Kendelse af 29-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015
Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse | Din opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2008 Kontante udbetalinger fra selskab anset for skattepligtige | 34.000 kr. | 0 | 34.000 kr. |
2009 Kontante udbetalinger fra selskab anset for skattepligtige | 744.396 kr. | 0 | 602.496 kr. |
2010 Kontante udbetalinger fra selskab anset for skattepligtige | 57.213 kr. | 0 | 57.213 kr. |
Din ægtefælle, [person1], stiftede den 22. april 2008 [virksomhed1] ApS (herefter Selskabet). Pr. 1. august 2008 blev samtlige anparter i selskabet overdraget til din mor, [person2], der samtidig tiltrådte som direktør.
Selskabets hovedaktivitet har bestået i entreprenørvirksomhed især indenfor nedlægning af kabler og havearbejde.
Selskabet har udarbejdet årsrapport for perioden 22. april 2008 til 30. juni 2009. Der er ikke udarbejdet yderligere regnskaber, men der er sket bogføring for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009.
Selskabet blev ved dekret af 22. oktober 2010 taget under konkursbehandling. Boet blev lukket den 25. marts 2011 efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke var midler i boet ud over, hvad der medgik til dækning af omkostninger.
I redegørelse af 21. januar 2011 fra selskabets kurator fremgår:
Der har den 17. januar 2011 været afholdt møde med den tidligere direktør i [virksomhed1] ApS, [person2] samt [person3]. Det skal i forbindelse hermed oplyses, at det på nuværende tidspunkt er konstateret, at der er sket belåning i fakturakrav, som [virksomhed1] havde. Belåningen har medført et nettoprovenu på mindst kr. 240.000,00 der er overført til [person3] direkte med henblik på afværgelse af en personlig tvangsauktion over dennes ejendom.
I bo- og udlodningsregnskabet i konkursboet er oplyst følgende:
(...)
Der er ikke foretaget arbejder siden december 2009, hvor alle aktiviteter i selskabet stoppede. Der var 5 ansatte medarbejdere, der alle er opsagt i forbindelse med ”vinterfyring”.
Den tidligere direktør, [person2], har oplyst, at det er hendes søn, [person3], der har stået for den daglige drift.
(...)
Kurator har konstateret, at der ikke er sket betaling af størstedelen af de bogførte regninger, men at der er sket hævninger på bankkontoen angiveligt af [person3] i 2009 på i alt kr. 960.386,46. Der er ikke dokumentation for, hvad pengene er anvendt til. [person3] har overfor kurator oplyst, at nogle af hævningerne bl.a. er anvendt til kontant betaling af polske håndværkere. Det er derfor usikkert, på hvilket grundlag bogføringen har fundet sted.
(...)
Herudover er der forsvundet/eventuelt stjålet 2 stk. gravemaskiner, der er leaset.
Kurator har endvidere konstateret, at [person3] den 15. august 2009 har stiftet et nyt aktieselskab under navnet [virksomhed2] A/S med en aktiekapital på kr. 500.000, der er indskudt i værdier. Kurator har ikke foretaget nærmere undersøgelse om stiftelsen af dette selskab, idet der ikke er midler i boet hertil. [person3] har overfor kurator oplyst, at der aldrig har været aktivitet i dette selskab, men via postspærringen har kurator fejlagtigt modtaget fakturaer, stilet til [virksomhed2] A/S.
Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår:
SKAT har anmodet selskabets kurator om selskabets bogførings- og bilagsmateriale for selskabets levetid, og har i den forbindelse modtaget bogføring og bilagsmateriale for kalenderåret 2009. En eventuel bogføring for perioden 22. april 2008 til 30. juni 2008 samt hertil hørende bilag er ikke modtaget, ligesom der kun er modtaget kontospecifikationer for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2008. SKAT har gennemgået alle bilag og hele bogføringen for indkomståret 2009 samt selskabets bankkonto fra oprettelsestidspunktet 30. september 2008 til ophørstidspunktet 29. oktober 2010.
Selskabets regnskabsgrundlag:
SKAT har følgende bemærkninger til selskabets regnskabsgrundlag:
SKAT har modtaget en del af selskabets omsætnings- og omkostningsbilag. Disse er alle bogført på kassen, hvilket indikerer, at der er tale om kontante pengebevægelser.
De bogførte indtægter kan ikke afstemmes med de fakturaer selskabet har udstedt, og mange af fakturaerne er omfattet af fakturabelåning hos [virksomhed3] ApS. De udstedte fakturaer, der er betalt af kunder og ikke omfattet af fakturabelåningen, er reelt indbetalt på selskabets bankkonto. Nettoprovenu vedr. fakturabelåning, som kurator har opgjort til 240.000 kr. er ikke modtaget af selskabet, men i stedet modtaget af klager privat jf. skrivelse af 21. januar 2011 fra selskabets kurator.
Omkostningsbilagene dækker hovedsagelig over køb af dieselolie, køb af ekstern hjælp til reparation af vejarealer m.v. efter selskabets gravearbejde, fortæringsudgifter samt lønudbetalinger. En del af omkostningsbilagene er reelt betalt via selskabets bankkonto, men bogført som betalt kontant fra selskabets kasse. Endvidere har selskabet en del udbetalinger fra selskabets bankkonto tekstet med overførsler konto xxxxx, Betalingsservice, m.v. hvortil der ikke findes eksterne bilag. Der er udbetalt a’contolønninger til [person4], [person5] og [person6], hvilket vil sige, lønudbetaling uden tilbageholdelse af skat, via selskabets bankkonto. Flere af disse lønninger er ikke modregnet på den efterfølgende lønseddel, hvorfor de ikke er lønoplyst, da der kun er sket lønoplysning af de udstedte lønsedler.
Samlet set er regnskabsmaterialet og regnskabsgrundlaget mangelfuldt og behæftet med fejl.
SKAT har gennemgået selskabets kontoudtog fra banken. Heraf ses et større antal hævninger under teksten:
Udbetaling
Ovf. Løn [person3]
Ovf. [person3]
Løn [person3]
Ovf. if. aftale
[...]
Pengeautomat Visa Electron
Endvidere er der sket en del pengeoverførsler direkte fra selskabets bankkonto til konti ejet af klager privat.
Indkomstår 2008:
SKAT har gennemgået bankkontoen for perioden 30. september 2008 til 31. december 2008. I denne periode ses følgende hævninger, der ikke ud fra teksten på kontoudtoget eller som dokumentation sendt til selskabets kurator, kan anerkendes som værende selskabets udgifter:
01.10.2008 Udbetalt 5.000 kr.
17.10.2008 [person3] 6.000 kr.
22.10.2008 Udbetalt 6.000 kr.
18.12.2008 Udbetalt 5.000 kr.
19.12.2008 Udbetalt10.000 kr.
23.12.2008 Udbetalt 2.000 kr.
I alt 34.000 kr.
Indkomstår 2009:
SKAT har gennemgået bankkontoen for indkomståret 2009. I denne periode er der hævet 1.017.071,78 kr. med ovennævnte tekster, hvilket ikke er tekster der henviser til en erhvervsmæssig benyttelse. Opgørelsen af beløbet fremgår af vedlagte bilag 1 (bankkontospecifikation for 2009 med SKATs kommentarer).
SKAT har modtaget selskabets bilagsmateriale og bogføring for indkomståret 2009. Specifikation af selskabets bogføring og SKATs kommentarer hertil fremgår af vedlagte bilag 2.
Ved gennemgangen af materialet har SKAT erfaret følgende:
1. | Alle bilag er bogført som hævet i selskabets kasse, hvilket vil sige, at de angiveligt skulle være betalt kontant. Bilagene dækker hovedsagelig over udgifter til dieselolie, fortæringsudgifter, lønudbetalinger samt køb af ekstern hjælp til reparation af vejarealer m.v. efter selskabets gravearbejde. Selskabets egne bogførte samlede udgifter (udbetalinger) har en værdi af 1.288.035 kr. |
2. | Alle bilag er som tidligere nævnt bogført som hævet i selskabets kasse. Der er en del bilag i bilagsmateriale, der er betalt via hævninger i banken. Værdien af disse hævninger i banken udgør i alt 190.840,83 kr. jf. bilag 2. |
3. | Alle bilag er som tidligere nævnt bogført som hævet i selskabets kasse. Dette gælder også omkostningsbilag, der ikke er betalt. Værdien af de ikke betalte bilag udgør i alt 580.765,99 kr., jf. bilag 2. |
4. | I bilagsmaterialet findes bilag udstedt til andre personer end selskabet. Det ses ikke af bilagsmaterialet om bilagene er betalt, og hvem der eventuelt har betalt dem. Der henvises her til følgende bilag, jf. bilag 2. |
Bilag 396 Faktura udstedt til [person7]. Fakturaen dækker over
køb af fliser fra [virksomhed4] varefabrik 16.238,63 kr.
Bilag 400 Faktura udstedt til [person8]. Fakturaen dækker
over belægningssten fra [virksomhed5] 6.875,00 kr.
Bilag 250 Faktura ustedt til [person9]. Faktura dækker
køb af postkasse fra [virksomhed5] 999,00 kr.
I alt 24.112,63 kr.
5. | I selskabets bogføring er der i enkelte tilfælde sket dobbelt bogføring af samme udgiftsbilag og bogføring med fejl i beløb. Der er tale om følgende bilag, jf. bilag: |
Bilag 285 Kopi af faktura 27423 fra [virksomhed6].
Er tidligere bogført under bilag 280 6.626,25 kr.
Bilag 313 Kopi af faktura 27484 [virksomhed6].
Er tidligere bogført under bilag 311 6.626,25 kr.
Bilag 388 Kopi af faktura 34820 fra [person10].
Er tidligere bogført under bilag 268 2.593,75 kr.
Bilag 293Køb af diesel hos [...] jf. bilag 391,50 kr.
Bogført med 3.691,50 kr. (difference 3.300kr.) 3.300.00 kr.
I alt 19.146.25 kr.
6. | Bilag 9 dækkende over eftersyn på Aircon på Mazda. Selskabet ejer ikke en Mazda, men det gør klager privat. Udgiften til eftersynet er jf. faktura 1.171,00 kr. |
Ved SKATs gennemgang af bilagsmaterialet ses, at klager ofte står med navns nævnelse på bilagene fra 3. mand som selskabets referenceperson. Eksempler herpå er:
Bilag 280 Tekstet med Att: [person3] (faktura fra [virksomhed6])
Bilag 287Tekstet med Att: [person3] (faktura fra [virksomhed6])
Bilag 296Tekstet med Att: [person3] (faktura fra [virksomhed6])
Bilag 302 Tekstet med Deres reference [person3] (faktura fra [virksomhed7])
Bilag 303 Tekstet med Rekvirent [person3] (faktura fra [...])
Bilag 394 Tekstet med Deres reference [person3] (faktura fra [virksomhed7])
Bilag 414 Tekstet med [person3] som modtager (faktura fra [virksomhed8])
Bilag 467Tekstet med Leveringsperson [person3] (faktura fra [virksomhed9] A/S)
Bilag 265 Tekstet med ifl. aftale med [person11] & [person3] (faktura fra [virksomhed10] ApS)
Bilag 353 Tekstet med Att: [person3] [...] (faktura fra [virksomhed11] tv)
Bilag 434Tekstet med Att: [person3] (faktura fra [virksomhed12] A/S)
Der er optaget gældsbreve i selskabet. Klager har underskrevet disse gældsbreve som låntager for selskabet. Endvidere er der i bilagsmaterialet fundet en enkelt opsigelse af en medarbejder. Opsigelsen er underskrevet af klager.
Sammen med bilagsmateriale har SKAT modtaget selskabets udarbejdede budgetter. Under budgetforudsætninger fremgår: 3 mand graver minimum 80 meter i fortov om dagen i 5 dage om ugen i 40 uger om året. Det er aftale med entreprenørfirmaet [virksomhed13] om gravearbejde flere år frem i tiden. [person3] er daglig leder og ansat i flexjob med 2/3 tilskud. Ovennævnte budget er udfærdiget efter meddelte oplysninger fra [person3].
Indkomstår 2010:
SKAT har gennemgået bankkontoudtog for indkomståret 2010, og fundet følgende hævninger, der ikke ud fra teksten på kontoudtoget eller som dokumentation sendt til selskabets kurator, kan anerkendes som værende selskabets udgifter:
04-01-2010Pengeautomat Visa Electron 98037 3.000 kr.
04-01-2010Pengeautomat Visa Electron 55500071 2.000 kr.
04-01-2010 Pengeautomat Visa Electron 55500071 4.000 kr.
04-01-2010Renter på [...1] 1.016 kr.
04-01-2010Pengeautomat Visa Electron 940285 1.000 kr.
05-01-2010Pengeautomat Visa Electron 6123 3.000 kr.
06-01-2010Pengeautomat Visa Electron 6193 2.000 kr.
06-01-2010Pengeautomat Visa Electron 6128 3.000 kr.
08-01-2010Pengeautomat Visa Electron 5500071 2.000 kr.
11-01-2010Pengeautomat Visa Electron 5500071 4.000 kr.
11-01-2010Udbetaling 12.000 kr.
15-01-2010Visa Electron 7075336 420 kr.
19-01-2010Pengeautomat Visa Electron 6128 5.000 kr.
22-01-2010Visa Electron 7156790 1.929 kr.
25-01-2010Pengeautomat Visa Electron [...] 1.000 kr.
25-01-2010Pengeautomat Visa Electron 940272 2.000 kr.
28-01-2010Ifølge aftale med [person1] 7.000 kr.
02-02-2010Pengeautomat Visa Electron 9803711.000 kr.
03-02-2010Udbetaling1.848 kr.
I alt 57.213 kr.
Selskabet har for perioden 1. juni 2009 til 30. september 2009 lønoplyst A-indkomst til klagers ægtefælle på 71.640 kr. Herudover foreligger der ingen lønoplysninger fra selskabet på klager eller klagers ægtefælle. Ifølge R75 har klager ikke haft indtægter i perioden 1. januar 2009 - 1. marts 2010.
Klager og ægtefælle har selvangivet følgende indtægter:
200820092010
Klager:
Lønindkomst283.2680261.135(1/3- 31/12)
Lejeindtægt udlejning15.00000
Ægtefælle:
Lønindkomst112.24271.6400
Dagpenge53.83417.6780
Lejeindtægt udlejning15.00000
I alt479.34489.318261.135
SKAT har beregnet klagers og ægtefælles samlede kontante privatforbrug til følgende:
2008: -148.556 kr.
2009: -16.587 kr.
2010: 235.017 kr.
Parret har 2 børn født i henholdsvis 2002 og 2009.
Af SKATs afgørelse af 13. oktober 2011 fremgår vedrørende indkomståret 2009:
Selskabets kurator har i sin gennemgang af selskabets forhold konstateret, at du i perioden 1/1 2009 til 31/12 2009 har hævet kr. 240.000 vedr. belåning i fakturakrav. Beløbet er overført til dig, så du kunne afværge en personlig tvangsaktion af din ejendom.
Med henvisning til ovenstående har du modtaget penge fra selskabet. Beløbet anses som en skattepligtig indkomst til dig fra selskabet, hvorfor du skal beskattes af beløbet jf. statsskattelovens § 4.
Ifølge selskabets bankkonto er der hævet et samlet beløb på kr. 1.017.072 under teksterne: løn [person3], Ovf. [person3], udbetalt, pengeautomat Visa Electron, [...] samt overførsler til din private bankkonto (ikke dokumenterede erhvervsmæssige hævninger). Beløbet ses opgjort i bilag 1. SKAT har modtaget en del dokumentation for udgifter betalt kontant fra selskabets side. SKAT er enig med dig og din advokat i, at en del af ovenstående hævninger på selskabets bankkonto kan være anvendt til disse kontante betalinger for selskabet.
Da du jævnfør ovenstående skal beskattes af dine private hævninger, er det nødvendigt at se på, hvilke udgifter selskabet har haft, og på hvilket tidspunkt disse udgifter er betalt. SKAT ser dermed på pengestrømmene for indkomståret, hvorefter det kan beregnes, hvilke hævninger der må anses for dine private hævninger:
Som tidligere nævnt er der på selskabets bankkonto foretaget hævninger for der ikke er dokumenteret som værende erhvervsmæssige. Som udgangspunkt anser SKAT disse hævninger for dine private hævninger. | kr. 1.017.072 | |
SKAT har jf. afsnittet vedr. sagens faktiske forhold modtaget selskabets bogføring og bilagsmateriale for perioden 1. januar – 31. december 2009. Selskabet har bogført alle bilag som værende betalt via selskabets kasse, og dermed betalt kontant. Af bogføringen ses en samlet kontant betaling på kr. 1.288.035. Betailingen dækker blandt andet over dokumenterede udgifter til køb af dieselolie, fortæringudgifter, og andre driftsudgifter, så som lønudbetaliger til ansatte, herunder løn til blandt andet [person12], [person13] og [person1]. (bilag 2) | kr. 1.288.035 | |
En del af de bogførte udgifter er ikke hævet i kassen, men i stedet reelt hævet på selskabets bankkonto. Udgifterne anses for at være selskabets erhvervsmæssig udgifter, men de er ikke betalt kontant, hvorfor de tidligere nævnte private hævninger på selskabets bankkonto ikke er anvendt hertil | kr. -190.841 | |
Der er bogført udgifter som værende kontant betalt i kassen, der aldrig er blevet betalt. Udgifter der ikke er betalt har ikke medført en kontant betaling fra-kassen, hvilket medfører, at de tidligere nævnte private hævninger på selskabets bankkonto ikke er anvendt hertil | kr. -580.766 | |
Selskabet har bogført udgifter, hvor grundbilaget (fakturaen) er udstedt til andre personer end selskabet. Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke er rette omkostningsbærer, hvorfor de ikke kan opnå fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, litra a. Endvidere kan det ikke ses af fremsendte materiale, hvem der har betalt udgifterne og om de er betalt. Da udgifterne ikke kan anses for at være selskabets og selskabet ikke ses at have betalt disse, kan udgifterne ikke udgøre en del af de kontante betalinger bogført i selskabet. | kr. -24.113 | |
I bogføringen er der i enkelte tilfælde sket bogføring af den samme udgift flere gange eller bogføring af forkerte beløb. Fejl i bogføringen medfører ikke en kontant betaling. | kr. -19.146 | |
I bilagsmaterialet er der fundet en faktura dækkende reparation af din Mazda. Udgiften er bogført som værende selskabets. Det er SKATs opfattelse, at udgifter på din privat bil, anses for at være dine private udgifter, hvorfor beløbet beskattes som en skattepligtig indkomst hos dig efter statsskattelovens § 4. | kr. -1.171. | kr. -471.998 |
Dine kontante hævninger i alt for 2009 | kr. 545.074 | |
Modtaget af dig vedr. fakturabelåning | kr. 240.000 | |
Beløb modtaget af dig fra selskabet i indkomstår 2009 | kr. 785.074 |
Der er fremlagt kopi af arbejdsskemaer og lønsedler fra Selskabet til [person14] og [person13]. af 28. april 2009 samt kopi af indberetning af lønninger til SKAT. Af lønsedlerne fremgår, at der er udbetalt 23.000 kr. a conto til hver. Der er fremlagt kvitteringer, hvorved de pågældende har skrevet under på at have modtaget acontobeløb på hver 4.000 kr. og 20.000 kr. (13. marts 2009).
Der er fremlagt kopier af Selskabets faktuaer (nr. 15-39) til [virksomhed14] A/S vedrørende arbejde i [by1].
Der er fremlagt kopi af faktura fra [person15] og dagsdato kvitteringer for a conto betalinger [person16] på i alt 95.500 kr.
Der er fremlagt en e-mail fra [person1] til [person17], [virksomhed15] af 21. februar 2010, hvoraf fremgår:
Det er registreringsbevis fra told og skat med moms registrering de skal bruge. Det er 22.000,00 euro + moms der skal med i regnskabet (22.000,00 x 7,5 kr.) + moms.
Med håndskrift er påført 165.000 kr. + moms.
Der er fremlagt kopi af lønsedler fra Selskabet til [person6], [person18], [person6], [person4], [person5], [person19], [person20] og [person21].
Der er fremlagt kopi af en skrivelse fra [finans1], hvoraf fremgår:
Vedrørende posteringer på konto nr. [...2] tilhørende [virksomhed1] ApS:
Det bekræftes herved, at de anførte beløb fra den 21. oktober 2009, den 30. oktober 2009 samt den 16. december 2009 er beløb der er overført til konti udenfor [finans1].
Derved er det os bekendt ikke [person1] eller [person3] der har modtaget pengene.
Beløbet på kr. 1.400,- fra 21-10-2009 er overført til en konto i [finans2].
Beløbet på kr. 10.000,- fra 30-10-2009 er overført til en konto i [finans3] A/S.
Beløbet på kr. 35.000,- fra 16-12-2009 er overført til en udenlandsk konto i Polen hos [finans4].
Der er fremlagt kopi af fakturaer fra [virksomhed6] til Selskabet.
Der er fremlagt kopier af fakturaer fra [virksomhed4] og [virksomhed5] til [person7], [person8] og [person9].
Der er fremlagt kopi af Selskabets årsrapport for 2008/2009, hvoraf fremgår en omsætning på 448.428 kr., et vareforbrug på 497.522 kr. og personaleomkostninger på 184.205 kr.
Hævninger i selskabet samt overførsler fra selskabet til din konto i 2008-2010 er anset for skattepligtig indkomst med henholdsvis 34.000 kr., 744.396 kr. og 57.213 kr.
Det er lagt til grund, at det forholder sig som din mor, [person2], har oplyst overfor kurator, at du har været ansvarlig for selskabets daglige drift. Dette er bekræftet ved, at dit navn figurerer flere steder i selskabets bilagsmateriale. Dit navn er således anført som reference på flere købsfakturaer og på korrespondance. Du har underskrevet selskabets gældsbreve, afskedigelsespapirer og foretaget fakturabelåning. Af budgettet fremgår, at du er daglig leder. Desuden fremgår det af selskabets bankkontoudskrifter, at der er sket udbetalinger til dig under følgende tekster: [person3], ovf. til [person3] og løn [person3], uden at selskabet har lønoplyst løn til dig. Herudover er der overført beløb til din private bankkonto. Du anses på det grundlag at have været ansvarlig for udførelse af arbejde i selskabet og for selskabets økonomi.
SKAT har anset hævede pengebeløb på selskabets bankkonto som skattepligtige for dig i det omfang, du ikke på tilstrækkelig vis har kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at der har været tale om kontant betaling af selskabets driftsudgifter. SKAT har anset hævningerne for foretaget i din private interesse.
SKATs afgørelse om at du er skattepligtig af de hævede beløb jf. statsskattelovens § 4, i det omfang det ikke på tilstrækkelig vis er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om betaling af selskabets driftsudgifter, er tiltrådt. Der er herved henset til, at selskabets regnskabsgrundlag har været ufuldstændigt sammenholdt med, at du ingen indkomst har haft i 2009 og at du og din ægtefælle har negativt privatforbrug i 2008 og 2009. Endvidere anses det ikke for er en sædvanlig forretningsmæssig disposition at afholde kontantbetalinger i selskabet i en størrelsesorden som påstået af dig. Desuden skal kontantbetalinger dokumenteres ved et dagligt ført og afstemt kasseregnskab.
Da det er dig, der har stået for selskabets daglige drift, beskattes indkomsten som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Indkomstår 2009
Vedrørende SKATs gennemgang af bankkonto har din repræsentant påstået, at tre af de hævninger, der indgår i SKATs opgørelse, dokumenterbart ikke er tilgået dig, idet beløbene er overført til konti udenfor [finans1]. Det drejer sig om i alt 46.400 kr., hvoraf 35.000 kr. er overført til en konto i Polen. Nævnet har hertil bemærket, at det ikke af den indsendte dokumentation fremgår, til hvem beløbene er udbetalt, og at der er tale om betaling af selskabets erhvervsmæssige udgifter. Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at nedsætte hævningerne med 46.400 kr.
Vedrørende selskabets bogføring af de samlede udgifter, har din repræsentant påstået, at det samlede udgiftsbeløb i selskabet rettelig var højere end de bogførte udgifter, idet 11 benzinkvitteringer fra benzinstationer i [by2] og [by1] ikke indgår i selskabets bogførte udgifter. Det drejer sig om i alt 2.667 kr. i perioden 17.8.2009 – 31.8.2009. Af kvitteringerne fremgår ikke, hvem køber er. Henset til at selskabet har udført gravearbejde i [by1] på det pågældende tidspunkt, har nævnet fundet, at det er sandsynligt, at der er tale om selskabets udgifter. Din indkomst er herefter nedsat med 2.667 kr.
Vedrørende SKATs opgørelse af omkostningsbilag, der ikke er betalt, har din repræsentant påstået, at SKATs opgørelse af summen af omkostningsbilag, der ikke er betalt udgør et mindre beløb end som opgjort af SKAT. Det drejer sig bl.a. om fem fakturaer (bilag 21-25) på i alt 57.063,75 kr. Nævnet har hertil bemærket, at SKAT for så vidt angår bilag 21-24 har forespurgt kreditorerne, om der er sket betaling, og hvordan en eventuel betaling er sket.
SKAT har fået følgende tilbagemeldinger:
• | Bilag 21: Køb af ladbil fra [virksomhed16] v/[person4]. SKAT har ikke modtaget tilbagemelding. |
• | Bilag 22: Køb af 47 overnatninger hos [virksomhed17]. SKAT har modtaget mail af 22. oktober 2012, hvoraf følgende fremgår: Vi bekræfter, vedrørende Selskabet de 47 overnatninger i 2009 til en værdi på 16.450 kr. Vi har aldrig modtaget noget beløb fra [virksomhed1] ApS. |
• | Bilag 23: Leje af maskiner fra [virksomhed18]. SKAT har modtaget mail af 23. oktober 2012, hvoraf følgende fremgår: Iflg. [virksomhed18] ApS er fakturaen ikke betalt. |
• | Bilag 24: Oprydning på plads ved [virksomhed19] A/S. SKAT har modtaget mail af 15. oktober 2012, hvoraf følgende fremgår: Jeg kan hermed bekræfte, at faktura nr. 74273 af 31/12 09 til [virksomhed1] ikke er betalt. |
Bilag 21 vedrører køb af en ladbil den 1. august 2009 for 31.250 kr. Ifølge fakturaen afdrages beløbet efter aftale inden/senest årets udgang. For så vidt angår bilag 25 ([virksomhed6]), er tidligere betalinger foregået via bankoverførsler.
Din repræsentant har endvidere påstået, at fakturerede beløb, som selskabet har afdraget på eller betalt delvist, fejlagtigt er indgået med de fulde beløb i SKATs opgørelse. Det drejer sig om fakturerede beløb fra [virksomhed20] på i alt 30.461,48 kr. (bilag 26), fra [virksomhed11] på 1.470 kr. (bilag 27) og fra [virksomhed21] på i alt 6.004,29 (bilag 28).
SKAT har forespurgt kreditorerne om betaling er sket, og har fået følgende tilbagemeldinger:
• | Bilag 26: Mail fra [virksomhed20] af 12. oktober 2012: Jeg kan oplyse [virksomhed20] A/S ikke har modtaget betaling for disse udeståender. Den 9. maj 2011 afskrev vi de krav, som du kan se i vedhæftede fil. |
• | Bilag 27: Mail af 22. oktober 2012 fra [virksomhed11], hvoraf følgende fremgår: Faktura [...] til Selskabet, er aldrig blevet betalt. |
• | Bilag 28: Mail af 11. oktober 2012, hvoraf følgende fremgår: Vedlagte faktura er aldrig blevet betalt, vi har afskrevet den pr. 31.12.10. |
Din repræsentant har videre påstået, at gælden til [virksomhed6] maksimalt kan udgøre 24.012,30 kr. (bilag 29), jf. gældbogen for selskabet og ikke 27.156,25 kr. som opgjort af SKAT, idet du løbende har afdraget på gælden.
Nævnet har ikke fundet grundlag for at nedsætte summen af omkostningsbilag, der ikke er betalt. Nævnet har herved henset til de tilbagemeldinger SKAT har modtaget fra selskabets kreditorer om, at der ikke er sket betaling. Der er også henset til, at selskabet ikke har ført et afstemt kasseregnskab og at kontant betaling ikke er dokumenteret. At de fakturerede beløb ikke fremgår af gældbogen for selskabet, er ikke ensbetydende med, at betaling har fundet sted.
Af tilbagemeldingen fra [virksomhed20] A/S fremgår, at der er flere fakturaer fra [virksomhed20] A/S som selskabet ikke har betalt, end først antaget af SKAT, idet selskabet har afskrevet et samlet krav på 65.211,50 kr. dækkende over fakturaer fra september 2008 til slutningen af 2009. SKAT har godkendt betalinger af de [virksomhed20]-fakturaer, hvor giroindbetalingskortet er afrevet, da dette kunne indikere, at betalingen af fakturaen var sket kontant på posthuset. Efter modtagelsen af oplysningerne fra [virksomhed20] A/S kan det konstateres, at der ikke er sket betaling af tre fakturaer til et samlet beløb af 9.089,55 kr. Nævnet har fundet, at indkomsten skal forhøjes hermed.
Vedrørende polsk arbejdskraft har din repræsentant påstået, at SKATs opgørelse af summen af omkostningsbilag, der ikke er betalt, skal nedsættes med 206.250 kr. til [person15] ([person16]).
Nævnet har ikke fundet grundlag for at nedsætte indkomsten med 206.250 kr. Nævnet har herved henset til, at det af de fremlagte dagsdatoer på sammenlagt 95.500 kr. ikke fremgår, hvem der har udbetalt beløbene. Desuden er der ikke fremlagt en faktura, hvor acontoudbetalinger er modregnet. Den i sagen fremlagte faktura fra [person15] ([person16], bilag 14) er udstedt i 2010. Der ses ikke heri at være modregnet a conto betalinger, ligesom der heller ikke er opkrævet moms. Desuden fremgår beløbet 206.250 kr., der indeholder moms, alene af en mailkorrespondance af 21.2.2010 fra [person1] til [person17] (jp.formidling). Af mailen fremgår alene følgende:
Det er registreringsbevis fra told og skat med moms registrering de skal bruge. Det er 22.000,00 euro + moms der skal med i regnskabet (22.000,00 x 7,5kr.) + moms
Hilsen [person1]
Med håndskrift er påført følgende:
værdi i d.kr. = 165.000
+ moms 25 % = 41.250
206.250
På det grundlag har nævnet ikke anset det tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt en kontant udbetaling i selskabets interesse.
Vedrørende bilag som ikke er udstedt til selskabet har din repræsentant påstået, at selskabet i tre tilfælde er rette omkostningsbærer af udgifter for i alt 24.113 kr., og at selskabet har betalt udgifterne kontant med midler hævet på selskabets bankkonto. Det drejer sig om indkøb af belægningssten til haveanlæg og køb af en postkasse, hvor købsfakturaerne er udstedt til en anden modtager end selskabet.
Nævnet har ikke fundet grundlag for at nedsætte indkomsten med 24.113 kr. Der er herved henset til, at det ikke fremgår af bilagene, at udgifterne er betalt af selskabets kontante hævninger på bankkontoen, ligesom beløbene heller ikke ses betalt ved overførsel fra selskabets bankkonto. Desuden ses selskabet ikke at have udstedt salgsfaktura til kunden, der efter det oplyste, skulle have fået lavet stenbelægning m.m.
Nævnet har fundet, at SKATs afgørelse skal nedsættes med 13.678 kr., opgjort sådan:
Korrektion af tastefejl i SKATs afgørelse side 1. Forhøjelsen
skulle rettelig være 785.074 kr. og ikke 758.074 kr., jf. SKATs
sagsfremstilling side 10 27.000 kr.
Korrektion vedrørende [virksomhed20], jf. ovenfor9.089 kr.
Korrektion vedrørende benzinudgifter, jf. ovenfor-2.667 kr.
Talmæssige korrektioner til SKATs opgørelse af hævninger til
1.017.072 kr. (anvendt forkert beløb eller fortegn), jf. bilag 1:
05.05.2009 løn [person3] 10.000 kr.
Skulle rettelig være 4.000 kr.-6.000 kr.
23.06.2009 Udbetaling 55.000 kr.
Skulle rettelig være 5.500 kr.-49.500 kr.
21.09.2009 Pengeautomat VISA Electron 6128 Trans. Nr. 007474.
Indgår med forkert fortegn, 2 x 3.600 kr. 7.200 kr.
19.10.2009 Overført [...1].
Indgår med forkert fortegn, 2 x 600 kr. 1.200 kr.
I alt-13.678 kr.
Indkomstår 2008 og 2010 - officialprincippet
Nævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelser på grund af tilsidesættelse af officialprincippet. Der er herved henset til, at SKATs forhøjelser er foretaget efter en gennemgang af indhentede oplysninger og regnskabsmateriale fra selskabets kurator. Et regnskabsmateriale, der har været mangelfuldt og behæftet med fejl. SKAT har ikke været i besiddelse af alt bilagsmaterialet på samme vis som for 2009, hvorfor SKAT ikke har kunnet foretage den samme gennemgang. Det er dog nævnets opfattelse, at SKAT har fremskaffet tilstrækkeligt materiale til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Endvidere bemærkes, at din repræsentant, efter at have modtaget SKATs forslag af 9. september 2011 til ændring af skatteansættelsen, af procesøkonomiske grunde ikke har ønsket at fremkomme med yderligere indsigelser, men bedt SKAT om at træffe afgørelse i sagen med henblik på at påklage afgørelsen videre til skatteankenævnet.
Indkomstår 2008
Din repræsentant har fremlagt fem lønsedler for lønperioderne november og december 2008 til forskellige ansatte i selskabet, med udbetaling på i alt 29.823 kr. Lønsedlerne er udstedt henholdsvis 30. november 2008 og 31. december 2008. Det er din repræsentants påstand, at lønningerne er udbetalt kontant med midler hævet på selskabets bankkonto, da ingen af de udbetalte beløb er blevet overført via selskabets bankkonto eller fremgår af gældbogen for selskabet. Desuden har din repræsentant henvist til, at det fremgår af selskabets bogføringsmateriale, at der i perioden fra den 1. juli 2008 til den 31. december 2008 er afholdt betydelige erhvervsmæssige udgifter i selskabet. Det er derfor din repræsentants opfattelse, at selskabets kontoudtog ikke i sig selv kan danne grundlag for forhøjelserne, og at det både er forkert og urimeligt at beskatte dig af kontanthævninger på selskabets bankkonto i samme periode.
Nævnet har hertil bemærket, at de kontante hævninger på selskabets bankkonto, som SKAT har anset dig for skattepligtig af, ikke ses foretaget i perioderne omkring lønudbetalingstidspunktet. Tre af hævningerne er således sket allerede i oktober måned, og de resterende tre er sket midt i december. Det er derfor anset for usandsynligt, at de hævede beløb skulle have været anvendt til betaling af lønninger til selskabets ansatte.
Nævnet har endvidere bemærket, at selskabet er stiftet den 22. april 2008. Selskabets bankkonto er først oprettet den 30. september 2008. Det fremgår af selskabets salgsfakturaer udstedt i perioden indtil og med 8. oktober 2008, at køber er anvist til at indbetale på bankkonto nr. [...], tilhørende dig og din ægtefælle, eller kontant. Det må herefter formodes, at fakturabeløb til en samlet værdi af 544.776 kr. er tilgået dig, hvorfor du herfra har haft kontante midler til betaling af selskabets erhvervsmæssige udgifter. Herudover er en del af selskabets bogførte udgifter bogført som betalt kontant, trods det, at selskabet har modtaget rykkerskrivelser for manglende betaling i 2009.
Indkomstår 2010
Din repræsentant har fremlagt to lønsedler begge dateret den 1. januar 2010 og faktura af 15. januar 2010 udstedt af [person15] ([person16]), på sammenlagt 59.751 kr. Det er din repræsentants påstand, at disse udgifter er betalt med kontante midler hævet på selskabets bankkonto, hvorfor der ikke er tilstrækkelig grundlag for at forhøje din indkomst for 2010. Din Repræsentant har henvist til, at ingen af parterne har anmeldt et tilgodehavende ifølge gældbogen for selskabet.
For så vidt angår lønsedlerne har nævnet bemærket, at det fremgår af selskabets bankkontoudskrift, at lønudbetalingen er sket ved bankoverførsel fra selskabets bankkonto den 29. december 2009 med henholdsvis 12.007,20 kr. og 14.518,20 kr. Alene af den grund, er påstanden om kontant betaling ikke imødekommet.
Med hensyn til faktura på 33.225,53 kr. udstedt af [person15] ([person16]), har nævnet bemærket, at din repræsentant netop har præciseret, at selskabet alene udbetalte kontanter efter regninger udstedt af [person15] ([person16]). Når henses til de beløb, der er hævet på selskabets bankkonto i 2010, ses der ikke at være en sammenhæng mellem disse hævninger og en eventuel betaling af fakturaen. Hævningerne udgør således væsentlig mindre beløb end fakturabeløbet. Nævnet har det derfor ikke anset det for godtgjort, at hævningerne er anvendt til kontant betaling af fakturaen.
Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at nedsætte din indkomst for 2008 og 2010.
Din repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af din skattepligtige indkomst nedsættes til 0.
I 2008 fik Selskabet blandt andet en opgave for [virksomhed13] A/S beliggende i [by3], som var et anlægs- og byggeentreprenørfirma. Opgaven strakte sig over både 2008 og 2009 og vedrørte nedgravning af elkabler og fibre. Gravearbejdet påbegyndtes omkring den 1. oktober 2008 i [by4], [by5] og [by6]. Dokumentation herfor er fremlagt i form af kopi af opmålingsblad vedrørende ledningsarbejder.
Til at bistå med gravearbejdet blev der i perioden fra den 26. januar 2009 til den 13. marts 2009 (ugerne 5-11) ad hoc antaget to polakker, [person14] og [person13]. For det udførte arbejde blev [person14] og [person13] vederlagt med 115 kr. i timen, som blev afregnet ved lønsedler af den 28. april 2009. Der er fremlagt kopi af [person14]s lønseddel for ugerne 5-11 2009, kopi af [person13]s lønseddel for ugerne 5-11 2009 og en fuldstændig opgørelse over [person14]s og [person13]s timeforbrug i den angivne periode. Endelig er fremlagt bekræftende udskrifter fra SKAT på, at Selskabet har lønangivet både lønudbetalingerne til [person14] og [person13] for lønperioden fra den 26. januar 2009 til den 20. februar 2009.
Efter forespørgsel fra [person14] og [person13] fik [person14] og [person13] udbetalt acontobeløb inden afregningen for det udførte arbejde. Det fremgår af de fremlagte lønsedler, at [person14] og [person13] fik udbetalt hver 23.000 kr. a conto, forinden der blev lønafregnet ultimo april 2009. Som dokumentation for udbetaling af acontobeløb er fremlagt kopi af [person13]s kvittering på at have modtaget 4.000 kr. samt [person14]s kvittering på at have modtaget. 4.000 kr. Der er fremlagt kopi af dagsdatoblanketter, hvoraf det fremgår, at [person14] og [person13] hver har fået udbetalt 20.000 kr. a conto.
Til gravearbejdet blev der anvendt forskellige entreprenørmaskiner, heriblandt pladevibratorer, jord- raketter, en gummiged og minigravere. På en dag blev der anvendt betydelige mængder dieselolie til maskinerne. Betalingen for dieselolie foregik kontant. Der er således foretaget mange kontante hævninger på Selskabets bankkonto til køb af dieselolie.
I sommeren 2009 begyndte Selskabet at arbejde for [virksomhed22] A/S beliggende i [by7]. Det pågældende arbejde var et større gravearbejde i [by1] og vedrørte nedgravning af højspændings- og elkabler samt fibre. Gravearbejdet blev udført i samarbejde med en underafdeling til [virksomhed22] A/S, kaldet [virksomhed22], der er en graveafdeling. Som dokumentation herfor er fremlagt kopi af opmålingsskema og fakturaer udstedt af Selskabet til [virksomhed22] A/S for det udførte arbejde i [by1].
Det var [virksomhed22] A/S, herunder [virksomhed22], der havde opgaven, hvorfor Selskabet gravede under/for [virksomhed22] A/S.
På grund af manglende arbejdskraft på opgaven bistod et polsk håndværkerfirrna med otte håndværkere fra efteråret 2009 med graveopgaven. Ejeren af det polske håndværkerfirma, og således også formanden for de øvrige syv polske håndværkere, hed [person15] – kaldet [person16]. Som dokumentation herfor er fremlagt kopi af en faktura af den 15. januar 2010 udstedt af [person15] ([person16]). De to tidligere ansatte polske arbejdere i Selskabet, [person14] og [person13], ikke var en del af det polske håndværkerfirma.
Der er fremlagt en faktura for ”Kopanie rowypod kabel elektryczny [by1]”, hvilket oversat til dansk betyder ”Grave render til elektriske kabler [by1]”. Det fremgår af fakturaen, at ”Sprzedawca”, det vil sige sælger, er [person15], og at ”Nabywca”, det vil sige køber, er Selskabet. Derudover er angivet et NIP-nummer på fakturaen.
Selskabet udbetalte alene kontanter efter regninger udstedt af [person15] ([person16]) – og kun til ham. Han ville ikke modtage pengeoverførsler. Han betalte herefter selv sine ansatte i kontanter. Størrelsen af de regninger, han udstedte, afhang af, hvor mange meter hans medarbejdere havde gravet den givne periode, idet aftalen var, at der skulle ske betaling i “meterpenge”. Der blev dog udbetalt beløb a conto til ham, som efterfølgende blev modregnet i fakturerede beløb. Der er fremlagt kopier af dagsdatoblanketter, hvorved det er dokumenteret, at [person15] ([person16]) har fået udbetalt i alt 95.500 kr. a conto kontant. Selskabets samlede udgift til [person15] ([person16]) i 2009 androg i alt 206.250 kr. Som dokumentation herfor er fremlagt kopi af en e-mail fra [person1] til Selskabets daværende revisor [person17], hvoraf den samlede udgift fremgår.
I modsætning til de polske håndværkere, var de danske arbejdere, der var med til at udføre gravearbejdet i [by1] – [person6], [person18], [person6], [person4] og [person5] – alle ansat i Selskabet. Der blev derfor også udarbejdet lønsedler for disse arbejdere. Lønsedlerne til de pågældende arbejdere er fremlagt.
Ud over til betaling af [person15] ([person16]) for det af polakkerne udførte arbejde, blev der blandt andet foretaget kontante hævninger til betaling af de betydelige mængder dieselolie, som de mange entreprenørmaskiner forbrugte. I forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde blev der forbrugt ca. 180-200 liter dieselolie om dagen. Derudover blev der foretaget kontante hævninger fra Selskabets bankkonto til dieselolie til [person15]s ([person16]s) biler.
Anbringender
Der er helt overordnet ikke grundlag for at beskatte dig af hævede pengebeløb på Selskabets bankkonto i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4, idet de på Selskabets bankkonto foretagne hævninger ikke er sket i din private interesse, og heller ikke tilgået dig privat.
De af SKAT foretagne forhøjelser af din skattepligtige indkomst, som er stadfæstet af [Skatteankenævnet], [by8] hviler på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat for dig. Dine selvangivne indkomster i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er materielt korrekte.
Indkomståret 2009
SKATs gennemgang af Selskabets bankkonto (SKATs bilag 1)
I hvert fald tre af de hævninger, der indgår i de opgjorte 1.017.071,78 kr., er dokumenterbart ikke tilgået dig, hvorfor de 1.017.071,78 kr. skal reduceres med i alt 46.400 kr.
I de opgjorte 1.017.071,78 kr. indgår tre kontante overførsler foretaget henholdsvis den 21. oktober
2009 på 1.400 kr., den 30. oktober 2009 på 10.000 kr. og den 16. december 2009 på 35.000 kr. Posteringsteksten var henholdsvis ”Overført[...3]”, ”Overført [...4]” og ”[...5] Ovf ”.
Som det fremgår af Selskabets kontoudtog, var [finans1] (i dag [finans1]), [by9] afdeling, Selskabets bankforbindelse under dets eksistens. [finans1], [by9] afdeling, var, og er, tillige din og [person1]s private bankforbindelse. Hverken du eller [person1] havde private bankkonti i andre banker end [finans1], [by9] afdeling, i indkomståret 2009.
[finans1], [by9] afdeling, har foretaget en nærmere undersøgelse af, til hvilke bankkonti de nævnte overførsler er tilgået. Ved skrivelse af 11. juli 2012 fra banken er det bekræftet, at de tre pågældende beløb er overført til konti udenfor [finans1], og at det banken bekendt ikke er dig eller [person1], der har modtaget pengene. For så vidt angår beløbet på 35.000 kr., er det særligt bemærket, at beløbet ifølge bankens oplysninger er overført til en konto i Polen hos [finans4]. Ved den fremlagte udskrift fra [finans1] er det tilstrækkeligt dokumenteret, at de pågældende tre hævninger ikke er tilgået dig privat.
SKATs opgørelse af omkostningsbilag, der ikke er betalt, er ikke korrekt (SKATs bilag 2)
SKAT har opgjort summen af omkostningsbilag, der ikke er blevet betalt, til i alt 580.765,99 kr. SKAT har imidlertid fejlagtigt lagt til grund, at en række fakturaer ikke er blevet betalt.
[person1] har foretaget en gennemgang af de bilag/fakturaer, som SKAT har lagt til grund, ikke er blevet betalt. Ved sin gennemgang har [person1] kunnet konstatere, at i hvert fald to fakturaer på i alt 37.875,25 kr. fejlagtigt er antaget ikke-betalte.
Der er fremlagt en købskvittering af 1. august 2009 på 31.250 kr. vedrørende køb af en Peugeot Boxer 2,8 HDI ladbil af [person4] og en faktura udstedt af [virksomhed6] den 9. december 2008 på 6.625,25 kr. vedrørende leje af en jordraket.
De fakturerede beløb er betalt kontant med midler hævet fra Selskabets bankkonto. Det fremgår ikke af fakturaerne, at de ikke er blevet betalt, og ingen af de fakturerede beløb fremgår af gældbogen for Selskabet.
I SKATs opgørelse over omkostningsbilag, der ikke er blevet betalt, indgår videre en række fakturaer udstedt af [virksomhed6]. Fakturabeløbene udgør samlet 27.156,25 kr., jf. Selskabets bilag nr. 287, 296, 311, 340 og 346. Selskabet har imidlertid løbende afdraget på gælden til [virksomhed6]. Det fremgår også af gældbogen for Selskabet, at [virksomhed6] har anmeldt et krav på 24.012,30 kr. Gælden til [virksomhed6] udgør derfor under alle omstændigheder maksimalt de 24.012,30 kr., hvorfor differencen mellem de 24.012,30 kr. og de 27.156,25 kr. på 3.143,95 kr. yderligere skal reducere de opgjorte 580.765,99 kr.
I SKATs opgørelse over summen af omkostningsbilag, der ikke er blevet betalt indgår også 206.250 kr., der udgør Selskabets samlede udgift til [person15] ([person16]) i 2009 for brug af polsk arbejdskraft.
Betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldte. Der er henvist til Skatteretten 1, 6. udgave, 2013, Thomson Reuters, side 217.
For at kunne opnå fradrag for en erhvervsmæssigt afholdt udgift er det tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse. Det er i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den pågældende udgift på i alt 206.250 kr. er afholdt, og at beløbet er afholdt erhvervsmæssigt. Der henvises til de fremlagte kopier af dagsdatoer og den fremlagte kopi af fakturaen af den 15. januar 2010 udstedt af [person15] ([person16]). Ved en sammenholdelse af de to bilag kan det umiddelbart konstateres, at det i alle tilfælde er [person15] ([person16]), der har underskrevet. Ud fra dateringerne af dagsdatoerne og fakturaen kan endvidere konstateres, at [person15]s ([person16]s) håndværkerfirma udførte arbejde i [by1] i hvert fald i perioden fra september måned 2009 til januar måned 2010. Det har selvsagt formodningen imod sig, at [person15] ([person16]) fortsat ville lade sin virksomhed udføre arbejde i [by1], hvis ikke virksomheden var blevet betalt for det udførte arbejde. Dateringerne af dagsdatoerne og fakturaen understøtter derfor, at Selskabet har afholdt de dokumenterede udgifter til ham. Det understøtter også det forhold, at der den 16. december 2009 blev overført 35.000 kr. fra Selskabets konto til en udenlandsk konto i Polen hos [finans4], at Selskabet har afholdt de pågældende udgifter til polsk arbejdskraft. Af Selskabets posteringsoversigt fremgår det tillige, at der den 16. oktober 2009 blev købt 2.600 EUR til kurs 757,930000. Dette forhold understøtter ligeledes, at Selskabet havde udgifter til polsk arbejdskraft. Endelig understøtter også omfanget af arbejdet i [by1], at Selskabet har afholdt betydelige udgifter til ekstern arbejdskraft. Som det fremgår af de fremlagte fakturaer udstedt af Selskabet til [virksomhed22] A/S, blev der i perioden fra september til december 2009 minimum faktureret 1.054.722,64 kr. inklusiv moms til [virksomhed22] A/S for udført gravearbejde. Størrelsen af de fakturerede beløb indikerer, at arbejdet i [by1] var ganske omfattende. Idet Selskabet kun havde fire-fem ansatte i den pågældende periode, kan Selskabet ikke have udført arbejdet alene. Når der videre henses til omfanget af forbrugte liter dieselolie i samme periode, må det anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at Selskabet har afholdt udgifter for i alt 206.250 kr. til [person15]s ([person16]s) polske håndværkervirksomhed.
Forholdet mellem Selskabet og [person15] ([person16]) og de øvrige polske håndværkere var et sædvanligt entrepriseforhold, og Selskabet udbetalte alene kontanter efter regninger udstedt af [person15] ([person16]). Samtlige 206.250 kr. blev udbetalt til [person15] ([person16]). Det skete kun få gange, at Selskabet overførte beløb til ham. Han fik ifølge de fremlagte dagsdatoer udbetalt i alt 48.500 kr. a conto inden for en periode på kun 12 dage, hvilket i sig selv også understøtter, at han ikke var ansat lønmodtager i Selskabet, men derimod arbejdsgiver for de øvrige syv polske håndværkere. Selskabet har derfor heller ikke på noget tidspunkt været indeholdelsespligtig i forhold til A-skat og AM-bidrag i udbetalte beløb til ham.
Ved de fremlagte bilag er det tilstrækkelig sandsynliggjort, at Selskabet i indkomståret 2009 havde en udgift på 206.250 kr. til [person15] ([person16]), og at udgiften var erhvervsmæssig.
Bilag som ej er udstedt til Selskabet (SKATs bilag 2)
I de tilfælde, hvor Selskabet var rette omkostningsbærer af en udgift, blev fakturaer på udgifterne også udstedt til Selskabet. Kun i nogle få tilfælde og kun som følge af nogle helt særlige omstændigheder blev en faktura udstedt til en anden modtager til trods for, at Selskabet var rette omkostningsbærer af den fakturerede udgift.
I foråret 2009 blev Selskabet antaget til at lave en stenbelægning for en kunde ved navn [person7] med bopæl i [by10]. Umiddelbart herefter blev Selskabet antaget af [person8] til at lave en terrasse samt til at nedsætte kantblokke omkring bede i haven. [person7] og [person8] er samlevende. I begge tilfælde blev de sten, der skulle bruges til projekterne, købt hjem af [person7] og [person8], da de insisterede på dette. Fakturaerne på de indkøbte sten blev derfor også udstedt til [person7] henholdsvis [person8]. Det var imidlertid Selskabet, der betalte for de indkøbte sten, idet de af Selskabet afgivne tilbud inkluderede de belægningssten, der skulle anvendes til projekterne. På begge fakturaer står påført ordet ”Betalt” med håndskrift.
I efteråret 2009, hvor Selskabet arbejdede i [by1], kom en ansat i Selskabet til at ødelægge en postkasse tilhørende [person9] med en af entreprenørmaskinerne. Selskabet indgik derfor en aftale med [person9] om, at han kunne købe en ny postkasse, og herefter få udgiften hertil erstattet mod at aflevere kvitteringen til Selskabet. Da [person9] selv købte den nye postkasse, blev kvitteringen udstedt til ham.
Selskabet er derfor i alle de tre nævnte tilfælde rette omkostningsbærer af de fakturerede udgifter, og udgifterne på i alt 24.112,63 kr. er de facto også blevet afholdt af Selskabet. Udgifterne blev betalt kontant med midler hævet fra Selskabets bankkonto.
Den af SKAT foretagne forhøjelse for indkomståret 2009 er behæftet med sådanne væsentlige fejl, at disse samlet set bevirker, at den foretagne forhøjelse af din skattepligtige indkomst i indkomståret 2009 skal bortfalde. Samtlige kontante hævninger på Selskabets bankkonto har været anvendt til erhvervsmæssige formål med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde Selskabets indkomst. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte dig af hævede pengebeløb på Selskabets bankkonto i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Indkomstårene 2008 og 2010
For al forvaltningsudøvelse gælder en række forvaltningsretlige retsgrundsætninger. Det betyder nærmere, at den offentlige forvaltning, herunder SKAT, blandt andet ved sagsbehandlingen af foreliggende sager er underlagt en række sagsbehandlingsregler, som helt overordnet skal sikre, at der bliver truffet lovlige og rigtige afgørelser.
En af de forvaltningsretlige retsgrundsætninger, som forvaltningen skal overholde ved sagsbehandlingen, er det såkaldte officialprincip – også kaldet undersøgelsesprincippet. Officialprincippet er en ulovbestemt retsgrundsætning, ifølge hvilken en afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger. Formålet hermed er at sikre, at der træffes en så rigtig afgørelse som overhovedet mulig. Den offentlige myndighed har således en pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse. Officialprincippet gælder både den enkelte sags faktiske og retlige grundlag (jus).
Betydningen af officialprincippet for SKAT som offentlig myndighed følger af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit A.A.7.4.3 med overskriften ”Sagens oplysning (Officialprincippet)”:
Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse. Det er ikke entydigt, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst. Der er henvist til John Vogter i bogen Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 1999, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 345 og Forvaltningsret Sagsbehandling af Jens Garde m.fl., 6. udgave, 2007, Jurist- og Økonomforbundets Forlag side 166 og 168.
Iagttagelsen af officialprincippet er som anført af væsentlig betydning for sagens lovlighed og rigtig- hed, og officialprincippet hører derfor til de sagsbehandlingsregler, der benævnes “garantiforskrifter”. Tilsidesætter en forvaltningsmyndighed officialprincippet, anses det for at være en væsentlig mangel ved den trufne afgørelse. Denne væsentlige mangel bevirker som altovervejende hovedregel, at afgørelsen er ugyldig.
SKATs afgørelse vedrørende dine skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2010 udgør ikke nogen undtagelse til denne hovedregel. SKATs afgørelse for indkomstårene 2008 og 2010 er ugyldig, idet SKAT ikke har overholdt officialprincippet forinden de foretagne forhøjelser med 34.000 kr. henholdsvis 57.213 kr. for disse indkomstår.
Grundlaget for de foretagne forhøjelser er alene Selskabets bankkontoudtog. Det er i sig selv kritisabelt og en manglende overholdelse af officialprincippet, at SKAT bygger en afgørelse om forhøjelse af skattepligtig indkomst på i alt 91.213 kr. på et så lidet oplyst grundlag som bankkontoudtog. Mindre kritisable bliver SKATs forhøjelser for de to indkomstår ikke, når SKAT ved sin gennemgang af Selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2009 har fundet ”(...) en del dokumentation for udgifter betalt kontant fra selskabets side.”, og i sin afgørelse har oplyst, at ”SKAT er enig med dig og din advokat i, at en del af ovenstående hævninger på selskabets bankkonto kan være anvendt til disse kontante betalinger for selskabet.”
For indkomståret 2009 har SKAT altså kunnet konstatere, at fakturaer udstedt til Selskabet i 2009 ikke udelukkende er blevet betalt via Selskabets bankkonto, men også i mange tilfælde kontant med midler hævet fra Selskabets bankkonto. SKAT har derfor også måttet erkende, at Selskabets kontoudtog ikke i sig selv har kunnet danne grundlag for en forhøjelse i indkomståret 2009.
Det er derfor ikke rimeligt, at SKAT for de omkringliggende indkomstår – hvor kontoudtogene vidner om samme betalingsmønster som i indkomståret 2009 – uden nærmere undersøgelse lægger til grund, at ”udokumenterede kontanthævninger” er tilgået dig privat. Urimeligheden heri understøttes af, at der blandt det fremsendte aktindsigtsmateriale tillige findes dokumentation for afholdte erhvervsmæssige udgifter i perioden fra den 30. september 2008 til den 31. december 2008 henholdsvis i 2010.
Vedrørende 2008 er fremlagt kopier af fem lønsedler for lønperioderne november og december 2008 til ansatte i Selskabet. Det fremgår af lønsedlerne, at der i den nævnte periode blev udbetalt i alt 29.823,20 kr. i løn til forskellige medarbejdere i Selskabet. Af beløbet blev på forhånd i alt 6.200 kr. udbetalt a conto og 500 kr. til mad.
Sammenholder man de pågældende lønsedler med Selskabets kontoudtog for perioden fra den 30. september 2008 til den 31. december 2008, ses det, at ingen af de udbetalte beløb er blevet overført via Selskabets bankkonto. Sammenholder man tillige de pågældende lønsedler med gældbogen for Selskabet, ses det videre, at ingen af lønmodtagerne – [person18], [person19], [person20] og [person21] – har anmeldt et tilgodehavende i Selskabet.
Samtlige de 29.823,20 kr., som dokumenterbart er erhvervsmæssige udgifter, er derfor også dokumenterbart blevet afholdt af Selskabet i indkomståret 2008. Dette understøttes af, at det af årsrapporten for året 2008/2009 for Selskabet fremgår, at Selskabet havde udgifter til lønninger i indkomståret 2008 på i alt 102.380 kr. Alle de 29.823,20 kr. er udbetalt kontant med midler hævet fra Selskabets bankkonto.
Ovenstående vidner tilsammen om, at Selskabets kontoudtog heller ikke i sig selv kan danne grundlag for en forhøjelse af din skattepligtige indkomst i indkomståret 2008. Hertil kommer, at det af Selskabets bogføringsmateriale fremgår, at der i perioden fra den 1. juli 2008 til den 31. december 2008 blev afholdt betydelige erhvervsmæssige udgifter.
Det er således taget ud af en sammenhæng, når SKAT har beskattet dig ud fra en blot og bar sammentælling af ”udokumenterede kontanthævninger” på Selskabets bankkonto. Det er herved samtidig gjort umuligt for dig at forholde dig nærmere til den skete beskatning, idet du ikke har mulighed for at tilbagevise SKATs fejlslutninger, når SKAT ikke har baseret sin afgørelse på hele regnskabsgrundlaget for indkomståret.
Vedrørende indkomståret 2010 er fremlagt en faktura af den 15. januar 2010 udstedt af [person15] ([person16]). Ved den fremlagte faktura er der opkrævet 4.430,07 EUR, svarende
til 33.225,53 kr. (kurs 7,5). Heller ikke [person15] ([person16]) har ifølge gældbogen for Selskabet anmeldt et tilgodehavende i Selskabet, ligesom beløbet ikke er overført via Selskabets bankkonto.
Vedrørende indkomståret 2010 foreligger der derfor i aktindsigtsmaterialet dokumentation for, at Selskabet i indkomståret 2010 som minimum havde erhvervsmæssige udgifter for 33.225,53 kr. Også disse udgifter blev betalt med kontante midler hævet fra Selskabets bankkonto. Selskabets kontoudtog udgør derfor heller ikke for 2010 et tilstrækkeligt grundlag for en forhøjelse.
På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har du anført, at selskabets revisor havde fået alle selskabets bilag. Det har af uvisse årsager ikke været muligt at få samtlige bilag udleveret herfra.
Du har endvidere anført, at du i indkomstårene 2008-2009 har lånt privat af din far og dine svigerforældre. Der er fremlagt bekræftelse fra de pågældende om lån af henholdsvis 82.500 kr. og ca. 148.500 kr.
Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.
På baggrund af de foreliggende oplysninger ses der ikke at være grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse for indkomstårene 2008 og 2009 som ugyldig på grundlag af manglende opfyldelse af officialprincippet. Der er herved henset til, at afgørelsen – idet det ikke anses at have været muligt at få yderligere materiale – må anses for truffet efter indhentelse af det fornødne materiale til brug for afgørelsen.
SKATs afgørelse for indkomstårene 2008 og 2010 anses derfor ikke for ugyldig.
Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Ifølge SKATs afgørelse har Selskabets kurator konstateret, at du i 2009 har hævet 240.000 kr. i vedrørende belåning i fakturakrav. Da der ikke er gjort indsigelse herimod, lægges det til grund, at du har hævet beløbet i Selskabet. Beløbet anses som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Det lægges endvidere til grund, at du generelt har haft adgang til Selskabets bankkonti og har foretaget hævninger herfra og fået overført beløb til din egen konto. Blandt andet på baggrund af den fremlagte skrivelse fra [finans1] anses du imidlertid ikke at have modtaget de 3 beløb på 1.400 kr., 10.000 kr. og 35.000 kr., i alt 46.400 kr. i 2009, idet de er overført til konti, der ifølge det oplyste ikke tilhører dig. Da SKATs opgørelse af overførsler til dig/hævninger i øvrigt kan tiltrædes, anses du at have fået overført/hævet 34.000 kr. i 2008, 970.672 kr. (1.017.072 kr. – 46.400 kr.) i 2009 og 57.213 kr. i 2010.
Vedrørende indkomstårene 2008 og 2010 er der ikke fremlagt dokumentation for, at de hævede beløb er medgået til afholdelse af Selskabets udgifter.
For indkomståret 2009 har SKAT på baggrund af den fremlagte bogføring i Selskabet lagt til grund, at selskabet har afholdt driftsudgifter med 1.288.035 kr. Heraf har SKAT anset 190.841 kr. for betalt ved hævning på Selskabets konto, 580.766 kr. for ikke betalt og 24.113 kr. for betalt af andre. Desuden er der udtaget 19.146 kr. på grund af fejl i bogføringen og 1.171 kr. er anset for afholdt til din private bil i din interesse. Herefter er 471.998 kr. af hævningerne anses for medgået til afholdelse af Selskabets udgifter. Skatteankenævnet har foretaget mindre korrektioner, hvorefter yderligere 13.678 kr. er anset at være medgået til afholdelse af Selskabets udgifter.
Vedrørende køb af ladbil anses det ikke ved den fremlagte faktura for dokumenteret, at beløbet er afholdt kontant i Selskabets interesse. For så vidt angår fakturaer fra [virksomhed6] på i alt 27.156,25 kr. anses det ikke for dokumenteret, at beløbene er blevet betalt. På baggrund af de fremlagte dagsdatokvitteringer underskrevet af [person15] på i alt 95.500 kr. anses det efter omstændighederne for tilstrækkeligt dokumenteret, at disse beløb – men ikke yderligere – er betalt i 2009. Opgørelsen af ikke betalte omkostninger nedsættes herefter med 95.500 kr.
Vedrørende fakturaer udstedt til andre end Selskabet anses det ikke ved det fremlagte for dokumenteret, at beløbene er afholdt kontant på vegne af Selskabet.
Skatteankenævnets afgørelse tiltrædes på de øvrige punkter.
Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2008 og 2010 stadfæstes. Skatteankenævnets ansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med 141.900 kr.