøjelsen nedsættes derfor fra 48.284 kr. til 0 kr.

Vedrørende [adresse3], [skov1]

Faktiske oplysninger

A/S [virksomhed1] har i 1998 anskaffet en skovejendom, beliggende [adresse3] i [skov1]. Ejendommen er en skovejendom på 186 ha. I udkanten af skoven er husene tilhørende ejendommen beliggende.

Ejendommens anskaffelsessum er jf. regnskabet fordelt således:

1996/97 anskaffelsessum5.980.300 kr.

1997/98 anskaffelsessum2.206 kr.

2003/04 anskaffelsessum18.011 kr.

2006/07 renovering - skovhus [skov1]758.855 kr.

2006/07 renovering - maskinhus [skov1]273.395 kr.

7.032.767 kr.

Ejendommen er vurderet som skov/plantage. Ifølge BBR-meddelelse har ejendommen følgende bygninger:

Landbrug, skovbrug, gartneri237 kvm erhvervopført i 2008

Landbrug, skovbrug, gartneri92 kvm erhvervopført i 1974

Selskabet har ingen ansatte skovarbejdere, og der ses heller ikke at blive udbetalt løn til fremmed arbejdskraft i forbindelse med skovarbejde.

Selskabet er momsregistreret og har fratrukket moms vedrørende alle udgifter til drift af ejendommen, herunder også husene på ejendommen.

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af indkomstårene 2009 og 2010 besigtiget ejendommen udefra den 26. september 2011 og indefra den 26. oktober 2011.

Husene til ejendommen ligger ad en skovvej ca. 100-200 meter inde i skoven. Ved starten af skovvejen i udkanten af skoven er en aflåst bom for vejen. På den ene side af vejen ligger maskinhuset, som må anses at være det i 2008 nyopførte maskinhus på 237 kvm. I maskinhuset står en traktor og en havetraktor. Derudover anvendes det til opmagasinering af havemøbler, terrassevarmer, en større grill, børnefodboldmål og to liggestole. I maskinhuset er der strøm indlagt, der er lamper i loftet og der ses et enkelt mindre stykke opladeligt håndværktøj. Der er meget ubenyttet plads i maskinhuset.

På den anden side af vejen ligger huset midt på et større areal af en stor velholdt græsplæne. Rundt om huset er en kant af mindre sten. Da SKAT beså ejendommen udefra den 26. september 2011 var der foran huset to liggestole, havemøbler, en stor grill og en terrassevarmer. På græsplænen var der stillet to børnefodboldmål. Huset er et aflangt hus i ét plan. Udefra ser det nyt og meget velholdt ud. I huset er der et soveværelse med en stor dobbeltseng og skabe. Da SKAT kikkede ind ad vinduerne den 26. september 2011 var sengen opredt og klar til brug, men ved besigtigelse 1 måned senere var sengen ikke længere opredt, og der lå kun den bare madras. Dyner og puder var også væk. Revisor kendte ikke noget til dette. Husets andet værelse ser ud til at være et børneværelse. Det har to lidt høje senge opstillet efter hinanden, og der er skabe. Da SKAT kikkede ind ad vinduerne den 26. september 2011 var begge senge opredte, og under de høje senge lå der børnespil og legesager og lignende. Da SKAT kom der med revisor 1 måned senere var alt sengetøj fjernet. Dyner og puder var fjernet, og børnespil og legetøj var fjernet. Revisor kendte heller ikke noget til dette. Husets køkken ser nyt ud med skabe, håndvask, nye hvidevarer (køleskab, komfur). Der er badeværelse og en gang/entre. I den anden ende af huset er stuen. Den er indrettet med lange borde, brændeovn og et fjernsyn i hjørnet. Husets lofter har fået ny beklædning. Der er lyse klinker i hele huset, alle døre og vægge ses at være nye/istandsatte. Der er el-radiatorer i hele huset. Der er ikke noget ved huset, der ser "gammelt" ud. Alt ser nyt/nyistandsat ud, både indvendig og udvendig.

Ifølge RAH er forbrugsudviklingen på el:

2007: 383 kwh, 2008: 9.025 kwh, 2009: 10.590 kwh, 2010 forventet: 10.753 kwh og for 2011 jf., bilag 7969, har der været et årsforbrug på 12.406 kWh (24. februar 2010 - 26. februar 2011).

Der betales i 2011 a conto el ud fra et forventet forbrug på 12.330 kWh.

Der betales desuden for fjernvarme til [virksomhed3], som er på ca. 1,5 MWh pr. måned.

Der er ikke udgifter til vand, da huset har egen vandboring og nedsivningsanlæg.

Klageren er ved afgørelse fra SKAT af 6. februar 2012 vedrørende indkomståret 2009 og 2010 anset for at være skattepligtig af fri sommerbolig vedrørende denne ejendom.

SKATs afgørelse

Der foreligger ingen lejeindtægter fra eventuel udlejning af ejendommen.

Der ses ifølge oplysninger fra folkeregisteret ikke at være eller at have været tilmeldt personer på adressen.

Ud fra besigtigelsen i 2011 og forbrugsudgifterne samt øvrige faktiske oplysninger anser SKAT fortsat - i lighed med ansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 - ejendommen for at være stillet til rådighed for klageren som selskabets hovedaktionær

Klageren vil hermed blive beskattet af fri sommerbolig, jf. ligningsloven § 16, stk. 5.

Sommerboligen anses for at være til rådighed hele året, jf. ligningsloven § 16, stk. 5, 2. pkt., idet klageren er hovedaktionær i selskabet.

Beskatningsgrundlaget vil være 16, 25 % af den gældende ejendomsværdi.

Ejendommen har ingen ejerboligvurdering. Når ejendommen ikke har ejerboligvurdering, kan handelsværdien anvendes, hvilken umiddelbart kan sidestilles med kostprisen. Huset har en kostpris på minimum 758.855 kr., hvilket svarer til renoveringsudgifterne.

Det vil derfor være SKATs udgangspunkt, at beregningsgrundlaget for fri sommerbolig som minimum er 758.855 kr.

Værdi af fri sommerbolig udgør hermed 758.855 kr. x 16,25 % = 123.314 kr.

Klageren beskattes af fri sommerbolig med 123.314 kr. i 2011.

Klagerens opfattelse

SKATs afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010 blev påklaget til skatteankenævnet, der den 13. juni 2013 nedsatte SKATs forhøjelser til 0 kr., idet der er tinglyst en deklaration på ejendommen om, at bygningerne kun må anvendes til drift, og at skovhuset således ikke må benyttes til overnatning. Ejendommen er derfor ikke anset for at være stillet til rådighed for klageren til privat brug.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse for indkomståret 2011 bliver afgjort i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for 2009 og 2010, idet der er tale om helt identiske forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, at ejendommen ikke kan anses for at være stillet til rådighed for klageren i 2011. Forhøjelsen nedsættes derfor fra 123.314 kr. til 0 kr.

Vedrørende fri jagt [skov1] og [areal1]

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer af en skov benævnt [skov1] på 185 ha.

Klageren har selvangivet værdi af fri jagt med 41.810 kr.

Klageren er tillige ejer af et areal benævnt [areal1] på 64 ha. Der er tale om et hedeareal ved [plantage].

Klageren har ikke selvangivet værdi af fri jagt for [areal1]-arealet.

Ved skatteankenævnets afgørelse af 13. juni 2013 for indkomstårene 2009 og 2010 blev værdien af fri jagt ansat til i alt 54.780 kr. for både [skov1] og [areal1].

SKATs afgørelse

SKAT har vedrørende [skov1] værdiansat fri jagt for klageren med 500 kr. pr. ha, eller i alt 92.500 kr., og for [areal1] har SKAT værdiansat fri jagt med 500 kr. pr. ha, eller i alt 32.000 kr. Klageren indkomst er således forhøjet med i alt 124.500 kr.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse for indkomståret 2011 bliver afgjort i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for 2009 og 2010, idet der er tale om helt identiske forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, at værdi af fri jagt kan ansættes til 54.780 kr. svarende til skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010. Forhøjelsen nedsættes derfor fra 124.500 kr. til 54.780 kr.