Kendelse af 21-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer [virksomhed1] A/S. Han er direktør i selskabet og står for den daglige drift af selskabets virksomhed, der består af køb, salg og udlejning af biler – herunder import og eksport af biler. Selskabet har et datterselskab i Tyskland, [virksomhed2] GmbH. Datterselskabet blev stiftet særligt til brug for eksport af biler fra Danmark til Tyskland med henblik på videresalg. Klageren er registreret som ”Geshäftsführer” i datterselskabet.

Mercedes Benz

Ved afgørelse af 2. april 2009 udstedt til [virksomhed2] GmbH gav SKAT tilladelse til afgiftsfritagelse for en Mercedes Benz med stelnummer [...] som udenlandsk firmabil. Bilen er stillet til rådighed for klageren.

Der er ikke udarbejdet en skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke er til rådighed for privat anvendelse. Der er ikke udarbejdet kørselsregnskab for kørsel i bilen. Klageren har efterfølgende lavet en redegørelse for bilens anvendelse.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har benyttet bilen til kørsel mellem [by1] og datterselskabet i Tyskland samt til intern kørsel i Tyskland og andre europæiske lande til og fra kunder. I de perioder, hvor bilen har været i Danmark, har den været parkeret – primært indendørs – på forretningsadressen for [virksomhed1] A/S. Når klageren har været i Tyskland (ca. hver anden uge) har bilen har desuden været benyttet til kørsel til og fra klagerens lejlighed i [Tyskland].

Smart Car

[virksomhed1] A/S købte den 23. april 2008 en fabriksny Smart Car Brabus i Tyskland for 36.642,85 EUR. I perioden 2. maj 2008 til 26. april 2010 har bilen været indregistreret i Tyskland med klageren som bruger.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [virksomhed1] A/S på det tidspunkt købte en del Smart biler i Tyskland i forbindelse med opbygning af forretning med import, salg og udlejning af [virksomhed3]. Den pågældende bil er en yderst markant og orangefarvet specialmodel, som blev købt udelukkende med henblik på at fungere som blikfang og reklamesøjle for Smart Car aktiviteten og den er bestemt ikke egnet til privatkørsel. Bilen har aldrig kørt på egne hjul i Danmark, men blev transporteret på en autotransporter til/fra events, hvor bilen skulle benyttes som reklamesøjle/blikfang for [virksomhed3]. Da Mercedes Benz i 2009 iværksatte en officiel import af [virksomhed3], smuldrede klagerens Smart Car aktiviteter. Indtil da var der solgt ca. 300 biler. Den omhandlede Smart Car Brabus blev herefter brugt i meget begrænset omfang, og blev i 2010 ad flere gange forsøgt solgt på bilauktion i Tyskland. Undervejs i denne salgsproces var bilen enten parkeret på auktionens adresse eller på [virksomhed2] GmbHs adresse. Kørselsafstanden mellem disse to steder udgør ca. 17 km. Bilen blev solgt i 2011.

Der er fremlagt en værkstedsfaktura af 21. februar 2011, hvorpå kilometerstanden er angivet med 2.786 km.

SKAT Motorcenter [by1] har i notat af 1. november 2012 opgjort nyprisen for Brabus Smart Car således:

Indkøbspris 36.642,85 EUR x kurs 7,45272.989 kr.

Avance 9 % 24.569 kr.

297.558 kr.

Moms 25 % 74.389 kr.

Afgiftsgrundlag371.947 kr.

Registreringsafgift584.147 kr.

Nypris956.094 kr.

Det er anført, at det ved beregningen er forudsat, at den tyske indkøbspris er ekskl. tysk moms, at køretøjet har 2 selealarmer og 4 airbags, at køretøjet har ABS-bremser, ESP/ESC og radio og at køretøjets brændstof er benzin og forbruget er 18,5 km/l.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have haft rådighed over den pågældende Mercedes Benz og den pågældende Smart Car som fri bil, og har beskattet klageren heraf i indkomstårene 2008-2010 med i alt henholdsvis 137.480 kr., 532.469 kr. og 213.740 kr.

Der er henvist til ligningslovens § 16, stk. 4, og Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.14.1.4.

Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes og denne fastsættes uafhængigt af privatkørslens omfang. En ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af fri firmabil ved at afskære sig muligheden for at bruge firmabilen privat. Det er en absolut forudsætning for at undgå beskatning, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. Der er henvist til skatteministerens besvarelse af spørgsmål 38 til L 286 om forslag til lov om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og virksomhedsskatteloven, LFF 1992-1993.1.286.

En bestemmende aktionærs bevisbyrde er skærpet. Efter retspraksis gælder en stærk formodning for, at bilen er stillet til rådighed for aktionæren og anvendt af aktionæren til privat kørsel, jf. SKM2005.138.HR, SKM2008.534.HR og SKM2009.239.HR.

Om pligt til at lave kørselsregistreringer og fremlægge et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab er der henvist til SKM2009.239.HR, SKM2005.138.HR og UfR 2000.124.H.

Der er yderligere henvist til TfS 1997.584, SKM2003.53.VLR, SKM2005.138.HR, SKM2003.277.ØLR, SKM2009.629.VLR og SKM2005.138.HR.

Mercedes Benz

Klageren er anset at have haft rådighed over bilen i perioden fra tilladelsen den 2. april 2009 til 26. april 2010, hvor bilen er afmeldt i Tyskland. Beskatningsgrundlaget er beregnet ud fra en vurderet nypris på 2.100.000 kr.

Der er ikke fremlagt skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at der ikke er privat rådighed over bilen. Der er ikke udarbejdet et egentligt kørselsregnskab for bilen, men klageren har rekonstrueret et kørselsregnskab, som redegør for 97 % af de kørte kilometer.

Ifølge praksis anerkendes et rekonstrueret kørselsregnskab ikke som tilstrækkelig dokumentation for, at en bil ikke anvendes privat, jf. bl.a. SKM2005.138.HR, SKM2009.629.VLR og SKM2013.201.BR.

Det er oplyst, at bilen er anvendt til kørsel mellem den private bolig i [Tyskland] og datterselskabets forretningsadresse samt at bilen har holdt parkeret ved boligen i [Tyskland] efter arbejdstids ophør. Klageren har ikke haft andre biler til rådighed under sine ophold i Tyskland.

Det forhold, at en bil er parkeret ved hovedaktionærens privatadresse, giver en formodning om privat anvendelse, og hovedaktionæren skal ifølge praksis sandsynliggøre, at bilen ikke står til privat rådighed, jf. bl.a. SKM2002.2003.VLR.

Privat rådighed og kørsel i bilen i udlandet er ikke omhandlet af SKATs tilladelse af 2. april 2009, idet bilen i udlandet kan anvendes til såvel privat som erhvervsmæssig kørsel uden afgiftsmæssige problemer.

Smart Car

Klageren er anset at have haft rådighed over bilen i perioden 2. maj 2008 til 26. april 2010, hvor bilen har været indregistreret i Tyskland. Beskatningsgrundlaget er beregnet ud fra en vurderet nypris på 956.094 kr.

Der er ikke fremlagt skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at der ikke er privat rådighed over bilen. Der er ikke et kørselsregnskab for bilen.

Der er tale om en specialmodel, der på danske plader koster knap 1 mio. kr. Uden registreringsafgift er der tale om en model, som koster ca. 4 gange så meget som en almindelig Smart Car. Det er udokumenteret, at bilen ikke er anvendelig til privat kørsel.

Forsøg på salg af bilen skete først efter perioden med fri bil.

Der er en formodning for, at bilen har været til klagerens rådighed, når han opholder sig i Tyskland, og denne formodning er ikke afkræftet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af rådighed over den pågældende Mercedes Benz og den pågældende Smart Car som fri bil principalt på grund af ugyldighed og subsidiært på grund af, at klageren ikke har haft privat rådighed over bilerne. Under sagens behandling har klagerens repræsentant nedlagt mere subsidiær påstand om, at indkomsten skal opgøres efter tyske regler, og endnu mere subsidiært, at beregningsgrundet for den pågældende Smart Car nedsættes til 400.000 kr.

Ugyldighed

Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder ikke anvendelse, da der ikke er tale om en kontrolleret transaktion mellem interesseforbundne parter. Der er henvist til Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i TfS 2013.117 LSR. Der er heller ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Forhøjelsen af indkomsten i 2008 er derfor ugyldig.

Vedrørende den pågældende Mercedes Benz er der tale om en tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, idet SKAT havde givet tilladelse til klagerens kørsel i bilen. Der er ikke urigtige eller bristede forudsætning i forbindelse med tilladelsen. Desuden vil en eventuel tilbagekaldelse alene kunne tillægges virkning ex nunc.

Forhøjelsen er gennemført af de selv samme sagsbehandlere ved SKAT, som hele vejen igennem har bistået [politiet] i den politimæssige efterforskning af forholdene omkring klageren. Afgørelsen er ugyldig som følge af overtrædelse af habilitetsreglerne, forvaltningslovens § 3.

SKAT har under sagens behandling forsøgt at indhente klagerens bemærkninger, uden at angive retten til ”en sigtets rettigheder”. Der består derfor en betydelig risiko for, at klageren har afgivet selvinkriminerende oplysninger, som SKAT efterfølgende har lagt til grund for den forvaltningsmæssige afgørelse. Der er henvist til EMRK art. 6.

Rådighed

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at arbejdstageren skal beskattes af værdien af fri bil, såfremt arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for arbejdstagerens private benyttelse. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at klageren har haft bilerne til rådighed for privat benyttelse i de omhandlede indkomstår.

SKAT har på intet tidspunkt konstateret, at klageren har kørt i de omhandlede biler, ligesom der ikke fra klageren har været oplyst om kørsler af ikke-erhvervsmæssig karakter i bilerne.

Tværtimod har klageren alene benyttet bilen Mercedes Benz til erhvervsmæssige kørsler fra forretningsadressen i [by1] til forretningsadressen hos [virksomhed2] GmbH i Tyskland, kørsler til/fra overnatningsstedet i [Tyskland], samt kørsler i Tyskland, Holland og Belgien. Bilen Brabus Smart Car har desuden kun været benyttet til kørsler i Tyskland i forbindelse med salgsforsøg på [...] og værkstedsbesøg. Kørsler som alle har erhvervsmæssig karakter.

Særligt i relation til klagerens kørsler til/fra overnatningsstedet i lejligheden i [Tyskland] bemærkes, at også disse kørsler har erhvervsmæssig karakter. Bopælsbegrebet forstås i relation til ligningslovens bestemmelser om befordring/kørsel som ”sædvanlig bopæl”, således at bopæl alene består i relation til den lokation, hvor skatteyderen har centrum for livsinteresser.

Det er i denne sag ubestridt, at klageren har sædvanlig bopæl og centrum for livsinteresser i [by1], hvor han, hans hustru og børn bor. Lejligheden i [Tyskland] har derimod alene karakter af et overnatningssted, der benyttes som alternativ til et hotelværelse, når han arbejder i Tyskland. Overnatningerne i lejligheden er udelukkende sket som følge af, at der ikke findes lovlige/passende overnatningsmuligheder på [virksomhed2] GmbHs adresse. Parkering ved overnatningsstedet er en naturlig afledt virkning af behovet for at overnatte. Det ville således ikke give mening at skulle benytte offentlig transport eller lignende mellem firmaadressen og overnatningsstedet, når klagerens ophold i Tyskland er af erhvervsmæssig karakter. Klageren har i et vist omfang kørt direkte til/fra lejligheden til/fra andre midlertidige arbejdssteder i Tyskland, Holland m.v.

Der henvises til SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.A.4.3.3.1.2, som netop understreger, at befordring til/fra et overnatningssted betinget af arbejdet anses for erhvervsmæssig befordring:

Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dages-reglen i LL § 9 B, jf. afsnit C.A.4.3.3.5.

SKAT har ej heller på noget tidspunkt konstateret, at de omhandlede biler har været parkeret på klagerens privatadresse. Tværtimod har de omhandlede to biler altid - under deres ”ophold” i Danmark - været parkeret på [virksomhed1] A/S’ adresse. De omhandlede biler kunne her parkeres indendørs, hvilket fandtes mest hensigtsmæssigt under henvisning til at sikre disse forholdsvis specielle og dyre biler mod ubudne gæster.

Hertil kommer, at klagerens husstand i de omhandlede år desuden har ejet en eller flere private biler, som til fulde har kunnet opfylde husstandens private kørselsbehov. Det bemærkes, at der i alle de omhandlede år har været mindst én personbil – herunder MPV’en Chrysler Voyager – i husstanden, samt ofte flere personbiler og/eller varebiler.

Ingen af de anførte sædvanlige ”bevismidler” er således blevet fremlagt fra SKATs side. Tværtimod er SKATs eneste begrundelse for statuering af fri bil, at [virksomhed1] A/S har ejet de pågældende to biler, som har været indregistreret på tyske nummerplader. Dette forhold er dog - naturligvis - intet bevis for, at bilerne som følge heraf skulle have været til klagerens rådighed for privat benyttelse. Som bilforhandlervirksomhed har [virksomhed1] A/S konstant et ejerskab over en flerhed af biler, uden at dette på nogen måde indikerer eller beviser, at klageren som direktør i selskabet skulle have en privat rådighed over selskabets biler alene qua selskabets ejerskab til bilerne.

At der ikke er indgået skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug og at bilen har været anvendt til kørsel fra [virksomhed2] GmbHs adresse og til overnatningsstedet i [Tyskland], hvor bilen tillige har været parkeret, er efter praksis ikke tilstrækkeligt til at statuere en så betydelig formodning, at denne kan udgøre grundlaget for at gennemføre en beskatning af fri bil hos klageren. Man må se på de faktiske omstændigheder, inden man begynder med afskæring af individuel bedømmelse og sagsfaktum efter håndfaste bevisformodninger. Formodningsregler kan aldrig blive af så fast karakter, at de antager ”skøn under regel”, jf. magtfordrejningsprincippet. En fraskrivelseserklæring ville ikke blive tillagt nogen som helst vægt ved den skattemæssige vurdering, da der er tale om et hovedaktionærforhold. Ifølge SKATs tilladelse til at benytte bilen til bestemte erhvervsmæssige kørsler, har klageren ikke fundet grund til at indgå en fraskrivelsesaftale.

Særligt for så vidt angår den omhandlede Brabus Smart Car, har denne på intet tidspunkt kørt på egne hjul i Danmark, hvilket bl.a. understreges af, at bilen i løbet af ejertiden på tre år alene har kørt ca. 2.800 km, som i det væsentligste er tilbagelagt i Tyskland i form af kørsler mellem [virksomhed2] GmbHs forretningsadresse og [...]. Der er desuden tale om en specialbil, som alene har fungeret som reklamesøjle for [virksomhed2]-aktiviteten. Henset til disse forhold kan det konstateres, at ingen forhold indikerer, at den omhandlede Brabus Smart Car på noget tidspunkt har været benyttet til private formål af klageren.

SKAT har under sagens behandling efterspurgt en kørebog for den omhandlede Mercedes Benz. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke skal føres kørebog for en 100 % erhvervsmæssig firmabil, særligt ikke når firmabilens faktiske benyttelse eller formodninger indikerer, at firmabilen ikke er til rådighed for privat benyttelse. Klageren har som følge af denne 100 % erhvervsmæssige kørsel ikke ført kørebog. Dette også særligt under henvisning til, at den omhandlede Mercedes Benz udelukkende er benyttet til erhvervsmæssig kørsel på baggrund af den indhentede tilladelse af 2. april 2009.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4-7, at udenlandske firmabiler under nærmere angivne betingelser kan undtages fra dansk registreringsafgift. Ifølge bestemmelsens stk. 4, skal biler, der stilles til rådighed for en i Danmark boende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, ikke afgiftsberigtiges, medmindre bilen i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde. Den faktiske anvendelse af firmabilen opfylder dags- og kilometerkriteriet i loven, idet bilen inden for enhver 12-måneders-periode faktisk ikke har været anvendt mindst 183 dage i Danmark og bilen inden for enhver 12-måneders-periode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende i udlandet faktisk er blevet anvendt mere end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Det er ikke korrekt, når SKAT anfører som en betingelse for anvendelse af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, at firmabilen skal være ejet af den udenlandske virksomhed, som stiller firmabilen til rådighed. Dette er i direkte modstrid med lovbestemmelsens ordlyd, jf. ovenfor, hvor det eksplicit anføres, at ”motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land”. Det er derfor uden betydning, hvem der ejer firmabilen, så længe den stilles til rådighed af den udenlandske virksomhed/arbejds-giver.

At der ikke er indgået skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug og at klageren har været registreret som bruger af bilen i Tyskland, er efter praksis ikke tilstrækkeligt til at statuere en så betydelig formodning, at denne kan udgøre grundlaget for at gennemføre en beskatning af fri bil hos klageren, jf. det ovenfor anførte vedrørende Mercedes Benz. En notering som ”Halter” (bruger) i det tyske motorregister indikerer på ingen måde en privat rådighed eller benyttelse af bilen. I Tyskland anføres ”Halter” ofte i relation til biler, som ejes af juridiske personer. Der skal ikke lægges yderligere i begrebet ”Halter”. Den tyske definition er:

Die Fahrzeug-Zulassungsverordnung bezeichnet als Fahrzeughalter die Person, auf dessen Namen da Fahrzeug zugelassen ist.

Det vil sige ”en person, i hvis navn køretøjet er indregistreret”. At klageren er registreret som ”Halter” udtrykker således ikke andet end, at ejeren af bilen har indsat klageren som bruger med henblik på at opnå en forsikring. Dette er ikke udtryk for en rådighedsstillelse.

Tyske regler

Firmabiler er ikke underlagt indkomstopgørelse efter danske regler, da Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen med Tyskland ikke er kildeland og heller ikke er arbejdsstat, jf. art. 15 – da alt arbejde for udenlandsk hvervgiver udføres af klageren i kildelandet Tyskland. Indkomst derved skal opgøres efter tyske regler. Værdier kan derfor ikke opgøres som foretaget af SKAT.

Beregningsgrundlag

Den af SKAT vurderede nypris for den omhandlede Brabus Smart Car på 956.094 kr. anses for urealistisk høj.

Der har aldrig været indregistreret en tilsvarende bil i Danmark, hvorfor der ikke findes en dansk listepris. Nyprisen må derfor ansættes på et andet grundlag. Til brug herfor kan foretages en sammenholdelse med biler i tilsvarende bilklasse (mikrobiler). I 2011 lancerede Aston Martin deres bud på en mikrobil – en model med navnet Cygnet. Denne bil er i samme klasse som Smart Cars for så vidt angår størrelsen, idet Aston Martin Cygnet er baseret på Toyotas mindste model IQ. Listeprisen i Danmark for en Aston Martin Cygnet var på lanceringstidspunktet 800.000 kr. Efter 2 år blev bilen taget af markedet, idet der ikke var købere til så dyr en mikrobil. I stedet forsøgte importøren at afhænde de sidste demoudgaver af bilen til halv pris på 400.000 kr. Nyvognsprisen på en Aston Martin Cygnet i Tyskland var i 2011 ca. 35.000 EUR. Dette svarer til ca. 220.000 kr. netto uden registreringsafgift, som ifølge Bilmagasinets artikel af 9. januar 2011 ville afstedkomme en handelspris i Danmark på ca. 650.000 kr. inkl. dansk registreringsafgift og moms. Bilen blev først tilbudt til væsentlig højere pris i Danmark, hvilket må anses som en ekstrapris for Aston Martin-navnet – en pris som bilen dog ikke kunne sælges for.

Den omhandlede Brabus Smart Car blev anskaffet som ny for 36.642 EUR i 2008. Prisen svarer til den nævnte Aston Martin Cygnet på 35.000 EUR. Dette understøtter, at nyvognsprisen i Danmark for en Brabus Smart Car under ingen omstændigheder ville kunne ansættes højere end nyvognsprisen for den beskrevne Aston Martin Cygnet. Aston Martin er et mere kendt luksusbrand end Smart Cars. Desuden er de basisbiler, hvorpå Brabus Smart Car og Aston Martin Cygnet baserer sig, forskellige – Cygnet er bygget ud fra en Toyota IQ til en nypris på ca. 240.000 kr., mens en ny Smart Car har en nypris på ca. 130.000 kr.

Handelsværdien skal herefter ansættes til 400.000 kr. svarende til den pris Aston Martin Cygnet blev forsøgt solgt til i sidste ombæring.

Registreringsafgiftssystemet i Danmark bevirker, at bilfabrikkerne sælger nye biler til Danmark med væsentlig lavere avancer end til andre lande, således at den ordinære listepris/købspris på en bil i eksempelvis Tyskland ikke kan bruges som grundlag for en beregning af salgsprisen i Danmark inkl. registreringsafgift og moms. I så fald bliver den beregnede pris i Danmark alt for høj, set i forhold til de reelle handelsværdier i Danmark inkl. registreringsafgift og moms.

Til anskueliggørelse af dette kan for sammenligningens skyld anføres, at eksempelvis en Mercedes Benz E 200 Coupé i Tyskland har en listepris på 36.050 EUR ekskl. moms – en pris, som svarer til den omhandlede Smart Car Brabus’ købspris i Tyskland (36.642,85 EUR ekskl. moms). Men listeprisen i Danmark for en sådan Mercedes Benz E 200 Coupé udgør 712.400 kr., og nyprisen ville udgøre ca. 928.000 kr. Der er således en forskel på nyprisen med udgangspunkt i den faktiske indkøbspris i Tyskland og den faktiske listepris i Danmark på ca. 210.000 kr.

Tilsvarende gør sig utvivlsomt gældende for den omhandlede Smart Car Brabus – og endda i endnu højere grad, idet en Smart Car Brabus er et så specielt køretøj, at salgsprisen i Danmark inkl registreringsafgift og moms ville være endnu lavere end mere populære/omsættelige biler som den i eksemplet nævnte Mercedes Benz E 200 Coupé.

Ifølge den danske importørs prisliste pr. 1. juni 2013 for nye Smart Cars importeres nu en Smart Car Brabus til Danmark, og denne sælges til en listepris på 304.900 kr. i caprioletudgaven og 249.900 kr. i coupéudgaven.

Der er her tale om en næsten identisk Brabus-udgave af den nyeste Smart Car, idet der kun er små forskelle på denne Smart Car Brabus og den omhandlede Smart Car Brabus. Den vejledende prisangivelse for den nuværende Smart Car Brabus kan derfor utvivlsomt benyttes som udtryk for/indikation af, hvad den vejledende pris i Danmark ville have været, hvis den i denne sag omhandlede Smart Car Brabus var blevet importeret til og solgt i Danmark. Der er under ingen omstændigheder tale om forskelle de enkelte Brabus-modeller imellem, der berettiger til en forskel i nyprisen på over 600.000 kr.

SKATs udtalelse til klagen

Mercedes Benz

SKAT har anset bilen for at være stillet til rådighed for klageren af [virksomhed1] A/S.

Det er oplyst, at bilen er anvendt til erhvervsmæssig kørsel for datterselskabet [virksomhed2] GmbH. Denne kørsel anses for privat kørsel, idet den er foretaget for en anden arbejdsgiver end den, der stillet bilen til rådighed. Dette følger af praksis, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.5 med henvisning til afgørelserne refereret i TfS 1997.525 ØLD og SKM2012.484.VLR.

Klageren har ikke selvangivet løn fra [virksomhed2] GmbH i årene 2009 eller 2010.

Kørsel til [virksomhed2] GmbHs forretningssted er ikke kørsel til en indtægtsgivende arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9, og dermed er kørslen ikke omfattet af ligningslovens § 9 B, jf. SKATs Juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.2 ”Arbejdsplads” underafsnit ”Regel” og ”Definition”.

Repræsentanten synes i relation til kørsel efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 B ikke at have taget hensyn til egne oplysninger om den oplyste faktiske kørsel. Kørsel ud over de 60 dage er privat kørsel. Det er oplyst, at klageren hver anden uge kører mellem midlertidig bopæl i [Tyskland] og [virksomhed2] GmbHs forretningssted. Med 4 ugentlige kørsler mellem midlertidigt opholdssted og arbejdsplads er de 60 dage med erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, nået efter 15 ugers ophold i Tyskland.

Smart Car

Der er ikke udfærdiget aftale mellem hovedaktionær og selskab om hovedaktionærens private benyttelse af biler (fraskrivelseserklæring). Allerede af den grund må bilen anses for at være stillet til rådighed til privat brug ifølge bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. En oplysning fra klager, der er hovedaktionær, om at bilen ikke har været benyttet privat, kan ifølge praksis ikke lægges til grund for afgørelsen, jf. praksis.

Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, gælder, jf. SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR.Skatteansættelsen vedrørende 2008, er derfor ikke forældet.

Vedrørende inhabilitet bemærkes, at de nuværende sagsbehandlere ikke har deltaget i sagens opstart eller bistået politiet i begyndelsen. Det fremgår af politiets anmeldelsesrapport af 30. oktober 2009, at sagen er anmeldt af en sagsbehandler ved Skattecenter [by2]. Af anmeldelsesrapport fra politiet af 3. november 2009 ses at anmelder er Motorkontoret [by1] v/Skattecenter [by1]. Samme sagsbehandler fra Skattecenter [by2] sendte en anmodning om politibistand i henhold til skattekontrollovens § 22 den 13. januar 2010. Samme sagsbehandler ved Skattecenter [by2] sendte et tillæg til anmodning om bistand den 18. maj 2010. De nuværende sagsbehandlere har heller ikke deltaget i eller ved ransagningen af [virksomhed1] A/S, selskabets revisor, eller ved klageren. SKATs Økokrim-enhed i [by1] bistod i ransagningen, men ikke de pågældende sagsbehandlere.

Der er henvist til Juridisk Vejledning, afsnit A.C.3.1.1.1 og afsnit A.C.3.4.1 samt SKM2004.232.ØLD, SKM2007.205.ØLR, SKM2011.28.BR og SKM 2012.672.BR.

Vedrørende ’fair trial’ og Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) Art. 6, er der henvist til Juridisk Vejledning afsnit A.C.1.1.2. Det er desuden bemærket, at klageren den 31. januar 2013 udbad sig et møde med [politiet] for udlevering af materiale beslaglagt af politiet. Dette materiale befandt sig på SKATs adresse og det aftaltes, at SKAT ville bistå politiet og klageren med at tage kopi af ønsket materiale. På mødet ønskede klageren uopfordret at afgive forklaring om konkrete forhold i sagen, som han var blevet gjort bekendt med via sin advokat. Klageren deltog alene. På mødet fik han oplyst, at han var sigtet, og at han derfor ikke havde pligt til at udtale sig hverken til politiet eller SKAT. Klageren ønskede at afgive forklaring, men blev afvist af politi og SKAT. Han blev i stedet bedt om at få sin advokat til at arrangere, at han kunne udtale sig om sagen ved en afhøring hos politiet sammen med sin advokat. At SKAT ved brev af 10. april 2013 har vedlagt SKATs standardblanket ”Samtykkeerklæring” er ikke et forsøg på at berigtige en fejl. SKAT skal ikke ved udsendelse af forslag oplyse om rettigheder. Der er kun afleveret oplysninger frivilligt og via [virksomhed4] eller ved møde den 12. april 2013 med deltagelse af [virksomhed4]. Det er yderligere bemærket, at det materiale, som SKAT på et møde den 12. april 2013 anmodede om, vedrørte tiden efter ransagningen, og at det således ikke har været beslaglagt af politiet.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Værdien af fri bil til rådighed for privat benyttelse fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

For så vidt angår den pågældende Mercedes Benz, er der ikke indgået skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Desuden har klageren efter det oplyste anvendt bilen til kørsel fra [virksomhed2] GmbHs adresse til sin private adresse i [Tyskland], hvor bilen tillige har været parkeret. Under disse omstændigheder anses der at være en formodning for, at bilen har været til rådighed for klagerens private benyttelse. Denne formodning anses ikke for afkræftet, idet der ikke er ført kørselsregnskab eller lignende.

Det bemærkes, at det i forbindelse med vurderingen af, om bilen har været stillet til rådighed for privat benyttelse, er uden betydning, om bilen anses for ejet af [virksomhed1] A/S eller [virksomhed2] GmbH samt at der er givet tilladelse til afgiftsfritagelse for udenlandsk firmabil.

Klageren har i den omhandlede periode været registreret som bruger af den pågældende Smart Car i Tyskland. Der er ikke indgået skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Under disse omstændigheder anses der at være en formodning for, at bilen har været til rådighed for klagerens private benyttelse. Denne formodning anses ikke for afkræftet, idet der ikke er ført kørselsregnskab eller lignende.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Disse frister er for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udvidet fra 4 til 6 år efter indkomstårets udløb for så vidt angår kontrollerede transaktioner, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Østre og Vestre Landsret har i domme af henholdsvis 9. december 2013 og 5. december 2013, offentliggjort som SKM2013.889.ØLR og SKM2013.888.VLR, anset en hovedaktionærs rådighed over fri bil fra et selskab for en kontrolleret transaktion, uanset at bilen var stillet til rådighed i hovedaktionærens egenskab af direktør i det pågældende selskab. Vestre Landsrets dom er stadfæstet af Højesteret ved dom af 30. juni 2014.

Da klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S (samt ultimativ hovedaktionær i [virksomhed2] GmbH), der har stillet bilerne til rådighed for ham, er der tale om transaktioner omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og SKATs afgørelse af 30. maj 2013 er derfor foretaget rettidigt.

Sagens oplysninger giver ikke grundlag for at anse bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for krænkede. Der ses heller ikke i øvrigt at være grund til at anse SKATs afgørelse for ugyldig.

For så vidt angår Danmarks beskatningsret bemærkes, at det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland af 22. november 1995 art. 15, at bopælslandet har beskatningsretten til lønindkomst m.v. medmindre blandt andet arbejdet er udført i den anden stat i perioder, der overstiger 183 dage inden for et kalenderår. Da det ikke kan lægges til grund, at klageren arbejder for [virksomhed2] GmbH i Tyskland i over 183 dage inden for et kalenderår, kan repræsentantens påstand om tysk beskatningsret allerede af denne grund afvises.

Det tiltrædes herefter, at klageren beskattes af rådigheden over de pågældende biler i de omhandlede perioder.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

SKAT har lagt den af Motorcenter [by1] opgjorte nypris for den pågældende Brabus Smart Car til grund. Ved denne opgørelse er der taget udgangspunkt i den faktiske indkomstpris i Tyskland, tillagt forhandleravance, moms og registreringsafgift efter danske regler. Denne opgørelse af nyprisen kan tiltrædes.

Der er ikke i øvrigt gjort indsigelse over SKATs beregning af værdien af fri bil.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.